L 23 - 2021-22 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 23

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 00. november 2021

1. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om kommunal anvisningsret

(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte

boligområder m.v.)

[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og boligministeren har stillet 4 ændringsfor-

slag til lovforslaget.

2. Indstillinger

[Et

flertal

i udvalget ( S, V, DF, SF, KF og LA) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget ( RV, EL, NB, FG og KD) indstil-

ler lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretal-

let kan stemme for de stillede ændringsforslag. ]

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som

en del af aftalekredsen »om blandede boligområder – næs-

te skridt i kampen mod parallelsamfund« indgået i foråret

2021. V ønsker et samfund uden ghettoer, uden parallel-

samfund med negativ social kontrol og høj kriminalitet i

2030. V ønsker grundlæggende at skabe de bedste rammer

for menneskers liv og muligheder med tryghed og med

frihed for alle uanset køn og alder og hvor og hvordan i

Danmark, man er bosiddende.

V bemærker, at det har været vigtigt, at der er aftalt en

evaluering af aftalen i 2024-25. Ligesom ministeren skal

lave en tilbagerapportering hvert år på beboersammensæt-

ningen. Det har også været vigtigt, at forslaget ikke må give

social eksport fra storbyerne særligt fra København til andre

kommuner, som typisk vil være landkommuner. Endvidere

skal forslaget kunne løftes indenfor den eksisterende almene

boligmasse.

V bemærker i øvrigt, at semantik ikke løser de udfordrin-

ger, som vi står overfor i forhold til ghettoer og parallelsam-

fund. Det gør aktiv deltagelse i samfundet, det at komme

i uddannelse og arbejde. V er kritiske i forhold til den

førte politik af regeringen, hvor ydelser til arbejdsløse ind-

vandrere hæves og gør det mindre attraktivt at tage et arbej-

de. Særligt er V bekymret for de kvinder der holdes udenfor

fællesskabet. Vi skal have kvinder og unge i arbejde. Vi skal

have udsatte børn i børnehaver for at lykkes. Omdannelse af

boligområder kan ikke stå alene, hvis vi skal lykkes med et

Danmarkskort uden parallelsamfund i 2030.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at

lovforslaget, som regeringen her har fremsat, indeholder en

gennemførsel af »Aftale om blandede boligområder – næste

skridt i kampen mod parallelsamfund«, som den 15. juni

2021 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet)

og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

RV er ikke med i aftalen og kan i store træk ikke bakke

op om lovforslaget, men lovforslagets afsnit om mindskelse

DokumentId

Journalnummer

L 23 - 2021-22 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning

af tidspres, øget mulighed for kommunal anvisningsret til

private udlejningsejendomme og flere midler til renovering

- vil RV gerne kunne stemme for. RV har derfor anmodet

om en opdeling af lovforslaget. Ministeren vil imidlertid

ikke være med til at dele lovforslaget og RV stemmer derfor

imod det samlede lovforslag ved tredjebehandlingen.

RV har i øvrigt følgende bemærkninger til lovforslagets

forskellige dele:

Det foreslås at afgrænse særlige forebyggelsesområder

som en ny kategori af boligområder ud over kategorierne

for udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoom-

råder. Det foreslås, at forebyggelsesområder er kendetegnet

ved at have mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvan-

drere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse oversti-

ger 30 pct. Samtidig skal områderne opfylde to af fire kri-

terier vedrørende beskæftigelse, uddannelse, indkomst og

kriminalitet.

RV mener imidlertid ikke, at der er behov for nye om-

råder som får en særlig betegnelse og dermed yderligere

stigmatisering med faldende huspriser i nærområdet som

konsekvens.

Det foreslås, at anvende termerne parallelsamfund i ste-

det for ghettoområder og omdannelsesområder i stedet for

hårde ghettoområder.

RV finder at det ikke kan udelukkes at det ændrede ord-

valg fra ghetto til parallelsamfund kan være en my bedre. Så

det er vi positive overfor.

Det foreslås, at overgangsordningen, hvorefter et alment

boligområde skal være på listen over parallelsamfund de

seneste 5 år for at være et omdannelsesområde, bliver gjort

permanent, da 4 år kan være for kort tid til at vende

udviklingen i et udsat boligområde. Boligorganisationerne

og kommunerne vil med forslaget komme under mindre

tidsmæssigt pres for at vende udviklingen og kan afprøve

forskellige løsninger for at undgå at blive et omdannelses-

område.

RV finder det positivt at man på denne vis mindsker

tidspresset for at vende udviklingen i et ghettoområde fra 4

til 5 år.

RV er imod lovforslagets obligatoriske brug af særlige

kriterier (fleksibel udlejning) i forebyggelsesområder.

For almene familieboliger, der ikke er omfattet af regler-

ne om kommunal anvisningsret, kan kommunalbestyrelsen

og den almene boligorganisation aftale, at de ledige boliger

i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier, såkaldt

fleksibel udlejning.

Lovforslaget udvider anvendelsesområdet for fleksibel

udlejning, sådan at det bliver obligatorisk i forebyggelses-

områder. Formålet med forslaget er at sikre, at fleksibel

udlejning bliver anvendt i de boligområder, der er på vej til

at blive kategoriseret som udsatte boligområder, men stadig-

væk ikke anvender fleksibel udlejning.

RV finder det hensigtsmæssigt at kommunerne selv kan

fastsætte deres kriterier ved anvisning og den foreslåede

obligatoriske brug af særlige kriterier i forebyggelsesområ-

der – mener vi er kontraproduktivt i forhold til det lokale

kendskab.

Der er i lovforslaget anført særlige kriterier ved bytte og

fremleje i udsatte boligområder sådan at de kriterier, som

regulerer indflytningen i udsatte boligområder, også skal

gælde ved fremleje eller bytte af boliger i udsatte boligom-

råder.

RV er dog af den opfattelse, at begrænsninger i adgangen

til fremleje og bytte er unødvendigt.

RV er positive overfor lovforslaget om øget mulighed for

kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme.

Kommunal anvisningsret kan anvendes i kommuner,

hvor der er kombineret udlejning, dvs. boligområder med

mindst 1.000 beboere, hvor mindst 40 pct. af beboerne i al-

deren 18-64 år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejds-

markedet, eller boligområder med mindst 5.000 beboere,

hvor mindst 30 pct. af beboerne i alderen 18-64 år i afdelin-

gerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet. Det foreslås,

at kommunal anvisningsret udvides til alle kommuner.

RV mener forslaget om øget mulighed for kommunal an-

visningsret i private udlejningsejendomme – er en nødven-

dig konsekvens – sådan at den boligsociale opgave nemmere

kan løses – og der vil vi gerne særligt henvise til at den

boligsociale indsats skal følge med.

Derimod er RV imod nedrivning af almene boliger også i

forebyggelsesområder.

Det fremgår af almenboliglovens § 28, stk. 2, 2. pkt., at

nedrivning af en ejendom, der tilhører en almen boligorga-

nisation, skal godkendes af indenrigs- og boligministeren,

hvis ejendommen omfatter almene boliger. Efter stk. 3, kan

boligministeren godkende nedrivning af almene boliger, når

der er 1) dokumenterede alvorlige byggetekniske problemer

ved ejendommen, 2) dokumenterede vedvarende og væsent-

lige udlejningsvanskeligheder eller 3) væsentlige boligsocia-

le udfordringer i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

Det foreslås således, at indenrigs- og boligministerens

adgang til at godkende nedrivning, udvides til også at gælde

i forebyggelsesområder.

Nedrivning er en mulighed, som kan besluttes lokalt, og

vil kun kunne ske, når både kommunalbestyrelsen og bolig-

organisationen er enige i, at der er behov for strategiske ned-

rivninger for at vende et boligområdes negative udvikling.

RV er imod en udvidelse af adgangen til at foretage ned-

rivning til de såkaldte forebyggelsesområder. Igen forekom-

mer det at gå meget langt da det netop er områder som ikke

er ghettoområder endnu.

RV er tillige imod udvidelse af kommunalbestyrelsens

mulighed for at give påbud også i forebyggelsesområder.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens beføjelse til at

give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte

indsatser i udsatte boligområder udvides til også at omfatte

forebyggelsesområder. Der kan f.eks. være tale om påbud

om gennemførelse af vedligeholdelsesarbejder.

RV mener, at kommunalbestyrelsens mulighed for at give

påbud eller overtage forretningsførelsen i et område som

netop ikke er ghetto – reelt er en udvidelse af ghettoområ-

derne.

RV er positive overfor den foreslåede forhøjelse af inve-

steringsramme til renovering.

L 23 - 2021-22 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning

I lyset af, at der i 2020 er kommet to nye boligområder,

som er omfattet af kravet om udviklingsplaner, foreslås det

at afsætte 500 mio. kr. (2021-prisniveau) fra Landsbygge-

fonden til at hæve rammen til fysiske ændringer mv. i de

udsatte boligområder (de 500 mio. kr. svarer til 488 mio.

kr. i 2018-prisniveau, jf. nedenfor). Midlerne tildeles efter

behov af Landsbyggefonden efter de gældende regler.

