Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. november 2021
2021 - 2968
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 22 - forslag til lov om ændring af
jernbaneloven, lov om elektrificering af jernbanen og ligningslo-
ven, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren fremlægge erfaringerne fra den tilsvarende kompen-
sationsordning, der blev anvendt i forbindelse med metrobygge-
riet, herunder udgiftsniveauet forbundet med ordningen?
Svar:
Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at kompensations-
ordningen, der blev anvendt i forbindelse med metrobyggeriet, ad-
skiller sig fra den kompensationsordning, der foreslås indført med
L 22, idet metrobyggeriet berørte den samme nabokreds over en
meget lang periode. Den foreslåede ordning forventes alene benyt-
tet i tilfælde, hvor varigheden af de støjende arbejder er væsentlig
kortere, end det var tilfældet for metrobyggeriet.
Reglerne for kompensationsordning, der blev anvendt i forbindelse
med metrobyggeriet er fastsat ved BEK nr. 768 af 25/06/2014 - Be-
kendtgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse som
følge af forurening og gener fra anlægget af Cityringen (Nabopak-
kebekendtgørelsen).
Nabopakkebekendtgørelsen indeholder regler om både kompensa-
tion i form af udbetalinger og mulighed for genhusning samt over-
tagelse. Kompensation i form af udbetalinger blev udregnet på bag-
grund lejlighedernes værelsesantal samt en forholdsmæssig del af
et fastsat maksimum beregnet ud fra støjniveauet. Der henvises til
nabopakkebekendtgørelsens bilag 1 for beløbsstørrelserne.
Jeg har endvidere anmodet Metroselskabet om svarbidrag, og de
oplyser følgende: