L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 214 Bilag 2
Offentligt

27. september 2022

J.nr. 2022 - 11807

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og unge-

ydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven (Nedsættelse af den almindelige

elafgift i første halvår af 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af

forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens

høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutio-

ner).

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Akademikerne

Akademikerne hæfter sig ved, at

der foreslås en fremrykning af den

forhøjelse af aldersopsparingens

lave indbetalingsloft, som er en del

af Aftale om en grøn fond, lige-

som det foreslås at udvide perio-

den for aldersopsparingens høje

indbetalingsloft med to år.

Akademikerne bemærker i den for-

bindelse, at det forudsættes, at der

samtidigt laves regler vedrørende

indkomstmodregning i visse soci-

ale ydelser, så indbetalinger til al-

dersopsparingen ikke længere giver

anledning til modregning i disse på

indbetalingstidspunktet. Akademi-

kerne henviser til Aftale om en

grøn fond, hvorefter regeringen

forpligtes til at gå i dialog med

pensionsbranchen og Udbetaling

Danmark med henblik på at af-

klare, om ændringerne vedr. mod-

regning kan implementeres pr. 1.

januar 2024.

I modsætning til fradragsberetti-

gede pensionsindbetalinger indgår

indbetalinger til aldersopsparing i

indbetalerens skattepligtige ind-

komst på indbetalingstidspunktet.

Det betyder, at en omlægning af

pensionsindbetalinger fra fradrags-

berettiget pensionsopsparing til al-

dersopsparing umiddelbart medfø-

rer øget modregning i visse sociale

ydelser, som bliver aftrappet som

følge af modtagerens skattepligtige

indkomst.

For at kunne sikre, at der ikke sker

uhensigtsmæssige omlægninger af

pension til aldersopsparing, mod-

tager pensionsselskaberne efter

gældende ret oplysninger fra Ud-

betaling Danmark om hvilke af de-

res kunder, der bor i en husstand,

hvor en eller flere modtager ind-

komstafhængige ydelser. Denne

adgang til information ændres der

ikke på.

Akademikerne finder derfor, at en

fremrykning forudsætter dialog

med pensionsbranchen og Udbeta-

ling Danmark. Med fremrykningen

er der ifølge Akademikerne risiko

for, at der kan opstå situationer,

hvor branchen ikke er klar til at

håndtere indbetalingerne og/eller

der sker en uhensigtsmæssig mod-

regning.

Før der for den enkelte pensions-

opsparer træffes beslutning om at

øge indbetalingen til aldersopspa-

ring, vil pensionsinstituttet derfor

kunne benytte sig af denne infor-

mationsadgang.

Det bemærkes i den forbindelse, at

det vil være op til den enkelte at

vælge, i hvilket omfang man vil

øge indbetalingerne til en alders-

opsparing.

I øvrigt bemærkes, at regeringen er

godt i gang med at udarbejde ar-

bejdsgrundlaget for den

Side 2 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kommende dialog med pensions-

branchen og Udbetaling Danmark.

Akademikerne er i øvrigt bekym-

rede over den ultrakorte hørings-

proces.

Det medgives, at den korte hø-

ringsfrist ikke er optimal, men den

korte høringsperiode er begrundet

i, at aftalen indeholder et ønske

om hastebehandling i Folketinget

før Folketingets åbning.

ATP/Udbetaling Dan-

mark

Udbetaling Danmark beder om, at

beløbet benævnes forhøjelse i ste-

det for tillæg, idet det er en del af

den eksisterende ydelse og ikke en

ny ydelsesart. Desuden vil det på

kontoudtog og i Udbetaling Dan-

marks Selvbetjening ikke være mu-

ligt at benævne det som et tillæg -

beløbet for udbetalingen vil blot

være ekstraordinært højere.

Betegnelsen for den midlertidige

forhøjelse er blevet tilpasset.

Derudover bemærker Udbetaling

Danmark, at det fremgår af de spe-

cielle bemærkninger til § 2, nr. 1, at

det foreslås, at det i § 1, stk. 1, i

lov om en børne- og ungeydelse

indsættes som 9. pkt., at i 1. kvartal

2023 tillægges de i stk. 1 og 2

nævnte beløb derudover samlet

660 kr. Det ses ikke afspejlet i ud-

kastets § 2, nr. 1, hvor det fremgår,

at i 2023 tillægges de i stk. 1 og 2

nævnte beløb derudover 660 kr.

Uoverensstemmelsen er blevet

korrigeret.

Udbetaling Danmark foreslår, at

det præciseres i bemærkningerne,

at retten skal være erhvervet ved

indgangen til kvartalet for den 1.

januar 2023. Således vil det være i

overensstemmelse med lovens

Det fremgår af de specielle be-

mærkninger til lovforslaget, at ret-

ten til udbetaling af børne- og un-

geydelsen som hidtil vil skulle være

opfyldt den første dag i den

Side 3 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bestemmelser § 5, stk. 3 og 4,

hvorefter ydelsen udbetales første

gang for det kvartal/den måned,

der følger efter det kvartal/den

måned, i hvilket retten til ydelsen

er erhvervet. Det vil også være i

overensstemmelse med formule-

ringen om, at børn, der er født den

1. januar 2023 eller senere ikke er-

hverver ret til forhøjelsen.

periode, som den enkelte udbeta-

ling vedrører.

Det er tilføjet i de specielle be-

mærkninger til lovforslaget, at be-

tingelserne for retten til den fore-

slåede forhøjelse vil skulle følge de

gældende betingelser for retten til

børne- og ungeydelsen, og dermed

også tidspunktet for, hvornår be-

tingelserne for udbetaling skal

være opfyldt. Det betyder, at be-

tingelserne for udbetaling af den

foreslåede forhøjelse vil skulle

være opfyldt den første dag i den

periode, som den enkelte udbeta-

ling vedrører, jf. § 3 i lov om en

børne- og ungeydelse.

Udbetaling Danmark oplyser, at

man fx skal opfylde betingelserne

for udbetaling i februar for at være

berettiget til udbetalingen i marts.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at

betingelserne for retten til unge-

ydelsen alene er opfyldt forud for

januar 2023. Bortfalder ungeydel-

sen undervejs i 1. kvartal, bortfal-

der forhøjelsen af satsen også.

Med den nuværende formulering

vil man have ret til forhøjelsen,

også selvom man ikke har ret til

ungeydelsen. Dette kan Udbetaling

Danmark ikke administrere, da de

ligger udenfor de almindelige reg-

ler, som systemet understøtter.

Det fremgår af de specielle be-

mærkninger til lovforslaget, at det

vil have indflydelse på den midler-

tidige forhøjelse, hvis et barn fx

først flytter til Danmark i januar.

Det er i lovforslaget yderligere

præciseret, at betingelserne for er-

hvervelse af ydelsen som hidtil vil

skulle være opfyldt den første dag i

den periode, som den enkelte ud-

betaling vedrører. Dette er i over-

ensstemmelse med § 3 i lov om en

børne- og ungeydelse. Administra-

tionen af forhøjelsen skal således i

denne sammenhæng følge admini-

strationen af den gældende børne-

og ungeydelse.

Udbetaling Danmark foreslår også,

at det supplerende fremgår, at de

øvrige betingelser skal være op-

fyldt i kvartalet/måneden forud

Det er præciseret, at betingelserne

for retten til børne- og ungeydel-

sen, jf. § 2 i lov om en børne- og

ungeydelse, også gælder for den

Side 4 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for den 1. januar 2023 for at opnå

ret til ydelsen.

midlertidige forhøjelse af børne-

og ungeydelsen.

–

Danmarks Al-

mene Boliger

BL bemærker, at det med de høje

energi-priser og den høje inflation,

der presser mange familiers øko-

nomi, er helt afgørende med politi-

ske tiltag, der kan afbøde virknin-

gerne heraf og mindske risikoen

for, at familier mister deres hjem.

Med Aftalen om vinterhjælp er der

taget et godt skridt i den rigtige

retning, men det må fortsat nøje

vurderes, om der er behov for

yderligere målrettede tiltag til sær-

lige grupper med presset økonomi.

BL fremhæver, at for at hjælpen

kan ydes hurtigst muligt, bør det

overvejes, om lempelsen af den al-

mindelige elafgift kan fremrykkes i

forhold til at træde i kraft 1. januar

2023.

En fremrykning af nedsættelsen af

elafgiften til 0,8 øre pr. kWh vil

kræve yderligere finansiering.

En ikrafttræden før den 1. januar

2023 vurderes desuden at skabe

uforholdsmæssige udfordringer for

de virksomheder, der afregner

moms kvartalsvist (elafgift afreg-

nes månedsvist), idet godtgørelse

af betalt elafgift ned til minimums-

afgiften derved vil skulle opgøres

og angives imellem to momsafreg-

ningstidspunkter.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har afgivet samlet

høringssvar til forslag til lov om

likviditetslån til indefrysning af hø-

jere energiregninger for hushold-

ninger, virksomheder mv., forslag

til lov om en indefrysningsordning

for stigende energiregninger med

tilhørende statslige lån (indefrys-

ningsordning) og forslag til lov om

Side 5 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ændring af lov om afgift af elektri-

citet, pensionsbeskatningsloven og

selskabsskatteloven. Dansk Er-

hverv har forståelse for den ha-

stende karakter af lovforslagene,

men har i den forbindelse haft kort

tid til at forberede høringssvar og

konsultere medlemmer.

Dansk Erhverv er henset til de

høje energipriser, der presser

mange danske virksomheder, posi-

tiv overfor de tiltag, der kan hjælpe

virksomhederne med at over-

komme likviditetsproblemer.

Dansk Erhverv fremhæver, at

mange virksomheder dog fortsat

vil være ekstremt presserede på

grund af de høje energipriser, og at

det derfor ikke kan udelukkes, at

der er behov for yderligere tiltag,

bl.a. set i lyset af tiltag i Danmarks

nabolande.

Dansk Erhverv bakker op om den

midlertidige lempelse af elafgiften.

Dansk Erhverv bemærker, at ikke-

momspligtige virksomheder i dag

er stillet ringere end momspligtige

virksomheder, som kan refunderet

elafgiften ned til EU's minimums-

sats, hvilket ikke er tilfældet for

ikke-momspligtige virksomheder.

Lempelsen af den almindelige elaf-

gift er dermed en markant og

mærkbar håndsrækning til ikke-

momspligtige virksomheder som

f.eks. Den Blå Planet og andre kul-

tur- og oplevelsesvirksomheder.

Dansk Erhverv opfordrer til en

Den danske elafgift sondrer

grundlæggende mellem momsregi-

strerede virksomheder, der har ad-

gang til lavere satser, og ikke-

momsregistrerede virksomheder

(fx lønsumspligtige virksomheder

og kulturelle aktiviteter), der ikke

har adgang til lavere satser. Ikke-

momsregistrerede virksomheder

betaler almindelig elafgift for hele

deres elforbrug. Den almindelige

elafgift lempes med lovforslaget

ned til EU's minimumsafgift.

Side 6 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

permanent ligestilling af danske

virksomheder, så alle virksomhe-

der betaler EU's minimumsafgift.

Momskriteriet er historisk betinget

og blev indført som en praktisk

metode til at gennemføre lavere

satser for erhverv, da elafgiften

blev indført i 1977. Denne syste-

matik gælder for elafgiften, men

også for energiafgifterne på fossile

brændsler. En udvidelse af de ned-

satte satser af elafgiften til også at

omfatte kulturelle aktiviteter og

lønsumspligtige virksomheder, vil

derfor bryde med et grundlæg-

gende princip bag den nuværende

systematik. Skal systematikken op-

retholdes, vil afgiften på fossile

brændsler til proces derfor ligele-

des skulle reduceres for kulturelle

aktiviteter og lønsumspligtige virk-

somheder.

En udvidelse af den lempede elaf-

gift til at omfatte ikke-momsplig-

tige virksomheder vil endvidere in-

debære et behov for et nyt admini-

strationssystem, da lempelsen i dag

netop sker igennem refusioner ba-

seret på momssystemet.

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme anerkender ge-

nerelt formålet med at sænke for-

brugernes energipriser, som er

sammenfaldne med Dansk Fjern-

varmes egne målsætninger på

fjernvarmeområdet.

Dansk Fjernvarme bemærker dog,

at de tiltag, der indføres med hen-

blik på at sænke forbrugernes

energipriser, ikke risikerer at bi-

drage til en udhuling af grundlaget

for udrulningen af fjernvarme, og

som både er samfundsøkonomisk

Med lovforslaget lempes afgiften

på elektricitet anvendt til alminde-

ligt forbrug. Afgiften på elvarme

følger allerede de minimumssatser,

der følger af EU's energibeskat-

ningsdirektiv, og disse satser lem-

pes derfor ikke yderligere.

Side 7 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hensigtsmæssig og bliver efter-

spurgt af forbrugerne. Det er der-

for væsentligt for Dansk Fjern-

varme, at der med lovforslaget

ikke lægges op til en yderligere re-

duktion af det afgiftsniveau, som

pålægges forbrugere, som har el-

varme (varmepumpe mv.) som pri-

mær varmekilde.

Dansk Fjernvarme bemærker, at

det er væsentligt, at grænsen på

4.000 kWh til elopvarmede boliger

fastholdes, for ikke at stimulere ef-

terspørgslen på el yderligere, hvil-

ket vil presse elnettet unødigt, bi-

drage til import af el eller fastholde

el produceret på russisk gas.

Der er med lovforslaget ikke fore-

taget ændringer i grænsen for,

hvornår husholdninger mv. kan

anvende den reducerede afgiftssats

for elvarme.

Dansk Fjernvarme lægger samtidig

til grund, at Skatteministeriet har

evalueret en eventuel investering i

en luft-til-luft-varmepumpe til sup-

plerende opvarmning ikke i praksis

kommer til at stå i vejen for, at de

pågældende forbrugere på et se-

nere tidspunkt vil være villige til at

koble sig til fjernvarmenettet.

Med Klimaaftale for grøn strøm

og varme af 25. juni 2022, blev der

iværksat en række initiativer, der

skulle understøtte udrulningen af

fjernvarme. Aftalepartierne bag

Aftale om vinterhjælp af 23. sep-

tember 2022 er enige om, at det er

nødvendigt at fremrykke og styrke

udrulningen af fjernvarme yderli-

gere. Derfor indebærer aftalen en

forøgelse af puljen til udrulning af

fjernvarme.

Dansk Industri

DI bemærker, at forslaget sammen

med tidligere aftale justeringer af

elafgiften, vil indebære, at den al-

mindelige elafgift pr. 1. juli 2023

vil stige fra 0,8 øre pr. kWh til 69,7

øre pr. kWh, herefter til 71,0 øre

pr kWh pr. 1. januar 2024, for her-

efter at falde til 64,8 øre pr. kWh

pr. 1. januar 2025. DI finder det

De ændringer, der foreslås gen-

nemført med lovforslaget, udgør

en yderligere lempelse i forhold til

det, der blev aftalt i forbindelse

med Energiaftalen af den 18. juni

2018, Aftale om ny reformpakke

for dansk økonomi af 21. januar

2022 og Aftale om kompensation

af borgere for stigende energipriser

Side 8 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uhensigtsmæssigt og opfordrer til,

at finde den nødvendige finansie-

ring til at fremrykke den aftalte

2025-lempelse med 1,5 år, så elaf-

giften fra og med den 1. juli 2023

udgør 64,7 øre pr. kWh.

af 24. juni 2022. En fremrykning

af nedsættelserne vil øge finansie-

ringsbehovet.

DI opfordrer til, at ikke-moms-

pligtige virksomheder omfattes af

EU's minimumssats for virksom-

heder (0,4 øre pr. kWh) i stedet for

den almindelige elafgift. DI frem-

hæver, at det giver store udfordrin-

ger for bl.a. kulturelle institutioner

(f.eks. Den Blå Planet) og at det

synes uforståeligt, hvorfor disse

virksomheder ikke har krav på at

være omfattet af den lavere afgift,

ligesom f.eks. liberale erhverv, der

fra 1. januar 2023 omfattes heraf.

Der henvises til kommentar til be-

mærkninger fra Dansk erhverv.

DI opfordrer regeringen til at

igangsætte et analysearbejde for at

belyse perspektiverne i at bruge

merprovenuet fra skattepligten på

udbytter til fremmede stater til

som anbefalet af Produktivitets-

kommissionen at afskaffe udbytte-

kildebeskatningen af (danske og

udenlandske) institutionelle porte-

føljeinvestorer.

Nærværende lovforslag omhandler

en udvidelse af reglerne om be-

grænset skattepligt af udbytter,

som tillige vil have den virkning, at

der vil blive en mere ensartet be-

handling af (danske og udenland-

ske) juridiske enheder.

Det er opfattelsen, at der ikke er

grundlag for at afskaffe udbyttekil-

deskatten for institutionelle inve-

storer, og dermed at det er opfat-

telsen, at der ikke er grundlag for

at igangsætte en analyse af pro-

blemstillingen.

Ejendom Danmark

EjendomDanmark oplever en ge-

nerel og stærkt problematisk ten-

dens til brug af hastelovgivning og

skal i almindelighed advare

Side 9 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herimod, da det besværliggør en

reel kvalitetssikring af lovforslaget.

EjendomDanmark vurderer, at det

næppe ville have gjort nogen for-

skel for opnåelsen af det med lov-

forslagets ønskede politiske mål,

hvis man havde udskudt vedtagel-

sen af forslaget med en uge og på

den måde sikret en grundigere for-

beredelsesproces.

Der henvises til kommentar til be-

mærkninger fra Akademikerne.

Foreningen rejsearbej-

dere.dk

Foreningen rejsearbejdere.dk har

ikke bemærkninger til lovforslaget,

men bemærker, at høringsperioden

er alt for kort til et så omfattende

lovforslag.

Der henvises til kommentar be-

mærkninger fra Akademikerne.

Foreningen rejsearbejdere.dk vil

følge lovforslagets videre behand-

ling i Folketinget og eventuelt

sende bemærkninger.

Forsikring & Pension

F&P finder, at forhøjelsen af al-

dersopsparingens lave indbeta-

lingsloft og udvidelsen af perioden

med det høje loft fra fem til syv år

før folkepensionsalderen, er vig-

tige og gode forbedringer af mulig-

hederne for at spare op til pension,

og vil gavne rigtig mange pensi-

onsopsparere.

F&P bemærker dog, at en hurtig

udrulning af aldersopsparingen

kræver, at udestående knaster med

modregning i offentlige ydelser

hurtigst muligt løses. F&P noterer

sig, at tidsplanen fra Aftalen om

Regeringen vil gå i dialog med

pensionsbranchen og Udbetaling

Danmark, når arbejdsgrundlaget

for denne dialog er færdiggjort.

Side 10 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

etablering af grøn fond fastholdes,

dvs. at modregningen på indbeta-

lingstidspunktet er fjernet 1. januar

2024. F&P ønsker dialog med

myndighederne om denne vigtige

forudsætning for udrulning af al-

dersopsparing.

Der vil være forskelle mellem pen-

sionsselskaberne på, hvor langt de

er med at brede aldersopsparing

ud til deres kunder, og det er ikke

alle selskaber, der vil være klar 1.

januar 2023, men branchen vil

som altid gøre, hvad den kan. Det

er selvfølgelig også en beslutning,

som er op til de enkelte selskaber

og deres medlemmer.

Det vil ikke være nødvendigt for

de enkelte pensionsinstitutter at

være klar til at modtage forøgede

indbetalinger den 1. januar 2023.

Indbetalinger til aldersopsparing

med virkning for 2023 kan således

foretages på et hvilket som helst

tidspunkt i 2023.

F&P finder det vigtigt, at der sik-

res en god balance mellem fra-

dragsbaserede pensionsordninger

og aldersopsparing. Fradragsbase-

rede pensionsordninger er det helt

centrale element i det danske pen-

sionssystem, og derfor bør parti-

erne, som et naturligt næste skridt,

tage fat på Kommissionen for ned-

slidning og tilbagetræknings anbe-

falinger om at hæve skattefradra-

gene for fradragsbaserede ordnin-

ger.

Både forhøjelsen af det lave alders-

opsparingsloft og udvidelsen af

perioden for det høje loft er en del

af anbefalingerne fra Kommission

for nedslidning og tilbagetrækning.

Det samme gælder tiltaget om at

justere reglerne for beregning af

indkomstafhængige offentlige

ydelser, jf. Aftalen om en grøn

fond. Regeringen er opmærksom

på de andre forslag fra Kommissi-

onen for nedslidning og tilbage-

trækning, herunder forslaget om at

forhøje værdien af det ekstra pen-

sionsfradrag.

F&P er i øvrigt bekymret over den

ultrakorte høringsproces.

Der henvises til kommentar til be-

mærkninger fra Akademikerne.

Sikkerhedsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Side 11 af 12

L 214 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 12 af 12