RV vil gerne kunne stemme for denne del om flere midler

til renovering, og som nævnt også den del aflovforslaget

som omhandler mindskelse af tidspres og øget mulighed for

kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme,

hvorfor RV har bedt ministeren om at opdele lovforslaget,

hvilket desværre ikke er imødekommet.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 1

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 59, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »§ 59,«.«

[Lovteknisk ændring]

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 59, stk. 12, 1. pkt.,

der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres

»stk. 11« til: »stk. 13«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5]

I den under

nr. 15

foreslåede ændring af

§ 80, stk. 2, 1.

pkt.,

ændres »21,75« til: »21,15«.

[Rettelse af gengivelse af størrelsen af bidrag i 2005]

Nr. 16

affattes således:

»16.

§ 91, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »830 mio. kr. årligt i årene

2021-2026« til: »830 mio. kr. i året 2021, 992,7 mio. kr.

årligt i årene 2022-2024 og 830 mio. kr. årligt i årene 2025

og 2026«.«

[Sproglig præcisering af lovforslagets § 1, nr. 16, om forhø-

jelse af investeringsrammen til renovering]

Bemærkninger

Til nr. 1

I § 59, stk. 5, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v.

findes der en henvisning til § 59, stk. 1 og 2. Da der er

tale om en henvisning inden for en paragraf, foreslås der en

korrektion af henvisning til § 59, stk. 1 og 2, hvorefter der

alene henvises til stk. 1 og 2.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Forslaget

indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring i forhold til

det fremsatte lovforslag.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring af § 59, stk. 12, 1.

pkt., i lov om almene boliger m.v., hvor der er en henvisning

til stk. 11. Det foreslås, at henvisningen i stk. 12, 1. pkt.,

ændres fra »stk. 11« til »stk. 13«.

Den foreslåede konsekvensændring skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der foreslås

indsættelse af to nye stykker i § 59, hvorefter de gældende

stk. 7-12 bliver stk. 9-14.

Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring

i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 3

§ 80, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om almene boliger m.v.

fastslår størrelsen af bidrag til boligorganisationens disposi-

tionsfond, som boligafdelinger med boliger taget i brug før

den 1. januar 1970 skal betale. Det fremgår af § 80, stk. 2,

3. pkt., at beløbene reguleres efter byggeomkostningsindek-

set. Den foreslåede ændring af § 80, stk. 2, indeholder en

opdatering af beløbene på grundlag af et nyt byggeomkost-

ningsindeks.

Ifølge § 80, stk. 2, 1. pkt., udgør bidrag efter stk. 1 i

2005 21,15 kr. pr. m

bruttoetageareal for afdelinger, som

indeholder boliger, der er taget i brug i perioden fra den 1.

januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, og for tidligere

ibrugtagne afdelinger, som indeholder boliger, der inden den

1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel

eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag.

I 2005 var bidraget således 21,15 kr. pr. m

og ikke 21,75

kr. pr. m

, som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 15.

Med forslaget korrigeres den under nr. 15 gengivelse af §

80, stk. 2, 1. pkt., hvorved 21,75 kr. ændres til 21,15 kr.

Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring

i forhold til det fremsatte lovforslag.

Til nr. 4

Efter § 91, stk. 4, 1. pkt., i lov om almene boliger

m.v. kan Landsbyggefonden af de midler, der er overført

til landsdispositionsfonden, jf. § 89, inden for en 3 investe-

ringsramme på 830 mio. kr. årligt i årene 2021-2026 give

tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af de arbejder,

der er nævnt i stk. 1, i afdelinger beliggende i et udsat

boligområde, jf. § 61 a, stk. 1.

I lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås, at der i § 91, stk. 4, 1.

pkt., ændres »830 mio. kr. årligt i perioden 2021-2026« til:

»830 mio. kr. i 2021, 992,7 mio. kr. årligt i 2022-2024 og

830 mio. kr. årligt i 2025-2026«.

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 16, nyaffattes med

henblik på at bringe formuleringen af ændringen af § 91,

stk. 4, 1. pkt., i overensstemmelse med lignende formulerin-

ger i loven, hvor der foran et årstal eller en periode indsættes

henholdsvis »året« eller »årene«. Der er desuden i forhold

til den oprindelige affattelse af lovforslagets § 1, nr. 16, tale

om en rettelse af gengivelse af § 91, stk. 4, 1. pkt., hvorved

»perioden« ændres til »årene«.

Forslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssig ændring

i forhold til det fremsatte lovforslag.

L 23 - 2021-22 - Bilag 9: 1. udkast til betænkning

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var

til 1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og

Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den

6. juli 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del –

bilag 159 (folketingsåret 2020-21). Den 5. oktober 2021

sendte indenrigs- og boligministeren høringssvarene, et hø-

ringsnotat og supplerende høringssvar og høringsnotat til

udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <8> bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <2> skrift-

lige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <1> depu-

tation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <5> spørgsmål

til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kathrine Olldag (RV)

Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)

fmd.

Jette Gottlieb (EL)

Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V)

Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)