L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

chael

ilse

t ejendomme

Bolig- og Planstyrelsen

Att.: Rita Munk, Chefkonsulent

Høring - udkast til forslag til Iov om ændring af lov 0m almene boliger m.v.,

Iov om leje af almene boliger og Iov kommunal anvisningsret (Indførelse af

forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål,

bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)

Kære Rita Munk

Vi bekræfter modtagelsen af brev vedr. "Høring - udkast til forslag til lov om ændring af Iov

om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og Iov kommunal anvisningsret (Ind-

førelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte

og fremleje i udsatte boligområder m.v.)" dateret den 2. juli 2021, sagsnr. 2021-20001.

Vi kan oplyse, at ATP Ejendomme A/S ikke har bemærkninger til det fremsendte udkast

nlig

isen

2. august 2021

ATP Ejendomme A/S

Gothersgade 49

Postboks 2160

1016 København K

Tlf.: +45 33 36 61 61

Fax: +45 33 36 61 62

www.atp-ejendomme.dk

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 18. august 2021

Høringssvar

–

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger

m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret

(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til

private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)

–

Danmarks Almene Boliger har den 2. juli 2021 modtaget høring om forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal

anvisningsret af Bolig- og Planstyrelsen.

BL har følgende bemærkninger til høringen:

Indledning

Indledningsvis nævnes det i lovforslaget, at det er en opfølgning af lovforslaget om

parallelsamfund fra 2018, og at indsatsen mod parallelsamfund er en langsigtet proces. I den

forbindelse bør det nævnes, at reduktionen af antallet af såkaldte ghettoer fra 29 til 15 ved

opgørelsen i 2020, altså næsten en halvering,

ikke

er et resultat af loven om parallelsamfund fra

2018. Udviklingsplanerne som følge af denne lovgivning er først nu ved at blive implementeret.

Tværtimod er reduktionen af antallet af såkaldte ghettoer resultatet af netop en langsigtet

boligsocial indsats, der tydeligt viser sine effekter. I den forbindelse forekommer det

paradoksalt, at der samtidig med vedtagelsen af lovgivningen om parallelsamfund også skete en

markant reduktion af de boligsociale indsatser.

Lister og definitioner

Hovedgrebet i den foreslåede lovgivning om forebyggelsesområder er at udbrede

instrumenterne, der gælder i de udsatte boligområder, til en række andre boligområder for i god

tid at forebygge, at disse udvikler sig til udsatte områder og såkaldte ghettoer. Denne

tankegang er grundlæggende logisk, og generelt er det vigtigt, at boligorganisationer og

kommuner har de nødvendige og tilstrækkelige instrumenter til rådighed til at sikre en blandet

by.

Imidlertid finder BL det bekymrende, at det er fundet nødvendigt at offentliggøre endnu en liste

over boligområder. Uanset hvordan man fra officielt hold pakker italesættelsen ind, så skal vi

være klar over, at nye lister indebærer risikoen for ny stigmatisering og dermed reelt kan

modarbejde den blandede by. Derfor havde vi helst set, at udbredelsen af anvendelsen af

forskellige udlejningsinstrumenter var sket uden nye officielle lister, der utvivlsomt vil tiltrække

sig offentlighedens opmærksomhed og dermed sætte mærkater på områder.

En mere lakonisk fremgangsmåde ville også bedre reflektere lovforslagets gode intentioner om,

at ordet ghetto og dermed også hård ghetto skal ud af lovgivningen.

Vi finder det også bekymrende, at der ved definitionen af et forebyggelsesområde indgår et

etnicitetskriterie, idet andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse

områder ikke overstiger 30%. Et sådant kriterie eksisterer for de såkaldte hårde ghettoområder,

og der verserer nu tre retssager om parallelsamfundslovgivningen om diskrimination og

forskelsbehandling. Derfor må der vurderes at være en sandsynlighed for, at boligsøgende

anlægger sager, hvilket kan ramme almene boligorganisationer, der skal leve op til en

lovgivning.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

side 2

Udlejningsregler

I lovforslaget foreslås, at anvendelsen af fleksibel udlejning skal være obligatorisk i alle

forebyggelsesområder. Fleksibel udlejning er ganske udbredt i den almene sektor, og det kan

forekomme unødigt, at der nu skal udstedes et egentlig påbud til kommuner og

boligorganisationer. Sædvanligvis reguleres dette efter gensidige lokale udlejningsaftaler, hvor

der netop

–

som også anført i lovforslaget

–

tages hensyn til de lokale forhold og efterspørgslen

efter boliger i de pågældende områder. Dette har en væsentlig betydning i forhold til de

økonomiske konsekvenser af den foreslåede lovgivning, jf. nedenfor.

Der er i den politiske aftale lagt op til, at der i forebyggelsesområderne skal være et særligt

fokus på uddannelse og beskæftigelse. Det er nogle af de kriterier, der allerede i dag kan

anvendes ved obligatorisk fleksibel udlejning. I udkastet til lovforslaget er der dog ikke udtrykt

et særligt fokus på netop uddannelse og beskæftigelse, men blot på at den obligatoriske

fleksible udlejning fremadrettet også vil omfatte forebyggelsesområder. Det betyder, at f.eks.

indkomst også kan være et kriterie. Spørgsmålet er, om dette har været intensionen fra politisk

hold.

BL vil opfordre til, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem ministeriet, KL og BL til

overvågning af, hvilke kriterier der lægges vægt på, og hvilke der viser sig at være virksomme.

I forhold til anvendelsen af udlejningsinstrumenter bør det overvejes, om der også i lovforslaget

kan ske en lempelse i forhold til at anvende kombineret udlejning. I takt med, at

boligområderne udvikler sig i positiv retning, sker der også det, at nogle områder ikke længere

er omfattet af den kombinerede udlejning efter lov om almene boliger § 51b. Det vil flugte

tankegangen i forebyggelsespakken, hvis der tillige sker en lempelse i reglerne om kombineret

udlejning, så kommuner og boligorganisationer får en større grad af aftalefrihed på dette

område.

Bytte og fremleje

I lovforslaget foreslås overordnet set, at der for bytte og fremleje i udsatte områder skal gælde

samme regler som for den generelle udlejning i disse områder. Hensigten er, at der dermed

mere konsistent kan skabes en ramme for udlejningen, hvilket forekommer logisk.

Dog bemærkes det, at skærpede regler for fremleje og bytte ikke omfatter

forebyggelsesområderne. Det efterlyser flere boligorganisationer

–

netop for at kunne bidrage til

en forebyggende indsats i disse områder, der er i risiko for at blive udsatte boligområder. Det er

ikke givet, at det vil være hensigtsmæssigt i alle forebyggelsesområder

–

det kan f.eks. være

områder, hvor det er praksis, at store boliger ofte delfremlejes. BL foreslår, at det tillades, at

boligorganisationerne i forebyggelsesområderne får mulighed for at stille som betingelse, at

boligen skal bebos af personer, der opfylder betingelser for at komme i betragtning til en bolig

af den pågældende karakter og kan kræve dokumentation herfor.

Kommunal anvisning

BL samarbejder med boligselskaber og kommuner om at indgå strategiske udlejningsaftaler

over hele landet. Formålet med disse aftaler er at skabe en balanceret byudvikling, forebygge

udsatte områder, reducere hjemløsheden og sikre den kommunale boligsociale anvisning. De

nye initiativer i forebyggelsespakken kan udfordre disse udlejningsaftaler, og særligt i nogle

kommuner kan der være en bekymring for, om der kan sikres tilstrækkeligt med lejemål til den

boligsociale anvisning. I forhold til det oprindelige udspil noteres det, at der er sket en lempelse,

idet der arbejdes med en grænse på 30% af lejemålene i en kommune omfattet af aftalen.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

side 3

Vi har imidlertid fortsat en bekymring, og det er væsentligt, at BL i samarbejde med

kommunerne og meget gerne ministeriet overvåger udviklingen. Det må være afgørende for alle

parter, at lovforslaget ikke utilsigtet rammer de allersvageste i vores samfund.

Det er også afgørende, at der kommer nærmere retningslinjer omkring udmøntningen af denne

bestemmelse

–

hvordan skal det i praksis gribes an.

Social eksport

Begrebet nævnes ikke i lovforslaget, men det indgik i den politiske aftale, idet der ansås at

være en fare for, at lovforslaget fører til udflytning af ressourcesvage familier særligt fra

hovedstadsområdet til forstadskommunerne og videre ud til andre kommuner, fordi de

foreslåede tiltag kan gøre det vanskeligere for de svageste grupper at få en bolig. Denne

bekymring bør tages ganske alvorligt både på grund af situationen for ressourcesvage familier

og grundet samfundsudviklingen. En såkaldt social eksport vil bidrage til en i forvejen

skævvredet samfundsudvikling, som man politisk har sat sig for at ændre.

På den baggrund opfordrer BL til, at der nedsættes en arbejdsgruppe mellem ministeriet, KL og

BL til overvågning af udviklingen. Lykkes dette ikke, så finder BL området så vigtigt, at BL vil

gennemføre de nødvendige analyser.

Nedrivning

I lovforslaget foreslås, at de bredere godkendelsesrammer for nedrivning gældende i udsatte

områder også udstrækkes til at omfatte forebyggelsesområder. Dette forekommer fornuftigt, da

det er vigtigt for boligorganisation og kommune at råde over de tilstrækkelige instrumenter, når

et boligområde skal fremtidssikres. Det er ligeledes afgørende og bør tilsikres, at den enkelte

boligorganisation har den bestemmende indflydelse i forhold til udviklingen, og at beslutninger i

boligorganisation og kommune kan tiltrædes af Landsbyggefonden, som skal finansiere disse

omdannelser, herunder at den tilstrækkelige ramme er til rådighed for fonden.

Digital post

Det anføres i lovforslagets afsluttende bemærkninger, at den almene sektor vil blive omfattet af

ordningerne omkring nye digitale postløsninger i slutningen af 2021, og at der er stor opbakning

hertil fra den almene sektor. Dette kan bekræftes.

Vores eneste bekymring er, at den almene sektor måske udelukkes fra fuldt at kunne tilslutte

sig, idet den offentlige sektors registreringer af fritagelse for digital post ikke direkte kan

anvendes af den almene sektor på nuværende lovgrundlag. Der er pt. ikke hjemmel til, at de

almene boligorganisationer har adgang til de oplysninger, der sikrer en direkte brug af Digital

Post. Det betyder, at den almene sektor skal bede den enkelte beboer om oplysninger for at

kunne anvende digital post, hvilket er unødigt generende for særligt den svage målgruppe, hvor

pårørende og kommunalt ansatte antageligvis skal involveres, og dermed afspejler det også et

unødigt ressourcespild. Derfor skal også her lejligheden benyttes til den opfordring, at den

almene sektor direkte kan anvende den offentlige sektors registreringer.

Økonomiske konsekvenser

Det konstateres, at lovforslaget hverken har økonomiske konsekvenser for staten eller

kommunerne. At det ikke har negative økonomiske konsekvenser for kommunerne, forekommer

efter vores vurdering meget tvivlsomt, men det er jo op til KL at forhandle dette med

regeringen.

For den almene sektor kan det imidlertid klart konstateres, at det vil have negative økonomiske

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

side 4

konsekvenser og dermed langsigtet påvirke huslejerne opad.

Obligatorisk anvendelse af fleksibel udlejning også i byområder med en svagere

boligefterspørgsel vil medføre, at der skal udsendes langt flere tilbud i forbindelse med udlejning

af en bolig. Muligheden for den almene sektor til at anvende ny Digital Post vil oplagt mindske

denne omkostning, men grundlæggende stiger risikoen for, at de ledige boliger ikke kan udlejes

til tiden, og der dermed opstår huslejetab. Denne risiko øges kun ved at offentliggøre officielle

lister over forebyggelsesområder med risiko for stigmatisering, idet erfaringerne fra indførelsen

af parallelsamfundspakkens ”hårde ghettoer” desværre allerede er, at der er opstået betydelige

huslejetab, som i sidste ende skal betales af de øvrige beboere.

Lovtekniske bemærkninger

Det fremgår af udkastet til lovforslagets § 1, punkt 4, at ”integrationsydelse” ændres til

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i § 51 b, stk. 1, 1. pkt. og § 59, stk.

6, nr. 5. BL foreslår, at samme ændring også foretages i § 51 c, stk. 1.

I § 1, punkt 7 står: ”I § 59, stk. 9, 1.-3.

pkt., der bliver til § 59,

stk. 1,

1.-3.

pkt” –

det

antages, at der tale om tastefejl, idet der formentlig skal stå: ”… bliver til

§ 59,

stk. 11,

1.-3.

pkt”.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

BYGGESKADEFONDEN

Studiestræde 50 Tlf.: 3376 2000 [email protected]

1554 København V Fax: 33762010 wvvw.bsf.dk

Bolig og Planstyrelsen

Den 18. august 2021 J .nr. 21-015 Hanne Sørensen

Telefon direkte 3376 2154

E-post [email protected]

Høring udkast til forslag til 10v 0m ændring af lov 0m almene boliger m.v., lov 0m leje af

almene boliger 0g lov kommunal anvisningsret (Indførelse af fore-byggelsesområder, ny

terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder

m.v.) Jeres jouxxnr. 2021-200001

Byggeskadefonden har modtaget udkast til lovændring i høring.

Fonden har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

a Søre

Juridisk konsul

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

T. + 45 3374 6000

Plan- og Boligstyrelsen

Den 18. august 2021

Svar på

høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,

lov om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyg-

gelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og

fremleje i udsatte boligområder m.v.)

Dansk Erhverv har modtaget udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje

af almene boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny termi-

nologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.) i hø-

ring og afgiver hermed svar på høringen.

Generelle bemærkninger

For Dansk Erhverv er det vigtigt at sikre, at flere i udsatte boligområder får en uddannelse og

kommer i beskæftigelse. Det er til gavn for den enkelte, til gavn for samfundsøkonomien og til

gavn for dansk erhvervsliv.

Derfor er det vigtigt at initiativerne, der sættes i værk indsatsen mod bekæmpelse af parallelsam-

fund og nu også nærværende lovgivning, som skal udmønte aftalen om

’Blandede boligområder –

næste skridt i kampen mod parallelsamfund’,

understøtter netop mobiliteten på de områder.

Samtidig er det væsentligt at sikre, at initiativerne understøtter de mange gode igangværende ind-

satser, som blandt andet boligforeningerne, civilsamfundsorganisationer og andre i samarbejde

med kommuner allerede har sat i værk for at give et socialt, uddannelsesmæssigt og beskæftigel-

sesmæssigt løft til beboerne.

Bemærkninger vedr. kriterier for forebyggelsesområder

Derfor havde Dansk Erhverv ønsket sig, at man havde brugt de nu afsluttede forhandlinger om

forebyggelsesområder som en anledning til at revidere de eksisterende kriterier for udsatte bolig-

områder, som med dette lovforslag - med andre grænseværdier - nu også skal implementeres for

forebyggelsesområder.

Deres ref.: 2020 - 9109

afs/AFS

Side 1/2

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

DANSK ERHVERV

Særligt bør der måles anderledes på beskæftigelses- og uddannelsestilknytningen samt på uddan-

nelsesniveauet, så man fremover ser mere på udviklingen i beskæftigelses- og uddannelsesfre-

kvensen i et givent område frem for en enkelt grænseværdi. Forhåbningen er, at det vil give bolig-

områderne større incitamenter til at iværksætte tiltag, der sikrer en positiv beskæftigelses- og ud-

dannelsesudvikling.

I Dansk Erhvervs optik er det netop et fokus på den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige ud-

vikling, der er det centrale for en generel langsigtet positiv udvikling. Andre kriterier, der også

indgår i vurderingen lige nu, anses som mindre relevante.

Bemærkninger vedr. forlængelse af frist fra 4 til 5 år

Dansk Erhverv noterer sig med tilfredshed, at der med den permanente forlængelse af fristen for

at opfylde kriterierne for et parallelsamfund fra 4 til 5 år skabes større fleksibilitet for boligområ-

derne.

Bemærkninger vedr. socialt eksport

Dansk Erhverv har noteret sig, at der i den politiske aftale

’Blandede boligområder –

næste skridt

i kampen mod parallelsamfund’

er nedfældet en præmis for aftalen om, at den skal gennemføres

uden at udløse social eksport mellem kommuner. Det er positivt, at det hensyn er taget i den poli-

tiske aftale og om end det ikke fremgår specifikt af lovforslaget, så er det forhåbningen, at intenti-

onen indfris i implementeringen.

Dansk Erhverv stiller sig som altid gerne til rådighed for uddybende kommentarer.

Med venlig hilsen

Anne Sina

Chefkonsulent

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/2

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Danske Lejere

–

Kontoret i Aarhus

Banegårdspladsen 18, 1.

8000 Aarhus C

cvr: 34037698

Bolig- og Planstyrelsen

[email protected] ([email protected])

Jeres sagsnr.

2021-20001

Dato: 17.08.2021

Høringssvar

–

udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvis-

ningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)

I har udsendt høringsmateriale den 2. juli 2021.

Vi har disse bemærkninger og betænkeligheder:

Vi man blandede boligområder, skal man have fat helt andre steder

Det er besynderligt, at man tror, at man kan fjerne fattigdom, sociale problemer, kriminalitet ved til stadig-

hed at tro, at det sker blot ved at skubbe til de mere udsatte befolkningsgrupper.

For hvor skal folk så bo?

Gik man politisk ind og påtvang mere alment byggeri

–

og det særligt i kommuner, der har en for lav andel

af almene boliger, var der en vis alvor i at ville skabe blandede boligområder.

I det fremlagte fremmer man blot fortrængningen af de mere udsatte grupper fra de større byområder. Og

man understøtter social eksport, når man vil muliggøre nedrivninger i de nye forebyggelsesområder.

Kommunernes hensigter kan være at fjerne billige boliger for i stedet at lade private i9nvestorer bygge

langt dyrere boliger, der også fremadrettet vil stige i husleje. Og derved ændre på kommunernes befolk-

ningsgrundlag.

Det er netop et værktøj til at fremme social eksport ud af storbyerne til de landdistrikter, der i forvejen står

som modtagere i denne udgave af en nedadgående boligtrappe.

Og man misbruger de midler, som lejerne har opsparet i Landbyggefonden for at understøtte

–

ikke ned-

bryde den almene sektor.

Der er elementer i lovforslagene, der kan være fornuftig mening i

B210817 Høringssvar - forebyggelsesområder mv

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Forbedrede muligheder for kommunal anvisning til private udlejningsboliger er OK, men det er noget, der

skal ses ske, før det er andet end hensigter.

Det kan være fornuftigt med et forbud mod kommunal anvisning af udvalgte grupper til forebyggelsesom-

råder. Det kan hindre, at kommuner ikke lever op til deres ansvar for at medvirke til en spredning de bolig-

sociale belastninger. Kommunerne har talt imod dette

–

men der er også kommuner, der har været an-

svarsløse her, - bl. a. fordi det har været for nemt og mest belejligt i den konkrete anvisning at henvise til de

samme områder.

Men at der indføres begrænsninger af den art gør det kun vigtigere, at der så tilføres nye almene boliger til

markedet. Folk skal jo kunne bo et sted.

At loftet for hvor mange boliger, der kan pålægges kommunal anvisning hæves fra 25 % til 30 % er fornuf-

tigt. Det vil gøre det lettere for kommunerne at sprede de boligsociale belastninger, og kan se i sammen-

hæng med det ovenfor, hvor områder skal skånes.

Etnicitet er ikke et kriterie for hvilke ressourcer man har

Det er helt igennem forfejlet at se etnicitet som den primære udslagsgivende faktor for belastningen i et

boligområde.

Kriminalitet er helt sikkert en faktor, lav uddannelsesgrad og lav beskæftigelse også.

Lav indkomst niveau ikke nødvendigvis, - for lavtlønnede skal jo også bo.

Og i hovedstadsområdet lader man eksempelvis indtægterne i det ret velstående Nordsjælland være med

til at være bestemmende for hvilke grænser, der ses som kritiske i almene bebyggelser på Vestegnen.

Og m.h.t etnicitet, så er lovforslaget skruet sådant sammen, - at et boligområde måles som bedre stillet,

hvis velintegrerede og veluddannede

fraflytter for at ri ge a dele af ”fre

ede” ed.

Noget der så samtidigt fjerner nogle af de stærkere ressourcer, der kan binde tingene sammen.

Så reelt søger man at lukke beboer med anden etnicitet inde i snævrere ressourcesavne rammer, hvor de er

svagere i forhold til at kunne forbinde sig til det omgivne samfund.

Få i stedet bygget

på at stærke ressour er la dt de ”et iske” er værdifuld for sa

Lejerne er ikke samfundets fælles tyende

Byg i stedet på styrker og ressourcer hos beboerne og nedgør ikke boligformen.

Politik som det fremlagte er formynderisk og fjern. Men al erfaring siger, at man skal satse på at vise men-

nesker tillid og at styrke fællesskabet i det nære.

I stedet tror man, at man kan lave social ingeniørkunst fjernt fra den virkelighed, som lejerne bor i.

Beboerdemokrati og medinddragelse bør styrkes.

e hæ ge .

-2-

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Nærpoliti og et samarbejde mellem beboere, boligorganisationer, kommuner og politi bør kunne trives

–

ikke ved kriminalitetsstatistiker tæller alt efter samme målestok, men ved at der er et tæt samspil svarende

til SSP-samarbejdet, der kan være effektivt, der hvor der er utryghedsskabende kriminalitet.

En direktør, der dømmes for groft svig, og bor alment

–

fordi han mistede villaen

–

gør ikke nødvendigvis

området mere utrygt fordi han får en fængselsdom.

Gør noget ved kriminaliteten og gør det i det nære. Eks. nærpoliti, der kan være personligt kendte i områ-

derne.

Gør noget ved beskæftigelse og uddannelsesgrad, men også i det nære

Giv mennesker et skulderklap.

Og forskræk ikke mere ressourcestærke i at flytte til.

Man går på kompromis med grundlæggende lejerrettigheder

Det lovgivningskompleks dette indgår i gør indhug i de rettigheder, som lejerne over tid har opnået.

Man har allerede gjort op med den grundlæggende beskyttelse mod opsigelse i dele af den almene sektor.

Nu gør man indhug i rettigheder omkring bytte og fremleje.

Sammenligner man med hvordan lejere er stillet ude omkring

–

er det små skridt imod at lejerne mister den

sikkerhed for eget hjem, der er væsentlig for at se det at være lejer som ligeværdigt med at være ejer.

Med venlig hilsen

Jørgen D. Jensen

Driftsleder

-3-

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren



L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Til

Bolig- og Planstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att: Rita Munk

Høringssvar vedr. sag:

Høring

–

udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger

m.v., lov om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret

(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt

anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte

boligområder m.v.)

Sendt til: [[email protected].]

FSD takker for muligheden for at afgive høring i ovenstående sag, og har

følgende bemærkninger hertil:

Generelle bemærkninger

De skærpede krav ved anvisning af bolig vil formentlig medvirke til at ændre

beboersammensætningen; men det må forventes at ske langsomt. Det gælder

især, hvis det kun er kravene til den kommunale boliganvisning, som skærpes.

De kommunale anvisninger udgør samlet set en mindre del af nyindflytninger i

almene boliger.

Det er på den baggrund usikkert, hvad tidshorisonten vil være for at ændre et

boligområdes attraktivitet.

Det er forventningen, at lovforslaget generelt vil gøre det vanskeligere for

borgere at få en stabil og betalbar bolig, som for mange er en vigtig

forudsætning for at løse de sociale, job- og uddannelsesmæssige problemer,

som disse borgergrupper ofte har.

Forslaget kan desuden betyde, at borgere i arbejde fortrinsvis vil blive anvist

en bolig i forebyggelsesområderne, selv om de egentlig ønsker bolig et andet

sted. Det kan føre til hurtig fraflytning og et flow, som ikke vil være positivt for

det enkelte boligområde.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Det er således samlet set ikke vurderingen, at lovforslaget i sig selv vil

modvirke parallelsamfundstilstande. Tværtimod vil det kunne forstærke de

berørte borgeres oplevelse af at være ”ikke ønskede” og dermed gøre

integration vanskeligere.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have en række administrative konsekvenser, som vil

kunne få betydning for borgernes mulighed for at blive anvist en bolig. Det

kan, især for borgere hvis boligsituation står i vejen for job/uddannelse,

forlænge varigheden af offentlig forsørgelse.

Ved hver anvisning fremgår det af forslaget, at følgende skal undersøges

(lovforslaget s. 13):

” Det foreslås at stramme anvisningsreglerne, så kommunerne ikke må

anvise ledige boliger i et forebyggelsesområde til boligsøgende, hvor et

medlem af husstanden 1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de

seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under

kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter §

141 i lov om social service, 2) er under 18 år og dømt for et strafbart

forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra

institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet

har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1,

i lov om social service, 3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit

lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god

skik og orden, 4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den

Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af

studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt

uddannelsesinstitution.

Desuden foreslås, at i de nye forebyggelsesområder må

kommunalbestyrelsen ikke anvise ledige boliger til boligsøgende, hvor et

medlem af husstanden i de seneste 6 sammenhængende måneder har

modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

eller i de seneste 2 sammenhængende år har modtaget kontanthjælp

efter lov om aktiv socialpolitik.

Sammenlignet med kravene, der gælder for et udsat boligområde, vil de

foreslåede anvisningskrav være mindre restriktive i

forebyggelsesområderne. Kommunalbestyrelsen vil således kunne anvise

modtagere af uddannelseshjælp, førtidspension,

arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse til

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

en ledig bolig i et forebyggelsesområde, hvilket ikke er tilfælde efter de

gældende regler i udsatte boligområder.”

I dag har vi ikke i kommunerne de krævede og aktuelle oplysninger om den

enkelte borger og om alle i husstanden, når der sker boligsocial anvisning. Det

vil kræve en del ekstra administrationstid: Ved hver tilbudt bolig skal

oplysninger om alle i husstanden indhentes, hvilket formentlig vil kræve

samtykke fra alle husstandsmedlemmer. Viser det sig, at husstanden ikke

lever op til kriterierne, så skal ny potentiel husstand undersøges efter samme

kriterier.

Ved fx en 7 dages svarfrist til boligorganisationen, om kommunen kan benytte

den tilbudte bolig, kan disse krav medføre, at tilbudte boliger må sendes

tilbage, fordi undersøgelsen ikke kan nås inden for fristen.

Det kan enten øge kommunens udgifter til tomgangshusleje eller betyde, at

stort set alle tilbudte boliger i Forebyggelsesområder bliver sendt retur til

boligorganisationen. Dette kan så medføre, at borgere vil få længere ventetid

på en bolig med den konsekvens, at det kan forlænge varigheden af offentlig

forsørgelse eller ophold på botilbud/krisecenter/forsorgshjem.

Det vurderes desuden, at der vil være behov for et IT-system, som kan

håndtere administration af sagerne og kan udveksle informationer med

boligorganisationernes it-systemer.

Mulighed for at samarbejde med private udlejere

Med lovforslaget åbnes mulighed for samarbejde med private udlejere om

anvisningsaftaler. På baggrund af hidtidige erfaringer er det formentlig

tvivlsomt, hvor mange private udlejere vil have interesse i et samarbejde om

anvisning. Adgangen til aftaler med private udlejere kan næppe opveje, hvad

der på baggrund af ovennævnte bemærkninger forventes mistet i den almene

sektor.

Selv om aftaleperioden kan aftales mellem parterne, så fjernes desuden ikke

det nuværende forbud mod at genindgå aftaler om samme ejendom.

Med venlig hilsen

Jakob Bigum Lundberg,

formand FSD

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Almene Boliger ([email protected])

SV: Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov

kommunal anvisningsret

E-mailtitel:

SV: Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov

kommunal anvisningsret (BPST Id nr.: 1339)

10-08-2021 12:29

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Almene Boliger <[email protected]>

Sendt:

2. juli 2021 15:00

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Foreningen af Rådgivende Ingeniører <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov

kommunal anvisningsret (BPST Id nr.: 1339)

Til høringsparterne

Se venligst vedhæftede høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov

om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af fore-byggelsesområder, ny

terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)

Høringsfristen er den 18. august 2021, kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Marianne da Silva

Kontorfuldmægtig

Almene Boliger og Byfornyelse

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Bolig- og Planstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V.

Tlf.: +45 7221 8800

INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Bolig- og Planstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

E-mail:

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325718

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 21/02081-2

18. AUGUST 2021

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM ALMENE BOLIGER M.V. OG

ANDRE LOVE

Bolig- og Planstyrelsen har ved e-mail af 2. juli 2021 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til høring

over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,

lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret

(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt

anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte

boligområder m.v.).

Instituttet har følgende bemærkninger:

INDLEDNING

Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny kategori af boligområder,

som benævnes forebyggelsesområder. Endvidere forslås bl.a. en ny

terminologi for ”ghettoområder” og ”hårde ghettoområder” samt at

skærpe udlejnings- og anvisningskravene i de nye

forebyggelsesområder for over tid at ændre beboersammensætningen.

Instituttet skal indledningsvis henvise til sit høringssvar af 3. april 2018

og 22. august 2018 vedrørende aftale af 9. maj 2018 om initiativer på

boligområdet for at modvirke parallelsamfund. I høringssvarene har

instituttet redegjort for menneskeretten og gjort opmærksom på, at

der er risiko for, at de indførte regler er diskriminerende i forhold til, at

personer på grund af deres økonomiske, sociale status og/eller etnicitet

rammes hårdere end andre af de særlige udlejnings- og

anvisningsregler.

Høringssvar af 3. april 2018 er tilgængeligt på:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-modvirker-

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Helt overordnet er det instituttets opfattelse, at dette lovforslag, hvor

de foreslåede forebyggelsesområder defineres på baggrund af

beboernes etniske oprindelse, og de særlige udlejnings- og

anvisningsregler udbredes til at omfatte yderligere ca. 110.000

beboere, er et tilbageskridt for retten til ligebehandling for personer

med etnisk minoritetsbaggrund, personer med handicap og socialt

udsatte.

ETNICITETSKRITERIUM

Det fremgår af lovforslaget, at de foreslåede forebyggelsesområder,

hvor der bl.a. skal gælde særlige udlejnings- og anvisningsregler, skal

være kendetegnet ved at have mindst 1.000 beboere,

hvor andelen af

efterkommere og indvandrere med ikkevestlig oprindelse overstiger 30

pct.

Samtidig skal områderne opfylde to af fire kriterier vedrørende

beskæftigelse, uddannelse, indkomst og kriteriet.

Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at kategoriseringen

af et boligområde som et forebyggelsesområde på baggrund af

beboernes etniske oprindelse, kan udgøre direkte forskelsbehandling.

Direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse er forbudt

efter såvel internationale menneskerettighedskonventioner, EU-retten

samt dansk lovgivning. Direkte forskelsbehandling på grund af etnisk

oprindelse kan aldrig retfærdiggøres. Der foreligger direkte

forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk

oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville

blive behandlet i en tilsvarende situation, jf. bl.a. lov om etnisk

ligebehandling § 3, stk. 2, og direktiv 2000/43, art. 2, stk. 2, litra a.

Statuering af at der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af

etnisk oprindelse forudsætter således, at kategoriseringen af et

boligområde som et forebyggelsesområde rammer personer med etnisk

minoritetsbaggrund på grund af deres etniske oprindelse, og at

kategoriseringen er udtryk for ringere behandling

parallelsamfund;

Høringssvar af 22. august 2018 er tilgængeligt på:

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/nye-kriterier-udsatte-omraader-

ghettoomraader-initiativer-udvikling-afvikling-0.

2/8

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

I de foreslåede forebyggelsesområder skal bl.a. gælde skærpede

udlejnings- og anvisningskrav. Der er således tale om en indskrænkelse

af beboernes rettigheder i adgangen til en bolig. Der er derfor tale om

ringere behandling i forhold til beboere, der er bosat i almene

boligområder, der ikke er omfattet af de særlige udlejnings- og

anvisningsregler. Dermed kan der være tale om direkte

forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Det skal endvidere bemærkes, at der på nuværende tidspunkt verserer

mindst tre retssager ved Østre Landsret samt en række sager ved

Ligebehandlingsnævnet, der alle vedrører bestemmelsen i

almenboliglovens § 61 a, hvorefter der ved et ”ghettoområde” forstås

et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-

vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af kriterierne i

stk. 1 er opfyldt, jf. stk. 2.2 Et af hovedspørgsmålene i sagerne er netop,

om det er diskriminerende at kategorisere et boligområde som et

”ghettoområde” på baggrund af beboernes etniske oprindelse.

Instituttet er biinterveneret i nogle af disse sager, da sagerne angår

principielle menneskeretlige spørgsmål om forbuddet mod

diskrimination på grund af etnisk oprindelse.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Bolig- og

Planstyrelsen fjerner kriteriet om, at andelen af efterkommere

og indvandrere med ikkevestlig oprindelse skal overstige 30 pct,

i definitionen af de foreslåede forebyggelsesområder.

BEGREBET PARALLELSAMFUND

Det fremgår af lovforslaget, at formålet de foreslåede regler er at

bekæmpe dannelsen af nye parallelsamfund. Målet er, at der er i 2030

ikke skal være boligområder som adskiller sig væsentligt fra det

omgivende samfund socialt og økonomisk, og som har en andel af

ikkevestlige indvandrere og efterkommere på over 30 pct. Samtidig

foreslås det, at ændre terminologien i lovgivningen, således

at ”ghettoområder” fremover benævnes ”parallelsamfund”.

3/8

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Med lovforslaget bliver der således sat lighedstegn mellem andelen af

beboere med ikkevestlig oprindelse og dannelsen af parallelsamfund.

I forbindelse med parallelsamfundsaftalerne fra 2018, som dette

lovforslag bygger videre på, udgav den daværende regering i 2018 og i

2019 en rapport om parallelsamfund i Danmark.

I rapporterne definerer man et parallelsamfund som et samfund, der

ikke har kontakt til det danske, og som ikke ønsker at blive en del af det

danske samfund. I forbindelse hermed påpegede en række forskere, at

de parametre, rapporterne måler på, ikke siger noget om, hvorvidt folk

lever i parallelsamfund eller ej. I rapporterne måler man på en række

socioøkonomiske indikatorer, som viser forskellige former for ulighed

og social udsathed.

Ifølge forskerne findes der imidlertid ingen forskning eller

undersøgelser, der viser, at der er sammenfald mellem

socioøkonomiske faktorer, og at man er imod samfundets gængse

normer.

På den baggrund er det instituttets opfattelse, at anvendelsen af

termen ”parallelsamfund” bygger på en præmis, der ikke er

tilstrækkeligt undersøgt.

Anvendelse af termen parallelsamfund, kan endvidere være

stigmatiserende og derfor i sig selv diskrimination efter lov om etnisk

ligebehandling, det bagvedliggende direktiv 2000/43 og EMRK.

Stigmatisering, stereotypisering og fordomme er helt centrale

elementer i vurderingen af diskrimination, jf. bl.a. EU-domstolens

afgørelser i Belov (C-394/11) og CHEZ Razpredelenie Bulgaria (C-83/14)

pr. 82 og 87. I sidstnævnte anførte Generaladvokaten i pr. 95 bl.a., at

beboerne blev behandlet ringere, fordi den anfægtede praksis havde

Redegørelse om parallelsamfund, 2019, Økonomi- og

Indenrigsministeriet:

redegoerelse-om-parallelsamfund_web.pdf

(oim.dk)

Forskere skyder central rapport om parallelsamfund ned - Altinget -

Alt om politik: altinget.dk

Parallelsamfund er noget, politikerne har opfundet (videnskab.dk)

4/8

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

stigmatiserende virkning, fordi der i offentligheden blev skabt et

negativt indtryk at beboerne, der var af Roma oprindelse.

Vurderingen af hvorvidt en praksis eller foranstaltning er

stigmatiserende eller hviler på stereotyper er endvidere central i den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrørende

diskriminationsforbuddet i den Europæiske

Menneskerettighedskonvention artikel 14. jf. blandt andet Biao v.

Denmark (38590/10), pr. 126, Konstantin Markin v. Russia (30078/06),

pr. 142-143, Kiyutin v Russia (2700/10), pr. 64, Alajos Kiss v. Hungary,

(38832/06), pr. 42, Guberina v. Croatia (23682/13), pr. 73.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Bolig- og

Planstyrelsen ikke anvender terminologien ”parallelsamfund” til

kategoriseringen af de nuværende ”ghettoområder”.

SKÆRPELSE AF ANVISNINGS- OG UDLEJNINGSREDSKABER I

FOREBYGGELSESOMRÅDER

RISIKO FOR DISKRIMINATION

Det foreslås at skærpe udlejnings- og anvisningskravene i de nye

forebyggelsesområder for over tid at ændre beboersammensætningen.

Dette skal ske ved at gøre det obligatorisk for boligorganisationer at

anvende fleksibel udlejning og forbyde kommuner at anvise visse

boligsøgende.

Desuden foreslås det, at reglerne for fremleje og bytte i lov om leje af

almene boliger strammes, således at de kriterier, som regulerer

indflytningen i udsatte boligområder, også skal gælde ved fremleje og

bytte af boliger i udsatte boligområder.

Dette vil medføre, at ca. 163.000 beboere svarende til omkring

halvdelen af alle almene boligområder med mindst 1.000 beboere vil

blive omfattet de særlige udlejnings- og anvisningskrav

Reglerne om fleksibel udlejning, hvorefter der opstilles kriterier om bl.a.

beskæftigelse og indtægt, vil alt andet lige ramme personer med

handicap, etniske minoriteter og socialt udsatte hårdere end andre, idet

Indenrigs- og Boligministeriet, Faktaark 1, ny kategori af boligområder

med behov for en forebyggende indsats

5/8

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

disse grupper er overrepræsenterede blandt personer, der modtager

sociale ydelser, herunder førtidspension, overgangs- og

hjemrejseydelse og kontanthjælp. Også de skærpede anvisningskrav for

kommunerne må antages at ramme etniske minoriteter og socialt

udsatte hårdere end andre.

De foreslåede regler vil således medføre, at særligt personer med etnisk

minoritetsbaggrund, personer med handicap og socialt udsatte vil være

afskåret fra at få en bolig i en stor del af den almene boligsektor.

Det kan være en udfordring at sikre disse boligsøgende en bolig i et

andet område. Dette skyldes bl.a., at der i en årrække er rapporteret

om et fald i antallet af billige boliger, særligt omkring de større byer.

Dette gælder især i forhold til boligsocial anvisning efter

almenboliglovens § 59, hvor en kommune kun kan anvise en bolig inden

for kommunegrænsen, hvorfor der skal være en ledig bolig til rådighed i

den konkrete kommune, før den boligsøgende kan få anvist en. I en

kommune hvor der er få ledige boliger er det således endnu

vanskeligere at finde en egnet bolig, hvis personen modtager visse

sociale ydelser, ikke er statsborger i EU mv.

Der kan være tale om diskrimination, hvis en beskyttet gruppe, i dette

tilfælde personer med handicap og/eller etnisk minoritetsbaggrund i

praksis stilles ringere end andre personer. Dette afhænger af, om

reglerne kan anses for saglige og proportionale. En vurdering heraf vil i

vidt omfang afhænge af, hvordan reglerne administreres i praksis.

Instituttet er opmærksom på, at lovforslaget indeholder et forslag om

øget kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme som skal

sikre, at kommunerne har god mulighed for at anvise boliger til

boligsøgende. Forslaget er imidlertid baseret på frivillige

anvisningsaftaler mellem kommunalbestyrelserne og private udlejere,

hvorfor det er uvist hvilken effekt, de foreslåede regler vil få, og om det

vil kunne medvirke til at løse det grundlæggende problem med mangel

på billige boliger.

DOKUMENTATION FOR INDSATSERNES NØDVENDIGHED OG

EGNETHED

En vurdering af, om de foreslåede regler er proportionale, og dermed

om der er tale om diskrimination, beror på, om indsatserne kan anses

for nødvendige og egnede til at opnå målet om at ændre

beboersammensætningen i de omhandlede boligområder.

6/8

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Det fremgår af lovforslaget, at der endnu ikke er gennemført en

egentlig evaluering af parallelsamfundsindsatserne, der blev indført i

2018, herunder deres effekt på beboersammensætningen.

Instituttet er heller ikke bekendt med, at der er foretaget nogen

nærmere undersøgelse af, hvilken effekt og hvilke udfordringer de

skærpede anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til

udsatte gruppers mulighed for at få anvist en ledig bolig. Instituttet er

således heller ikke bekendt med undersøgelser af, hvorvidt og hvordan

almenboliglovens § 59, stk. 7 – hvorefter en kommune alligevel kan

anvise en bolig i et udsat boligområde, hvis der ikke er andre ledige

boliger til rådighed - bliver anvendt i praksis.

Instituttet er af den opfattelse, af der bør foretages en nærmere

undersøgelse af, dels hvilken effekt parallelsamfundsindsatserne har på

beboersammensætningen, dels hvilken effekt og hvilke udfordringer de

skærpede anvisnings- og udlejningsregler har medført i forhold til

udsatte gruppers mulighed for at få en ledig bolig, herunder om

ventetider er steget efter indførelsen af reglerne. I den forbindelse bør

der også foretages en undersøgelse af, i hvor høj grad kommunerne gør

brug af undtagelsesbestemmelsen i almenboliglovens § 59, stk. 7.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Bolig- og

Planstyrelsen foretager en nærmere undersøgelse af hvilken effekt

parallelsamfundsindsatserne har på beboersammensætningen, og

hvilke konsekvenser reglerne har haft for udsatte gruppers

mulighed for at få anvist ledig bolig, herunder om ventetider er

steget efter reglernes indførelse.

Det fremgår heller ikke af lovforslaget, at der er foretaget nogen

undersøgelse af, om den foreslåede indskrænkning i adgangen til at

bytte og fremleje sin almene bolig i visse områder, vil have nogen effekt

på beboersammensætningen.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Bolig- og

Planstyrelsen foretager en nærmere undersøgelse af, hvilken

effekt indgrebet i adgangen til at bytte og fremleje sin almene

bolig vil have på beboersammensætningen.

Der henvises til styrelsens sagsnummer 2021-20001.

7/8

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Med venlig hilsen

Maria Ventegodt

NATIONAL CHEF

8/8

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

KL´s høringssvar på lovforslag der udmønter »Aftale om

blandede boligområder – næste skridt i kampen mod

parallelsamfund«

KL kvitterer for muligheden for at kommentere på det fremsendte udkast til

forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om kommunal anvisningsret (Indførelse af

forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private

lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af

høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den

efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.

Generelle bemærkninger:

KL deler regeringens intention om at komme udfordringen med udsatte

boligområder og parallelsamfund endeligt til livs og kvitterer for, at

regeringen anerkender, at der er brug for et forebyggelsesperspektiv som

opfølgning på parallelsamfundslovgivningen.

KL mener, at det er positivt at kommunerne med lovforslaget får udvidede

muligheder til at håndtere skæve beboersammensætninger.

Forebyggelsesområder

KL finder det vigtigt, at kommunerne fortsat har redskaber og frihed til at

udvikle deres boligområder som led i en kommunal boligpolitik, der er i

balance og synergi med kommunernes øvrige demografi,

beboersammensætning og samlede boligmasse. KL vurderer, at den

lokale indsigt er afgørende for at forhindre, at de sociale udfordringer blot

skubbes rundt til andre boligområder eller at nye uhensigtsmæssige

bosætningsmønstre opstår, fx i landområder. Dermed er de lokale

sammenhænge afgørende for en varig løsning af

parallelsamfundsudfordringen og de sociale konsekvenser, der følger.

Derfor mener KL også, at det bør være kommunerne, der vurderer og

fastsætter målsætninger og initiativer for kommunernes blandede by- og

boligområder. KL mener, at regeringens udpegning af

forebyggelsesområder er udtryk for en unødvendig detailplanlægning, der

Dato: 10. august 2021

Sags ID: SAG-2021-03836

Dok. ID: 3112182

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3286

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

begrænser kommunernes boligsociale anvisning og dermed de facto

indsnævrer kommunernes boligpolitiske manøvrerum.

KL mener, at kommunerne i samarbejde med boligorganisationerne skal

udvælge de områder, der har behov for forebyggelse ud fra hvilke

områder, der afviger fra det kommunale gennemsnit, og ud fra de sociale

udfordringer, der fylder lokalt, frem for at områderne er defineret af

statslige generiske kriterier og områdernes størrelse.

Et alternativ til forslaget om statslig udpegning af forebyggelsesområder

kunne være en statslig monitorering af områderne og en hjemmel for

ministeriet til at udstede påbud, hvis den forebyggende indsats i

kommunerne vurderes at være utilstrækkelig.

Social eksport

Med lovforslaget vil boligsøgendes muligheder for at få adgang til en

almen bolig begrænses, hvis de ikke opfylder de fleksible kriterier.

Dermed

øges presset på de tilbageværende boliger, som lavindkomstgrupper har

råd til at betale. For flere af de store byer er det næsten umuligt at

efterleve kravene og få plads til boligsøgende i den eksisterende

boligmasse. I værste fald bliver målgrupper, som ikke opfylder kriterierne

presset til at finde en bolig udenfor de store byer.

KL er derfor – ligesom aftalepartierne – optaget af, at lovforslaget ikke

fører til øget social eksport. Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvem

der har forpligtigelsen til at forebygge dette. KL ønsker sammen med BL

og ministeriet at indgå i en arbejdsgruppe, der monitorerer udviklingen af

den sociale eksport. KL vurderer, at der er risiko for, at man som

konsekvens af lovforslaget kommer til at skabe et nyt boligpolitisk

problem, som en arbejdsgruppe ikke løser alene.

Hjemløse

Begrænsningen af den boligsociale anvisning vil særligt i de større byer

øge presset på de billige boliger, hvilket vil betyde længere ventetid for

alle boligsøgende – herunder også hjemløse fra herberger, hvis ophold

dermed forlænges og bliver omkostningsdrivende. Lovforslaget kan

derfor begrænse kommunernes mulighed for at opnå de mål, der

forventes opstillet på hjemløseområdet.

KL mener, at det bør sikres, at der skabes sammenhæng mellem de

tiltag, der tages af forskellige ministerier, når der forventeligt kommer et

udspil på hjemløseområdet i løbet af efteråret.

KL mener, at det er afgørende for både bekæmpelsen af parallelsamfund

og hjemløseudfordringen, at der hurtigt tilvejebringes flere billige boliger,

samt eventuelt andre redskaber, som kan sikre udsatte borgere og

hjemløse en bolig, som de kan betale.

Redskaber og opgaver

KL læser af lovforslaget, at kommunerne hovedsageligt skal sikre en

begrænset adgang for de boligsøgende til udvalgte boligområder.

Lovforslaget pålægger kommunerne følgende nye opgaver:

Dato: 10. august 2021

Sags ID: SAG-2021-03836

Dok. ID: 3112182

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3286

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Obligatorisk indgåelse af aftaler om fleksibel udlejning i de nye

forebyggelsesområder og

Begrænsning af den kommunale boliganvisning - herunder

identificering af boligsøgende borgere, der ikke må anvises til

forebyggelsesområderne ud fra aftalens fastsatte kriterier.

Dato: 10. august 2021

Sags ID: SAG-2021-03836

Dok. ID: 3112182

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3286

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

KL vurderer dog også, at effekten af lovforslaget forudsætter, at en

række øvrige opgaver løftes, men at lovforslaget

ikke

forpligter og

dermed heller ikke kompenserer kommunerne i forhold til disse opgaver.

Det drejer sig fx om:

- At tage hånd om de borgere, der står tilbage på ventelisterne i

områder med obligatorisk fleksibel udlejning,

- At etablere aftaler med den private udlejningssektor om

boliganvisning,

- At imødegå social eksport eller

- At iværksætte uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, som

aftaletekstens indledende bemærkninger beskriver som centrale

elementer i den forebyggende indsats.

KL savner, at der i lovforslaget tages eksplicit stilling til, hvem der skal

løfte disse opgaver og hvordan de skal løftes og finansieres. Hvis

aftalepartierne forventer, at kommunerne løfter disse opgaver, bør

kommunerne kompenseres for det.

KL har vendt de administrative opgaver med de relevante kommuner,

som vurderer, at det er forbundet med ekstra administration, hvor

størrelsen for nuværende kan være svær at skønne præcis over.

KL vurderer, at lovforslaget, trods gode ambitioner om bekæmpelse af

parallelsamfund, tilbyder redskaber, som i flere kommuner vil have en

forholdsvis lille effekt. Fx vurderes lovforslagets centrale udlejnings- og

anvisningsredskaber ikke at få stor effekt i de kommuner, hvor der ikke er

venteliste til de almene boliger. KL vurderer også, at den udvidede

mulighed for at etablere samarbejde med private udlejningsselskaber om

boliganvisning er positiv, men i mange tilfælde ikke vil være relevant, da

huslejeniveauet i den private sektor er for højt til de boligsøgende

familiers betalingsevne.

KL savner, at der som supplement til udlejnings- og anvisningsreglerne

samtidig bliver endnu bedre muligheder for at forandre og løfte

boligområderne og dets beboere. Det kan ske ved at stille midler til

rådighed til fx infrastruktur og boligsociale indsatser – også for

boligområder, der ikke er på statens lister, eksempelvis fordi områderne

huser færre end 1000 beboere.

Specifikke bemærkninger:

Boligsocial anvisning og loft på 30 pct.

KL er positive over for, at aftalepartierne vil indføre et loft for, hvor mange

af en kommunes boliger, der kan blive omfattet af de nye regler for

anvisning. KL ønsker, at det uddybes hvordan kommunerne kan

implementere reglen om, at højest 30 pct. af en kommunes almene

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

familieboliger bliver omfattet af de skærpede regler for kommunal

anvisning.

Finansiering af nedrivninger

Det er positivt, at aftalen giver ministeren mulighed for at godkende

bystrategiske nedrivninger også i forebyggelsesområderne. Aftaletekst og

lovudkast fastlægger imidlertid ikke, hvordan disse nedrivninger skal

finansieres. Det er vigtigt, at der laves finansieringsmodeller, som gør det

muligt at bruge værktøjet i praksis. Det kan fx ske ved, at der afsættes

midler i Landsbyggefonden til fx nedrivningsudgifter, restgæld,

tomgangsleje mv. som man gjorde ved vedtagelsen af

parallelsamfundsaftalen i 2018.

En mulighed er også, at det i forebyggelsesområderne, ligesom det er

tilfældet i de hårde ghettoer, bliver muligt at etablere nye

finansieringsmuligheder for boligforeningerne til ”erstatningsboliger” fx

ved anvendelse af provenu fra frasalg af arealer.

Kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud

Aftalen udvider kommunalbestyrelsernes mulighed for at give

boligorganisationerne påbud om at iværksætte indsatser i udsatte

boligområder mod dannelse af parallelsamfund til også at omfatte

forebyggelsesområder. KL vurderer, at der kan være usikkerhed om

hvilke typer indsatser, der er hjemmel til at påbyde boligorganisationerne

om at iværksætte, samt usikkerhed om finansieringen af sådanne

indsatser. KL vurderer at der også er usikkerhed om en række andre

forhold vedrørende udmøntning af lovforslaget. KL opfordrer til, at

kommunernes arbejde og tilsynsrolle omkring udviklingen af udsatte

boligområder og forebyggelsesområder understøttes af en statslig

vejledning, der præciserer kommunernes rolle og handlemuligheder i

forbindelse med udlejning, udvikling og påbud i udfordrede boligområder.

Justering af parallelsamfundslovgivningen:

KL bifalder regeringens justeringer af den gældende

parallelsamfundslovgivning – herunder fastholdelse af

overgangsordningen for hårde ghettoer på 5 år og stramning af regler

vedr. fremleje og

lejlighedsbytte, sådan at redskaberne virker mest effektivt. KL ønsker den

tilføjelse, at reglerne om fremleje og bytte også kan håndhæves ved

udlejning i forebyggelsesområder (jf. en ny § 61 b)

Økonomi

Lovforslaget vurderes at få størst økonomisk konsekvens for de større byer,

hvor der i forvejen er statslige udpegninger af udsatte boligområder og

allerede er mangel på billige boliger og udfordringer med hjemløse.

Samtlige kommuner, der bliver omfattet af lovforslaget og udpegning af 58

nye forebyggelsesområder bliver pålagt at indgå aftaler om fleksibel

udlejning med boligorganisationerne. De steder, der allerede eksisterer

aftaler

om fleksibel udlejning, vil aftalerne skulle tilpasses

forebyggelsesområdernes udpegningskriterier, og de må forventes tilpasses

løbende i takt med statens årlige udpegning af listerne.

Dato: 10. august 2021

Sags ID: SAG-2021-03836

Dok. ID: 3112182

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3286

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Dato: 10. august 2021

Kommunerne pålægges derudover at forbyde boligsocial anvisning til bolig

søgende, der opfylder en række forskellige kriterier. For at kunne planlægge

og gennemføre den boligsociale anvisning skal kommunerne identificere de

borgere, der ikke må anvises.

Lovforslaget vurderes af have en række direkte driftsomkostninger til

sagsbehandling i forbindelse med de pålagte opgaver.

Sags ID: SAG-2021-03836

Dok. ID: 3112182

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3286

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Karoline Amalie Steen, Kontorchef, KL

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Almene Boliger ([email protected])

Caroline Eberhard ([email protected])

Høringssvar - Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - Blandede boligområder

18-08-2021 11:24

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 2. juli 2021 modtaget Bolig– og Planstyrelsens høring om

forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig

konkurrencemyndighed. De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som

konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Caroline Eberhard

Student

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5211

E-mail

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Følg os:

Twitter

Facebook

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på kfst.dk.

Fra:

Almene Boliger <[email protected]>

Sendt:

2. juli 2021 15:00

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; abf@abf-

rep.dk;

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (info)

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Advokater

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Regioner

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Info - Frivilligrådet <[email protected]>;

Håndværksrådet

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

ATP <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

- KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>; Vive <[email protected]>;

Emne:

Høring om forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov

kommunal anvisningsret (BPST Id nr.: 1339)

Til høringsparterne

Se venligst vedhæftede høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

om leje af almene boliger og lov kommunal anvisningsret (Indførelse af fore-byggelsesområder, ny

terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)

Høringsfristen er den 18. august 2021, kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Marianne da Silva

Kontorfuldmægtig

Almene Boliger og Byfornyelse

Bolig- og Planstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V.

Tlf.: +45 7221 8800

INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Almene Boliger ([email protected])

Rita Munk ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Birger R. Kristensen ([email protected])

Sagsnr. 2021-20001 Høring lovudkast ændring Almenboligloven

19-08-2021 10:13

Bolig- og Planstyrelsen.

Landsbyggefonden har ingen bemærkninger til høringsudkastet.

Med venlig hilsen

Birger R. Kristensen

Sekretariatschef

Direktion

Landsbyggefonden

Studiestræde 50

1554 København V

Telefon: 3376 2000

Telefax: 3376 2005

Direkte telefon: 3376 2112

Email: [email protected]

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov. Læs mere på www.lbf.dk

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Til Bolig- og Planstyrelsen

HØRINGSSVAR

Dato: 18. august 2021

Kontor: Sekretariatet

Sagsbeh.: KWS

Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om almene boliger m.v. lov leje af almene boliger

og lov om leje (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til

private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.)

Rådet for Etniske Minoriteter (REM) skal indledningsvis bemærke, at det er positivt, at det foreslås i lovforslaget,

at betegnelsen

ghetto

skal fjernes fra parallelsamfundslovgivningens terminologi for at udvikle boligområderne og

gøre dem attraktive for en bredere kreds af boligsøgende. Ved at anvende ordet ghetto, så adresseres problemerne

i områderne til at være en spørgsmål om etnicitets- og kulturforskelle. Af samme årsag anbefaler REM, at man

dropper etnicitetskriteriet i kategoriseringen af udsatte boligområder, idet problemerne ikke løses ved at

stigmatisere beboere med minoritetsbaggrund.

REM er dog af den opfattelse at de positive effekter af sådan en ændring af terminologien, så anvendelsen af

betegnelsen

ghetto

fjernes, udlignes, hvis man fortsat anvender betegnelsen

parallelsamfund.

I forslaget foreslås det

ligefrem at erstatte

ghettoområder

med

parallelsamfund.

Hvis en boligområde omtales som et parallelsamfund, så gøres

det hverken mere attraktivt for boligsøgende og heller ikke mindre stigmatiserende for de eksisterende beboere.

Betegnelsen

parallelsamfund

peger i endnu højere grad i retning af, at man ønsker at fastslå, at problemerne skyldes

etnicitets- og kulturforskelle end anvendelsen af betegnelsen

ghetto.

REM vil anbefale, at man i stedet bruger

betegnelser i stil med

udsat boligområde, særligt udsat boligområde

og lignende, idet det er mere neutrale udtryk og

dermed i mindre grad stigmatiserer beboerne i de nævnte boligområder.

Det efter REM’s

opfattelse yderst vidtgående, at det foreslås, at der indføres forebyggelsesområder med identiske

kriterier som for udsatte boligområder, bortset fra at tre ud af de fire kriterier vedrørende beskæftigelse

uddannelse, indkomst og kriminalitet vil blive beregnet ved lavere grænseværdier, herunder hvor andelen af

indvandrere og efterkommere overstiger 30 pct. Derudover har REM noteret sig, at følgende af de to supplerende

kriterier, hvoraf to udover etnicitetskriteriet skal være opfyldt, herunder at 18-64 årige beboere uden tilknytning til

arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 30 pct., dømte beboere inden for de sidste to år udgør mere end to

gange landsgennemsnittet og dem, hvis indkomst udgør mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst

for samme gruppe i regionen.

Det element, at boligorganisationer med lovforslaget får en række nye redskaber til at forebygge, at almene

boligområder udvikler sig til udsatte boligområder, herunder nedrivning af almene familieboliger er meget

indgribende. I storbyer, hvor der i forvejen er massiv boligmangel, savner det efter rådets opfattelse mening at

rive almene boliger ned, medmindre de er helt nedslidte og ikke rentable at renovere. Med lovforslaget kan endnu

flere familieboliger rives ned, og det er meget uhensigtsmæssigt, dels for de berørte familier, men også i forhold til

at dække behovet for boliger, der er til at betale uden høje indkomster.

REM må stille spørgsmålet, hvad skal være motivationen

–

guleroden

–

for at skabe forandring i et boligområder

hos de enkelte beboere omkring deres socioøkonomiske situation, hvis de bare kommer på en ny liste, selv når

der er sket forbedringer i forhold til grænseværdierne i kriterierne i klassificeringen af deres område. Det er ikke

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

Web: www.rem.dk

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-2-

fremmende for naboskab, engagement og solidaritet i et område og slet ikke for motivation til forandring, når der

med de foreslåede regler bliver skabt utryghed for nye målgrupper af beboere i forhold til, hvor længe man kan

blive boende i området og hvor man skal flytte hen, når ens boligblok bliver revet ned.

REM finder også, at det er et alvorligt anslag mod beboerdemokratiet, at der med forslaget foreslås en udvidelse

af boligorganisationernes mulighed for at gennemføre indsatser med parallelsamfund uden boligafdelingens

godkendelse. Det vil kun understøtte en opfattelse af, at det er noget som foregår henover hovedet på beboerne,

som de er chanceløse i forhold til at få indflydelse på.

Der har i mange år været rådets anbefaling, at man griber til boligpolitiske løsninger på

integrationsproblematikkerne. Boligområderne er helt centrale i den forbindelse, fordi man ved at regulere på

boligpolitikken rent faktisk kan ændre noget ved at justere og styre beboersammensætningen på en måde, der er

ansvarlig og bæredygtig, blandt andet ved at forsøge at få flere beboere med længere uddannelsesbaggrund og

tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte til boligområdet. Dette vil få indflydelse på den sociale sammensætning

og på den måde være med til at vende udviklingen. Derfor er REM positive i forhold til en øget udbredelse af

fleksibel udlejning, som der foreslås.

Som rådet fremhæver i sine anbefalinger om udsatte boligområder, er der et problem med hele retorikken

omkring de udsatte boligområder, som i selv bidrager til en stigmatisering af områderne og dets beboere. Det er

også en barriere i forhold til at tiltrække flere ressourcestærke beboere med redskabet fleksibel udlejning. Rådet

mener derfor, at retorikken i forhold til de udsatte boligområder kan have en direkte kontraproduktiv effekt både

på de eksisterende beboere og i forhold til potentielle kommende beboere. Det bidrager i sidste ende til

virkeliggørelsen af en selvopfyldende profeti. Når man så oveni anvender etnicitet som et kriterium, og ydermere

opsætter særlige regler, straffe og indsatser for netop de områder, er man med til at øge stigmatiseringen af

områderne og dets beboere og er i virkeligheden med til at opretholde et parallelsamfund. Dette tilskynder ikke

ressourcestærke borgere til at flytte derhen og fastholder i stedet en retorik med

et ”dem” og ”os”, som er stærkt

bekymrende for integrationsarbejdet.

Indførelsen af en ny kategori for et boligområde med dertil hørende vidtrækkende redskaber har voldsomme

konsekvenser for et boligområde generelt, idet det bl.a. drejer sig om nedrivning af beboernes hjem. Det er

derudover meget voldsomt for de enkelte familier at blive flyttet mod deres vilje fra deres vante omgivelser. Det

kan skabe stor uro og utryghed i en familie, hvilket igen kan modarbejde mulighederne for at mobilisere overskud

til at bringe sig tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse hos de enkelte familiemedlemmer. Det vil i praksis reelt

betyde, at det ikke

”kan

betale sig” at løfte beboere, der bor i et udsat boligområde i forhold til beskæftigelse,

uddannelse og kriminalitet, da boligområdet uanset positive ændringer fortsat vil være i en kategori, hvor

nedrivning af almene familieboliger kan komme på tale. Det har efter rådets opfattelse en markant social og

minoritetsetnisk slagside. Hvis beboerne har sociale problemer, så vil problemerne flytte med. Det er en måde at

flytte rundt på sociale problemer, der på den lange baner ikke løser de sociale problemstillinger. Det er en meget

kortsigtet integrationsløsning.

REM anbefaler, at man i stedet styrker de boligsociale helhedsplaner, der er et vigtigt redskab til at skabe en

koordineret indsats for at løfte udsatte områder. De fremmer lokale sociale aktiviteter, det lokale demokrati,

skaber tryghed, understøtter samarbejdet mellem skole og politi. Alt dette styrker beboernes tilknytning til både

uddannelse og arbejdsmarkedet og dermed en vigtig brik i kampen om at løfte områderne ud af de sociale

problemer. Medarbejdere i de boligsociale helhedsplaner fungerer som bindeled mellem kommunen og områdets

beboere. Rådet mener, at dette bindeled er afgørende for at komme de sociale problemer i områderne til livs. De

boligsociale medarbejderes primære funktion er at være de overordnede tovholdere, når det gælder de frivillige

initiativer, mobilisering af beboerne og brug af de fysiske faciliteter i området.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

-3-

REM anbefaler som tidligere nævnt også, at man fremmer en mangfoldig beboersammensætning og dropper

etnicitetskriteriet i kategoriseringen af udsatte boligområder, idet problemerne ikke løses ved at stigmatisere

beboere med minoritetsbaggrund. Der skal i stedet arbejdes målrettet på at øge beboernes socioøkonomiske

forhold samtidig med fleksibel og intelligent boligudlejning og ved at renovere områderne, så de er attraktive for

f.eks. mindre virksomheder og får beboere med længere uddannelser og tilknytning til arbejdsmarkedet til at flytte

til boligområdet og lave tiltag, der fastholder ressourcestærke beboere i områderne. Og dette skal gøres uden at

bruge etnicitet som negativ markør.

Rådet anbefaler, at den allerede eksisterende fleksible udlejning i udsatte områder, hvor folk i arbejde og under

uddannelse får fortrinsret på ventelisten, udvides udover hvad der fremgår af lovforslaget. For eksempel skal

unge, der er i uddannelse eller i fast arbejde og ønsker at flytte hjemmefra have fortrin til en bolig i det kvarter, de

er vokset op i. Dermed støtter man aktivt et uddannelsesmønster, hvor stadig flere unge får taget

kompetencegivende uddannelser til at ændre beboersammensætningen samtidig med, at man får fremdraget og

udnyttet de gode unge forbilleder i de udsatte områder.

Styring af problemerne fås hverken med gulerod eller pisk. Områderne skal gøres attraktivt for alle kommunens

beboere

– ikke kun én slags, idet dette blot vil flytte ”udsatheden” til et andet

sted.

Med venlig hilsen

Halima El Abassi

Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Bolig og planstyrelsen

Dato 18. august 2021

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om leje af almene boliger og lov om kommunal

anvisningsret

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.

Udkastet til lovforslaget udvider antallet af almene boligområder, der bliver omfattet af

virkemidlerne fra parallelsamfundslovgivningen ved at tilføje en ny kategori af boligområder

kaldet forebyggelsesområder. Forebyggelsesområderne kommer til at dække 58 nye

boligområder med over 100.000 beboere. Derudover ændres terminologien i

parallelsamfundslovgivningen og det gøres lettere for kommunen at indgå aftaler om anvisning

i private udlejningsejendomme. Rådet anerkender og er enig i forslagets hensigt om at skabe

bæredygtig udvikling i de almene boligområder.

Som en del af forslaget vil der være en lang række borgere, som der ikke kan anvises til boliger

i forebyggelsesområder. Det gælder borgere, der får har fået en dom eller afsonet en straf

inden for de seneste 6 måneder; unge der i forbindelse med en dom har været anbragt;

borgere der ikke har dansk statsborgerskab og borgere, der har været på selvforsørgelses- og

hjemrejse eller overgangsydelse i mere end 6 måneder eller på kontanthjælp i mere end 2 år.

De nye regler vil medføre, at ovenstående grupper er udelukket fra at blive anvist til op til 30

procent af de almene boliger i kommunerne.

I en tid, hvor hjemløsheden er stigende, anser Rådet begrænsninger i anvisningsretten for

meget bekymrende, da det vil gøre de endnu vanskeligere for kommunerne at finde egnede

boliger, der kan hjælpe borgere ud af hjemløshed. Det kan betyde, øget pres på dyre

midlertidige boformer som herberger. Derfor kan Rådet ikke anbefale skærpede

anvisningskrav, som det ligger nu. Et forslag der fjerner boliger til anvisning bør følges op af

andre muligheder for at skaffe betalelige boliger til udsatte borgere. Forslaget om en frivillig

model for anvisning til private lejeboliger er ikke et reelt alternativ, da husleje niveauet er langt

højere end i den almene sektor.

Rådet fraråder af samme årsag at muligheden for nedrivning af boliger udvides til også at

dække forebyggelsesområderne. Det er et generelt problem, ikke mindst i de større byer, at

der mangler almene boliger, der er til at betale på overførselsydelse. Det gælder for

kontanthjælp og ikke mindst for de nedsatte kontanthjælpsydelser. Derfor bør boliger ikke

rives ned, hvis de kan bruges

–

medmindre der etableres betalbare boliger til erstatning. Rådet

mener, at det haster med, at regeringen kommer med en plan, der sikre tilstrækkeligt med

betalelige boliger.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Rådet anser deltagelse og ejerskab blandt borgere som afgørende for at sikre bæredygtig

social forandring i samfundet, og i boligområderne. Derfor kan Rådet ikke bakke op om at

kommunalbestyrelsen får udvidet sin ret til at pålægge boligorganisationerne bestemte

indsatser, så den ikke kun gælder for udsatte boligområder, men også for

forebyggelsesområder.

Med venlig hilsen

Vibe Klarup

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren