Skatteudvalget 2021-22
L 214 Bilag 5
Offentligt
Fra:
Rose Bjare, Peter [mailto:[email protected]]
Sendt:
28. september 2022 15:56
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Thea Halse <[email protected]>; Signe Øgendahl Beeck <[email protected]>; Jette Marlene Hansen
<[email protected]>
Emne:
L214 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse,
pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven
Til Skatteministeren
Begrænset skattepligt af udbytter til fremmede stater
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at reglerne om begrænset skattepligt til Danmark ikke
omfatter fremmede stater som sådan, herunder statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten.
Derimod omfatter skattepligten udenlandske statslige enheder, der er selvstændige enheder svarende til
de typer af juridiske enheder, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1.
Kan ministeren oplyse, om den begrænsede skattepligt af udbytter i dag og indtil udgangen af indkomståret
2022 omfatter en udenlandsk selvejende institution, der er sammenlignelig med Danmarks Nationalbank?
Da Danmarks Nationalbank er en uafhængig selvejende institution og skattefritaget efter SEL § 3 er
ministeren så enig i, at en eventuel begrænset skattepligt (også efter udgangen af indkomståret 2022) af en
sammenlignelig udenlandsk nationalbank kan være i strid med EU retten eller ikke-
diskrimineringsbestemmelserne i de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster?
Kan ministeren bekræfte, at statslige enheder, der er selvstændige selvejende institutioner først er
omfattet af begrænset skattepligt af udbytter fra og med indkomståret 2023, da de svarer til selvejende
institutioner omfattet af SEL § 1.1.6? Der er således eksempler på, at den fremmede stat har udskilt
formueaktiver og udbetaling af offentlige ydelser til en selvstændig selvejende institution, der alene har til
formål at sikre udbetaling af offentlige ydelser herunder pension.
Kan ministeren samtidigt bekræfte, at den begrænsede skattepligt af udbytter i dag og indtil udgangen af
indkomståret 2022 ikke omfatter pensionsforeninger indenfor EU omfattet af SEL § 13J, stk. 3 og
sammenlignelige pensionsforeninger udenfor EU/EØS?
Er ministeren enig i, at sådanne pensionsforeninger svarer til foreninger omfattet af SEL § 1.1.6, hvor
skattepligten indtil udgangen af indkomståret 2022 kun omfatter erhvervsmæssig indkomst, som ikke
omfatter indkomst af ikke-erhvervsmæssige aktiver herunder indkomst i form af aktieudbytter, og at
pensionskassens formueaktiver herunder danske porteføljeaktier til sikring af fremtidige
pensionsudbetalinger ikke skal anses for erhvervsmæssige aktiver?
Er ministeren til sammenligning enig i, at danske pensionskasser kun må udøve pensionskassevirksomhed,
at de er fritaget for selskabsskat, og at deres formueaktiver herunder danske porteføljeaktier til sikring af
fremtidige pensionsudbetalinger ikke skal anses for erhvervsmæssige aktiver?
Med venlig hilsen / Kind regards
Peter Rose Bjare
Partner
Corporate Tax, Financial Services
L 214 - 2021-22 - Bilag 5: Henvendelse af 28/9-22 fra KPMG Acor Tax om begrænset skattepligt af udbytter til fremmede stater
2629561_0002.png
KPMG ACOR TAX
Tuborg Havnevej 18
DK-2900 Hellerup, Copenhagen
CVR no. 34082200
Tel: +45 3945 1700
Mob: +45 5374 7025
[email protected]
www.kpmgacor.dk