København, 27. oktober 2021
Til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg samt Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek
Vedr. Lovforslag L 23 Lov om indførelse af forebyggelsesområder m.v.
I øjeblikket behandler Folketinget og Indenrigs- og Boligudvalget lovforslag L 23 om blandt andet
indførelse af en ny kategori af boligområder i parallelsamfundslovgivningen, de såkaldte
forebyggelsesområder.
Ifølge Lovforslag L
23 og ‘Aftale om blandede boliger’
er der i de udpegede boligområder brug for en
forebyggende indsats. Områderne fastlægges i lovforslaget ud fra fem forskellige kriterier, blandt andet
graden af beskæftigelse og kriminalitet blandt områdets beboere. Forslagene til indsatserne indebærer
bl.a. en række administrative redskaber til styring af beboersammensætningen samt en hævning af
rammen for midler fra Landsbyggefonden til renovering i de udsatte boligområder.
Af aftaleteksten fra juni måned fremgår det, at forebyggende beskæftigelses- og
uddannelsesfremmende indsatser i områderne skal understøtte de foreslåede redskaber. Der er
imidlertid i lovforslaget hverken afsat en økonomisk ramme til disse indsatser eller nogle konkrete
forslag til, hvilke specifikke indsatser, der skal være, hvordan de skal udformes eller hvem, der har
ansvaret for disse. Derfor beder Mellemfolkeligt Samvirke om en uddybning af, hvad det er for nogle
indsatser, man forestiller sig, og hvordan disse finansieres.
Der fremgår af lovforslaget ingen reelle bud på, hvordan man kommer de eksisterende udfordringer
med bl.a. kriminalitet og lav beskæftigelse i boligområderne til livs.
Mellemfolkeligt Samvirke finder det bydende nødvendigt, at der afsættes midler til at styrke
forebyggende boligsociale indsatser i områderne, og at disse indsatser tilrettelægges i samarbejde med
områdernes beboere.
Sociale problemer løses ikke ved at begrænse udsatte borgeres adgang til boliger. Der er derimod stærk
evidens for, at langsigtede boligsociale indsatser med opbakning fra områdets beboere kan bidrage til at
løse sociale problemer. Der er flere steder gode erfaringer med beskæftigelsesmedarbejdere i
fremskudte indsatser i de boligsociale helhedsplaner til at fremme beskæftigelsen. Ligeså er der gode
erfaringer med at begrænse kriminaliteten og bane vej til arbejdsmarkedet ved at tilbyde de unge
beboere lommepengejobs og sørge for klubber og fritidsaktiviteter, der medvirker til deltagelse i
positive fællesskaber og opbygning af børn og unges sociale, personlige og faglige kompetencer (En
vej
til arbejdsmarkedet med de boligsociale indsatser (vive.dk)
og
Boligsociale indsatsers bidrag til at
forebygge kriminalitet i udsatte boligområder (vive.dk)).
Disse indsatser kommer ikke af sig selv, og de er ikke gratis. Hvis Folketinget virkelig ønsker at
igangsætte en forebyggende indsats i de såkaldte forebyggelsesområder, bør de boligsociale indsatser
derfor have stor prioritet og indtænkes i lovforslaget med fokus på øget finansiering og ressourcer.
Når Folketinget samtidig øremærker lejernes opsparede midler i Landsbyggefonden til fysiske
forandringer og implementering af udviklingsplaner i boligområderne og, som KL påpeger i sit