Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af byggeloven. (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.).

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak, formand. Med dette lovforslag foreslås det, at byggeloven skal indeholde krav til bygningers klimapåvirkning, f.eks. ved at opgøre bygningers samlede klimapåvirkning eller sikre dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer. Forslaget er en udmøntning af dele af en aftale fra marts om en national strategi for bæredygtigt byggeri, som indebærer en begrænsning af byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug. Lovforslaget sikrer hjemmel i byggeloven til at stille krav til bygningers klimapåvirkning.

Der vil allerede fra 2023 blive indført krav i bygningsreglementet, og i Socialdemokratiet mener vi, at det er afgørende, at man fra politisk side gør byggeriet mere bæredygtigt herhjemme. Den grønne omstilling er en central prioritet for de fleste af Folketingets partier, og vi har en ambition om, at den grønne omstilling også skal foregå i byggeriet. Socialdemokratiet støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Dermed er der åbent for den næste ordfører, som er fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det var klimapartnerskaber, der blev til den her aftale. Venstre går ind for en bæredygtig og grøn omstilling – en grøn omstilling, som favner både borgere og erhvervslivet: afsæt, vilkår og virkelighed. Så når klimapolitik også er grøn omstilling af dansk erhverv, mener vi, at det skal gøres med omtanke. Vi ønsker at udvikle vores erhverv, ikke at afvikle, på en måde, hvor vi ser langt, og hvor vi ønsker at fremtidssikre. Derfor indgik vi »National strategi for bæredygtigt byggeri« sammen med et bredt flertal af Folketinget, og her vil jeg gerne takke for den gode dialog, der var, hvor der var en stor vilje til at strække sig langt fra Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, SF's, Radikale Venstres, Det Konservative Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets side. Det var i foråret 2021. Forslaget, som vi behandler det i dag, udmønter netop dele af denne aftale.

Venstre er positive over for, at vi får rykket byggeriet i en mere bæredygtig og helhedsorienteret retning. Det er faktisk helt nødvendigt, så sektoren ikke alene understøtter vores klimamål, men at vi heri fremmer innovation og sikrer nye muligheder for dansk byggeri. For Venstre er det vigtigt at sikre byggesektoren her i Danmark, men også den store produktion, som danske virksomheder har til udlandet, altså eksporten, så danske virksomheder ikke sakker agterud i forhold til bæredygtigt byggeri. Danmark og danske virksomheder skal vinde på den grønne omstilling, så når vi ønsker at fremme den grønne omstilling i byggeriet, lægger vi samtidig vægt på at sikre uddannelsesmuligheder for de unge, at sikre arbejdspladser og at sikre eksportindtægter til Danmark.

Det giver mening, at der tages afsæt i den frivillige bæredygtighedsklasse, hvor vi indfaser krav i bygningsreglementet til bygningernes klimaaftryk, og hvor vi fremadrettet kan stille krav til lca-beregninger og CO2-grænseværdier, for bygningsmassen i Danmark er stor, og den har et aftryk på klimaet. Byggesektoren i Danmark er stor og spiller en væsentlig rolle, sætter sit aftryk på klimaet. Derfor giver det mening at arbejde med livscyklusvurdering, CO2-grænseværdier og totaløkonomiske analyser, som vi alle sammen er blevet meget, meget klogere på under aftalens udarbejdelse, at have fokus på ressourceanvendelse på byggepladser, hvor der er tale om mange bække små, og ligeledes at have fokus på problematiske stoffer i byggematerialer, som har betydning for vores alle sammens indeklima, for menneskers trivsel, når de er i brug, og hvor de, når de skal bortskaffes, nogle gange udgør en direkte risiko for miljøet.

For Venstre har det været vigtigt, at der er tale om test, evaluering og indfasning af aftalen, inddragelse af relevante aktører, og også at det sikres i et tempo, hvor der en fremdrift, men hvor det også handler om at få alle med: at der er tale om en balance, at der er tale om en proportionalitet, og at både store og små virksomheder favnes, når vi udvikler og sætter rammerne for at få hele byggesektoren med.

For Venstre har det også været afgørende, at vi blev imødekommet i forhold til de nye krav, der i fremtiden bliver stillet, og som skal ske økonomisk ansvarligt – at økonomiske byrder fjernes, så de ekstra omkostninger, der pålægges, bliver fjernet andre steder. Det skal følge med forslaget. Det er afgørende, hvis der skal blive ved med at være opbakning til den grønne omstilling, og ikke mindst hvis vi ønsker at få de mindre og mellemstore aktører i byggeriet til at være med. Og det ønsker vi i Venstre, for der er en reel bekymring for, at sikrer vi ikke en ordentlig udarbejdelse af de redskaber, der skal til, vil vi miste opbakning, aktører og arbejdspladser. Så det er vigtigt, når vi implementerer de nye krav.

Så er det også vigtigt, at det sker operationelt og klart. Det er også noget af det, der er blevet lagt vægt på i nogle af de høringssvar, vi har fået. Og så skal vi også være klar over, at det her har nogle klare linjer til den EU-lovgivning, der sker i de rammer, der bliver sat på EU-niveau, i forhold til taksonomi og i forhold til byggevareforordningen. Så der er rigtig mange elementer, der skal tænkes videre ind i det her forløb.

Endelig er der jo også elementer i nogle af de høringssvar, vi har fået med her i lovforslaget, hvor der er gode nye, ekstra forslag, f.eks. nævner en af interesseorganisationerne en bagatelgrænse, som jeg også kan se fra ministeriets side bliver italesat som noget af det, man vil se på ved lovtekstudarbejdelsen.

Men i hvert fald ser vi frem til en konstruktiv udvalgsbehandling. Det var ordene fra Venstre.

Tak til ordføreren. Det har ikke givet anledning til korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget udmønter jo en aftale fra 2021, som Dansk Folkeparti er med i, og den landede egentlig meget fornuftigt, fordi kravene til byggebranchen bliver indfaset over en længere periode frem til 2029, sådan at branchen altså får tid til at omstille sig.

Heldigvis fik nogle partier ikke held til at få gennemført alt eller intet-krav fra 2023. Det kan let blive sådan en skrivebordsøvelse for teoretikere, hvor man forlanger at få indført tingene hurtigt uden at vide hvordan. Omstillingen skal jo udføres af nogen. Beregningerne skal laves, materialerne skal moderniseres og gøres bæredygtige, og det tager tid. Det er ikke en skrivebordssocialist, der kommer til at gøre det, for de sidder jo og teoretiserer i munkecellen frem for at være ude på byggepladsen. Det vil være ingeniører, håndværkere, konstruktører og mange flere, der får ansvaret for det – folk med en bygningsfaglig og praktisk tilgang til denne grønne omstilling.

Derfor er Dansk Folkeparti også glad for, at der er aftalt en 2-årig testfase, hvor økonomien bl.a. skal afklares. Endvidere er det glimrende, at vi i aftalekredsen mødes hvert andet år for at diskutere grænseværdierne ud fra de her testresultater og de fremskridt, der forhåbentlig er sket.

En planøkonomisk og bombastisk tilgang ville have været meget skidt for byggebranchen. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Halime Oguz fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til regeringen og de øvrige partier for at være med i den her aftale, der har til formål at udmønte dele af den politiske aftale om bæredygtigt byggeri, som vi forhandlede på plads sidste forår. Med aftalen understøtter vi en langsigtet og bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren. Det er rigtig godt og en vigtig del af den grønne omstilling.

Med lovforslaget indføres der hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes en række bæredygtighedskrav til nybyggeri. F.eks. indføres der fra 2023 en maksimal CO2-grænseværdi for nybyggeri, der er større end 1.000 m², og fra 2025 kommer der også et krav til de mindre byggerier. Det er vigtigt, hvis vi skal nå målsætningen i klimaloven om 70 pct.s reduktion i 2030.

På den baggrund kan jeg meddele, at SF støtter dette lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I overensstemmelse med den indgåede aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri glæder Radikale sig over lovforslaget, som indfører hjemmel i byggeloven til opgørelse af bygningens samlede klimapåvirkning, fastsættelse af krav om totaløkonomisk analyse, krav om dokumentation af ressourceanvendelsen på byggepladsen, herunder eksempelvis transport, energi og vandforbrug, krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.

Så Radikale er meget stolte over resultatet af samarbejdet med de øvrige partier og regeringen, men vores grønne ambitioner stopper ikke her, og vi ser frem til forhandlingerne i andet regi om boligudspillet, hvor vi ser muligheden for byggeri, der kan bane vejen for grønt byggeri i det hele taget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den proces, der har været omkring det, der kom før det her. Regeringen kom med et forslag til strategi for bæredygtigt byggeri i december 2020, og der var det spændende at se, at der faktisk var rigtig mange aktører inden for byggeriet, som sagde: Vi vil egentlig gerne have nogle højere ambitioner end det, som boligministeren er kommet med. Vi havde så en rigtig god proces i Boligudvalget, hvor vi fik stablet en høring på benene, også selv om der var corona, og det var lidt svært at afvikle det digitalt. Det var jo en lidt speciel oplevelse, for stort set alle aktører inden for byggeriet sagde: Vi vil gerne have noget, der er bedre; kan I ikke lave en bedre aftale end det, som er lagt frem? Og det var et rigtig godt input at få, inden man skulle til forhandlinger.

Vi har jo tit nogle forhandlinger her i Folketinget, som man så bare går til, men her havde vi ligesom en fælles oplevelse af, at byggeriets aktører faktisk gerne ville have, at der skulle gøres noget mere end det, der forelå. Der var så en spændende proces, hvor vi forhandlede os frem til, at der skulle være nogle skærpede krav, og nu står vi så med et lovforslag, som indfører livscyklusvurderinger og CO2-grænseværdier, som bliver faset ind i byggeriet, og hvor kravene bliver skrappere og skrappere, og jeg tror faktisk, at det vil medføre, at man i forbindelse med noget af det planlagte byggeri vil vælge at gøre det endnu bedre, end hvad der lige kræves i opførelsesåret, for en bygherre ved jo godt, at hvis man opfører en ny bygning, er det nok en fordel, at den kan sælges om 10 år, hvis det er noget, der skal opføres med henblik på at blive solgt. Det er noget andet, hvis det er en kommunal bygning. Så jeg tror egentlig, at vi har at gøre med noget her, som ude i virkeligheden kan blive implementeret hurtigere, end det, der er krævet.

En ting, der ikke er med i lovforslaget, og som ikke er med i aftalen for alvor, er spørgsmålet om at tage renoveringerne med. Det er nødvendigt, at vi kommer frem til at få lavet nogle gode aftaler for de renoveringer, der gennemføres i Danmark – det er cirka halvdelen af de byggematerialer, der bruges, som benyttes til at renovere boliger med, i forhold til hvad der bruges i nybyggeriet, så det er jo meget væsentligt. Det er også meget væsentligt, at man kommer frem til, i hvilket omfang man vælger at genbruge bygningsmaterialer. I den aftale, vi indgik, fastsættes det, at der skal laves helhedsvurderinger ved renoveringer, og at der skal laves en afrapportering, der har fokus på sikkert og sundt genbrug i byggeriet, og at der skal laves en rapport over fremme af klimavenlige byggematerialer. Så vi har altså noget, der bliver arbejdet videre med, og som gerne skulle danne grundlaget for, at vi kommer frem til at udmønte noget, som har med renoveringer at gøre, og som skærper kravene. Jeg er sådan set sikker på, at der i kommuner og regioner ville kunne gennemføres langt flere renoveringer, hvis lige anlægsloftet blev lempet.

Vi har også brug for at have værktøjer, som kan sikre os, at vi kan skærpe vores klimamål. Det kan virke ambitiøst, at vi skal reducere med 70 pct. inden 2030, men der er jo sådan set kritikere, der har været ude at sige, at 70-procentsmålet ikke er nok til at leve op til Parisaftalen. Og jeg håber meget, at Klimarådet helt frivilligt vil gå ind og revurdere det, vi har vedtaget indtil nu, og prøve at se, om det er rigtigt, at vi bør hæve procentsatsen frem mod 2030. Og hvis det er tilfældet, har vi brug for at handle på flere områder, og at vi får sat fokus på, hvor det så er, vi kan opnå CO2-reduktioner, og der er jeg meget sikker på, at en øget satsning på renovering af bygningsmassen er et område, hvor vi kan hente noget, som er relativt billigt, og som vil give bedre indeklima og dermed bedre indlæringsevne – hvis der er tale om skoler – og bedre arbejdsmiljø, og som vil betyde, at man kan yde mere på sin arbejdsplads. Så der er nogle plusser, hvis man får lavet renoveringer på den rigtige måde.

Så tror jeg også, at den her lovgivning medfører, at der vil være en bestemt slags byggeri, der bliver fremmet. Der er nogle, der synes, at det er meget vigtigt, at det er teknologineutralt og alt mulig andet, men som gammel tømrer vil jeg bare sige, at jeg er glad for, at jeg kan se konturerne af, at det her vil medføre mere træbyggeri, for det er både klimamæssigt og indeklimamæssigt en god løsning.

Så jeg synes, at det er et godt lovforslag, som jo mest forholder sig til nybyggeri, og i første omgang nybyggeri over 2.000 m², og jeg er sikker på, at det her lovforslag får betydning for, hvad det er for en slags byggeri, der bliver udviklet i Danmark i de kommende år.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, tak for ordet, og tak til den forrige ordfører. Det var jo en fornøjelse at høre Enhedslistens tale her, og det er ikke så tit, jeg siger det, men det vil jeg bare sige her, for det var en rigtig god opsummering af, hvordan hele det her forløb har været. Og jeg blev egentlig helt glad for at få det refereret, for det var en vigtig aftale, de fleste partier var med til at indgå her i marts om en national strategi for bæredygtigt byggeri. Det er en aftale, hvor Konservative netop arbejdede for klare mål for mindre CO2-belastning fra nybyggeri fra 2023. Det er også en aftale, som byggeriet kan se sig selv i, og hvor vi balancerer omkostningerne ved omstilling, så de nye krav modsvares af lempelser andre steder. Det er en aftale, der gør byggeriet grønnere og giver mere langsigtede rammer for en ambitiøs omstilling, hvor Danmark bliver et foregangsland i omstillingen til mere bæredygtigt byggeri ved at stille klimakrav.

Der var elementer, vi godt kunne have ønsket os mere af, og det er også derfor, at jeg er glad for hr. Søren Egge Rasmussens tale, for det var nemlig bl.a. renovering og energibesparelser. Men alt i alt var vi jo godt tilfredse og har derfor glædet os til at behandle selve lovforslaget, og jeg ved, at mange i byggebranchen bare står og tripper for at komme i gang, og derfor vil jeg heller ikke sige mere lige nu – blot at jeg ser frem til udvalgsarbejdet, og at Konservative stemmer for forslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Vi er faktisk positive omkring elementer i det her. Det her med at sikre sig mod skadelige stoffer for miljøet er absolut godt, men at lægge unødvendigt bureaukrati og øgede udgifter over på erhvervslivet og byggeriet bryder vi os ikke om. Derfor vil vi ikke støtte det her lovforslag. Vi er heller ikke med i aftalen.

Jeg studser lidt over, at der står, når jeg læser ned igennem lovforslaget, at man ikke rigtig ved, om det har nogle økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men at det vil man finde ud af senere. Det synes jeg simpelt hen er en uskik. Det må jeg sige. Jeg synes ikke, at vi skal vedtage lovforslag herinde, hvor man ikke har beregnet eller estimeret – jeg er godt klar over, at man ikke kan komme helt tæt på det – hvad det har af økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det synes jeg simpelt hen man skal være skarpere på. Så er det jo altid sådan, når man laver de her estimater, at det er estimater. Sådan vil det være. Der står også, at der ved implementeringen vil komme udgifter for erhvervet, og det mener jeg at man burde tage med i lovforslaget, så det giver et ærligt og reelt billede af, hvad situationen bliver derude for erhvervslivet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig bare først og fremmest sige tak for det gode forløb, vi havde omkring strategien for bæredygtigt byggeri. Det er rigtigt nok, at den sidste taler på talerstolen her ikke er med i aftalen, men det er langt de fleste, og det synes jeg er et tegn på, at der er en vilje til at skabe en grøn omstilling, og at der også her er ramt noget, som alle kan se sig selv i – det viste sig også med de bemærkninger, der kom rundtomkring i ordførertalerne.

Formålet med ændringerne af byggeloven er jo at implementere den aftale, vi lavede den 5. marts i år, nemlig en national strategi for bæredygtigt byggeri, og dermed sikre en grøn omstilling af byggeriet. Det sikres i lovforslaget, at byggeloven indeholder hjemmel til at stille krav til bygningers klimapåvirkning, når der fra 2023 skal indføres krav i bygningsreglementet med afsæt i erfaringerne fra den frivillige bæredygtighedsklasse.

Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelsen af spørgsmålet i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til indenrigs- og boligministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget