L 22 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
L 22 Bilag 1
Offentligt

[Da to]

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til

lov om ændring af jernbaneloven, lov om elektrificering

af jernbanen og ligningsloven

Transportministeriet hørte den

2. juli 2021

en række myndigheder

og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, ov er udkast til

for slag til lov om

ændring af jernbanelov en, lov om elektrificering

a f jernbanen og ligningsloven. Høringsfristen udløb den 18. august

2021.

1. Følgende m yndigheder og organisationer har afgivet bemærk-

n inger til lov forslaget:

Dansk Erhverv,

Dansk In dustri (DI), Ejend-

om Danmark, Kommunernes Landsforening (KL) og Landsdistrik-

t ernes Fæ llesråd.

2. Følgende m yndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-

n inger til lov forslaget:

DSB.

3. Følgende m yndigheder og organisationer har ikke afgivet hø-

r ingssvar til lovforslaget: Advokatsamfundet, Andelsboligforenin-

g ernes Fællesrepræsentation, Arriva Danmark A/S, Banedanmark,

Boligselskabernes Landsforening, CFL Cargo Danmark ApS,

COWI, Da nmarks Lejerforeninger, Dansk Banegods, Dansk Byg-

g eri, Dansk Jernbaneforbund, Danske Advokater, Danske Boligad-

v okater, Danske Regioner, Danske Udlejere, DB Cargo Scandinavia

A /S, Den Danske Dommerforening, Ejerlejlighedernes Landsfor-

en ing, Erhvervslejernes Landsorganisation, Fritidshusejernes

La n dsforening, Green Cargo AB, Grundejeren.dk, Hector Rail AB,

Jernbanenævnet, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Lejer-

n es Landsorganisation i Danmark,

Lokaltog A/S, Midtjyske Jern-

baner, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Nordjyske Jernbaner, Par-

c elhusejernes Landsforening, Rådet for Bæ redygtig Trafik og TX

Log istik AB.

4. Transportministeriet har ikke m odtaget høringssvar fra hørings-

parter, der ikke er angivet på lov forslagets høringsliste.

L 22 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/7

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hov edindholdet af de m odtagne hørings-

sv ar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

m ærkninger hertil.

Bem ærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

m ærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ik ke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sen dt til Folketingets Transportudvalg.

Det bemærkes indledningsvist, at lovforslaget af høringsparterne

ov erordnet er m odtaget positivt og at de finder, at hensigten m ed

lov forslaget er god, idet lovforslaget blandt andet vil fremme elek-

t rificeringen af jernbanen, der er en v igtig del af den grønne om -

st illing.

1. Lovforslagets anvendelsesområde

Dansk Industri

bem ærker, at trods vigtigheden af at begrænse for-

sin kelser og fordyrelser af anlægsarbejder gennem forskellige kom -

pen sationsløsninger for naboer, så opfordres der til, at retssikker-

h eden herunder også klageadgangen ikke tilsidesættes i unødigt

om fang. Det bør være en konkret vurdering i hver enkelt sag, om

der er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at afskære den enkel-

t es klageadgang.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget skal ses

som et supplement til de gældende regler. Lovforslaget har såle-

des ikke til hensigt at foretage væsentlige ændringer i forhold til

miljøbeskyttelsesloven eller kommunernes rolle og ansvar som

støjmyndigheder. Tværtimod er hensigten med nærværende lov-

forslag, at der alene skal ske fravigelse af krav, påbud eller for-

bud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj i det omfang, det

er nødvendigt for at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse

af et nærmere defineret jernbaneinfrastrukturarbejde jf. lov-

forslagets bemærkninger. Det vil således blive vurderet konkret

for det enkelte jernbaneinfrastrukturprojekt, om der er et til-

strækkeligt behov for at fravige reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Denne vurdering vil endvidere ske i samarbejde med miljømini-

steren. I forbindelse med den konkrete fravigelse, kan der endvi-

dere fastsættes nærmere betingelser for arbejdernes udførelse.

Dette sker ligeledes i samarbejde med miljøministeren, hvorfor

L 22 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/7

miljøbeskyttelsesmæssige hensyn ligeledes varetages effektivt i

samarbejde med miljøministeren. Dette punkt har ikke givet an-

ledning til at ændre lovforslaget.

2. Afgrænsning af kompensationsordningen

Dansk Industri

bem ærker, at det ikke tilstrækkelig klart fremgår,

om virksom heder er om fattet af kom pensationsordningen. DI be-

m ærker v idere, at v irksom heder samt øv rige arbejdspladser også

k an være berørte naboer til anlægsarbejde. De bør derfor også have

m uligheder for kom pensation, hvis støjgenerne har konsekvenser

for udførelsen af arbejdet på arbejdspladsen.

EjendomDanmark

bem ærker, at der ikke er taget stilling til hvor-

dan erhvervs- og udlejningsejendom me er stillet som følge af lov -

for slagets kom pensationsordning. Ejendom Danmark bem ærker

en dvidere, at erhvervs- og udlejningsejendom me ligeledes kan op-

lev e tab som følge af anlægsarbejder, hvorfor der bør tages hånd

h erom i lov forslaget. Derudover anføres det,

at kom pensationsord-

n ingen ikke om fatter støjende arbejder i dagtim erne, hvorfor der

ik ke tages højde for hverken personer, der opholder sig meget i de-

r es eget hjem i løbet af dagen samt erhvervsejendomme, hvor ar-

bejdet i høj grad kan generes af m eget støjende arbejder.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at formålet med

kompensationsordningen har været at sikre naboers miljøbeskyt-

telsesmæssige hensyn i de tilfælde, hvor miljøbeskyttelseslovens

regler om støj fraviges. Det bemærkes i denne sammenhæng, at

arbejderne efter gældende ret som udgangspunkt kan udføres i

dagtimerne uden mulighed for tilbud om kompensation. Såfremt

lovforslaget ikke blev vedtaget ville konsekvensen være at samt-

lige arbejder skulle udføres i dagtimerne og over en meget læn-

gere periode

–

vel at mærke uden mulighed for kompensation.

Det må formodes at virksomheder særligt vil være ramt i dagti-

merne af de støjende arbejder. Med lovforslaget nedsættes således

antallet af dage, hvor arbejderne foregår i dagtimerne og til gen-

gæld øges arbejdstimerne i aften- og nattetimerne. Det er således

de situationer, hvor arbejderne udføres i nattetimerne, der ønskes

ydet kompensation for, således at hensynet til private borgeres

nattesøvn i nattetimerne imødekommes. Samlet set er det trans-

portministeriets vurdering, at lovforslaget varetager både hensy-

net til virksomhederne (nedbringelse af arbejdstimer i dagti-

merne), borgerne (tilbud om kompensation i nattetimerne) og

hensynet til fremdriften i vigtige jernbaneinfrastrukturprojekter,

der er afgørende for den grønne omstilling. Dette sker samtidigt

med, at den trafikale afvikling af jernbanetrafikken forstyrres

L 22 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/7

mindst muligt. Dertil bemærkes, at de jernbaneinfrastrukturar-

bejder, der forventes omfattet af lovforslaget for den enkelte vil

opleves at være af kortere varighed, idet arbejderne med hjemmel

i jernbaneloven og lov om elektrificering af jernbanen typisk ud-

føres kortvarigt men intensivt lokalt over hele landet. Der er såle-

des tale om arbejder, der løbende bevæger sig langs jernbanen.

Der vil således som udgangspunkt ikke være tale om lange perio-

der, hvor f.eks. udlejningsejendomme må stå tomme, som følge af

de kortvarige lokale arbejder og arbejdspladser vil kun være be-

rørt af de støjende arbejder i midlertidigt omfang. Sidst men ikke

mindst bemærkes det, at retspraksis fra andre jernbaneanlægsar-

bejder viser, at kun borgere som udgangspunkt omfattes af kom-

pensationsordninger og ikke erhvervsdrivende. Der er ikke ønske

om at ændre denne praksis. Dette punkt har således givet anled-

ning til at ændre lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

2.1.2. så det fremhæves, at erhvervsdrivende ikke er omfattet af

kompensationsordningen.

3. Proces og kriterier for tildeling af kompensation

EjendomDanmark

bem ærker, at lovforslagets rammer for ansøg-

n ingsprocessen er uklar og ønsker, at der udstikkes bedre og tydeli-

g ere rammer for den kom mende bekendtgørelse.

Transportministeriet

skal hertil bemærke, at der ved øvrige kom-

pensationsordninger med hjemmel i anlægslove ikke er kutyme

for at udstikke de nærmere tekniske krav til procedure for ansøg-

ning og udbetaling af kompensation ved kompensationsordnin-

ger. Dette vil dog fremgå ved udmøntningen af bekendtgørelsen.

Det bemærkes endvidere, at administrationen af kompensations-

ordningen er bundet af de almindelige forvaltningsretlige regler,

hvorfor borgernes retssikkerhed i forhold til ordningens udmønt-

ning herved er iagttaget.

Dette punkt har ikke givet anledning til

at ændre lovforslaget.

4. Definitionsspørgsmål

EjendomDanmark

bem ærker,

at begrebet ”efter anmodning” og

”t ålelig støj” ikke er tilstrækkeligt defineret i lovteksten.

Kommunernes Landsforening

bem ærker, at begreberne

”tålelig

st øj”,

”m eget støjende arbejder” og ”v æsentlig forsinkelse eller for-

dyrelse” ikke

er tilstrækkeligt defineret i lov forslaget.

L 22 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/7

Landsdistrikternes Fællesråd

bem ærker, at

begrebet ”v æsentlig

for sinkelse eller fordyrelse” ikke er

tilstrækkeligt defineret i lov-

for slaget.

Transportministeriet

skal hertil samlet bemærke, at

begrebet ”tå-

leligt” er underlagt en konkret vurdering, og at vurderingen af,

hvor meget støj naboer skal kunne tåle, over tid kan ændres. Der

er således behov for at lovteksten ikke fastsætter præcise para-

metre for dette. Dog henvises der til lovforslagets bemærkninger

til de enkelte bestemmelser, hvor der er angivet en grænse på 55

dB. Det er hensigten med lovforslaget, at vurderingen af, hvad

der må anses for ”tåleligt” skal følge praksis på området som fast-

sættes af ekspropriationskommissionerne og domstolene.

For så vidt angår begreberne ”væsentlig fordyrelse” og ”væsentlig

forsinkelse” henvises der til lovforslagets

bemærkninger til de en-

kelte bestemmelser, hvor begreberne defineres nærmere. Der stil-

les således i lovforslagets bemærkninger krav til såvel karakteren

som baggrunden for fordyrelsen og forsinkelsen. Dette punkt har

ikke givet anledning til at ændre lovforslaget.

5. T akster for kompensationen

EjendomDanmark

bem ærker, at taksterne ikke er af teknisk karak-

t er, hvorfor de bør fastsættes direkte i lov forslaget.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at der i forhold til fast-

sættelse af takster i forbindelse med kompensationsordninger på

jernbaneområdet ikke er kutyme for at fastsætte disse direkte ved

lov, men at taksterne fastsættes ved bekendtgørelse. Der opstår

løbende behov for justering af sådanne takster i takt med indeks-

reguleringen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre lovgiv-

ningen med så korte tidsmæssige intervaller med den tilhørende

politiske proces, hvorfor sådanne takster typisk fastsættes i be-

kendtgørelser. Denne praksis ønskes opretholdt.

Dette punkt har

således ikke givet anledning til at ændre lovforslaget.

6. Miljøbeskyttelseslovens § 15, stk. 2

Kommunernes Landsforening

bem ærker, at det efter m iljøbeskyt-

t elseslov ens § 15, stk. 2 er muligt for miljøm inisteren efter forhand-

lin g med transportministeren og KL at fastsætte regler om de støj-

g rænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes op-

ført ved større vejanlæg og jernbaner. KL bem ærker endvidere, at

lov forslaget tilsidesætter de regler, som m inisteren ellers er pålagt

a t fastsætte sammen m ed KL.

L 22 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/7

Transportministeriet

skal hertil bemærke, at hensigten med lov-

forslaget er at give transportministeren mulighed for i enkeltstå-

ende tilfælde at sikre fremdriften i større, nationale anlægspro-

jekter, hvor der ellers er risiko for væsentlige forsinkelser eller

fordyrelser. Lovændringen giver således ministeren mulighed for

at tilsidesætte en kommunes afgørelse, hvilket adskiller sig væ-

sentligt for baggrunden for miljøbeskyttelseslovens § 15, stk. 2.

Endvidere adskiller anvendelsesområdet for miljøbeskyttelseslo-

vens § 15, stk. 2 sig væsentligt fra denne lovændring, da § 15. stk.

2 omhandler ny bebyggelse i nærheden af større vej- og jernbane-

anlæg. Formålet med miljøbeskyttelseslovens § 15, stk. 2, er at

sikre, at ny støjfølsom bebyggelse kan beskyttes effektivt imod støj

fra eksisterende større vejanlæg og jernbaner. Miljøbeskyttelses-

lovens § 15, stk. 2 relaterer sig således ikke til anlægsarbejder på

allerede eksisterende større vejanlæg og jernbaner, som KL har

lagt til grund i deres hørringssvar. Dette punkt har ikke givet an-

ledning til ændringer i lovforslaget.

7. T ilsidesættelse af kommunernes mulighed for at

udstede påbud

Kommunernes Landsforening

bem ærker, at lov forslaget tilside-

sæ tter kom munernes ret til at udstede påbud om , at støjforurening

sk al nedbringes i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsarbej-

der. KL er ikke enig i dette og m ener, at kommunerne fortsat skal

h ave ret til at stille påbud om grænser for støj.

Transportministeriet

skal hertil samlet bemærke,

lovforslaget

ikke indebærer, at transportministeren generelt kan tilsidesætte

kommunernes mulighed for at udstede påbud. Det miljøretlige re-

gelsæt er således forsat gældende, og kommunerne er i henhold til

dette kompetent myndighed for fastsættelse af påbud om regule-

ring af støj i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Lovforslaget har

alene til formål at give transportministeren kompetence til i en-

keltstående tilfælde at tilsidesætte en konkret afgørelse for herved

at undgå væsentlige forsinkelser eller fordyrelser af statslige, po-

litisk vedtagne anlægsprojekter. Kommunerne er i deres afgørel-

ser bundet af at varetage hensynet til det omkringliggende miljø.

I enkeltstående tilfælde kan disse hensyn stride imod det overord-

nede hensyn til et anlægsprojekts gennemførelse, eksempelvis i

forbindelse med gennemførelse af den grønne omstilling. Anlægs-

myndighederne oplever til tider en uens praksis i kommunernes

håndtering af det miljøretlige regelsæt på området, hvilket kan

have en uhensigtsmæssig effekt på såvel planlægning som frem-

drift af et statsligt jernbaneprojekt, der gennemføres på tværs af

L 22 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/7

kommunegrænserne. Dette punkt har ikke givet anledning til æn-

dringer i lovforslaget.