Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret. (Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.).

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører. Det er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Tak, formand. Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny kategori af boligområder, nemlig forebyggelsesområder. Det er boligområder, hvor der er behov for en forebyggende og målrettet indsats. Vi tager med lovforslaget et nyt skridt i kampen mod parallelsamfund. Parallelsamfundslovgivningen er vigtig, fordi den bidrager til at omdanne de mest udsatte boligområder til velfungerende blandede bydele, så vi møder hinanden på tværs af etniske, sociale og økonomiske parametre i opgangen, i Netto og til forældremødet – i sidste ende handler det hele jo om at sikre, at alle børn har lige muligheder i tilværelsen, uanset hvor i Danmark de vokser op.

Med lovforslaget lægges der op til at indføre forebyggelsesområder og at tage en række initiativer, f.eks. at forebyggelsesområderne skal være omfattet af reglerne om obligatorisk fleksibel udlejning, at skærpe udlejnings- og anvisningskravene i de nye forebyggelsesområder, sådan at vi kan sikre en mere blandet beboersammensætning, at udvide de gældende muligheder for kommunal anvisning til private udlejningsboliger, så kommunerne får mulighed for at indgå frivillige aftaler med private udlejere, at gøre op med betegnelsen ghetto, så »ghettoområder« ændres til »parallelsamfund«, ligesom »hårde ghettoområder« foreslås ændret til »omdannelsesområder«.

Der er altså samlet set tale om et vigtigt lovforslag, som vil styrke sammenhængskraften, bekæmpe parallelsamfund og sørge for, at børn får flere muligheder, uanset hvor i samfundet de vokser op, og hvilke sociale kår de har. Socialdemokratiet støtter på den baggrund lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg var lidt spændt på, om det var en boligordfører, der stod på talerstolen nu, men det var det så ikke. For mig at se er det her sådan set boligpolitik, og det vedrører jo nogle boligområder, hvor der nu bor 110.000 mennesker, og hvor man så begrænser, hvem det er, der må flytte ind i de boligområder. Så hvis man er arbejdsløs eller man er af ikkevestlig oprindelse, må man altså ikke flytte ind i de boligområder her; så skal man jo bo et andet sted. Og der noterede jeg mig, at boligministeren havde noget godt med i sit udspil, og det blev jo så ikke forhandlet igennem – ja, der var sådan set én god ting i det udspil.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Hvor er det så, at de mennesker, der ikke må flytte ind i de her områder, skal bo? For jeg har noteret mig i nogle høringssvar, at der sådan set er advarsler om, at det her kunne være social eksport, altså at der kunne være nogle mennesker, f.eks. i det storkøbenhavnske område, som ikke må flytte ind i en lang række boligforeninger og dermed ender med at flytte, hvad skal man sige, længere ud på Sjælland end det storkøbenhavnske område. Er det noget, som betyder noget for Socialdemokratiet, at den slags social eksport kan ske?

Ordføreren.

Først og fremmest er jeg da enig i, at det her er boligpolitik, og jeg er så småt ved at begynde at vikariere for vores boligordfører, som er på vej på barselsorlov, så det er derfor, at jeg er her – det er ikke i min egenskab af udlændingeordfører. Derudover er der jo forskellige måder at være arbejdsløs på, og så vidt jeg husker, skelner man også her imellem, om man er på dagpenge eller man er på kontanthjælp. Den gennemsnitlige dagpengemodtager – og jeg siger den gennemsnitlige, jeg siger ikke alle, og jeg skærer ikke nogen over én kam, men jeg siger bare den gennemsnitlige dagpengemodtager – er måske typisk mere ressourcestærk end den gennemsnitlige kontanthjælpsmodtager, og derfor kan det jo være en væsentlig undtagelse. Jeg vil også sige, at det her vedrører, så vidt jeg husker, omkring 50.000 boliger, men der er jo 500.000 almennyttige boliger i Danmark, og på den måde burde der være mulighed for at finde nogle andre boligløsninger.

Og endelig til det sidste omkring social eksport, som hr. Søren Egge Rasmussen nævner, vil jeg sige, at det jo bl.a. er her, hvor der så lægges op til, at man kunne finde nogle mere fleksible rammer for, at man kunne indgå nogle aftaler med private udlejere, og dermed behøver man ikke nødvendigvis forlade kommunen. Hvis man ikke har så mange almennyttige boliger, kunne man jo også indgå en aftale om nogle private lejemål.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg synes, det er godt, at det der lille, tynde, udvandede afsnit omkring at have anvisningsret til den private udlejning skal evalueres. Det vil sikkert medføre, at der ikke er så meget at evaluere over. Det bliver en kort evaluering, vil jeg gætte på.

Når nu vi er i en situation, hvor der bliver færre og færre områder, som er det, nogle siger er en hård ghetto, fordi man har lavet en boligsocial indsats, hvorfor er det så, at man ikke tager den boligsociale indsats med i det her? Altså, man afskærer nogle mennesker fra at flytte ind i nogle boligområder, og man noterer sig, at der er et problem med, at der er for mange arbejdsløse, der bor derinde. Hvorfor har man ikke i den her aftale lagt større vægt på den boligsociale indsats?

Ordføreren.

Jamen altså, det er jo, i forhold til hvordan man ser på tingene. Jeg synes jo, at det er positivt, at man her fokuserer på, om man kunne lave en aftalemodel sammen med de private udlejere i stedet for en tvangsmodel. Og det er jo rigtigt, at der så er lagt op til en evaluering af det, og den må vi selvfølgelig håbe giver nogle gode resultater. Men ellers er der jo en evaluering forude her om et par år, og så må vi se, hvad resultaterne af den siger.

Så er det hr. Jens Rohde.

Jeg synes, det her er et sindbillede på den privilegerede socialdemokrat, der forsvarer det her. Det giver simpelt hen ikke mening. Jeg er fuldstændig enig med hr. Søren Egge Rasmussen. Det giver ikke mening, at man siger til nogle af de mennesker, som vi har oprettet almene boliger for, at de ikke må flytte ind i et område. Hvor i alverden skal de så bo? Disse almene boliger er jo skabt til mennesker, som netop ikke har råd til at bo andre steder. Skal de bo på Frederiksberg Allé? Eller hvor skal de være henne? Vi mangler jo svar.

Ordføreren.

Ja, det ville vi gøre, hvis det var sådan, at vi sagde, at så skal I ikke bo nogen steder. Men nu er der jo altså trods alt 500.000 almennyttige boliger i Danmark, og det her vedrører 50.000 almennyttige boliger. Så det vil jo sige, at der er en masse andre boliger til rådighed, samtidig med at vi har en forhåbning om, at det her skal åbne op for, at man også i højere grad begynder at få nogle aftaler med private anvisningsmuligheder, altså få nogle flere aftaler ved at fjerne nogle af de begrænsninger, der hidtil har været omkring, i hvor lang tid man kunne lave aftaler om privat udlejning osv.

Så jeg anerkender ikke præmissen om, at det her skulle være nogen form for privilegieblindhed. Tværtimod handler det her jo om at prøve at gøre op med nogle strukturer og nogle efterhånden fasttømrede traditioner i nogle boligområder, hvor der så har været børn i ressourcefattige familier, der vokser op og kun møder hinanden. Her prøver vi at skabe nogle rammer, så de også får nogle andre kammerater, får et andet netværk og også ser, hvordan en tilværelse kan forme sig.

Hr. Jens Rohde.

Nej, hr. Rasmus Stoklund, man skaber ikke nogen som helst rammer for, at de kan komme sig eller komme videre. Det er jo ikke det, det handler om. Det er jo ikke der, hvor man flytter folk. Man flytter jo ikke folk mentalt ved at flytte dem fysisk og sige, at de ikke må komme der. Det er jo helt andre indsatser, der skal til, og der har hr. Søren Egge Rasmussen igen ret. Det er jo paradoksalt, at man, hvis man nu mener noget med det her, ikke tager den boligsociale indsats ind i arbejdet og anerkender den og gør den til en integreret del af det her.

Ordføreren.

Jamen jeg er uenig i. Altså, det at ændre den vigtige ramme om folks liv, hvad det er for nogle vilkår, de bor under, har enormt stor betydning. Jeg kan huske, at jeg for efterhånden en del år siden læste bogen »Bowling Alone« af Robert Putnam, som jo bl.a. siger noget om, hvad det er for en stemning, der bliver i områder, hvor forskelligheden bliver for stor, hvor tilliden forsvinder, og hvor man ikke kan genkende hinandens tilværelser, og hvor man ikke færdes sammen længere. Folk begynder at se mere tv, de tør ikke færdes udenfor, de mister tilliden til andre mennesker.

Derfor skal vi jo sørge for, at folk bliver blandet op, så vi ikke har de her ressourcesvage områder, hvor folk bliver utrygge og mister troen på fremtiden, og hvor små børn ikke ser, at der er andre fremtidsmuligheder end dem, som de møder derhjemme eller ser hos naboen.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Nu nævner ordføreren de her 500.000 eller 550.000 almene boliger, der er. Kunne ordføreren sådan give et bud på, hvor mange ud af de her 550.000 der er ledige nu, og som folk kan søge ind i?

Ordføreren.

Nej, jeg er ikke klar over, hvor mange der er.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej. Hvis man laver en simpel søgning, ser man, at det er 629, og mange af dem er ungdomsboliger og etværelses boliger. Så det er bare lige for, at vi giver et reelt billede af, hvor det er, man kan søge. Det der med, at man så bare kan søge noget andet, er ikke den virkelighed, der er.

Så derfor skal man bare lige være ærlig over for alle de mennesker i stedet for at sige, at de bare kan søge noget andet. Nej, det kan de ikke, for de boliger er jo beboet af nogle andre, der bor i dem nu.

Ordføreren.

Der er jo hele tiden en mulighed for, lige såvel som der er, når man bruger værktøjet fleksibel udlejning – det er klart – at det ikke er fra den ene dag til den anden, du laver et boligområde om. Men du får jo med tiden ændret et boligområde, fordi du bruger fleksibel udlejning til at sikre, at dem, der flytter ind, enten er under uddannelse eller i arbejde. Dermed er det jo så med små skridt ad gangen, man får spist elefanten, og det er jo det, der skal til i den her slags strukturelle forandringer, hvor man skal ændre et stort og afgørende samfundsspørgsmål.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det – nu passer højden på talerstolen endda i dag. Venstre ønsker et Danmark uden parallelsamfund. Vi ønsker et samfund uden ghettoer i 2030. Derfor indgik vi aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund, i maj 2018. Vi ønsker helt grundlæggende at skabe de bedste rammer for menneskers liv og muligheder, med tryghed og med frihed for børn, kvinder og mænd, unge og ældre, uanset hvor i Danmark de bor, om det er på landet eller i byen. Aftalen fra 2018 tager primært fat i byområder, i omdannelse af boligområder. Det er et langt og sejt træk at omdanne boligområder, og der skal særlige værktøjer i brug for at få det til at lykkes.

Vi er kommet et stykke ad vejen, men er ikke i mål. Så med den nye aftale om blandede boligområder, næste skridt i kampen mod parallelsamfund, som nærværende lovforslag bygger på, og som vi indgik sammen med regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og SF i foråret 2021, bruges 500 mio. kr. i Landsbyggefonden til at hæve rammen for de fysiske omdannelser i de udsatte boligområder. Kernen i den nye aftale, forslaget her, er de forebyggelsesområder, hvor der kan igangsættes flere af de samme særlige indsatser for at forebygge dannelse af parallelsamfund, som i dag gælder for de udsatte boligområder, herunder skærpede udlejnings- og anvisningskrav i de nye forebyggelsesområder.

Forslaget rummer også, at reglerne om fremleje og bytte i lov om leje af almene boliger ændres, så de udlejningsregler, der gælder i udsatte boligområder, også skal kunne håndhæves i tilfælde, hvor udlejningen sker i form af fremleje eller bytte. Det skaber større stringens og klarhed, og det giver god mening.

Forslaget rummer desuden en udvidelse til, at alle landets kommuner fremadrettet og i særlige tilfælde vil kunne lave aftaler om at anvise i privat boligmasse, men det skal selvsagt være baseret på frivillige aftaler. Det har været helt afgørende for Venstre, at private ikke skulle tvinges til at indgå aftaler, og vi er tilfredse med, at vi har fået slået det fast.

Jeg vil også fremhæve flere elementer, der har været vigtige for Venstre i forbindelse med aftalen. Det har været vigtigt, at det er aftalt at evaluere aftalen i 2024-25, ligesom ministeren skal lave en tilbagerapportering hvert år om beboersammensætningen. Det har også været vigtigt, at forslaget ikke må give social eksport fra storbyerne, særlig fra København til andre kommuner, som typisk vil være landkommuner. Det ønsker Venstre ikke. Endvidere skal forslaget kunne løftes inden for den eksisterende almene boligmasse, og så er jeg nødt til at fremhæve, at semantik, ord og terminologi ikke løser de udfordringer, som vi står over for – det er ikke her, Venstres fokus har været – ligesom vi ved, at omdannelse af boligområder ikke kan stå alene. Vi skal have kvinder og unge i arbejde; der skal uddannelse til; og så skal vi være sikre på, at de møder en anden virkelighed end den, de møder til daglig i parallelsamfundene.

Med disse ord ser vi frem til en udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jens Rohde.

Hvor meget tror fru Heidi Bank at man kan få for de der 500 mio. kr. i byggebranchen i dag?

Ordføreren.

Jamen det må jo være i forhold til de områder, der har været nævnt. Der er jo nævnt to specifikke områder, hvor der er behov for yderligere, og det er jo sådan set dem, der er italesat med det beløb, der er afsat her.

Hr. Jens Rohde.

Og hvor mange private tror fru Heidi Bank – jeg er glad for, at fru Heidi Bank understreger frivilligheden i det her, altså at det ikke må påtvinges private – vil kaste sig ind i det her?

Ordføreren.

Jeg har egentlig rimelig stor tillid til, at private aktører gerne vil byde ind her. Hvis man laver ordentlige forretningsmodeller og ordentlige aftaler baseret på frivillig basis, tror jeg også gerne, at private vil være med. Jeg siger ikke, at alle vil være med, men jeg siger, at der nok skal være nogle fra den private side, der gerne vil tage det frivillige initiativ.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu lagde ordføreren vægt på, at der ikke skal ske social eksport som følge af den her aftale. Jeg har også noteret mig, at der i den pressemeddelelse, der blev sendt ud, efter aftalen blev indgået, står et citat fra Heidi Bank: ... men i stedet slået fast, at aftalen ikke må resultere i social eksport over kommunegrænserne. Altså, det er jo noget, der allerede foregår fra det storkøbenhavnske område ud til øer.

Nu er der så indgået en aftale, hvor man begrænser mulighederne for, at nogle mennesker kan flytte ind i bestemte områder. Så man øger sådan set antallet af områder, hvor man ikke kan flytte ind, hvis man er arbejdsløs, eller hvis man har en ikkevestlig baggrund. Det er jo så de der ca. 50.000 boliger, hvor der bor 110.000 mennesker. Det vil sige, at der er endnu flere områder, hvor der er nogle mennesker, der ikke kan flytte ind, og det er måske nogle mennesker, der har nogle lave indtægter. De er jo nødt til at søge derhen, hvor der er en husleje, de kan betale. Kan ordføreren ikke se, at der vil være den her sociale eksport som følge af den her aftale?

Ordføreren.

Det, vi prøver at tage hånd om her, er jo at undgå, at vi får parallelsamfund. Jeg kan jo egentlig tilslutte mig meget af det svar, som hr. Søren Egge Rasmussen fik fra Socialdemokratiets ordfører på det her. Altså, det her handler jo om at bryde nogle mønstre. Det handler om, at kvinder og børn får bedre muligheder. Det handler om, at man f.eks. som kvinde kan komme ud at arbejde, og at man ikke bliver fastholdt i hjemmet. Så det handler om, at man kommer ud og ser noget nyt. Og i forhold til den her bekymring, som jeg jo godt forstår ordføreren kan have, i forhold til hvor man så skal bo – for der er jo en grund til, at vi har været opmærksomme på det i aftalen – så er der jo skabt en mulighed for, at kommunerne kan hæve anvisningsrammen. Og det er jo en mulighed, man kan vælge at bruge.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det synes jeg godt nok var en lidt tynd snak, selv om der er flere ordførere, der har sagt det samme.

Med hensyn til det her med de frivillige aftaler med den private udlejning noterer jeg mig, at ordføreren har en forhåbning om, at det er noget, der kommer til at fylde. Jeg tror, det kommer til at fylde stort set intet. Det er sådan set en ordning, som vi prøvede i Aarhus Kommune tilbage i midten af 1990'erne, hvor vi tilbød private udlejere, at de kunne få et ret stort beløb – det var 25-30.000 kr. om året – hvis man ligesom måtte disponere over deres lejligheder. Der var nul, som henvendte sig på den ordning. Kan ordføreren ikke se, at det er noget lignende, man vil gentage her?

Ordføreren.

Altså, det, jeg lægger vægt på her, er jo, at man har muligheden. Sådan som jeg også kender det fra Aarhus Kommune – nu kommer ordføreren og jeg jo fra samme by – tror jeg faktisk, det er sådan, at når der er en vilje til at lave aftaler med de private, lykkes man også ofte med det, men det kræver jo, at man står et sted, hvor man også vil være med til at se på, hvad det er for nogle udfordringer, den private udlejer kan have. Det kan jo f.eks. være bekymringen for, at en lejer ikke kan betale sin husleje, hvor man så som kommune er med til at prøve at se på, hvordan man så kan mindske den bekymring hos en udlejer – bare for at nævne et enkelt eksempel.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Nærværende lovforslag er en udløber af den fuldstændig uansvarlige indvandrings- og asylpolitik, som venstrefløjen og de borgerlige partier minus Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti førte frem til 2001. Det bedste ville selvfølgelig være at indlede hjemsendelsen af uintegrerbare mennesker til deres hjemlande. Det ville medføre færre problemer i ghettoområderne og gøre det lettere at være dansker dér. Den store udfordring er bare, at det samme uansvarlige flertal i årtier har kastet statsborgerskaber i grams, hvorfor vi i dag står med en næsten uoverkommelig opgave, der som en møllesten hænger om halsen på kommende generationer.

I gennemsnit har tre ud af fire beboere med ikkevestlig baggrund i forebyggelsesområderne dansk statsborgerskab. De kan ikke hjemsendes. I dette sigte fremstår loven derfor som fremsynet og fornuftig, fordi den gør det muligt at undgå, at der opstår nye ghettoområder i velfungerende boligområder. Ghettoloven fra 2018 har jo været en succes, men medfører også, at nogle beboere søger hen til velfungerende boligområder i nærheden. Hvis vi ikke gør noget for at dæmme op for dette mønster, vil vi om nogle få år stå med de samme udfordringer i nye boligområder, og så kan vi begynde forfra.

Loven har derfor som forudsætning, at der ikke kommer flere til Danmark fra bl.a. Mellemøsten. Derfor er jeg også tilfreds med, at der blev enighed i aftalekredsen om følgende formulering – og jeg læser op:

»Nettoindvandringen fra ikke-vestlige lande til Danmark har siden 2015 været faldende og er nu lav. Parterne er enige om, at aftalen hviler på en forudsætning om en fortsat lav indvandring fra ikke-vestlige lande.

Stiger nettoindvandringen fra ikke-vestlige lande i forhold til niveauet de seneste år, er parterne enige om, at kredsen kan genforhandle aftalen.«

Så står der endvidere, at man er enig om, at der skal redegøres for beboersammensætningen, herunder andelen af beboere fra MENAPT-landene. Man skal redegøre for uddannelses- og beskæftigelsesniveauet og udnyttelsen af den eksisterende boligmasse. Og redegørelsen skal med alt dette danne baggrund for drøftelser og eventuelle genforhandlinger.

Vi er meget tilfredse med det her. Jeg vil derfor gerne takke mine kolleger for at have nikket ja til disse ord. Især skal SF have anerkendende ord for at have nikket ja til disse tekstdele. Jeg ved, hvor svært det har været. Partiet har rykket sig i de senere år i indvandringsspørgsmålet efter at have været befolket af hovedløse indvandringshippier. Rykket kan vi bl.a. takke hr. Jacob Mark og fru Halime Oguz for. Det vil jeg gerne anerkende. Vorherre glæder sig som bekendt over enhver omvendt synder. Nu mangler vi så bare, at Enhedslisten og Radikale Venstre melder sig ind i virkelighedens klub.

Den opmærksomme tilhører har sandsynligvis også lagt mærke til, at Dansk Folkeparti fortsat vil bruge ord som ghetto og ghettoområder, uanset at man ændrer ordlyden i loven til andre, pænere ord. Jeg skal ikke gentage min gode kollegers fremlæggelse af lovforslagets indhold, de har gjort det så udmærket, men blot kort meddele Dansk Folkepartis opbakning til lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Halime Oguz. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Alex Ahrendtsen for anerkendelsen. Jeg vil sige: Ja, måske har jeg rykket mig, men jeg har rykket mig til venstre, fordi det er venstreorienteret politik, at vi lever side om side på tværs af kultur og sociale og økonomiske skel. I SF har vi altid bakket op om principperne om at få gjort op med nogle af de mest udsatte boligområder og sikre, at folk bor og lever sammen på kryds og tværs af kultur og samfundslag. Det er hele fundamentet for vores unikke velfærdssamfund.

Jeg har set, hvilke konsekvenser det har haft for børn og unge at vokse op i de her socialt belastede områder. Religiøs indoktrinering, social kontrol, tvangsægteskaber, unge, der havner i kriminelle miljøer, bander, dårlige forudsætninger for uddannelse og arbejde – det er simpelt hen ikke i orden, og det må vi aldrig tillade igen.

Alle uanset etnicitet og baggrund skal have lige muligheder for at udfolde sig. Derfor er vi i SF rigtig glade for at være en del af en aftale, som netop vil forebygge, at vores boligsociale områder bliver så socialt belastet, at de havner på det, som vi før i tiden kaldte ghettolisten. Og apropos: Så er jeg rigtig glad for, at vi indfører nye terminologier, som er mere retvisende.

Med i aftalen hører også, at kommunerne i endnu højere grad kan lave aftaler med det private boligmarked og dermed får mulighed for at udvide anvisningsretten. Alt i alt er det en rigtig god aftale, som vi i SF støtter. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen tillykke med at være i det gode selskab sammen med Dansk Folkeparti i den her sag. Det er jo en sag, hvor man begrænser rettighederne for nogle arbejdsløse og for nogle mennesker med ikkevestlig baggrund, så de ikke kan flytte ind i omkring 50.000 boliger i Danmark. Og hvad skal man så gøre til gengæld? Der var der jo et enkelt godt forslag fra boligministeren: at man skulle nå frem til, at der kunne laves en kommunal anvisning til en stor del af den private udlejningsmasse. Det er jo så ikke muligt i den her aftale at komme frem til det, så på det punkt svigtede man så de mennesker, som ikke kan flytte ind i bestemte boligområder.

Kan ordføreren ikke se, at det altså efterlader en del mennesker, som måske har stået på venteliste i lang tid til at flytte ind i nogle bestemte boligforeninger – måske har de valgt, at de gerne vil flytte ind der, fordi huslejen er til at betale – i en situation, hvor de er nødt til at søge væk? Kan ordføreren ikke se, at social eksport kan være en konsekvens af den her aftale?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at tage imod hr. Søren Egge Rasmussens lykønskninger, i forhold til at vi er med i et så socialt ambitiøst lovforslag, som netop sikrer den frihed, den lighed og de retsstatsprincipper, altså i forhold til at vi i hvert fald på den del af venstrefløjen, der stadig er ansvarlig, sikrer, at vores boligområder netop er bygget på de værdier.

Jeg er rigtig glad for, at vi i SF er med i den aftale, der netop sikrer, at vi kan give vores børn og unge en bedre fremtid end de unge, som har haft de her ringe forudsætninger i de her udsatte boligområder. Og så kan man pille ved spørgsmålet om, hvor folk skal bo. Kommunerne har i dag mulighed for at anvise 25 pct. af boligerne, men i dag har de kun brugt den mulighed til 13 pct. af boligerne, så de har jo den mulighed for at hæve antallet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo et gennemsnitstal, og hvis man kigger på de her forebyggelsesområder, f.eks. i Aarhus, så er der fire områder, hvor der bor over 8.000 mennesker i øjeblikket, og der står jo rigtig mange mennesker på venteliste til de fire afdelinger. Men de mennesker kan så ikke flytte ind der, og der er det altså ikke bare noget med at gå til kommunen og sige, at man ønsker at blive anvist et andet sted.

Kan ordføreren ikke se, at vi kigger ind i noget her, hvor vi ser, at den der sociale eksport også kan foregå i Jylland, når man ikke kan flytte ind i de boligområder, som man måske i årevis har stået på venteliste til?

Ordføreren.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvor jeg skal starte, for jeg kan simpelt hen ikke lade være med at blive enormt provokeret af, at et parti, som bryster sig af at være et venstrefløjsparti, ikke kan se de enorme problemer og den sociale eksport, der er og har været i de her socialt belastede områder. Hr. Søren Egge Rasmussen, må jeg forstå, kan med sin privilegieblindhed simpelt hen ikke se, hvad det er for problematikker, de her områder døjer med.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Susan Kronborg. Værsgo.

Tak for ordet. Det her lovforslag er en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance. Radikale Venstre er ikke med i aftalen og bakker derfor i store træk ikke op om lovforslaget, som hovedsagelig omhandler en i realiteten udvidelse af ghettopakken, for så vidt som at man har fundet, at områder, som kan ende med – det er i hvert fald ræsonnementet – at blive ghettoområder, også skal underlægges de instrumenter, som man anvender i de ghettoområder, vi har i dag. Men i hvert fald vil jeg lige præcisere, at Radikale Venstre kan bakke op om dele af lovforslaget. Det er de dele, der handler om mindskelse af tidspres, øget mulighed for kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme og flere midler til renovering. Så vi vil gerne stemme for de dele, og derfor vil Det Radikale Venstre anmode om, at vi i udvalgsbehandlingen kan drøfte en opdeling af lovforslaget.

Hvis jeg kan nå det, vil jeg i hurtigt trav gennemgå de otte ændringer. Vi mener ikke, der er behov for nye områder, som får en særlig betegnelse og en yderligere stigmatisering med faldende huspriser i nærområdet til følge. Vi finder ikke, at det kan udelukkes, at det ændrede ordvalg fra ghetto til parallelsamfund kan være en my bedre, så det er vi positive over for. Vi finder det positivt, at man mindsker tidspresset for at vende udviklingen i ghettoområder fra 4 til 5 år, og så finder vi det også hensigtsmæssigt, at kommunerne kan fastsætte deres kriterier ved anvisning, og den foreslåede obligatoriske brug af særlige kriterier i forebyggelsesområder mener vi er kontraproduktivt i forhold til det lokale kendskab. Vi er også af den opfattelse, at begrænsninger i adgangen til fremleje og bytte er unødvendig. Endvidere mener vi, at forslaget om øget mulighed for kommunal anvisningsret i private udlejningsejendomme er en nødvendig konsekvens, sådan at den boligsociale opgave nemmere kan løses, men vi vil gerne særlig henvise til, at den boligsociale indsats skal følge med. Endvidere er vi imod en udvidelse af adgangen til at foretage nedrivning i de såkaldte forebyggelsesområder. Igen forekommer det, at det går meget langt, da det netop er områder, som ikke er ghettoområder. Vi mener også, at det tilsvarende er sådan, at kommunalbestyrelsens mulighed for at give påbud eller at overtage forretningsførelsen i et område, som netop ikke er ghetto, reelt er en udvidelse af ghettoområderne. Endelig er Radikale Venstre for en tilførsel af yderligere midler.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Hvis det her lovforslag vedtages, gælder det jo områder, hvor der i øjeblikket bor 110.000 mennesker i nogle boligforeninger. Det er boligforeninger – de kan have et lokalt navn – og de vil så også fremover komme til at hedde forebyggelsesområder. Jeg ved ikke, hvor fedt det er at bo i et forebyggelsesområde. Men det er jo lidt spøjst, at man har brug for, at der sådan kommer stempler på bestemte boligområder. Og jeg synes, det er interessant, når man er fra Aarhus, at vide, at man i Aarhus Kommune har et system, hvor man holder øje med boligforeninger med over 500 indbyggere og ligesom dér har fokus på, hvad det er for nogle sociale problemer, som måske er ved at opstå, og derefter prioriterer en indsats efter det – også uden at de områder sådan har et hårdt stempel.

De mennesker, som så ikke må flytte ind i de her boligområder, er jo mennesker med ikkevestlig baggrund. Det er også sådan nogle områder, hvor arbejdsløse ikke må flytte ind – også selv om de måske godt kan betale huslejen. De har måske stået på venteliste til bestemte afdelinger i mange år. Jeg bor selv i et lokalområde, hvor der er sådan et vist flyttemønster, hvor nogle mennesker flytter til byen i de boligafdelinger, hvor huslejen er højest, fordi der er den korteste venteliste dér, og med tiden flytter man så over i de ældre boligafdelinger, hvor huslejen er lavere. Og man kan lave den der flytning rundt, efter hvad det er for en størrelse bolig, man har behov for. Det er den fleksibilitet, som er vigtig, hvis det skal være sådan, at man fortsat synes, det er attraktivt at bo i en almen bolig.

Men nu er det så begrænset igen. Jeg havde egentlig et håb om, at boligministeren efter alle de g-love fra tidligere ministre ville komme frem til at forbedre noget. Og det er så ikke tilfældet med det lovforslag her. Der har dog været en enkelt god ting i ministerens oplæg til en aftale, og det var den her mulighed for at anvise til den private udlejning, så kommunen havde flere redskaber.

Hvis man kigger på de områder, som der har været størst fokus på omkring parallelsamfund, er antallet – når man kigger på de lister, der er – af det, som man før kaldte et g-område, gået ned fra 29 til 15 områder, uden at de virkemidler, som man vedtog i 2018, er udmøntet endnu. Så vi har faktisk en udvikling ude i bestemte boligområder, som går i en positiv retning. Man har en erfaring med, at den boligsociale indsats virker. Og når man så ser sådan et lovforslag her, hvor man begrænser nogle menneskers mulighed for at flytte ind i bestemte områder, fordi man synes, der f.eks. bor for mange arbejdsløse i det område, eller man synes, at der bor for mange med ikkevestlig baggrund, så tænker jeg: Hvorfor så ikke også vedtage noget, der kunne være positivt? Hvorfor ikke gøre det obligatorisk, at der skal ske en boligsocial indsats i de områder, man har at gøre med her? Altså, det ville da give mening, synes jeg. I stedet for har man bare det her redskab med, at der er nogle bestemte mennesker, der ikke må flytte ind. Og så står vi over for, at der kan ske det, som hedder social eksport, som jo allerede foregår i et vist omfang fra kommuner omkring København og ud til andre øer omkring Sjælland og til yderområder af Sjælland, hvor man kan finde en bolig, som er billigere.

Jeg synes, det er fattigt, når man begrænser nogle menneskers muligheder for at bosætte sig uden at give dem et ordentligt alternativ. Det ville hænge sammen, hvis det var sådan, at boligministeren i sine forhandlinger var kommet frem til det, der reelt var foreslået, om, at kommunen skulle have en anvisningsret til hver tiende ledige lejlighed i private udlejningsejendomme med over 20 lejemål, eller flere. Og det skulle så ikke gælde i alle kommuner; det skulle kun gælde i de kommuner, hvor man har sådan nogle forebyggelsesområder. Jeg synes faktisk, det hang sammen. Og det var jo sådan set en begrænset mængde boliger, man der ville få mulighed for at anvise til, men det kunne være en del af en god løsning, der ville være noget balance i. Der er man altså ikke havnet. Jeg synes, det er sørgeligt at se her, at man øger diskriminationen over for borgere med ikkevestlig baggrund og over for arbejdsløse, og det er jo derfor, Enhedslisten ikke kan støtte det her lovforslag.

Man siger i lovforslaget, at det ikke har økonomiske konsekvenser, men det vil det altså have for nogle boligforeninger, som jo bliver pålagt begrænsninger, i forhold til hvem der må flytte ind. Det kan altså give en længere tid i den der afklaring af, hvem der skal flytte ind i en ledig bolig, og dermed kunne medføre, at der er tomme boliger, som beboerne i den boligforeningsafdeling så må betale for.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Som jeg hører ordføreren, synes han, at det er et fattigt lovforslag, og at det er bedre bare at gøre ingenting. Men virkeligheden er jo, at vi ser områder, hvor folk især med somalisk, irakisk og libanesisk baggrund klumper sig sammen, og hvor hverdagssproget er arabisk, hvor arbejdsløsheden er høj, hvor kriminaliteten er høj, og det lyder på ordføreren, som om man bare skal gøre ingenting, fordi det er synd for de her mennesker, at vi rent faktisk prøver at lovgive og bløde de her områder op. Men dem, det jo især er synd for, er de børn, som vokser op med dansk som et andet-, tredje- eller fjerdesprog, fordi det bare ikke er det, der bliver talt, hverken på gaden eller i opgangen, og når de børn så når 0. klasse, er de allerede så langt bagud sprogligt, at det kommer til at hindre dem resten af livet.

Mener ordføreren virkelig, at det bedste bare er at tage det her lovforslag, smide det i skraldespanden og gøre ingenting og så bare se, hvordan det går med de børn, der vokser op i områder, hvor man i hvert fald ikke taler dansk?

Ordføreren.

Hvis ordføreren havde lyttet efter, stillede jeg et retorisk spørgsmål om, hvorfor man ikke gør det obligatorisk, at der skal ske en boligsocial indsats i de her områder, for det ville sådan set være det oplagte. Hvis man synes, at der er væsentlige problemer derude, så bør man hjælpe de mennesker, der bor der.

Jeg har også noteret mig, at der udelukkende er positive tilbagemeldinger om det med at prioritere en boligsocial indsats, og at det, at man f.eks. hjælper nogle unge, som måske ikke har så mange kontakter til civilsamfundet, med et lommepengejob, kan være noget, som kan være utrolig vigtigt.

Jeg besøgte engang Mjølnerparken, og der hørte jeg historier om, at det, at de unge, der voksede op der, fik de der lommepengejob og fik mulighed for selv at tjene nogle penge og have deres egne lommepenge, sådan set havde medført, at nogle af de pushere, der var i området, var nødt til at importere unge mennesker fra Rødovre for ligesom at kunne opretholde deres hashhandel. Så der var man altså kommet frem til at lave en boligsocial indsats i et bestemt boligområde, som virkede.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen det her er jo generelt set en boligsocial indsats, og som jeg forstår ordføreren, er ordføreren rigtig, rigtig ked af, at den del, der handler om, at kommunerne kan tvinge folk ind i private boliger, er blevet pillet ud – hvilket er noget, vi er rigtig glade for. Hvis jeg forstår ordføreren korrekt, mener han, at det rent faktisk er et problem. Der er jo rigeligt med redskaber, uden at man behøver gå ind og udøve tvang over for ejere af privat ejendom. Det, vi jo så har fået skrevet ind i det her, er, at hvis man frivilligt vil leje sin ejendom ud, så er der selvfølgelig den mulighed. Men det der med at tvinge folk ind på privat ejendom er jeg i hvert fald meget, meget glad for ikke er en del af den her aftale, for så havde vi i hvert fald ikke kunnet se os selv i den.

Ordføreren.

Jeg tror, at hvis kommunerne havde flere redskaber, ville man nemmere kunne komme til at se en virkelighed, hvor man ikke havde så mange sociale problemer i det samme boligområde. Der syntes jeg, at det var forfriskende at se, at boligministeren godt kunne se, at det ville være et plus, hvis kommunen også kunne anvise til boliger i den private udlejningsmasse. Det ville jo gøre, at den koncentration, som boligordføreren italesætter som værende et stort problem, kunne blive mindre. Så ville nogle af de somaliere, som boligordføreren karakteriserede som et problem, kunne blive anvist til en bolig i den private boligudlejningsmasse.

Så er det fru Halime Oguz.

Tak, og tak for talen. Jeg vil blot høre ordføreren, om et område som Vollsmose kan klare, at flere socialt udsatte flytter ind. For ordføreren taler jo meget om social eksport. Skal vi åbne op for, at flere med de samme udfordringer, hvad enten det er socialt eller kulturelt, flytter ind i et område som Vollsmose?

Ordføreren.

Nu vedrører det her lovforslag jo forebyggelsesområder, og der er Vollsmose ikke med. Det er jo med i den pakke, som er stemplet som hård ghetto. Her har vi at gøre med Højemarksvejkvarteret, Ejerslykke, også i Odense, og Korsløkkeparken Øst i Odense. Så der er altså tre boligområder her i Odense, hvor der bor godt 4.000 mennesker, og hvor det så bliver sværere at flytte ind. Så lovforslaget her vedrører overhovedet ikke Vollsmose, men tre andre boligområder i Odense. Jeg har ikke så dybt kendskab til alle boligkvarterer i Odense, at jeg ligesom kan karakterisere, hvad der kunne være problemet her, men jeg vil gætte på, at en boligsocial indsats også i de områder ville have en positiv effekt, og at man måske kunne gøre noget særligt for at hjælpe de mennesker, der bor der, til at komme frem til i højere grad at have beskæftigelse eller uddannelse. Det ville jeg sådan set være positivt stemt over for, hvis det var det, lovforslaget gik ud på. Men det er det jo ikke. Det er sådan set bare et lovforslag, der begrænser menneskers mulighed for at flytte ind i bl.a. de tre konkrete områder i Odense.

Spørgeren. Værsgo.

Jeg er udmærket godt klar over, at Vollsmose ikke er en del af det her. Men lovforslaget har jo netop til hensigt, at vi ikke får nogle områder, der udvikler sig i den retning, som Vollsmose er endt med, og det stiller ordføreren sig imod. Det, der undrer mig, er, hvordan man både kan være imod noget og samtidig sige, at man ikke har nok kendskab til et område som Vollsmose f.eks., som er så kendt for alle de ulykkelige ting, der foregår der.

Værsgo, ordføreren.

Jamen jeg gider ikke snakke om Vollsmose, når lovforslaget drejer sig om andre boligområder. Så er der da ingen grund til at fremhæve nogle boligområder i Danmark, som er blevet karakteriseret som der, hvor der er allerstørst problemer.

Her har vi altså en række andre boligområder, hvor der bor 110.000 mennesker, der er 50.000 boliger, og der forsøger man så at lægge restriktioner ind, sådan at hvis man har ikkevestlig baggrund, må man ikke flytte ind der, og hvis man er arbejdsløs, må man ikke flytte ind der. Hvordan er det, man vil hjælpe de mennesker, der så bor ude i de områder? Man vil ikke gøre noget som helst. Det synes jeg er fattigt, og derfor er det et dårligt lovforslag, som vi ikke vil stemme for, og det har sådan set ikke noget med Vollsmose at gøre overhovedet. For det drejer lovforslaget sig ikke om.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Den her aftale er jo en direkte forlængelse af vores aftale om parallelsamfund fra 2018, hvor vi satte ind over for ghettoområder – hvis man stadig må bruge det ord – hvor folk med ikkevestlig baggrund, med kriminel baggrund og høj arbejdsløshed klumpede sig sammen. Nu tillader jeg mig at citere den tidligere statsminister fra dengang, Lars Løkke Rasmussen, som sagde: Der er huller i danmarkskortet, hvor Danmark ikke længere er Danmark.

Hvis man rent faktisk tror på, at det kan ændres – hvis man tror på, at integrationsindsatsen kan føre til noget positivt, og hvis man tror på, at børn har bedre af at vokse op i et miljø, hvor de rent faktisk taler dansk, har danske venner og omgås i et miljø, der er ligesom resten af Danmark – ja, så er den her aftale bare en god aftale.

Vi udvider som sagt, fordi vi netop ser forebyggelse som lige så vigtigt som at bløde de hårde ghettoer op. Indsatsen skal selvfølgelig også ses i forlængelse af Dansk Folkepartis gode indsats i den her aftale, nemlig at få skrevet ind, at det er lige så vigtigt at holde asyltallet lavt. Ellers skal det her kigges på igen. For alt andet lige, hvis asyltallet begynder at stige, bliver det her en endeløs indsats.

Derudover er vi glade for, at aftalen også afsætter 500 mio. kr. til en forbedring og renovering af de områder, som er indbefattet. Det gør det alt andet lige noget mere attraktivt også at flytte ind i de her områder.

Aftalen er en vigtig del af vores overordnede integrationsindsats, og vi er glade for, at en så bred vifte af partier bakker op, lige fra SF til S og i hvert fald de fleste blå partier. Konservative bakker også op om aftalen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Nej, undskyld, der kom lige en enkelt her. Det er hr. Christian Juhl, der i sidste øjeblik har bedt om ordet. Værsgo.

Jeg havde engang en kollega, som var partikammerat, hvis man kan sige det i den her forsamling, og han kom fra Gentofte, og han sagde: Christian, jeg er rigtig ked af at bo derude, for der er en overvægt af storforbrydere, som jeg er omgivet af. Så siger jeg: Hvad mener du med det? Så siger han: Ja, de snyder i skat, og de har penge i udlandet, og de laver numre og fifler med tingene. Så sagde jeg: Hvad mener du egentlig med det? Så siger han så: Jeg bor i en rigmandsghetto. Så siger jeg: Det synes jeg da er synd for dig, og det skal vi have gjort noget ved, vi skal have flyttet de folk. Så sagde han: Ja, men det er der jo ikke flertal for i Folketinget.

Jeg mener, er det ikke at dæmonisere enkeltgrupper at blive ved med at snakke om så negativt et begreb som ghettoer og blive ved med på den måde at udskamme folk? Jeg mener, vi har ghettoer mange steder, og folk vil gerne bo sammen med dem, de kan spejle sig selv i. Hvorfor er det kun dem i det nederste lag af samfundet, man interesserer sig for, og ikke dem i det øverste lag?

Værsgo, ordføreren.

Jeg stod og smilede lidt, da hr. Christian Juhl beskrev dem i Gentofte som en flok kriminelle. Men det er jo faktisk ikke noget, der er værd at grine ad. Det er da stærkt diskriminerende at sige, at folk, der bor i Gentofte, er nogen, der har tjent deres penge ved snyd og korruption. Det er da ekstremt nedladende. Mig bekendt har de fleste mennesker, der bor i Gentofte eller i så mange andre danske kommuner, tjent deres egne penge uden at gøre det igennem kriminalitet. Den her aftale er jo ikke noget, der går efter folk, der er i den nederste del af samfundet. Den her aftale siger, at hvis du kommer hertil fra udlandet og ikke taler dansk, er det ikke sundt for dine børn at vokse op i et miljø, hvor man klumper sig sammen på tværs af somaliske, irakiske og pakistanske miljøer, og hvor hverdagssproget ikke er dansk. Det er ikke sundt for børnene, og det er heller ikke sundt for at få folk i arbejde, og det er præcis det, den her aftale gerne skulle forbedre.

Spørgeren, værsgo.

Jeg synes nu, at ghettoer med meget rige mennesker og ghettoer med meget fattige mennesker er lige store problemer. Det er rigtig, rigtig usundt, og det er rigtig, rigtig udansk, at man ikke blander sig noget mere. Men jeg ved jo godt, at når man er konservativ eller Venstreperson, er det et tabu at tale om, at der faktisk oppe i det øverste lag også er problemer, og derfor mener jeg, vi skal snakke mere generelt om de her ting og lade være med at udskamme en bestemt gruppe af mennesker, men i stedet sige, at vi dog skulle prøve at få en helhedsforandring med større lighed og med større balance og harmoni i alle vores boligområder. Jeg synes også, at rigsmandsghettoer er et problem.

Værsgo til ordføreren.

Nu taler vi om lidt forskellige ting her. Den her aftale sætter ind over for især folk, der kommer hertil med ikkevestlig baggrund, som ikke lærer sproget, og hvor børnene så, allerede når de rammer 0. klasse, er så langt sprogligt bagud, at det bliver en forhindring for dem resten af livet. Så kan vi tale om, hvorvidt Danmark er et lige samfund. Alt andet lige er Danmark et af de mest lige samfund i verden. Når vi så taler om udskamning, synes jeg, det er ærgerligt, at Enhedslisten igen og igen skal udskamme folk, bare fordi de tjener deres ærlige penge eller starter deres egen virksomhed.

Tak til ordføreren. Denne gang er der ikke flere, der har indtegnet sig. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Ja, så står vi her igen med endnu et forsøg på at adressere nogle problemer, men endnu en gang tager man i min optik det forkerte redskab i brug, og udtrykket lappeløsning falder mig let at bruge i den her sammenhæng.

Når man har de her udfordringer, beror det jo på en mangeårig forfejlet udlændingepolitik og indvandringspolitik, og hvis man ikke er villig til at gøre op med den politik, jamen så vokser de her problemer sig bare større og større, og det vil de også gøre i fremtiden. Det vil sige, at vi også fremadrettet vil skulle have endnu mere statskontrol, endnu mere detailstyring af folks tilværelse, endnu mere styring af, hvorhenne de må bosætte sig, og det bryder jeg mig ikke om, og det bryder Nye Borgerlige sig ikke om. Staten skal bestemme mindre over borgernes tilværelse. Så snakker man om, at det gælder for folk, som ikke er i beskæftigelse, dog ikke så meget for folk, der er på dagpenge; det er åbenbart finere at være på dagpenge, end det er at være på kontanthjælp, for så er man jo ikke rigtig arbejdsløs, man er bare en anden slags arbejdsløs, og så skal det ikke gælde for dem – en forfærdelig opdeling af mennesker, som vi ikke bryder os om.

Derudover skal de problemer, man har, med arbejdsløshed jo løses ved beskæftigelsespolitikken og ikke ved sådan et fatamorganagreb i boligpolitikken. Der er konsekvensen af den politik, som regeringen har ført, desværre, at man har trukket folk ud af arbejdsmarkedet. Man har gjort Danmark fattigere, og det gør det jo ikke bedre for udviklingen, at man ikke har kunnet få folk ind på arbejdsmarkedet. Og så længe man bliver ved med at give statsborgerskab til mennesker, som ikke burde få tildelt statsborgerskab, så længe man ikke gør op med det forfejlede asylsystem, og så længe man ikke er villig til at smide kriminelle udlændige ud konsekvent efter første dom, vokser de her problemer.

Jeg har kigget de her – hvad er vi oppe på nu, er det nummer 26 eller 27? – handlingsplaner om boligsocialt arbejde og alt muligt andet igennem. Har de virket? Nej, det har de ikke. Så laver man forsøg, hvor man busser elever rundt til forskellige steder. Så er der krav om, at man skal gå i vuggestue, hvis man bor i de her områder. Alt sammen er det konsekvensen af, at man ikke er villig til at bruge de værktøjer, som rent faktisk kunne løse det her. Og så kan man godt forsøge at foregøgle befolkningen, at når man nu laver det her tiltag, skal vi nok få at se, at så bliver det hele meget bedre. Men lur mig, om ikke vi om 3 år igen står med endnu en handlingsplan for et boligområde, hvor vi lige prøver at lave endnu en lappeløsning.

Der har vi altså en anden tilgang til det i Nye Borgerlige, vi har det politiske mod, den politiske vilje til at gå ind at lave de ændringer, der skal til, så vi ikke behøver at lave de her lappeløsninger. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Jeg er nødt til at spørge, lidt ud af nysgerrighed, for jeg er jo helt enig med Nye Borgerlige i, at vi har givet alt for mange danske statsborgerskaber, og jeg er helt enig i, at regeringens politik i forhold til at fratage det frie gymnasievalg også er helt skæv, men virkeligheden er jo, og jeg tror faktisk, det var Dansk Folkeparti, der pointerede det, at en del af de mennesker, der klumper sig sammen, f.eks. med somalisk baggrund eller irakisk baggrund, og hvor børnene vokser op i et miljø, hvor de ikke taler dansk, allerede har fået dansk statsborgerskab, og så har vi jo den virkelighed, vi har, og det kan man ikke ændre ved at sige, at så skal vi bare holde op med at tildele danske statsborgerskaber: Med den virkelighed, vi har, hvad er det så, ordføreren vil gøre for rent faktisk at bløde de her områder op, således at der ikke er børn, der vokser op i et miljø, hvor dansk ikke er det normale sprog at tale nede på gaden eller i opgangen?

Værsgo til ordføreren.

Det første, man gør, når man kommer til et uheld, er, at man stopper blødningen, altså man bliver jo nødt til at gøre op med det. Man bliver nødt til at stoppe det, så det her problem ikke bliver ved med at starte og forekomme, og der ville jeg ønske, at Konservative stod sammen med Nye Borgerlige om at stoppe tildelingen af danske statsborgerskaber. Men det vil Konservative ikke. Jeg ville ønske, at Konservative ville stå sammen med Nye Borgerlige om at udvise kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom. Men det vil Konservative heller ikke. Så indtil man er villig til at gøre de ting, som vi ved vil kunne ændre langt ud i fremtiden på det danske samfund, er det en anelse offensivt at stå og anklage andre for ikke at ville være med til lappeløsninger.

Værsgo til spørgeren.

Jeg siger jo ikke, at Nye Borgerlige ikke vil være med. Jeg siger bare, at vi står med den virkelighed, vi står med. En del af de her mennesker, der bor i de her ghettoområder, har allerede dansk statsborgerskab, og så er løsningen jo ikke at sige, at så skal vi ikke tildele flere. Det løser jo ikke det reelle problem, vi har her og nu. Vi havde under forhandlingerne om dansk statsborgerskab meget, meget skrappe krav, som vi ikke fik indført. Vi fik nogle forbedringer, men vi fik ikke det hele.

Men når vi står med den virkelighed, der er lige nu, i Vollsmose og i nogle af de her områder, hvad vil man så reelt gøre for at bløde det op? Det løser vi ikke ved at stoppe fremtidige statsborgerskaber.

Værsgo.

Der er fire ting, som du kunne gøre. Du kunne begynde at sætte nogle krav i folkeskolen, som man ikke gør, til eleverne. I dag er det bare godt, de møder op. Derudover kunne du sige, at hvis udlændinge, som skal forsørge sig selv, ikke kan forsørge sig selv, skal de rejse hjem. Det vil sige, at der var en del, der ville rejse hjem, og det vil sige, at man også ville ændre boligsammensætningen. Derudover er der folk, der er på kontanthjælp. Kommunerne kunne begynde at løfte deres opgave med rent faktisk at sende folk i arbejde. Hvis de ikke kommer i arbejde, når de er jobparate og på kontanthjælp, kan de tage deres penge fra dem. Der er en lang række områder, man kan begynde på. Man kan begynde at gøre det sådan, at integration er et personligt anliggende, i stedet for at man altid skal smutte kommunale penge ind bagved. Så der er en lang række tiltag, man kunne tage, og som ville have en langt større virkning end det, man gør her.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak for det. De færreste af de folk, der er her i landet, er nu kriminelle, uanset hvad for en gruppe vi vælger, og derfor synes jeg altid, det er trist at diskutere med politikerkollegaer, som gør hele verden til et problem og gør det til et spørgsmål om, om vi udviser eller ikke udviser et par kriminelle. Ja, undskyld, jeg siger det, men vi skal jo være her alle sammen, og der findes danske love, og der findes internationale konventioner, som skal overholdes, hvis ellers man har det som et princip i sin partiopbygning.

Jeg vil gerne sige til det der med boligsocialt arbejde, at det dog var en alvorlig anklage at komme og sige, at det ikke hjælper at lave boligsocialt arbejde. Det skal jeg garantere ordføreren for at det gør. Jeg har mange, mange års erfaring. Jeg har selv boet i områder, som har været tæt på at få det der stempel, som nogle synes er interessant at give boligområder med mange sociale problemer, og det hjælper rigtig meget, at man laver fodboldklubber for unge. Det hjælper rigtig meget, at man kigger på unges muligheder for at have en god fritid, det hjælper rigtig meget at få folk i arbejde, det hjælper rigtig meget at få uddannet folk i områder, som er socialt belastede.

Tak. Værsgo.

Jeg ved slet ikke, om der var et spørgsmål, men jeg forstår det godt. Enhedslisten er jo meget med i den her almene boligsektor og synes, det går åh så godt. Der kan vi jo bare se, at udviklingen er gået den forkerte vej i de sidste 35 år, og der kan man sådan sige, at det også er Enhedslistens ansvar.

Men jeg vil godt adressere det her med, at alle har ret til at være her. Nej, det har alle ikke. Udlændinge, som kommer til Danmark og vælger at begå kriminalitet i Danmark, en udenlandsk voldtægtsforbryder, der har voldtaget en kvinde her i Danmark, som bliver dømt, og som har siddet i fængsel, har i min optik ingen ret til at skulle kunne komme ud i det danske samfund igen. De må rejse hjem til deres eget land, nøjagtig lige sådan som jeg synes, det var rimeligt, at danske statsborgere, hvis de lavede kriminalitet i Frankrig eller Tyskland eller et andet sted, måtte rejse hjem til deres land. Så nej, alle har ikke ret til at være her.

Værsgo til spørgeren.

Nu gør ordføreren det jo igen, altså snakker om nogle få. Og her taler vi om et socialt problem, som handler om mange. Hvis de mange fik sig et arbejde og man gad at fokusere på at integrere dem i samfundet og sørge for, at børnene fik en uddannelse, at der var fodboldklubber, og at der var alt muligt andet, så kunne man faktisk få en rigtig god udvikling selv i de områder, som af nogle kaldes for ghettoer.

Hvorfor kan vi ikke fokusere på de mange? Jeg synes, der er nogle partier, der lever af at udskamme nogle ganske, ganske få, som sandsynligvis er kriminelle, og som man så kan sidde og fokusere på så smalt, i stedet for at kigge på bredden og hele samfundets udvikling. Det er dog elendigt at høre på.

Tak. Værsgo.

Størstedelen af dømte bandemedlemmer er udenlandske statsborgere. Men nu var det ordføreren, der nævnte alle. Så må man bare sige, at hvis ordføreren reelt set gerne vil have, at folk skal komme i arbejde, skal man stoppe med at støtte en regering, man skal stoppe med at lægge stemmer til en finanslov, som trækker folk ud af arbejdsmarkedet.

Man skal begynde at støtte de partier, som rent faktisk gerne vil sænke skatter og afgifter, som gør det muligt, at folk kan få et arbejde derude. Men i stedet for lægger Enhedslisten stemmer til, at man gør Danmark fattigere og trækker folk ud af arbejdsmarkedet, og så står man og undrer sig over, hvorfor folk ikke kommer i arbejde. Hold nu op.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Rohde fra Kristendemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Åh, det er lige før, at jeg ikke gider.

Jeg kan huske, at Simon Spies engang blev interviewet, og der kom ikke rigtig nogen ord ud af ham, og så sagde intervieweren: De siger ikke så meget, hr. Spies. Og så sagde han: Nej, det er, fordi når jeg først har tænkt det, så gider jeg ikke at sige det også.

Når man sådan hører den her diskussion, ved man jo næsten ikke, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte, og så mister man egentlig næsten sådan helt lysten til også at sige det, man går og tænker. Jeg synes, det må være meget hårdt for de ordførere, der fra talerstolen her har proklameret, at det her handler om socialpolitik og om boligpolitik, når man så kan konstatere, at når demaskeringen tager fart i debatten her, handler det alt sammen om udlændingepolitik.

Nu skal jeg vare mig mine ord, for jeg har egentlig ikke lyst til at være med til at polarisere debatten, men det hele handler lige pludselig igen blot om mennesker, der kommer udefra, og at de generelt er et stort problem, og at den måde, vi løser det på, så er ved enten at smide dem ud eller ved at marginalisere dem eller ved at putte dem ind i forebyggelsesområder eller ghettoområder ved sådan rigtig at putte dem ind i nogle kasser. Det er jo den måde, vi gør det på, og så siger vi i øvrigt, at de ikke må være i de der kasser. Altså, det er jo sådan lidt den omvendte verden.

Det er jo lidt ærgerligt, at vi ender der hver eneste gang. Jeg er morderlig irriteret og træt af, at der står en muslim bag forhænget i samtlige debatter i det her danske Folketing. Om vi snakker landbrugspolitik, så skal det finansieres med udlændingestramninger. Om vi snakker friskoler – nej, det duer ikke, at vi giver skolerne helt frihed, for der står altid en muslim bag forhænget, som vil ødelægge det danske samfund, og så fremdeles. Det er hele tiden!

Min oplevelse af verden udenfor er slet ikke sådan. Det er noget, der skabes her i vores hoveder, i hvert fald for langt den største del. Og hvis vi nu virkelig mente noget med, at det her var socialpolitik og boligpolitik, kunne vi jo starte med at blive enige om, at vi skulle lade være med at gøre folk fattigere. Det eneste, man aldrig nogen sinde hjælper nogen mennesker ved, er da at slå dem i hovedet ved f.eks. at introducere fattigdomsydelser. Hvad skal det til for? Lad os da sørge for, at alle mennesker er lige i forhold til de ydelser, der er, og så stille krav om, at de kommer ud på arbejdsmarkedet. For hr. Lars Boje Mathiesen har ret i, at det bedste, vi overhovedet kan gøre, da er at sikre, at mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet.

Og der skal jeg så i øvrigt kvittere over for regeringen, for man kommet med det forslag om, at nu skal vi alle sammen – ikke bare folk fra ikkevestlige lande, men alle sammen – ud på arbejdsmarkedet for at kunne modtage ydelser. Det skulle man have gjort for mange år siden. Det er sund fornuft, og det er dejligt, at venstrefløjen og Socialdemokratiet endelig har turdet sådan lige sige til fagbevægelsen: Ved I hvad, venner, det er faktisk nødvendigt, at vi gør det her. Al ære og respekt for det.

Der er også fornuftige ting i det her boligforslag, for man kan godt snakke socialpolitik og boligpolitik på samme tid – tingene hører jo sammen – det synes jeg er helt fair. Vi vil også gerne være med til de 500 mio. kr., og vi synes endda, der skal flere penge ind til renovering, fordi det betyder noget, hvor man bor. Jeg nævnte før i min tidligere tale, at jeg har rejst rigtig meget i DDR. Der byggede de jo kun en grå husblokke. Hvorfor gjorde de det? For så holdt folk op med at tænke. Der skulle ikke være nogen farver. Meningen var jo, at folk skulle lade være med at tænke. Og det er jo rystende at se, hvad vi egentlig har bygget af betonklodser rundtomkring i det her land. Så ja, boligpolitik betyder da noget. Og med reglerne om fremleje og bytte og alt det der, er det også fint at man gør det der, og kommunal anvisningspligt. Jeg tvivler på, det kommer til at virke, for jeg tror ikke, der er så mange private, der bider på det, men det er sådan set fint nok, intentionen er god nok.

Men jeg giver godt nok også hr. Søren Egge Rasmussen ret i, at den der med at placere folk i forebyggelsesområder – fint, så har du allerede stemplet i panden, makker – da ikke er særlig fedt, når man kommer hen i skolen. Og hvad er logikken i, at vi bygger almene boliger, som er til dem på kanten af samfundet, dem, der ikke har råd til at bo i de dyre boliger, og så siger vi til dem: Der må I ikke komme hen. Der mangler noget i mit verdensbillede, og derfor tror jeg ikke, at det her forslag og den her aftale ender som ret meget andet end symbolsk udlændingepolitik, og jeg er bange for, at det ender med at blive kontraproduktivt. Og derfor kommer vi ikke til at støtte forslaget.

Tak. Det har kastet en stribe korte bemærkninger af sig, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg bliver jo helt glad for, at jeg bor i et rødmalet hus og ikke i et gråt hus, når jeg hører hr. Jens Rohdes tale. Jeg synes, det er rart at høre lidt borgerlig anstændighed, og det er jo ikke nok bare at tænke tanken, selv om tankens kraft, og hvad man egentlig inderst inde tænker, når man er sammen med andre mennesker, kan have en betydning. Det er jo sådan set nødvendigt, at vi tager dialogen, så derfor synes jeg, det er godt, at Jens Rohde gik på talerstolen.

Så må man også sige, at der jo kan være processer, hvor man vinder; altså, i den der landbrugsaftale er der jo ikke noget småracistisk, der er ikke noget, hvor man ligesom begrænser nogle menneskers mulighed for at lære dansk. Og jeg er sådan set helt enig i, at det da var et meget fattigt udspil, de øvrige blå partier kom med, da de skulle forsøge at finansiere noget på landbrugsområdet, for så kunne man åbenbart ikke lave det, uden at man skulle ind og forringe nogle menneskers mulighed for at lære dansk, og det er jo egentlig ret vildt, når man ved, hvad der foregår.

Så tak for at sige noget frem for kun at tænke den borgerlige anstændighed.

Tak til spørgeren. Værsgo til ordføreren.

Tak for denne hilsen fra salen. Jeg tror bare, den skal have lov til at stå.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Nu behøver jeg jo ikke at sige tak, men jeg vil bare minde ordføreren om, at Lars Boje Mathiesen ikke vil have folk fra andre lande ud på arbejdsmarkedet. De skal ud af landet, kan jeg forstå, og det synes jeg jo er dobbelt ærgerligt i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft. Og man skal jo ikke ud på arbejdsmarkedet, som ordføreren sagde, for at få sin ydelse; man skal ud på arbejdsmarkedet for at tjene en løn, så man er fri for at have ydelser. Det er vel dybest set det, der er idéen bag ved det.

Jeg vil gerne fortælle en lille historie om Sognefogedvænget nede på Lolland, hvor nogle beboere, som er kernedanske, med små indtægter, nu skal have renoveret deres boliger, og det trænger de også til. Men det er en veldreven boligforening, og de har fået fra byggefonden, og de er klar til det. Men så siger borgmesteren: Jeg vil ikke have, at I alle sammen flytter tilbage bagefter – det kan han formelt set ikke bestemme ifølge boligministeren, men det siger han – for vi skal have en blandet befolkning ind. Og de er glade ved deres boliger.

Så jeg mener virkelig også, at der kunne laves noget boligsocialt arbejde ved at sige, at de selvfølgelig har ret til at komme tilbage til deres boliger, og at de selvfølgelig skal have en bedre boligstandard. For når de næste kommer, har de også mere lyst til at bo derude, og der er en god stemning. Der er aldrig kriminalitet derude.

Så derfor er det rigtig godt at arbejde boligsocialt, og derfor vil jeg også sige tak til ordføreren for at fokusere på det centrale problem.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil nøjes med at svare, at jeg i den grad også mener, at man i hvert fald ikke skal slække, men tværtimod gøre det modsatte i forhold til boligsocialt arbejde. For ja, det har vi jo dokumentation for virker. Det ved vi, og derfor nytter det ikke noget at afvise boligsocialt arbejde som et virkningsfuldt middel. Men man skal jo heller ikke afvise det, som hr. Lars Boje Mathiesen siger, om det at have et arbejde, så man netop ikke skal have ydelser og man i øvrigt kan føle sig som en integreret del af arbejdsmarkedet. Det er jo også positivt.

Altså, jeg kender jo godt hr. Lars Boje Mathiesens synspunkter i forhold til udlændingedebatten, og det, jeg så bliver lidt forstemt over, er, at det hele ender i den der udlændingedebat. Men det viser sig jo at ske hver eneste gang.

Spørgeren, værsgo.

Men gør det noget, at et flertal i Folketinget holdt fast i, at det var boligsocialt arbejde, der er det væsentlige? Så kan det da godt ske, at der er nogle, der råber fra et eller andet hjørne, at de kun vil snakke flygtninge og indvandrere. Men hvis man fastholder hovedlinjen og der er et flertal for det og måske endda et komfortabelt flertal, så kunne vi jo komme rigtig, rigtig langt med netop mange flere og mange mere nuancerede initiativer. For der findes et utal af gode erfaringer, og hvis I er i tvivl, må I gerne komme til Silkeborg og se et par stykker af dem, og ellers ved jeg, at der i nabobyerne og andre steder rent faktisk er rigtig, rigtig gode erfaringer med socialt boligarbejde.

Jeg skal bede ordføreren om at huske det med direkte tiltale.

Værsgo til ordføreren.

Men jeg konstaterer jo bare, at vi er et mindretal i den her diskussion, og jeg er jo glad for spørgsmål nede fra salen, og jeg er også glad for de anerkendende ord. Men der er jo ikke rigtig nogen modsætning i forhold til de synspunkter, vi har, om, hvor fokus skal lægges. Så det er lidt svært for mig at svare på. Det er, ligesom hvis en journalist stiller medløberspørgsmål. Hvad skal man så sige?

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen. (Jens Rohde (KD): Ja, så kører det!).

Ja, så bliver det meget bedre nu. Så kan vi tage en ordentlig debat i stedet for. Jeg er så træt af måske at skulle lade hr. Jens Rohdes boble briste, men det med de 37 timers arbejde og det om, at folk skal ud og arbejde, handler kun om udlændinge. Altså, det er ikke danske statsborgere, det her gælder. Det er jo specifikt nogle, som ikke har levet op til et sprogkrav og alt muligt andet. Så det er designet til at ramme bestemte grupper, som ikke er danske statsborgere – bare lige, så vi er klar over, at det med de 37 timer indtil videre slet ikke omfatter danske statsborgere. Så bare vi lige har det på plads.

I forhold til at sige, at alting kommer til at handle om udlændinge, vil jeg sige: Nej, det ved jeg ikke om alting gør, men det her gør jo. For jeg tror ikke, man kan forestille sig, at der ville have været så mange partier, som ville have været for det her, hvis det var et område, som kun var for danske statsborgere, og hvad man vil betegne som etnisk danske statsborgere. Ville man så have tilladt sig at lave de her ret grove regler for, hvor man som dansk statsborger må bosætte sig i det danske samfund? Det bryder jeg mig nemlig ikke om, og det er også derfor, vi ikke støtter det.

Værsgo, ordføreren.

Altså, nu har jeg jo ikke læst lovforslaget. Det er da muligt, at hr. Lars Boje Mathiesen har ret i, at det ikke angår alle. Det sætter jo en helt naturlig stopper for det, i forhold til hvad vi andre så står med . For jeg vil sådan set gerne medvirke til, at alle, der ikke er på arbejdsmarkedet, kommer ud på arbejdsmarkedet, og at alle skal udføre et job, et nyttejob, eller hvad vi kalder det, hvis ikke man har et arbejde, og hvis ikke man er forhindret på grund af psykisk sygdom eller sådan noget eller andre ting. For i den sammenhæng har jeg bare det udgangspunkt og det princip – og har altid haft det – at loven gælder for Loke som for Thor. Det må være det, vi bygger vores retssamfund og vores love på – altid.

Værsgo, spørgeren.

Det er jeg meget enig i. Og jeg synes, man prøver på at løse et problem, som, kan man sige, måske er et retspolitisk problem, men også handler om beskæftigelsespolitik, med noget boligpolitik i stedet for. Det er også meget min anke omkring de her ting. Jeg kunne godt tænke mig at spørge: Kunne ordføreren komme nærmere ind på, hvad Kristendemokraternes tilgang til at løse de her problemer er? Er det også, at der er et krav om, at man som udlænding skal forsørge sig selv, eller hvad er Kristendemokraternes løsninger på de her ting? Er det skattesænkninger? Handler det om at gøre det lettere at komme ud på arbejdsmarkedet for at få folk derud?

Tak. Værsgo, ordføreren.

Det tror jeg ikke rigtig jeg sådan helt kan folde ud her på 30 sekunder. Det er en lille smule vanskeligt, for hr. Lars Boje Mathiesen har jo ret i, at tingene skal ses i en sammenhæng. Altså, det handler både om skattepolitik og arbejdsmarkedspolitik og også om at stille krav og have forventninger til dem, der kommer. Jeg abonnerer også på synspunktet: Dem, der kan og vil. Men vi har jo også en gruppe flygtninge, altså vi har nogle mennesker, der kommer udefra, hvor nogle af dem er stærkt traumatiserede. Dem føler jeg også at vi har et ansvar for at tage os af. Og der kan man ikke nødvendigvis bare sige: Du må ud på arbejdsmarkedet med det samme. Selv om loven skal gælde for alle, er vi nødt til at tage et individuelt blik på hvert enkelt menneske og hver enkelt familie.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Halime Oguz. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg sidder jo altid og lytter meget intenst til ordføreren, når han tager ordet, fordi det altid er så lyrisk og poetisk på en eller anden måde. Men der var så også nogle ting, som jeg ikke rigtig forstod, og derfor går mit spørgsmål ud på, om ordføreren mener, at det her er et oprigtigt ønske om at række hånden ud til sine medborgere og bo side om side og udviske de sociale og kulturelle forskelle, der er, eller om det er for at putte folk i nogle kasser. For jeg forstod ikke helt, hvad ordføreren mente med det.

Værsgo til ordføreren.

Men man putter jo folk ind i nogle kasser, når man siger, at du bor i det område, og det kalder vi det, og du bor i det område, og det kalder vi det. Altså, det med forebyggelsesområdet er jeg ikke sikker på løser ret meget. Men jeg har selv boet i det, man i dag ville kalde en ghetto, fordi min far boede der, og det var ikke, fordi der var så mange indvandrere dengang, men der var saftsuseme folk med stærke sociale problemer, og mange af mine kammerater deroppefra dengang er døde af stofmisbrug osv. Det var jo det, jeg forsøgte at forklare hr. Jacob Mark på et tidspunkt i et facebookopslag, altså at det er et socialt problem, vi først og fremmest skal have fat i, og ikke et etnisk problem, og det er jo ikke der, hvor jeg mener at fru Halime Oguz er.

Men det er jo bare sådan, hvis man står på det synspunkt, at det er nogle sociale løsninger, der er behov for, og vi skal angribe det med socialpolitik, at det må være lidt skræmmende, at nogle gør så meget ud af, at det rent faktisk slet ikke er det, som det handler om i den aftale, men at det handler om udlændingepolitik.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Nu ved jeg, at ordføreren også er kristendemokrat, og der går man jo meget op i kultur og værdier, og jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens svar på, om det er social- eller kulturpolitik, når f.eks. en ung pige med anden etnisk baggrund ikke selv kan få lov til at vælge, hvilken vej hun vil gå, og hvem hun vil være gift med eller kæreste med. Er det et socialt problem? Eller er det et etnisk problem? Er det et socialt eller et etnisk problem, at en pige skal være jomfru, til hun bliver gift? Det kunne jeg godt tænke mig at høre ordførerens svar på.

Værsgo til ordføreren.

Det er jo en mangefacetteret diskussion. Jeg mener ikke, at det er et etnisk problem. Altså, det er jo ikke en etnisk problemstilling. Jeg kan min egen historie, altså ikke min egen personlige historie, men dette samfunds historie, godt nok til at vide, at det jo ikke er så lang tid siden, at vi både gik med tørklæder, og at der var de samme regler gældende, og der findes, skal vi sige, også kristne grene af vores samfund, hvor der er en lige så benhård social kontrol og en lige så hård kontrol, som man oplever hos andre, og det taler vi bare ikke så ofte om.

Så der skal man bare huske, at problemerne skal angribes der, hvor problemerne er, og at vi må starte med at møde hinanden der, hvor vi er, og at man må starte med at møde folk der, hvor de er, hvis man skal hjælpe dem, og ikke ved at kaste sig ud i en diskussion om etnicitet. For det tror jeg ikke på vi løser noget ved.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og den næste taler er derfor indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for modtagelsen af lovforslaget. Vi er nu på 3. år, efter vi vedtog parallelsamfundspakken i 2018, og jeg synes, vi kan konstatere, at den lovgivning har gjort en positiv forskel i forhold til at sikre mere blandede boligområder, langt flere er kommet i arbejde, det går fremad på de fleste parametre. Kort sagt er det lykkedes med den hensigt, som der var, men vi er langtfra i mål endnu, men vi ved, at det har en effekt. Vi skal blive ved med at understøtte, at det går i den rigtige retning, give kommunerne og boligorganisationerne de rigtige redskaber, til at det kan lykkes, og vi skal igangsætte en forebyggende indsats, som der er behov for i nogle af boligområderne. Derfor er jeg glad for, at aftalekredsen bag parallelsamfundspakken fra 2018 i juni også indgik den her aftale for at forebygge parallelsamfund, og det er det, som det her lovforslag går ud på.

Vi foreslår en ny kategori af boligområder, som hedder forebyggelsesområder, og det er boligområder, hvor der er behov for en forebyggende indsats, og den vil bestå af nogle af de redskaber, som man i dag anvender i udsatte boligområder. Det betyder f.eks., at der vil være obligatorisk fleksibel udlejning, og at man, hvis boligorganisationer og kommunen ønsker det, kan foretage nedrivning af boliger. Lovforslaget indebærer ikke noget krav om at ændre på den fysiske sammensætning. Vi foreslår også at skærpe udlejnings- og anvisningskravene i forebyggelsesområder for at ændre beboersammensætningen, så man ikke bevæger sig i den forkerte retning, og kommunalbestyrelsen vil ikke kunne anvise nogle typer af boligsøgende til forebyggelsesområderne. I kommuner med mange almene boliger i udsatte områder vil de skærpede anvisningsregler kunne vanskeliggøre deres mulighed for at anvise boliger, og derfor foreslår vi, at der er en grænse for, hvor mange af kommunens almene familieboliger, der vil være omfattet af de skærpede anvisningsregler.

Reglerne om fremleje og bytte af almene boliger skal strammes for at sikre, at de udlejningsregler, der gælder i udsatte boligområder, også skal håndhæves i de tilfælde, hvor det sker igennem fremleje eller bytte. Og vi foreslår at ændre måden, hvorpå vi italesætter udsatte boligområder, sådan at betegnelsen ghetto ikke længere anvendes. Det er ikke, fordi jeg forestiller mig, at folk ikke vil bruge det udtryk, men fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi i lovgivningen har de mest retvisende udtryk, og vi lægger op til at lave det om, så det hedder parallelsamfund, og så de områder, der skal omdannes, fordi de har stået på parallelsamfundslisten i 4 år eller mere, skal hedde omdannelsesområder. Vi vil forlænge perioden, fra hvornår et boligområde kommer ind på listen, til at man skal lave en omdannelse, fra 4 til 5 år, og det er sådan, som det har været i overgangsperioden.

Når man strammer udlejningsreglerne for den almene sektor, opstår der selvfølgelig spørgsmål om, hvor man så skal få anvist en bolig. Men først er det måske vigtigst at sige, at de foreslåede udlejningsregler ikke vil ændre på, at boligsøgende, som opfylder kriterierne til at få anvist en bolig af kommunalbestyrelsen, også skal have boligen, men de skal bare have den i det store flertal af boligafdelinger, som er velfungerende. Reguleringen af udlejningsreglerne kan skabe behov for en bredere portefølje af egnede boliger end det, som kommunalbestyrelsen har adgang til i almenboligloven, og der foreslår vi, at vi udvider de gældende muligheder for kommunal, frivilligbaseret anvisning til private udlejningsboliger, og der fjerner vi nogle af de begrænsninger i lov om kommunal anvisningsret, der vil give kommunerne mulighed for at lave frivillige aftaler til de private udlejere, som ønsker at stille boliger til rådighed til boligsociale opgaver, og det er en aftalebaseret ordning, som vi vil evaluere i 2025.

I lyset af at der i 2020 kom to nye boligområder, som er omfattet af kravet om gennemførelse af en udviklingsplan, henholdsvis Nørager i Sønderborg og Solbakken i Odense, bliver der afsat yderligere en halv milliard kroner fra Landsbyggefonden til at sikre renovering og fysisk omdannelse i de boligområder.

Til sidst vil jeg bare takke aftalepartierne for et godt forløb og gode drøftelser undervejs, og jeg ser frem til diskussionen her og udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Altså, nu får vi sådan en ny kategori af boligområder, forebyggelsesområder, der, hvor der er behov for en forebyggende indsats. Jeg kan forstå, at sprogpolitiet har været inde over den her sag og er kommet frem til, at man ikke længere må bruge det der g-ord; ja, det må man så godt alligevel, men man skal helst undgå det, og det synes jeg sådan set er et fremskridt. Jeg kunne godt tænke mig at høre boligministeren, om der så skal være sådan nogle skilte, der står ved de der områder, så man ved, at man nu kører ind i et forebyggelsesområde.

Når jeg så ser på, hvad det er, man tilbyder de der forebyggelsesområder, så synes jeg, det er lidt tyndt. Altså, man vil indføre obligatorisk brug af fleksibel udlejning, man vil stramme reglerne for kommunal anvisning, og man vil give mulighed for at godkende nedrivning af boliger i de her områder. Hvis man udelukkende tænker i fysisk planlægning, kan man jo godt forestille sig, at det er noget, men hvorfor har man ikke i højere grad taget udgangspunkt i de mennesker, der bor i de områder, og som man kunne målrette en boligsocial indsats over for?

Tak for det. Værsgo, ministeren.

Jamen jeg synes da, at fleksibel udlejning er et af de værktøjer, som har virket rigtig godt, og jeg synes da også, at det egentlig er synd, at det kommer fra Enhedslisten, hvis egen tidligere formidable socialborgmester i Københavns Kommune sådan set har udviklet det værktøj og stået for implementeringen af det. Hvis man ser på Enhedslistens aftryk på det politiske Danmark og især boligpolitikken, så er det her jo en af de ting, som Enhedslisten rent faktisk har ændret, altså indførelsen af fleksibel udlejning. Det synes jeg man burde være stolt over og sikre; man burde hejse flaget og sige: Det her er vores forslag, det er vores lokale folk i København, som har opfundet den her ordning. Der er da slet ingen grund til at kaste vrag på det og lade, som om det er en dårlig ordning. Jeg tror, det kan betyde rigtig meget for, hvordan beboersammensætningen bliver i mange udsatte boligområder.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Det er, som om man har den tankegang, at bare man ligesom begrænser, hvem der flytter ind i de områder, så får man fortyndet problemet, så det ikke er et problem. Altså, jeg synes egentlig, at man skulle tage udgangspunkt i de mennesker, der bor der. Hvis man synes, det er for meget, at der er så mange arbejdsløse, hvorfor så ikke gøre en indsats der? Og når man så har erfaringer med, at boligsocial indsats er så godt – og det er altså noget, som Enhedslisten gerne vil tage patent på (Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad): Nej, det kan I sgu ikke!), det er vores fuldt ud – ville jeg egentlig hellere have det end den der pakke, som boligministeren forsøgte at give mig.

Værsgo, ministeren.

Jeg beklager afbrydelsen. Jeg vil sige det sådan, at selvfølgelig betyder det noget, at man koncentrerer sociale og integrationsmæssige problemer. Selvfølgelig kan man ikke integrere folk i et område, hvor 82 pct. af befolkningen har baggrund i Mellemøsten. Hvad skal man integrere dem i, hvis det kun er 18 pct., som har dansk baggrund? Det giver jo ingen mening. Og på samme måde gælder det, at hvis du gerne vil have folk i arbejde, så er det da en fordel, at de kan se, at dem, de møder rundtomkring i boligområdet, også er i arbejde, i stedet for at alle er uden for arbejdsmarkedet.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Tak for det. Engang imellem læser jeg Socialdemokraternes partihistorie for at se, om de altid har været, som de er i dag – og det har de jo ikke. Der vil jeg sige, at hvis man tog en af de tidligere socialdemokratiske socialpolitikere med kant, så ville hun eller han sige, at der til forebyggende arbejde jo hører at give mennesker reelle muligheder for at tjene deres egne penge, for at få en uddannelse og for, at de unge har noget fornuftigt at lave – nu nævnte jeg fodboldklubben ved Silkeborg, hvor de unge kommer – for at få en ordentlig fritid, og også, at der bliver gjort en kriminalpræventiv indsats der, hvor det er nødvendigt. Det ville en socialdemokrat fra 1960'erne og 1970'erne snakke om, og det viser sig jo også, at vi som samfund har tjent på, at det har været iværksat rigtig mange steder, når det er blevet brugt rigtigt. Det vil sige, at integration på arbejdsmarkedet er mindst lige så vigtig. Jeg siger ikke, at det er enten-eller, men jeg siger, at der også skal være en gammeldags eller mere grundlæggende klassisk integrationsindsats og en forebyggende indsats, for forebyggelse er et rigtig godt ord i mange sammenhænge, også her.

Tak. Værsgo.

Se, jeg har det jo omvendt med Enhedslisten. Jeg synes, at Enhedslisten er så fornuftige i dag sammenlignet med 1960'erne og 1970'erne, hvor man støttede Sovjetunionen, så på den måde er det jo kun gået den rigtige vej.

Men jeg er helt enig i, at den forebyggende indsats er afgørende. Der er afsat et stort beløb, nemlig 380 mio. kr., til en samlet pulje til huslejenedsættelser og boligsociale indsatser; der blev i udligningsreformen afsat konkrete beløb til at sikre, at kommunerne, også de steder, hvor man måske får et mindre budget til den boligsociale indsats fra Landsbyggefonden, selv kan gå ind og dække det og jo også selv kan tage stilling til, hvad der virker i det område, og hvad for nogle værktøjer, der fungerer bedst – om det er at have jobcentermedarbejdere ude i området, som Sønderborg Kommune har stor succes med, om det er en boligsociale indsatser, eller om det er SSP.

Spørgeren.

Nu skal vi passe på ikke at dæmonisere for meget. For det første eksisterede Enhedslisten ikke på det tidspunkt, hvor Sovjetunionen eksisterede, så det er en fysisk og historisk umulighed, at Enhedslisten som sådan har støttet Sovjetunionen. Jeg vil også tro, at 80 pct., 90 pct., 95 pct. af de folk, der er i Enhedslisten, knap nok var voksne på det tidspunkt og havde tænkt en politisk tanke. Så den slags ting skal vi lige passe lidt på med. Vi er nogle få stykker, som ordføreren gerne må skælde ud for alt muligt, men vi kan da ikke skælde de unge ud for den slags ting.

Derfor vil jeg gerne gå tilbage til den danske virkelighed og sige: Hvis vi kan få lidt mere reelt forebyggende klassisk forebyggelsesarbejde i boligområder, hvor der måtte være boligsociale problemer, så ville det være rigtig, rigtig godt. Så kunne vi sammen finde et program.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg vil nøjes med at skælde ud på hr. Christian Juhl og omegn. Jeg mener, der er gode vilkår for at skabe forebyggelse gennem sociale indsatser. Jeg mener, at blandt de vigtigste indsatser er muligheden for, at unge mennesker, hvis forældre måske aldrig har været i arbejde, kommer ud og får fritidsjob på rigtige arbejdspladser og oplever, hvad det vil sige at være en del af det fællesskab med de pligter og rettigheder, som det giver at være på en arbejdsplads. Jeg mener, at der er rigtig meget positivt at sige om alle idrætsindsatserne, altså det, at unge mennesker kan komme ud og være en del af det frivillige foreningsliv. Så det støtter jeg fuldstændig op om, og det mener jeg også at vi prioriterer i dag.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak til indenrigs- og boligministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.