Taastrup, den 11. oktober 2021
Til Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Vedr. Lovforslag L 23 Lov om parallelsamfund m..v.
Folketinget og Indenrigs- og Boligudvalget skal til at behandle lovforslag L 23, som
medfører en fortsættelse og udvidelse af bekæmpelsen af Ghettoer (nu Parallelsamfund)
og fremover betydeligt udvidet med nye såkaldte forebyggelsesområder.
Udgangspunktet for den tidligere lov var, at man anså indvandrer og efterkommere som
ressourcesvage personer og at etniske danske personer ansås som ressourcestærke.
Ved kritikløst at fortsætte med denne opdeling og ved at bruge den som grundlag for de
kommende forebyggelsesområder, begår Folketinget en meget alvorlig fejl.
Det er muligt, at kriterierne var gældende i nogle boligområder, men det er IKKE tilfældet i
nogle af de kommende forebyggelsesområder, bl.a. den afdeling I Taastrup, som jeg er
formand for.
I bebyggelsen udgør indvandrer og efterkommere noget over de bestemte 30% at
beboerne. Giver det anledning til problemer? Et klart NEJ. Gruppen er primært
ressourcestærke personer med arbejde eller værende under uddannelse.
Gennemgang af tallene for afdelingen viser meget tydeligt, at efterkommerne klart tilhører
gruppen af ressourcestærke personer.
Ved at fastholde den tidligere brugte opdeling, vil det i vores boligafdeling betyde, at de
ressourcestærke personer skal fraflytte for at opnå kunne opnå at opfylde kravene for et
forebyggelsesområde.
Det vil kort sagt betyde, at man ved en fortsat brug af de opstillede krav, opnår det stik
modsatte af det man ønsker at opnå med loven, at ressource svage personer skal
flytte/flytter og at de ressource stærke personer skal blive tilbage i boligafdelingen.
Det kan da vel ikke være meningen?
Jeg skal derfor anmode Boligudvalget om, at man går grundigt ind i problematikken i
stedet for bare at acceptere lovforslaget som det er fremlagt og at der ses noget mere
nuanceret på hele problematikken og helst at det medfører ændringer i det fremlagte
lovforslag.
Med venlig hilsen
Bjarne S. Hansen
Fmd Lejerbo Høje Taastrup