Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 214:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om en børne- og ungeydelse, pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i første halvår 2023, forhøjelse af børne- og ungeydelsen i 2023, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutioner).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 28.09.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, jeg gerne vil sige velkommen til, er Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Troels Ravn.

Tak for ordet. Rigtig mange danskere er presset af de stigende priser og den høje inflation, og i sidste uge blev et bredt flertal i Folketinget derfor enige om en aftale om vinterhjælp. Jeg er rigtig glad for, at der netop blev en bred opbakning til aftalen. Den sikrer en vigtig håndsrækning til danskerne, som skal være med til at afbøde konsekvenserne af den høje inflation. Derfor er det også vigtigt, at vi hastebehandler det her lovforslag, så hjælpen hurtigt kan komme ud at virke. Konkret foreslås der med lovforslaget fire tiltag.

For det første foreslås en midlertidig lempelse af den almindelige elafgift fra 69,7 øre pr. kilowatt-time til 0,8 øre pr. kilowatt-time i de første 6 måneder af 2023. Dermed er afgiften sat til EU's minimumsgrænse. Det er med til at sikre, at det fortsat er attraktivt at vælge el som en del af den grønne omstilling trods den nuværende prisudvikling. Samtidig kommer det helt almindelige danskere med almindelige indtægter til gode.

For det andet foreslås en midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen på 660 kr. pr. barn i 2023. Det er også en vigtig håndsrækning til de mange børnefamilier, der er ramt af konsekvenserne af de stigende priser.

For det tredje foreslås det at øge grænsen for, hvor meget personer med mere end 5 år til folkepensionsalderen årligt kan indbetale på en aldersopsparingsordning.

For det fjerde foreslås det endelig, at der indføres en skattepligt på udbytter til udenlandske stater. Det kommer til at svare til den beskatning, som Danmark typisk pålægger udenlandske personer og selskaber, som modtager udbytte fra danske aktier. Det vurderes at indbringe ca. 350 mio. kr. om året.

Lovforslaget er dermed med til på en ansvarlig måde at give en rimelig hjælp til de mange familier og danskere, der er presset som følge af de stigende priser. Det er vigtigt for mig at sige, at de forskellige tiltag ikke løser alle problemer, men at de kan give mennesker mere tryghed hen over vinteren. Det bakker Socialdemokratiet naturligvis op om, og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør Radikale Venstre også. Tak.

Tak til hr. Troels Ravn for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til Venstres ordfører, værsgo til fru Louise Schack Elholm.

Tak for ordet. Jeg hører fra rigtig mange danskere, at de føler sig presset økonomisk af de voldsomt stigende priser. De er bekymret for, hvordan deres økonomi skal komme til at hænge sammen, og hvordan de skal komme igennem vinteren. Og samtidig skal vi jo på den anden side også passe på, at vi ikke skubber for meget til inflationen. Derfor er det vigtigt, at vi har en balance i vores politik.

I Venstre ønsker vi på den ene side at hjælpe danskerne med at få enderne til at mødes og komme igennem vinteren, holde hånden over danskerne; på den anden side ønsker vi ikke at gøre danskerne en bjørnetjeneste ved at gøre noget, der ser ud til at være en fordel, men som i virkeligheden bliver en ulempe. Det er derfor, at den økonomiske ansvarlighed er vigtig, og jeg synes, at vi har opnået den balance med den her aftale.

Jeg ved godt, at vi ikke fjerner danskernes problemer med den her løsning, men vi kan desværre ikke fjerne problemerne, for problemerne skyldes et for lille udbud af energi. Og når der er et meget mindre udbud end efterspørgslen, følger det af markedskræfterne, at priserne stiger. Og vi kan ikke regulere os til et udbud fra den ene dag til den anden, men vi kan forsøge at hjælpe danskerne, så de kommer lettere igennem krisen og kan komme igennem vinteren. Det er i hvert fald noget af det, som vi i Venstre ønsker at gøre, og derfor er vi positive over for den her aftale og det her lovforslag.

Helt konkret består lovforslaget af fire elementer. Det første er en sænkelse af elafgiften til EU's minimumssats; det andet er en forhøjet børnecheck i januar måned; det tredje er en fremrykning af bedre muligheder for aldersopsparing; og det fjerde er en fjernelse af undtagelsen for udenlandske staters fondes skattefrihed i forhold til udbytteskat.

Den første del, som omhandler sænkelse af elafgiften til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kilowatt-time gennem første halvår af 2023, er der nok ikke nogen som kan være i tvivl om har været rigtig vigtig for os i Venstre, fordi vi mener det er en måde, hvorpå vi kan hjælpe rigtig mange danskere på en relativt enkel måde. Det er rigtig svært at få det til at hænge sammen, og det her kan være noget af det, der gør, at danskerne lettere kommer igennem vinteren. Og så ved vi, at det er et redskab, som det er relativt let at bruge, fordi vi let kan ændre på afgifter, der omfatter alle danskere. Derfor håber vi, at det kan være en gavnlig hjælp.

Den anden del af forslaget er en forhøjelse med 660 kr. pr. barn af den børnecheck, som forældre skal modtage her i januar måned, fordelt på forældrene. Det vil jo hjælpe børnefamilierne, og det synes vi selvfølgelig er rigtig sympatisk, fordi alle har brug for en hjælpende hånd i den her situation.

Den tredje del omfatter en fremrykning af bedre muligheder for indbetaling til aldersopsparing. Det er jo aftalt, at vi skal lave en mulighed for forhøjelse af indbetalinger til aldersopsparing for dem med mere end 5 år til pensionsalderen. Det aftalte vi i forbindelse med den grønne skattereform i aftalen omkring en grøn fond. Her fremrykker vi det fra at skulle gælde fra den 1. januar 2024 til at skulle gælde fra den 1. januar 2023.

Det er i den her sammenhæng et finansieringselement, for når du sparer op til aldersopsparing, er det af beskattede midler, hvorimod hvis du indbetaler til andre former for pensionsopsparing, er det af ubeskattede midler, hvor du udskyder skattebetalingen. Så her er det et finansieringselement, men det er et frivilligt element, fordi man selv kan vælge, om man ønsker at betale ind til aldersopsparing, og der er nogle fordele ved at betale ind til aldersopsparing. Når man får den udbetalt, bliver man ikke modregnet på samme måde, og det synes vi er rigtig positivt.

Det fjerde element omhandler, at der har været en særstatus for udenlandske staters fonde og institutioner. Nu sikrer vi en ligebehandling i forhold til udenlandske private aktører, og det synes vi er fint i Venstre.

Så det er alt i alt et rigtig fint lovforslag, som vi i Venstre støtter.

Tak for ordførertalen. Den var meget teknisk og også meget forklarende. Der er lige en kort bemærkning. Værsgo, fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil også gerne kvittere for, at Venstre er med i det. Der er flere elementer, som vi mener vi skal have meget mere af, f.eks. det her med, at de rige fonde, særlig oliefonde, som før ikke betalte skat, nu bidrager, og de penge er gået direkte til, at vi kan hjælpe de ramte børnefamilier og sikre en stærkere grøn omstilling. Og derfor vil jeg også gerne kvittere for, at Venstre i fredags gav mandat til regeringen i forhold til de forhandlinger, der skal ske på fredag i EU.

I forlængelse af de ord, der kom fra ordføreren, vil jeg gerne spørge, netop for at vi skærer det til på den rigtige måde: Hvordan mener Venstre så at de frigivne midler skal tilbageføres til befolkningen? Altså, vil man målrette det? Vil man gøre det bredt, eller hvordan mener Venstre man skal gøre det?

Ordføreren.

Vi tager én ting ad gangen, og nu tager vi lige den her hjælpepakke, og så tror jeg, vi skal se, hvordan tingene virker, før vi lægger os fast på, præcis hvilke yderligere skridt der kunne være relevante, men vi er åbne over for at se på, hvad der ellers er brug for i den danske økonomi. For vi er opmærksomme på, at rigtig mange danskere er hårdt ramt og også mange selvstændige og virksomheder er hårdt ramt.

Vi er åbne over for at se på de forskellige muligheder, men vi har ikke lagt os fast på nuværende tidspunkt.

Victoria Velasquez.

Tak for den ærlige tilgang til, hvordan processen er, for jeg tror, at mange jo er bekymret for, at hjælpen først kommer til januar, og flere har fået besked i indbakken om, at de afgiftslettelser, der vil komme, allerede kommer til at blive spist af andre udgifter, der kommer til at stige, og det er jo også allerede nu, folk oplever, at priserne stiger. Så jeg glæder mig til at høre, hvad Venstre kommer til at foreslå, og håber jo selvfølgelig, at man vil følge økonomernes anbefaling om at gøre det målrettet, så vi hjælper dem, som har allermest brug for det.

Ordføreren, værsgo.

Tak. Nu nævner ordføreren det her med elafgiften; Venstres forslag var jo at gøre det i vintermånederne – fra den 1. oktober til den 1. marts. Det er jo ikke det, som vi har fundet flertal for i aftalen, men vi er åbne over for at se på, hvad der ellers kan være af muligheder.

Jeg bemærker faktisk, at i høringssvarene skriver Boligselskabernes Landsforening, at de ønsker en fremrykning af sænkelsen af elafgiften, fordi der er rigtig mange, der er hårdt ramt, og jeg kan jo også høre på fru Victoria Velasquez, at det er en bekymring, som Enhedslisten har, og den hilser jeg velkommen. Det er også noget af det, vi tager bestik af.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så har jeg den store glæde at byde velkommen til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Det her er det tredje lovforslag i rækken, der kredser om det samme emne, nemlig den vinterpakke, som vi er en bred vifte af partier der har lavet her for nylig. Det her forslag handler jo om nedsættelse af den almindelige elafgift, forhøjelse af børne- og ungeydelsen, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft, udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft og indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater og deres institutioner, som det hedder. Jeg vil faktisk ikke gå mere ind i den del af det, for det synes jeg at min kollega fra Venstre også gjorde så fremragende, så det tekniske i det er ligesom blevet beskrevet godt.

I forhold til det politiske, som jeg også sagde noget om, da jeg var på talerstolen ved det forrige lovforslag, handler det grundlæggende set om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe hinanden som borgere og virksomheder igennem den krise, som der jo er lige nu, og som er forårsaget af inflation og meget voldsomme prisstigninger. Vi havde fra SF's side gerne ønsket, at vi var gået længere i den her aftale, altså at vi havde givet en økonomisk håndsrækning til nogle af dem, der bliver rigtig hårdt ramt lige nu. Det er både folk med meget lave indkomster, som ikke har den økonomiske buffer til at stå imod med, når mælk, æg og smør bliver så meget dyrere, og som kan mærke prisstigningerne ved at tænde for radiatoren, men det er jo også folk med egentlig meget almindelige indkomster, som bliver voldsomt ramt, hvis de f.eks. fyrer med gas eller træpiller, og oven i det kommer der også rentestigninger for dem, der har variable huslån. Så det er rigtig trange tider for mange, og vi havde gerne set en økonomisk håndsrækning til nogle af dem, der bliver rigtig hårdt ramt.

Vi synes, regeringens forslag om en indefrysning var en god idé, men det er ikke nok til alle. Vi var egentlig også indstillede på at følge det forslag, som Venstre havde omkring en sænkelse af elafgiften, men som jeg sagde før, skal vi også være ærlige om omfanget af det. Hvis din økonomi kollapser, er de 330 kr. om måneden jo ikke det, der redder din samlede økonomi, men det er selvfølgelig en hjælpende hånd i den situation, mange står i.

Fra SF's side synes vi slet ikke, vi er færdige. Vi har brug for at hjælpe dem, som simpelt hen har fået slået bunden ud af deres økonomi. Problemet her – og det synes jeg egentlig jeg hører både fra højre og venstre side af salen – er jo ikke mangel på penge til de ting, vi gerne vil. Det er mere, hvordan vi kan gøre det uden at puste til den inflation, for sker det, er vi jo lige vidt. Så er der også ideologiske forskelle, som vi hører det her fra talerstolen, i forhold til hvordan vi som forskellige partier vil hjælpe, og så der er nogle, der synes, at man slet ikke skal gøre noget.

En af de ting, jeg også gerne lige vil komme ind på her fra talerstolen, er jo den overnormale profit, som vi ser hos nogle virksomheder i den her tid, altså nogle, der både tjener på inflationen, og som faktisk også selvstændigt øger inflationen, og som tjener penge på ryggen af de prisstigninger, som virksomheder og forbrugere er udsat for i den her tid. Det var jo også det, som Ursula von der Leyen var inde på, da hun som europakommissionsformand for nylig sagde, at man bør beskatte den overnormale profit, som nogle tjener i øjeblikket. Præsident Biden i USA har været inde på det samme, og vi hører det fra IMF og fra OECD – det er ikke et eller andet synspunkt, som vi socialister alene står for – det er et meget, meget bredt anerkendt princip, for det er jo selvfølgelig udtryk for en markedsfejl, når nogle har en position, hvor de kan tjene så voldsomt mange flere penge end i en normal situation, og det bør man selvfølgelig beskatte. I SF mener vi jo, at det skal være et bredt gældende princip, men vi har specifikt også sagt, at vi selvfølgelig synes, at det bør gøre sig gældende for shippingområdet eller for rederibranchen mere præcist, fordi vi jo dér ser så voldsomme prisstigninger lige nu, som så bliver ført over på virksomheder, der sender regningen videre til forbrugerne. Det er der ikke mange partier der bakker op om for nuværende. Det håber vi kommer til at ændre sig. Tak.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Ofte hører man mange sige i den her debat, at inflationen kom udefra, og at der ikke var noget, vi kunne gøre ved, at inflationen stiger, som den gør. Først vil jeg godt høre, om ordføreren anerkender, at meget af den inflation, der er kommet, er en inflation, der er kommet udefra.

Når man derudover kigger rundt på, hvad der er sket andre steder i verden – Sverige har givet store skattelettelser, England har sat loft over elregninger og kommer med en skattereform, som smider, jeg tror, det er over 300 mia. kr. ud i samfundet ekstra – så er det ting, som også ville skubbe til inflationen, ville man sige. Har SF fået regnet på de der tiltag og sagt: Jamen nu siger vi, det ikke må skubbe til inflationen?

Men hvis man nu er ude i meget, meget små decimaler ligesom de tiltag, som man rent faktisk laver her i Folketinget, og som skubber til inflationen, samtidig med at det giver akut hjælp til nogle mennesker, ville SF så være villig til at rykke på de præmisser, sådan at man godt kan have noget, der er inflationsskabende, så længe det er lidt og det er kortvarigt, kontra den hjælp, der vil kunne gavne enkelte mennesker?

Ordføreren.

Det lyder jo næsten, som om hr. Lars Boje Mathiesen og jeg er enige lige nu, så jeg tænker, at der kommer et interessant opfølgende spørgsmål herefter.

Fra SF's side vil vi selvfølgelig gerne hjælpe. Vi synes, der skal være en balance i det. For specielt dem, der har mindst, bliver jo ikke hjulpet, hvis inflationen stiger yderligere. Den aftale, der netop er indgået omkring vinterhjælp her, er nogenlunde neutral i sin inflationspåvirkning, og det er jo rigtig vigtigt.

Så ved jeg også, at der er forskellige skoler, der vurderer, om den politik, der bliver ført rundtomkring i verden, puster til inflationen eller ej. Nobelprismodtageren Joseph Stiglitz mener jo, at det ikke vil puste til inflationen, hvis man skubber flere penge ud i samfundet, og han mener også, at nogle af de rentestigninger, vi ser fra The Federal Reserve i USA lige nu og også fra ECB, faktisk er kontraproduktive. Men det er jo ét synspunkt. Jeg ved, at Finansministeriet har et andet synspunkt. For os i SF er det vigtigt, at der bliver regnet på de ting, vi aftaler, og at man vurderer, om det har en inflationspåvirkning eller ej, for ellers er det jo ikke nogen reel hjælp.

Spørgeren.

Der er såmænd ingen bagtanke med spørgsmålet, for jeg anerkender fuldt ud, at der er forskellige skoler på det her område.

Det, jeg tror, jeg godt kunne tænke mig at kredse ind, er inflationseffekten, altså ikke om det har en inflationseffekt eller ej, men hvad den effekt er mere specifikt. For det er jo en prioriteringssag. Det er et spørgsmål om, om man mener, at den inflationspåvirkning er så lille kontra de fordele, som man får derude.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge: Har SF fået svar? Har man stillet nogen spørgsmål? Har man fået nogen svar på, hvor meget inflationen reelt set rykker, hvis man nu sænker nogle afgifter? Altså, er vi ude i meget, meget små decimaler kontra den her store påvirkning? Vi må jo anerkende, at når inflationen kommer udefra, sker den store sænkning af inflationen sandsynligvis også grundet et øget udbud på energi, som også i høj grad er kommet udefra.

Ordføreren.

Hr. Lars Boje Mathiesen har jo ret på den måde, at den inflation, vi ser lige nu, ikke er efterspørgselsdrevet. Den er udbudsdrevet. Og det er jo en helt anden situation, hvis man står i en udbudsdrevet inflation, for så skal man passe på nogle andre ting. Derfor er det i høj grad udefrakommende faktorer, der gør sig gældende lige nu: Ukraine, corona, flaskehalse, lukkede havne i Kina osv., hvor vi jo ikke kan gøre fra eller til herhjemmefra.

Men det er klart, at hvis vi gør os umage, kan vi godt puste til inflationen herhjemme, og det synes jeg ikke vi skal. Men vi kan godt indføre tiltag, som vi som partier synes er rigtige, hvis det kun skubber en lille smule til inflationen. Det synes jeg. Men balancen skal være der, for vi hjælper jo reelt ikke folk, hvis vi gør noget, der øger inflationen.

Men vi kan have forskellige politiske syn på, om det, vi gør, giver mening eller ej. I SF har vi jo et fokus på, at vi skal gøre noget, der både går i den rigtige retning i forhold til den grønne omstilling og samtidig også er socialt ansvarligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen. Og velkommen til Victoria Velasquez fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Noget, vi skal gøre mere af, er at omfordele fra de rigeste til resten af befolkningen, og med den her aftale omfordeler vi fra bl.a. de rige oliefonde og sender penge direkte til de børnefamilier, der er hårdt ramt, og til den grønne omstilling, der kan få os væk fra de fossile brændstoffer. Det vil betyde en bedre og en mere fair beskatning af udbytter – og det er hjerteblod for os i Enhedslisten. Og jeg vil gerne her bruge anledningen til at sende en kærlig tanke til vores medlem hr. Rune Lund. Det var ikke sket uden Enhedslistens vedholdende arbejde.

Det er en kæmpesejr, at vi nu har aftalt, at internationale fonde skal betale skat af udbytter. Når vi skal give finansiering til husholdningerne i krisetider og til den grønne omstilling og velfærdssamfundet, skal regningen sendes til dem, der har mest. Og der er nogle, der har meget. Det er bl.a. de kæmpe internationale fonde. Det er fuldstændig vanvittigt, at de ikke har betalt skat tidligere, mens almindelige mennesker har betalt til fællesskabet.

Vi ser også frem til, at vi i efteråret skal lave en ny model for udbytteskat, og der er det vigtigt for os, at skatteprocenten bliver på 27 pct. som for alle andre og 15 pct. som i dag, hvis der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst. For det kan ikke være rigtigt, at almindelige mennesker igen og igen skal betale mere i skat end disse rige fonde eller milliardvirksomheder, som skummer fløden.

Prøv lige at overveje: Mærsk ser lige nu ind i et overskud på 270 mia. kr. IMF har fremført, at de stigende fragtpriser i shippingindustrien direkte har medvirket til den globale inflation. Og det er simpelt hen ikke rimeligt, at store virksomheder kan tjene gigantiske profitter, mens andre må fryse – slukke for varme, lys og strøm i hjemmet – for at kunne komme igennem vinteren.

Så i Enhedslisten ser vi frem til, at regeringen indkalder til yderligere forhandlinger om hjælp, der batter noget, for forslagene her i dag er åbenlyst ikke nok.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og dermed vil jeg høre, om nogen ønsker at tale på vegne af hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Det ser ikke ud til at være tilfældet, i hvert fald ikke blandt nogen af hans egne partikammerater. Så går vi over til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. De tre lovforslag, vi behandler i dag, omhandler i stor grad det samme. Det er jo den samme aftale, der bliver udmøntet, så derfor vil meget af det, vi siger her fra talerstolen, også meget naturligt være lidt en gentagelse af det, der allerede er blevet sagt, og det vil det også være i mit tilfælde, fordi baggrunden jo er den samme: de stigende energipriser og den stigende inflation. Priser på alverdens ting derude, lige fra opvarmning af mad og til alle mulige ting, stiger, og det gør det rigtig svært for danskerne at få enderne til at nå sammen og deres økonomi til at balancere. Det synes jeg da er vigtigt at vi politisk tager bestik af – ikke for at vi kan sende et signal til danskerne om, at vi kan fjerne de stigende priser, men vi kan måske tage nogle tiltag, der kan gøre det nemmere at komme igennem krisen, f.eks. tage toppen af elregningen, som vi gør med det her, og det synes vi da er positivt.

Derfor har målet for Danmarksdemokraterne i de her forhandlinger også været, at det ikke kun skulle være en låneordning, men at det skulle være en reel håndsrækning til de mange danskere, så det skulle være lettere at betale sine regninger og komme igennem krisen. Derfor er vi ekstra glade for lige netop de elementer, der er i det her lovforslag, som jo handler om, at vi får banket elafgiften i bund. Den sænkes med 68,9 øre pr. kilowatt-time i 6 måneder i 2023. Vi havde gerne set, at det var tidligere, det var trådt i kraft, så man havde fået de her kolde måneder hen over vinteren med.

Jeg tror også, vi er nødt til at tage bestik af og ærligt sige til hinanden herinde, at det indtil videre kun er 6 måneder, og at det godt kunne tænkes, at krisen kommer til at vare længere tid. Så mon ikke vi kommer til at forholde os til, at det kan blive en periode, der kommer til at vare længere end det? Men det er trods alt positivt, at den er kommet ned i de første 6 måneder, og så må vi se på det igen senere, hvis det bliver nødvendigt.

Der er også et par andre elementer i forslaget, bl.a. en forhøjelse af børne- og ungeydelsen, som er et rigtig vigtigt element. Så er der et par finansieringselementer, bl.a. at fremrykke hævelsen af loftet på aldersopsparingen, som giver nogle penge.

Så er der det fjerde forslag, jeg også skal nævne, om, at der indføres skattepligt på udbytter til udenlandske statsligt ejede selskaber – en sats på 22 pct., som godt nok reelt vil ende med at blive 15 pct., fordi vi jo har dobbeltbeskatningsoverenskomster med de fleste lande, men det er sådan set en ganske fornuftig finansiering.

Jeg kan huske tilbage til, dengang vi havde udbytteskatteskandalen. Der tror jeg faktisk også, at man fandt ud af, at man ved en fejl bare havde udbetalt en ret stor sum til nogle udenlandske selskaber, som man troede var statslige selskaber. Nu får vi så lukket det, og jeg synes egentlig, det giver god mening, at vi får fjernet det, som jeg tror man mere kan kalde en fejladministration, der har været igennem årene. Jeg tror i øvrigt, det var Enhedslistens ordfører Rune Lund, der kæmpede for det her i rigtig mange år. Han gravede ned i det og fandt så ud af, at staten faktisk havde administreret forkert, og at de troede, at reglerne var noget andet, end de burde være.

Afslutningsvis kan jeg sige, at jeg faktisk synes, det er positivt, at vi med det her giver en reel håndsrækning til rigtig mange danskere derude. Alle bruger el, og de vil også få gavn af en lavere elafgift, men vi er også i Danmarksdemokraterne klar over, at det jo ikke er det, der løser alt. Ligesom mange andre partier har stået og sagt her fra talerstolen, er vi sådan set også villige til at gå tilbage til forhandlingslokalet og se på, om man kan finde andre ting, der kan hjælpe danskerne igennem det.

Jeg vil da også bare som en sidebemærkning nævne, at det egentlig også er lidt spøjst, at vi så ikke gjorde det, da vi sad sammen. I stedet for at vi alle sammen skal komme herned i Folketingssalen og sige, at vi vil mere, hvorfor gjorde vi det så ikke bare, da vi sad sammen i samme lokale? Det kan vi så gøre fremadrettet, men det ændrer jo ikke ved, at det trods alt er et skridt i den rigtige retning. Derfor er vi med i den her aftale og kommer til at stemme for det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Den her del af aftalen indeholder jo lidt flere elementer, og det positive er selvfølgelig, at elafgiften fjernes og kommer ned på EU's minimum. Vi synes selvfølgelig, at det kommer i gang alt for sent. Vi havde gerne set, at man havde besluttet, at det skulle være fra den 1. oktober, og så kunne man have lavet det med tilbagevirkende kraft. Vi havde også gerne set, at det havde været mere end 6 måneder, men nu er det, som det er. Så vi synes, det kommer lidt for sent, men vi glæder os dog over, at afgiften er blevet fjernet i en kortere periode.

Så må man også sige, at en stor del af udfordringerne i forhold til det, vi står over for nu, jo også er, at der er energimangel, og der burde man måske se på, om man i nogle af de decentrale værker, hvor man bl.a. bruger biomasse til at fyre med, eventuelt kunne fyre med kul. Så er der nok mange, der vil sige: Hold da op, står man og taler om at fyre med kul fra Folketingets talerstol? Det er jo ikke grønt. Jo, det er det sådan set, for det er jo kvotebelagt, så det vil sige, at hvis vi fyrer med kul i Danmark, vil der være andre steder, hvor man ikke kan fyre med kul, fordi vi har taget den del af kvoten. Men det ville jo gøre, at vi kunne være sikre på, at vores forsyningssikkerhed ville være stærkere, så det burde man bestemt kigge på, med henblik på hvordan vi kan sikre forsyningssikkerheden i den periode, som vi står i.

Nogle andre ting, som jeg synes mangler, særlig også, fordi hele aftalen jo først kommer til at virke i 2023, er, at der er en masse andre ting, der bliver implementeret i 2023. Eksempelvis bliver prisen på transport af strøm væsentlig dyrere fra den 1. januar. Rigtig mange danskere har jo fået en skrivelse fra deres elselskab i går eller i forgårs, hvor man skriver til dem, at de nu skal være opmærksomme på, at man, fordi vi i Danmark er i gang med den grønne omstilling og bliver mere og mere elektrificerede, har fået mulighed for at hæve tarifferne for levering af strøm, og det betyder faktisk, at transportafgiften mellem kl. 17 og 20 i alle ugens dage kommer op på 1,83 kr. Der skal vi bare lige huske, når vi står og glæder os over – det gør vi også i Dansk Folkeparti – at vi nu har sænket elafgiften med 61 øre, at prisen for at få strøm i stikkontakterne kommer op på 1,83 kr., så der er i hvert fald en hel del af den her sænkelse, som bliver ædt op.

En anden ting, som vi er lidt ærgerlige over ikke er med, er, at der ligger en politisk beslutning om, at der kommer en afgiftsforhøjelse på fossil procesenergi på 6 kr. pr. kilowatt, og det påvirker jo virksomhederne markant. Det er alene en dansk beslutning, og den burde man selvfølgelig have taget med og enten helt have afskaffet det eller udskudt det, for med hensyn til intentionerne om at sætte priserne op for få folk til at blive mere grønne – det kan man jo mene om hvad man vil – må jeg bare sige, at med de energipriser, vi har nu, tror jeg ikke, det er nødvendigt at lægge flere økonomiske åg over på de danske virksomheder. Så den aftale burde man i hvert fald genbesøge, og det havde været passende at gøre det i forbindelse med aftalen her.

Vi må sige, at vi glæder os over, at elafgiften sænkes. Vi ville gerne have, at lovforslaget eventuelt kunne blive delt, således at man kunne få lov at stemme for den del af det. For med hensyn til mange af de andre dele, der ligger i hele det her sammensurium – det er jo tre lovforslag, der er lagt sammen – sagde Nye Borgerlige det så fint heroppefra: Hvordan kommer elselskaberne til at arbejde med det her med, at de skal agere bank og sørge for, at folk får udskudt deres regninger osv.? Hvad er det for et bureaukrati, der kommer der? Er der sat penge nok af til, at forbrugerne ikke kommer til at se, at der kommer et administrationsgebyr på deres elregning på et senere tidspunkt? Der er sådan set mange spørgsmålet endnu.

Så alt i alt er vores holdning til den her aftale, at den er lille, den kommer først fra januar, og den adresserer ikke de udfordringer, som der er, og slet ikke, når man kigger på de udfordringer, som bliver lagt oven på i forhold til tidligere gennemførte aftaler i Folketinget. Langt det meste af den her aftale bliver jo ædt op i forbindelse med nye afgiftsstigninger og nye muligheder for at hæve priserne over for danskerne.

Jeg tror godt, der kan blive plads til en enkelt kort bemærkning, nemlig fra hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg er meget enig i det, der bliver sagt oppe fra talerstolen. Jeg bed lige mærke i, at ordføreren sagde, at Dansk Folkeparti gerne så, at elafgiften var blevet sænket i længere tid, end det er tilfældet. Jeg hører nogle gange lidt fra ordførerne om, at man ikke vil sænke den strukturelt for bestandigt, men nogle gange hører jeg noget andet fra ordførerens formand. Der er ikke noget trickspørgsmål i det, men det er bare for at få en klarificering af, om Dansk Folkeparti gerne vil have sat elafgiften ned til EU's minimum strukturelt, altså for bestandigt, eller om man kun vil have gjort det for en kortere periode, så den senere igen stiger for danskerne.

Ordføreren.

Det så vi gerne. Men jeg vil gerne sige, at de knap 7 mia. kr., som det vil koste at fjerne den helt, kan vi sagtens finansiere i en kort periode, og vi kan også finansiere det for 12 måneder. Det bliver lidt sværere, når man kommer længere ud i overslagsårene. Men hvis vi kan finde finansieringen, er det absolut et af de steder, vi gerne vil være med, for elafgiften rammer faktisk også rigtigt, når man kigger på Ginikoefficienten. For vi bruger alle sammen el, og man bruger ikke meget mere el, fordi man har en høj indkomst, og derfor er det også sådan socialt set et rigtig godt sted at give en skattelettelse. Så hvis vi kan finde finansieringen til det, er vi absolut med til at gøre det strukturelt og for evigt.

Spørgeren.

Jeg er glad for den klarificering. Heldigvis kan jeg betrygge ordføreren med, at det kun er 5,4 mia. kr., vi skal finde varigt strukturelt, for de 7 mia. kr. er jo lige nu og her, og så bliver det mindre. Så det er jeg glad for at høre – tak for det.

Ordføreren.

Det kvitterer jeg bare for.

Tak for det. Og så kan vi sige til hr. Lars Boje Mathiesen, at han er velkommen på talerstolen, og hr. Lars Boje Mathiesen er fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. 79 kr. til et pensionistpar var, hvad der kunne være i puljen. Til en børnefamilie er det omkring 260 kr. om måneden. Det er svaret til danskerne på de udfordringer, de står over for – det er, hvad de kan få mere i posen. Alt andet er retorik og sniksnak, og når man taler om et loft, er det reelt set en afdragsordning, og det kan i sig selv være fint nok, men regningen skal gøres mindre. Og hvad bliver den så gjort mindre med? Ja, for et pensionistpar er det 79 kr. om måneden. Det er så lidt, og det er så ringe en aftale, at det vil vi ganske enkelt ikke lægge navn til i Nye Borgerlige, og derfor er vi ikke med i aftalen. Vi mener, at i et land med verdens højeste eller næsthøjeste skatte- og afgiftstryk kunne politikerne godt spænde livremmen en anelse ind.

Vi har fremsat en lang række forslag i forhandlingerne, som kunne give skatte- og afgiftslettelser lige nu og her. En lang række af de her forslag bakker op om vores grundlæggende økonomiske politik, en politik, hvor en børnefamilie ville få et sted mellem 5.000 og 6.000 kr. mere i lommen hver måned. For at stille et spørgsmål: Hvorfor er det så vigtigt med de her skatte- og afgiftslettelser? Jamen det er det, fordi danskerne skal være langt bedre polstret til at stå imod de her fluktueringer, som sker i et frit marked, således at familierne ikke altid skal stå med hatten i hånden over for politikerne og kigge ind og bede om deres velvilje for at kunne få en hverdag til at hænge sammen.

Jeg synes, den her lovproces har været meget, meget kritisabel. Folketinget agerer, fordi de skal i valgkamp, og så er der ting, der skal afsluttes hurtigt. Det gør, at i den lovproces, som vi er i gang med, er der nogle af lovene, man ikke aner hvad konsekvensen bliver af for erhvervslivet, både økonomisk, men også administrativt. I forhold til nogle af lovgivningerne står det direkte i loven, at det afhænger af, om der kommer en statsstøttegodkendelse fra EU. Når man spørger ind til, hvad plan B så er, hvis den ikke kommer, får man at vide, at det har man ikke lige tænkt på; man formoder, den kommer. Det håber vi da så den gør. Men det er en forceret lovproces.

Vi så meget gerne, at det nuværende skatte- og afgiftstryk blev sænket, og at det blev sænket markant, således at borgerne fik mere frihed, mere selvbestemmelse, og således at de kunne stå imod at betale de regninger, der kommer i tilværelsen, også når de stiger og falder lidt en gang imellem. Tak.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor vil jeg gerne byde velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Vi i Liberal Alliance er meget store tilhængere af, at vi afskaffer elafgiften, ikke bare midlertidigt, men permanent. Det er vi, fordi elafgiften er en afgift på et forbrug, som vi faktisk gerne vil fremme. Man skal jo ikke bruge afgifter på forbrug, som man vil fremme. Man bruger afgifter på forbrug, som man gerne vil mindske. Så derfor ønsker vi at fjerne elafgiften, for det kan være med til, at folk hurtigere skifter over fra forbrug af fossile brændstoffer til et forbrug, som er baseret på elektricitet, hvilket fører til, at vi hurtigere kan komme igennem den grønne omstilling i Danmark og dermed kan fungere som et foregangsland for resten af verden i den grønne omstilling.

Det, man gør her, er desværre ikke en permanent fjernelse af elafgiften. Den fjerner man kun i et halvt år, hvilket vil sige, at der er nogle, der får en mindre regning et halvt år, men der er ikke i det noget ekstra incitament til at udskifte sit gasfyr eller andet fossilt brændstof ved varigt at forbruge elektricitet i stedet for, for det er kun ½ år, man får den her effekt af en lavere afgift. Man får den ikke permanent. Så det er det beklagelige ved den her midlertidighed.

Noget andet meget vigtigt, som jeg må sige, og som er årsag til, at vi er skeptiske over for det her lovforslag, er, at det læner sig op ad finansieringen i en finanslov for 2023, som ifølge Nationalbanken og adskillige tidligere overvismænd er en slap finanslov, som øger inflationen i Danmark. Det er jo Nationalbankens opgave at holde øje med inflation og at sørge for, at Danmark har en fast kurs over for euroen. Og Nationalbanken kommer ud og siger her, at jamen hvis vi skal holde en fast kurs over for euroen, så kan vi ikke hæve renten mere end det, vi gør nu, og det kræver så, at finanspolitikken til gengæld ikke kaster brænde på bålet, som øger inflationen i Danmark. Nationalbankens meddelelse til regeringen, til Folketinget, til offentligheden er, at det finanslovsforslag, som finansministeren har fremsat på vegne af regeringen, er for slapt et finanslovsforslag. Det har det, man kalder en positiv finanseffekt, som er på 0,9 pct., og det er ikke det, vi har brug for i denne tid.

Forslaget om at fjerne elafgiften midlertidigt i ½ år er finansieret i den slappe finanslov. Det vil sige, at når man går i gang med at bruge penge fra denne slappe finanslov, så er man en del af problemet. Man er i den gruppe, der modtager kritik fra Nationalbanken, fra tidligere overvismænd i Danmark, fordi man allerede er i gang med at bruge af de penge, som er afsat i finansloven for 2023, som altså er for slap.

Af disse årsager har vi svært ved at stemme for lovforslaget. Selv om vi går helhjertet ind for, at man permanent afskaffer elafgiften, så har vi svært ved at stemme for et lovforslag om at gøre det midlertidigt og gøre det via en slap finanslov. Derfor må vi overveje, om vi skal stemme hverken for eller imod dette lovforslag. For på den ene side vil vi gerne gøre det permanent at fjerne elafgiften. På den anden side ønsker vi at gøre det inden for en ansvarlig finanspolitik.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ingen korte bemærkninger. Og vi er nu nået så vidt i dagsordenen, at det er skatteministerens tur til at betræde talerstolen. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak for den gode modtagelse af lovforslaget til de ordførere – nu to – der er tilbage i salen. Det vidner jo også om, at det her lovforslag er endnu et i rækken af brede aftaler, der er lavet her i Folketinget, og det er jo kun glædeligt.

Med krigen i Ukraine og forsyningssituationen og de meget høje prisstigninger er der behov for at hjælpe både borgere og virksomheder i Danmark. Det gør vi altså nu med tiltagene i aftalen om vinterhjælp, der på kort sigt mindsker konsekvenserne af den situation, vi står i, og samtidig medvirker til omstillingen væk fra gas.

Mange danske familier oplever lige nu presset af de stigende priser på energi og fødevarer og af rentestigninger; priserne har været stigende i et stykke tid, og det er blevet forstærket, efter at der desværre igen er udbrudt krig i Europa. På den baggrund har Folketinget allerede besluttet flere tiltag: en varmecheck målrettet dem, der er hårdt ramt af stigende gaspriser, et engangsbeløb på 5.000 kr. skattefrit til de pensionister, der har mindst, et loft over huslejestigninger – bare for at nævne nogle af tiltagene.

Det har ikke altid været lige nemt at komme igennem med hjælpetiltagene, og man har i debatten her – nu er den pågældende ordfører desværre gået – efterlyst højere hastighed. Og der må jeg bare minde om, at vi jo i foråret forsøgte at få Folketinget til at lave tiltag, der var større end dem, vi endte med at indgå et kompromis om tilbage i juni, men det var svært at finde opbakning til det. Derfor er det jo positivt, at der nu er bred opbakning til aftalen om vinterhjælp – en aftale, der på kort sigt mindsker konsekvenserne af den situation, vi står i, og samtidig medvirker til omstillingen væk fra gas. Med det lovforslag, vi behandler i dag, gennemføres dele af aftalen, og det er vigtigt for mig at sige, at de forskellige aftaler ikke løser alle problemer, men at de tiltag, vi behandler i dag, kan give danskerne mere tryghed hen over vinteren.

Der har været meget debat om, hvordan vi bedst hjælper danskerne igennem svære tider med stigende priser på bl.a. energi, og et af de forslag, der særlig har fyldt, har været forslaget om midlertidig nedsættelse af elafgiften til EU's minimumssats. Fra regeringens side har vi fulgt situationen tæt og har hele tiden sagt klart og tydeligt, at vi er rede til at bruge alle værktøjer i kassen, og derfor er jeg også glad for, at der er indgået en bred aftale om netop en nedsættelse af elafgiften i det første halvår af 2023. Med lovforslaget nedsætter vi elafgiften til 0,8 øre pr. kilowatt-time i første halvår af 2023, og det er en markant lempelse, som vil komme alle danskere til gavn i form af lavere udgifter til elforbruget.

Børnefamilier er også hårdt ramt af den nuværende situation, og med lovforslaget målrettes netop hjælp til familier med børn, og det gør vi altså ved midlertidigt at forhøje børne- og ungeydelsen i 2023 med 660 kr. pr. barn. Udbetaling af den forhøjede børne- og ungeydelse vil ske i første kvartal af 2023. I forhold til børneydelsen betyder det, at udbetalingen vil ske i januar, og i forhold til ungeydelsen betyder det, at forhøjelsen vil blive fordelt over udbetalingerne i januar, februar og marts. Jeg er opmærksom på, at mange børnefamilier også efter forhøjelsen af børne- og ungeydelsen vil være hårdt ramt. Udgifterne bliver ikke mindre, og det vil stadig være dyrt at købe mælk til en familie. Det er en alvorlig situation, vi står i – det er der ingen tvivl om. Derfor følger vi fra regeringens side situationen tæt, ikke mindst situationen for de hårdt ramte børnefamilier.

Som en del af finansieringen af aftalen fremrykkes forhøjelsen af aldersopsparingens lave indbetalingsloft, som er en del af aftalen fra juni om etablering af en grøn fond. Fremrykningen sker fra 2024 til 2023. Og også udvidelsen af perioden for aldersopsparingens høje indbetalingsloft er med til at finansiere aftalen om vinterhjælp.

Endelig indføres der som en yderligere del af finansieringen en skattepligt på udbytte af danske aktier, som modtages af udenlandske stater og deres institutioner. Der er tale om en god og fair beskatning. Det er kun rimeligt, at udenlandske stater på linje med andre aktionærer pålægges en pligt til at udbetale udbytteskat, når deres formue er placeret i danske aktier. Det er ikke nogen hemmelighed, at der tidligere har været en vis tvivl om, om der er juridiske forhindringer i forhold til en sådan beskatning. Det er der så ikke. Nu er Enhedslistens ordfører gået, men jeg vil også gerne her benytte anledningen til at sende en venlig hilsen til hr. Rune Lund fra Enhedslisten, som nu befinder sig i Kenya; jeg håber, at hilsenen kommer hele vejen derned, for han bør retfærdigvis krediteres for ihærdigt at have forfulgt det her spørgsmål. Det er takket være ham, at vi står i en situation, hvor vi faktisk kan bruge den her beskatning til at hjælpe nogle familier, der er trængte.

Som afslutning vil jeg gerne takke for den debat, der har været i dag. Jeg er glad for at se, at vi i fællesskab kan hjælpe danskerne i den her svære tid. Tak for ordet.

Også tak til ministeren. Og der er et spørgsmål fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Jeg vil bare lige kvittere for det, ministeren sagde i sin tale, for selv om ministeren ikke kunne se, at jeg var på pladsen, er vi jo meget engagerede i det her spørgsmål. Det ved ministeren også, og jeg tror også, at hr. Rune Lund bliver glad for den bemærkning. Og så må vi jo se, hvad efteråret kommer til at bringe, men vi er i hvert fald klar, også til de forhandlinger, der skal være om en ny model for udbytteskat.

Ministeren.

Jeg tænker, at det var en kommentar.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Derfor er forhandlingerne afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.