L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 23 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Sagsnr.

2021-20499

Dato

25. august 2021

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov

om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kom-

munal anvisningsret (Indførelse af forebyggelsesområder, ny termino-

logi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte

boligområder m.v.)

Indenrigs- og Boligministeriet hørte fra den 2. juli 2021 til 18. august 2021 en

række myndigheder og organisationer over ovennævnte udkast til lovforslag. For-

slaget er en implementering af den politiske aftale »Aftale om blandede boligom-

råder

–

næste skridt i kampen mod parallelsamfund«, som den 15. juni 2021 blev

indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, So-

cialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforsla-

get:

–

Danmarks Almene Boliger, Danske Erhverv, Danske Lejere, Danske Stude-

rendes Fællesråd, Ejendom Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sund-

heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og SAND

–

De hjemløses

landsorganisation.

2. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar, men har ikke

bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, ATP Ejendomme, Byggeskadefonden, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Landsbyggefonden.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til lov-

forslaget:

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartel-

let, Bedre Psykiatri, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,

Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri,

Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advoka-

ter, Danske arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske Regi-

oner, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Den Danske Dommerforening, Det Cen-

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

trale Handicapråd, DI, Ejerlejlighedernes Landsforening, Finans Danmark, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrå-

det, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kollegiekonto-

rerne i Danmark, KommuneKredit, Kommunernes Revision

–

BDO, Lejernes

Landsorganisation i Danmark LOS, OK–Fonden, Psykiatrifonden, SBi/AAU (Sta-

tens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark, Sind,

Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, TEKNIQ, Udbetaling Danmark,

VIVE og Ældre Sagen.

4. Øvrige høringssvar

Indenrigs- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar fra Køben-

havns Kommune.

Bemærkninger til udkastet

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Inden-

rigs- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører udkastet, indgår ikke i notatet.

Indenrigs- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som vil blive sendt til Folketin-

gets Indenrigs- og Boligudvalg.

Indførelse af forebyggelsesområder

–

Danmarks Almene Boliger

finder ikke, at der er brug for endnu en liste over

boligområder. Nye lister indebærer risiko for ny stigmatisering og kan dermed

modarbejde den blandede by. Derfor havde BL helst set, at udbredelsen af anven-

delsen af forskellige udlejningsinstrumenter var sket uden nye officielle lister.

finder det positivt, at kommunerne ifølge forslaget skal have udvidede mulig-

heder for at håndtere skæve beboersammensætninger i boligområder. KL mener

dog, at kommunerne i samarbejde med boligorganisationerne selv skal udvælge

disse områder frem for at områderne er defineret af statslige generiske kriterier og

områdernes størrelse.

Københavns Kommune

finder, at det vil være mere hensigtsmæssigt og effektivt,

at kommuner og boligorganisationer aftaler, hvilken forebyggende indsats der skal

sikre, at boligområder ikke bliver til udsatte boligområder.

Rådet for etniske minoriteter

finder, at man i stedet for indførelse af forebyggel-

sesområder skal styrke de boligsociale helhedsplaner, som efter rådets opfattelse

er et vigtigt redskab til at skabe en koordineret indsats for at løfte udsatte bolig-

områder. Rådet har uddybende anført, at helhedsplanerne fremmer lokale sociale

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

aktiviteter, det lokale demokrati, skaber tryghed og understøtter samarbejdet mel-

lem skole og politi.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående,

at det er vigtigt

at sætte fokus på en forebyggende indsats, som ikke vil ændre på kommunernes og

boligorganisationernes muligheder for at fortsætte med den forebyggende indsats,

der allerede foregår i de boligområder, der kan blive kategoriseret som udsatte bo-

ligområder. Disse lokalaftalte indsatser kan fortsætte. Ud over de lister, som årligt

offentliggøres af ministeriet, har mange kommuner egne lister over andre bolig-

områder end de udsatte boligområder m.v.

Udkastets formål er dels at frembringe yderligere redskaber, der kan anvendes i

den forebyggende indsats, dels at fastsætte et minimumsniveau for den forebyg-

gende indsats på landsplan. Kommuner og boligorganisationer vil naturligvis fort-

sat kunne indgå aftaler om fleksibel udlejning af de ledige almene boliger efter

særlige kriterier. Ligeledes udelukker forslaget ikke brug af andre forebyggende

initiativer, herunder anvendelse af boligsociale helhedsplaner.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.

2. Kriterier vedrørende forebyggelsesområder

–

Danmarks Almene Boliger

finder det bekymrende, at der ved definitionen af et

forebyggelsesområde indgår et etnicitetskriterium.

Dansk Erhverv

finder, at der særligt bør måles anderledes på beskæftigelses- og ud-

dannelsestilknytningen samt på uddannelsesniveauet, således at man fremover ser

mere på udviklingen i beskæftigelses- og uddannelsesfrekvensen i et givent område

frem for en enkelt grænseværdi. Det vil give boligområderne større incitament til at

iværksætte tiltag, der sikrer en positiv beskæftigelses- og uddannelsesudvikling. Dansk

Erhverv finder endvidere, at det netop er et fokus på den beskæftigelses- og uddannel-

sesmæssige udvikling, der er det centrale for en generel langsigtet positiv udvikling.

Danske Lejere

finder, at det er helt forfejlet at se etnicitet som den primære ud-

slagsgivende faktor for belastningen i et boligområde.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at kategoriseringen af et boligområde

som et forebyggelsesområde på baggrund af beboernes etniske oprindelse kan ud-

gøre forskelsbehandling. Instituttet bemærker uddybende, at de skærpede udlej-

nings- og anvisningskrav, der skal gælde i forebyggelsesområder, indskrænker be-

boernes rettigheder i adgangen til en bolig, og at der kan være tale om forskelsbe-

handling på grund af etnisk oprindelse. Det er på den baggrund instituttets anbe-

faling, at kriteriet om etnicitet skal udgå af definitionen på forebyggelsesområder.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående,

at de nuværende

grænseværdier er med at sætte fokus på det enkelte boligområde, der oplever sociale

udfordringer. Grænseværdierne giver kommunerne incitament til at skabe en positiv

udvikling i boligområdet. Hvis boligområdet ligger over de fastsatte grænseværdier, vil

kommunen kunne anvende diverse redskaber til at vende udviklingen og skabe forud-

sætninger for en positiv udvikling i boligområdet.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Alle grænseværdierne

–

dvs. både mht. arbejdsmarkedstilknytning, kriminalitet, her-

komst, uddannelsesniveau og indkomst

–

er vigtige i den forstand, at de er med til at

sikre blandede boligområder. Kriterierne er ligeledes vigtige i forhold til integrations-

opgaven og er med at sikre, at børn i Danmark vokser op i blandede boligområder og

med trygge vilkår. Ministeriet finder ikke, at de foreslåede kriterier kan anses for at

være diskriminerende.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.

3. Ændring af terminologi for boligområder

Institut for Menneskerettigheder

finder, at betegnelsen

”ghettoområde” ikke skal

erstattes af ”parallelsamfund”

og har henvist til, at

”parallelsamfund”

kan være

stigmatiserende.

Rådet for etniske minoriteter

finder det positivt, at

”ghettoområde”

foreslås at

udgå af lovgivningen, men

at ”parallelsamfund” i endnu højere grad

peger i ret-

ning af, at problemer i et boligområde skyldes etniske og kulturelle forskelle. Rå-

det anbefaler, at man i stedet bruger neutrale betegnelser i stil med

”udsat

bolig-

område”,

”særligt

udsat boligområde” og lignende.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående,

at der ved at be-

tegne boligområder som

”parallelsamfund”

gives udtryk for, at boligområderne

adskiller sig fra det omkringliggende samfund som følge af strukturelle problemer.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.

4. Fastholdelse af frist på fem år til at undgå status som omdannelsesområde

(hidtil betegnet et hårdt ghettoområde)

Dansk Erhverv

noterer sig med tilfredshed, at der med den permanente forlæn-

gelse af fristen, for at opfylde kriterierne for et parallelsamfund fra 4 til 5 år, ska-

bes større fleksibilitet for boligområderne.

bemærker, at man er enig i, at overgangsordningens 5-års frist skal gøres per-

manent.

Indenrigs- og Boligministeriet har ikke bemærkninger hertil.

5. Kommunal anvisning i forebyggelsesområder

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at BL samarbejder med boligselskaber

og kommuner om at indgå strategiske udlejningsaftaler med henblik på at skabe

en balanceret byudvikling, forebygge udsatte områder, reducere hjemløsheden og

sikre den kommunale boligsociale anvisning. BL bemærker også, at der særligt i

nogle kommuner kan være en bekymring for, om der kan sikres et tilstrækkeligt

antal boliger til den boligsociale anvisning.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark

bemærker, at det må forventes, at lovforslaget generelt vil gøre det vanskeli-

gere for borgere at få en stabil og betalbar bolig, som for mange er en vigtig forud-

sætning for at løse sociale, job- og uddannelsesmæssige problemer. Foreningen

bemærker herudover, at det kan blive vanskeligt for kommunerne at nå at ind-

hente oplysninger om husstandsmedlemmerne inden for de svarfrister, der gæl-

der, når boligorganisationerne tilbyder ledige boliger.

bemærker, at begrænsningen af den boligsociale anvisning særligt i de større

byer vil øge presset på de billige boliger, hvilket vil betyde længere ventetid for alle

boligsøgende, herunder også hjemløse fra herberger.

Københavns Kommune

vurderer, at de øgede krav til, hvornår en husstand kan

anvises en bolig, vil føre til længere og kompliceret administration og heraf føl-

gende administrative udgifter. Herudover kan forslaget føre til, at it-systemer til

administration af anvisningsopgaven må tilrettes.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at de skærpede anvisningskrav må

antages at ramme etniske minoriteter og socialt udsatte hårdere end andre, og at

der kan være tale om diskrimination, hvis personer med handicap og/eller etnisk

minoritetsbaggrund i praksis stilles ringere end andre personer. Instituttet be-

mærker også, at en vurdering af, om reglerne kan anses for saglige og proportio-

nale, i vidt omfang vil afhænge af, hvordan reglerne administreres i praksis.

Rådet for Socialt Udsatte

bemærker, at begrænsninger i den kommunale anvis-

ningsret må anses for meget bekymrende, da det vil gøre det vanskeligere for kom-

munerne at finde egnede boliger, der kan hjælpe borgere ud af hjemløshed. Det

kan betyde øget pres på dyre midlertidige boformer som herberger.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående,

at den foreslå-

ede begrænsning i kommunernes ret til at anvise boliger i forebyggelsesområder

kun skal finde anvendelse, når andelen af almene familieboliger beliggende i ud-

satte boligområder og forebyggelsesområder ikke overstiger 30 procent af alle al-

mene familieboliger i kommunen. Ministeriet bemærker også, at kommunen ifølge

forslaget vil kunne anvise boliger i forebyggelsesområde og udsatte boligområder,

hvis kommunen vurderer, at det ikke er muligt at anvise boliger andre steder. Mi-

nisteriet bemærker herudover, at de skærpede regler om kommunal anvisning

ikke vil omfatte modtagere af førtidspension, dagpenge eller sygedagpenge. De

skærpede anvisningskrav vil ikke indebære, at en borger, der efter kommunalbe-

styrelsens vurdering har et akut boligsocialt behov, ikke vil kunne få anvist en bo-

lig. Forslaget handler ikke om én borgers ret til at få anvist en bolig, men om, hvor

den anviste bolig ikke må ligge. Endelig skal ministeriet bemærke, at kommunerne

allerede i dag skal lave en konkret individuel vurdering, når der sker boligsocial

anvisning.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.

6. Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i forebyggelsesområder

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at fleksibel udlejning er udbredt i den

almene boligsektor, og det kan forekomme unødigt, at der skal udstedes et egent-

lig påbud til kommuner og boligorganisationer. Regulering sker sædvanligvis efter

gensidige lokale udlejningsaftaler, hvor der tages hensyn til de lokale forhold og

efterspørgslen efter boliger i de pågældende områder. Obligatorisk anvendelse af

fleksibel udlejning også i byområder med en svagere boligefterspørgsel vil med-

føre, at der skal udsendes langt flere tilbud i forbindelse med udlejning af en bolig.

Grundlæggende vil risikoen for, at de ledige boliger ikke kan udlejes til tiden, stige

og der vil dermed opstå huslejetab.

finder, at fleksibel udlejning i forebyggelsesområderne vil øge presset på de til-

bageværende boliger, som lavindkomstgrupper har råd til at betale. Der er desu-

den risiko for, at det kan medføre, at boligsøgende vil være nødt til at finde en bo-

lig uden for de større byer.

Københavns Kommune

bemærker, at forslaget om obligatorisk fleksibel udlejning

vil begrænse boligmulighederne for den del af de boligsøgende, som ikke opfylder

kriterier om beskæftigelse og uddannelse. Københavns Kommune henviser til, at

kommuner og boligorganisationer allerede har mulighed for at indgå aftaler om

fleksibel udlejning.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at brug af fleksibel udlejning, hvorefter

der opstilles kriterier om bl.a. beskæftigelse og indtægt, vil ramme personer med

handicap, etniske minoriteter og socialt udsatte hårdere end andre, da disse grup-

per er overrepræsenterede blandt personer, der modtager sociale ydelser, herun-

der førtidspension, overgangs- og hjemrejseydelse og kontanthjælp.

Rådet for etniske minoriteter

finder, at den allerede eksisterende fleksible udlej-

ning i udsatte boligområder skal udvides udover, hvad der fremgår af lovforslaget.

Rådet foreslår, at for eksempel unge, der er i uddannelse eller i fast arbejde og øn-

sker at flytte hjemmefra, skal have fortrinsret til en bolig i det kvarter, de er vokset

op i, hvorved beboersammensætningen ændres, samtidig med at man får gode

unge forbilleder.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående,

at obligatorisk

brug af fleksibel udlejning ikke generelt udelukker lavindkomstgrupper fra at

kunne flytte ind i forebyggelsesområder. Det er korrekt, at fleksibel udlejning efter

en aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen allerede i dag kan

anvendes med henblik på at styre tilflytning til visse boligområder. Formålet med

forslaget er at sikre, at fleksibel udlejning bliver anvendt i de boligområder, der er

på vej til at blive kategoriseret som udsatte boligområder, men stadigvæk ikke an-

vender fleksibel udlejning.

Ministeriet bemærker til forslaget fra De Studerendes Fællesråd, at det følger af

forslaget om obligatorisk brug af fleksibel udlejning i forebyggelsesområder, at

kommunalbestyrelsen kan beslutte, at uddannelsessøgende skal omfattes af den

persongruppe, som skal have adgang til ledige boliger.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

7. Nedrivning af boliger i forebyggelsesområder

–

Danmarks Almene Boliger

finder det fornuftigt at give mulighed for nedriv-

ning, da det er vigtigt for boligorganisation og kommune at råde over de tilstræk-

kelige instrumenter, når et boligområde skal fremtidssikres. BL bemærker også, at

det er afgørende og bør sikres, at den enkelte boligorganisation har den bestem-

mende indflydelse i forhold til udviklingen, og at beslutninger i boligorganisation

og kommune kan tiltrædes af Landsbyggefonden, som skal finansiere disse om-

dannelser, herunder at den tilstrækkelige ramme er til rådighed for fonden.

Danske Studerendes Fællesråd

finder det problematisk, at almene boliger kan

nedrives i forebyggelsesområder, når der er stor mangel på boliger, som stude-

rende kan betale, og at man i stedet burde gøre en større indsats for at få stude-

rende til at flytte til forebyggelsesområderne.

finder, at det er positivt, at aftalen giver ministeren mulighed for at godkende

strategiske nedrivninger også i forebyggelsesområderne. Aftaletekst og lovudkast

fastlægger imidlertid ikke, hvordan disse nedrivninger skal finansieres. Det er vig-

tigt, at der laves finansieringsmodeller, som gør det muligt at bruge værktøjet i

praksis.

Rådet for Socialt Udsatte

bemærker, at der mangler almene boliger, der er til at

betale for personer på overførselsydelser, hvorfor nedrivning af boliger frarådes.

Rådet for etniske minoriteter

bemærker, at i storbyer, hvor der i forvejen er mas-

siv boligmangel, savner det mening at rive almene boliger ned, medmindre de er

helt nedslidte og ikke rentable at renovere. Rådet finder nedrivning uhensigts-

mæssig for de berørte familier og i forhold til at dække behovet for boliger, der er

til at betale uden høje indkomster.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående,

at nedrivning er

en mulighed, som kan besluttes lokalt, og kun vil kunne ske, når både kommunal-

bestyrelsen og boligorganisationen er enige i, at der er behov for strategiske ned-

rivninger for at vende et boligområdes negative udvikling. Nedrivning af almene

boliger gennemføres i praksis ved brug af diverse finansieringsmekanismer med

mulighed for støtte fra Landsbyggefonden, og der er allerede afsat rammer til ned-

rivning med den gældende aftale for Landsbyggefonden.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.

8. Kommunale påbud om at iværksætte indsatser i forebyggelsesområder

Rådet for Socialt Udsatte

finder, at deltagelse og ejerskab blandt borgerne er afgø-

rende for at sikre en bæredygtig social forandring i samfund og i boligområder, og

at kommunalbestyrelsen derfor ikke skal have udvidet sin ret til at pålægge bolig-

organisationerne bestemte indsatser til forebyggelsesområderne.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker til ovenstående,

at det foreslås, at kom-

munalbestyrelsen får hjemmel til at give almene boligorganisationer påbud om at

iværksætte indsatser i forebyggelsesområder, herunder indsatser til at imødegå, at

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

boligområder udvikler sig til ghettoområder (der nu bliver til parallelsamfund).

Det forhold, at kommunalbestyrelsen er nødt til at udstede et påbud, er ikke ens-

betydende med, at selve indsatsen ikke skal tilrettelægges gennem en dialog med

den berørte afdeling. Nævnte indsatser vil som udgangspunkt indebære inddra-

gelse af beboerne.

Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.

9. Bytte og fremleje

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at skærpede regler for fremleje og

bytte ikke omfatter forebyggelsesområderne. BL foreslår, at det tillades, at boligor-

ganisationerne i forebyggelsesområderne får mulighed for at stille som betingelse,

at boligen skal bebos af personer, der opfylder betingelser for at komme i betragt-

ning til en bolig af den pågældende karakter og kan kræve dokumentation herfor.

ønsker, at reglerne om fremleje og bytte også kan håndhæves ved udlejning i

forebyggelsesområder.

Københavns Kommune

finder, at forslaget om skærpede regler for fremleje og

bytte også skal omfatte forebyggelsesområder.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker samlet til ovenstående,

at forslaget ved-

rørende skærpede regler for fremleje og bytte kun omfatter udsatte boligområder,

idet det vurderes, at man hermed opnår en balance mellem lejernes interesse i at

have ret til at bytte eller fremleje deres boliger med en så stor kreds som muligt og

hensynet til det konkrete boligområdes sociale udfordringer. Forebyggelsesområ-

der skal ikke nødvendigvis kunne anvende alle redskaber som udsatte boligområ-

der har til rådighed, da udfordringerne ikke er de samme. Der skal kun kunne an-

vendes de redskaber, der vurderes at være nødvendige for at forebygge, at et bolig-

område bliver kategoriseret som et udsat boligområde.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet.

10. Kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme

EjendomDanmark

finder, at det er positivt, at frivilligheden i ordningen bevares

samtidig med, at mulighederne for frivillige aftaler om kommunal anvisning udvi-

des. Desuden kvitterer EjendomDanmark for, at tidsbegrænsningen på 6 år for fri-

villige aftaler om kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme fore-

slås ophævet.

Københavns Kommune

bemærker, at forslaget lægger op til, at nogle af de store

barrierer i forhold til samarbejde med private udlejere fjernes, hvilket kommunen

har længe ønsket.

EjendomDanmark

finder, at den aftalte evalueringsklausul vedrørende den fore-

slåede ændring af modelen for kommunal anvisningsret skal fremgå af selve lov-

teksten i stedet for at være nævnt i bemærkningerne.

L 23 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at det fremgår af aftalen, at

Indenrigs- og Boligministeriet skal evaluere ordningen i 2025. Pligten til at evalu-

ere ordningen påvirker hverken kommunalbestyrelsernes, de private udlejeres el-

ler borgernes rettigheder og pligter. De foreslåede ændringer af lov om kommunal

anvisningsret

–

hvis de vedtages - vil gælde indtil et nyt lovforslag herom bliver

fremsat og vedtaget. Der er således ingen grund til, at evalueringsklausulen frem-

går af selve lovteksten.

EjendomDanmark, Københavns Kommune og FSD - Foreningen af sociale-,

sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

finder, at den gældende bestem-

melse om, at der ikke kan indgås ny aftale om anvisningsret vedrørende en ejen-

dom, hvorom kommunalbestyrelsen tidligere har haft anvisningsret, skal ophæ-

ves. Formålet med forslaget er at sikre, at der kan indgås en aftale, som giver kom-

munalbestyrelsen anvisningsret til et mindre antal lejligheder, med henblik på at

afprøve aftalens virkning i praksis og efterfølgende eventuelt indgå en ny aftale for

at øge anvisningsretten.

Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at den gældende § 3, stk. 1, 2.

pkt., i lov om kommunal anvisningsret skal ses ud fra et ønske om at undgå, at

flere aftaler efter hinanden vedrørende den samme ejendom fører til en situation,

hvor beboere, der har fået en lejlighed efter anvisning, tilsammen bebor mere end

25 pct. af ejendommens lejligheder. Samtidig finder ministeriet ikke, at bestem-

melsen forhindrer aftaleparterne i at ændre en allerede indgået aftale ved at for-

længe den og/eller ved at øge den aftalte anvisningsret op til 25 pct. af ejendom-

mens lejligheder. Det er efter ministeriets opfattelse vigtigt, at andelen af de anvi-

ste lejere holdes på et niveau, der sikrer en balanceret beboersammensætning i

ejendommen. Derfor finder ministeriet ikke, at den gældende § 3, stk. 1, 2. pkt.,

skal ændres. Ministeriet vil dog præcisere de specielle bemærkninger til den fore-

slåede § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal anvisningsret med henblik på at gøre

det klart, at det er muligt at ændre en allerede indgået aftale, herunder forlænge

den eller ændre på omfanget af den aftalte anvisningsret.

Københavns Kommune

efterspørger en afklaring af, om hvordan de gældende reg-

ler om statslig refusion af kommunale udgifter vil administreres, herunder hvor-

dan den allerede afsatte pulje på 6,8 mio. kr. vil fordeles, og om der vil tilføres

yderligere midler, hvis puljen bliver opbrugt.

Indenrigs- og Boligministeriet skal hertil bemærke,

at puljens midler vil blive an-

vendt efter først-til-mølle princippet, hvilket fremgår af den gældende praksis og

aftaleteksten. Der er ikke tiltænkt nogen automatisk tilførsel af yderligere midler

til puljen.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i

udkastet