L 213 - 2021-22 - Bilag 1: Orientering om høringssvar ad forslag til Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 213 Bilag 1
Offentligt

26. september 2022

Erhvervsstyrelsen

Att.:

Dahlerups Pakhus

Langelinje Allé 17

2100 København Ø

Sendt pr. mail til

[email protected]

Høring om Lov om likviditetslån mv. til indefrysning af højere energiregnin-

ger

DI har modtaget nærværende høring fra fredag den 23. med høringsfrist mandag den 26.

september, hvilket ikke giver reel mulighed for behandling af lovforslaget i DI eller blandt

DI’s medlemmer. DI fremsender hermed bemærkninger til lov om likviditetslån mv. til

indefrysning af højere energiregninger.

DI finder det overordnet positivt, at energiintensive virksomheder omfattes af lovgivnin-

gen, hvor etableringen af en særlig låneordning og den generelle indefrysningsordning gør

det muligt for disse virksomheder at opretholde deres likviditet, der i øjeblikket trues af

de høje energipriser.

DI finder det ligeledes positivt, at energiselskaberne tilbydes bistand til at administrere

de indefrosne varmeregninger og tilbydes likviditetslån, så energiselskabernes likviditet

ikke forringes voldsomt.

Nedenfor konkrete kommentarer til enkelte bestemmelser:

§5

Definitionen af energiintensive virksomheder fremgår af § 5, stk. 1, dog kan Erhvervsmi-

nisteren ydermere fastsætte supplerende kriterier, jf. § 5, stk. 2

af energiintensive virksomheder bør være fast ved fremsættelsen af lovforslaget, således

at definitionen ikke er mere forringende end de 3 pct. af årets omsætning.

§6

Energiintensive virksomheder kan efter § 6, stk. 1 opnå et likviditetslån til dækning af en

forholdsmæssig andel af virksomhedens merudgifter til el og gas. Denne andel bør være

fastsat ved fremsættelsen af lovforslaget.

§ 9, stk. 3, nr. 7

L 213 - 2021-22 - Bilag 1: Orientering om høringssvar ad forslag til Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., fra erhvervsministeren

DI ser gerne at de anvendte renter er fastsat ved fremsættelsen af lovforslaget. Så kan

virksomheder og borgere vurdere omkostningen ved ordningen.

I forhold til den urimelige korte frist, er DI naturligvis tilgængelig for øvrige bemærknin-

ger og kommentarer i forbindelse med lovforslaget.

Med venlig hilsen

Kim Haggren

Vicedirektør, DI

1/4

Energinet

Tonne Kjærsvej 65

DK-7000 Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr. 28 98 06 71

Dato:

26. september 2022

HØRINGSSVAR - LOV OM EN

INDEFRYSNINGSORDNING FOR STIGENDE

ENERGIREGNINGER MED TILHØRENDE STATSLIGE

LÅN (INDEFRYSNINGSORDNING) OG LOV OM

LIKVIDITETSLÅN MV. TIL INDEFRYSNING AF HØJERE

ENERGIREGNINGER FOR HUSHOLDNINGER,

VIRKSOMHEDER MV.

1. Indledning

I forbindelse med branchedialog omhandlende ”Udkast til forslag til lov om likviditetslån mv. til

indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.” (i dette hørings-

svar kaldt lov om indefrysning’), samt ”Forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende

energiregninger med tilhørende statslige lån” (i dette høringssvar kaldt ’lov om likviditetslån’)

er det Energinets forståelse, at elhandelsvirksomhederne via Green Power Denmark har ud-

trykt et ønske om selv at ville varetage den fulde opgave i relation til indefrysningsordningen,

herunder også systemunderstøttelse af tilmeldingen, hvor lovforslaget i sidstnævnte lægger op

til en systemunderstøttelse i forbindelse med Energinets DataHub. Såfremt dette er tilfældet,

bakker Energinet op om dette ønske, da en samlet understøttelse vil give en entydig kobling

mellem elhandelsvirksomhed og elkunde. Hvis tilmeldingsordningen bliver varetaget af elhan-

delsvirksomhederne, vil det være naturligt, at den efterfølgende kontrol ligeledes varetages i

samarbejde mellem de involverede myndigheder og elhandelsvirksomhederne.

Såfremt KEFM og elhandelsvirksomhederne samlet ønsker, at Energinet løfter opgaven, er det

Energinets vurdering, at der på det foreliggende grundlag er hjemmelsmæssige udfordringer

for at kunne varetage de ønskede opgaver. Ligesom Energinet har en række øvrige bemærknin-

ger til lovforslagets indhold.

Nedenfor er således anført Energinets bemærkninger, som er inddelt i:



Hjemmelsmæssige bemærkninger til lov om indefrysning og lov om likviditetslån

Yderligere bemærkninger til lov om indefrysning og likviditetslån

Offentlig/Public

Forfatter:

SGL

Dok. 18/06595-125

2/4

2. Hjemmelsmæssige bemærkninger

2.1

Lov om indefrysningsordning

Energinet forstår lovforslaget således, at der i regi af Energinets DataHub-system skal etableres

en funktionalitet, hvor forbrugere direkte kan tilmelde sig indefrysningsordningen på el. Der er

således tale om en funktionalitet i en IT-platform, hvor der skabes et direkte link mellem en

forbruger og dennes elhandelsvirksomhed.

Energinet DataHub indeholder ikke i dag en sådan funktionalitet, ligesom en sådan funktionali-

tet ikke er en del af de opgaver, som DataHub-systemet efter gældende regulering skal løse.

Der vil derfor være tale om, at Energinet skal etablere en funktionalitet som en selvstændig ny

parallel IT-funktionalitet, som ligger “ved siden” af DataHub-systemet.

Energinet reguleres i praksis af sin ejer gennem et såkaldt dobbelthjemmelskrav. Hermed me-

nes, at før Energinet lovligt kan varetage en opgave, skal der dels være hjemmel til opgaven i

Energinets formålsbestemmelse efter § 2 i lov om Energinet, og dels skal der specifikt være

hjemmel til varetagelse af opgaven i en af sektorlovene (lov om gasforsyning, lov om elforsy-

ning, VE-lov m.v.).

En “ren” IT-opgave, hvor Energinet skal etablere en IT-funktionalitet, som udelukkende skal be-

nyttes som ansøgningsportal til at formidle kontakt mellem forbrugere og deres elhandelsvirk-

somheder opfylder efter Energinets vurdering ikke det dobbelte hjemmelskrav. Det bemærkes

hertil, at Energinet i dag varetager en it-opgave vedrørende Eloverblik, som ligger inden for

Energinets formålsbestemmelse vedrørende understøttelse af velfungerende marked for

energi med hjemmel i elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 6.

Der ses således på nuværende tidspunkt hverken i Energinets formålsbestemmelse eller i sek-

torlovgivningen i øvrigt at være hjemmel til, at Energinet kan agere IT-leverandør og levere al-

mindelige IT-funktionaliteter i forhold til finansieringsmæssige forhold mellem elkunder og el-

handelsvirksomheder. Sådanne opgaver, som ikke er møntet på varetagelse af de hovedopga-

ver, som Energinet skal løse, herunder særligt at understøtte udviklingen af et velfungerende

marked for energi og omstillingen til en klimaneutral energiforsyning, vurderes dermed ikke at

kunne varetages af Energinet i henhold til lovforslaget.

2.1.1 Finansiering af ordningen

Den manglende hjemmel betyder samtidig, at Energinets omkostninger til etablering og drift af

en sådan IT-funktionalitet ikke ville kunne betragtes som en hjemlet omkostning, dvs. såvel ak-

tiviteten som finansiering ser Energinet udfordringer i forhold til at have hjemmel til.

2.1.2 Påbud

Ligesom varetagelse af opgaven kræver klar “dobbelthjemmel”, vil et eventuelt myndighedspå-

læg til Energinet om at varetage opgaven skulle have en klar og entydig hjemmel. Dette også i

relation til finansiering af omkostningerne.

2.1.3 Roller og ansvar

Som følge af Energinets rolle i elmarkedet, har Energinet således ingen rolle i relationen mel-

lem elhandelsvirksomheden og elkunden. Energinets rolle i en it-løsning ville – i fald der var

Dok.18/06595-125

Offentlig/Public

3/4

hjemmel – under alle omstændigheder alene kunne udgøre at facilitere en it-løsning. At facili-

tere en it-løsning, der formidler kontakten mellem kunden og elhandelsvirksomheden, ville

ikke kunne medføre, at Energinet kunne påtage sig en myndighedsopgave eller være part i

kommunikationen mellem kunden og elhandelsvirksomheden eller de økonomiske mellemvæ-

render, som opstår mellem kunden og elhandelsvirksomheden.

Herunder ville det ikke kunne være muligt for hverken Energinet eller it-løsningen at foretage

kontroller, f.eks. kontrol ift. de elintensive virksomheder og hvorvidt disse måtte ansøge i både

indefrysningsordningen i ordningen med likividitetslån.

2.2

Lov om likviditetslån

Energinets rolle er efter lovforslaget gennem DataHub-systemet at stille data til rådighed for

Erhvervsstyrelsen, så styrelsen i kontroløjemed får mulighed for at indsamle, samkøre, videre-

give og i øvrigt behandle data fra DataHub-systemet.

Som anført ovenfor i relation til indefrysningsordningen er der ikke i dag i DataHub-systemet

en funktionalitet, som kan løse en sådan formidlingsopgave til brug for kontrol af låneordnin-

ger. Det vil være muligt for Energinet at generere sammenstillede datasæt, som kan benyttes

af Erhvervsstyrelsen, men det er ikke muligt at give Erhvervsstyrelsen en direkte adgang i Data-

Hub-systemet, som kan generere de ønskede datasæt.

En sådan sammenstilling af data vil, som nævnt ovenfor, skulle være hjemlet dels i Energinets

formålsbestemmelse og dels et sted i sektorlovgivningen. Det er Energinets vurdering, at der

ikke med den gældende regulering er hjemmel til, at Energinet til brug for en anden myndig-

heds kontrol med låne-/tilskudsordninger kan foretage sammenstilling af data herunder udar-

bejdelse af nødvendige datasæt til den relevante myndighed.

Den foreslåede bestemmelse i lovens § 13, stk. 3, udgør efter Energinets vurdering ikke en til-

strækkelig ”sektorspecifik” regulering, som konkret kan hjemle opgaven. Som anført vil det ikke

være muligt at benytte DataHub-systemet til det ønskede formål, ligesom det ikke vil være mu-

ligt for Energinet i øvrigt at give Erhvervsstyrelsen direkte adgang til data uden om DataHub-

systemet. Hertil kommer at videregivelse af data til kontrolformål ikke er en del af Energinets

formål efter lov om Energinet.

Det er derfor Energinets vurdering, at Energinet uanset den foreslåede bestemmelse i § 13,

stk. 3, vil mangle hjemmel til at sikre Erhvervsstyrelsen de nødvendige data til brug for styrel-

sens kontrol.

Som anført ovenfor betyder den manglende hjemmel til gennemførelse af opgaven, at Energi-

net ikke har hjemmel til at opkræve omkostningerne forbundet med varetagelse af opgaven.

3. Yderligere bemærkninger

Energinet bemærker, at Energinet alene vil kunne understøtte en digital løsning og vil ikke have

mulighed for at supplere med en manuel løsning ligesom Energinet ikke i øvrigt vil have mulig-

hed for at give administrativ support af en sådan ordning. I forhold til at kunne udarbejde en it-

understøttelse vil dette fordre, at det udelukkende er kunder registreret på det enkelte måle-

punkt, som kan tilmelde sig ordningen.

Dok.18/06595-125

Offentlig/Public

4/4

For at have mulighed for at kunne levere en driftssikker løsning, vurderer Energinet, at det er

en væsentlig præmis, at anmodningen er bindende og uden efterfølgende udtrædelse, da det

minimerer systemkompleksiteten.

Energinet bemærker, at der i DataHub-systemet pt. eksisterer ca. 500.000 målepunkter uden

tilknytning af CPR- eller CVR-numre, da elhandelsvirksomhederne ikke har opdateret disse. El-

handelsvirksomhederne skal sikre korrekt opdatering af disse målepunkter, før disse elkunder

kan søge indefrysningsordningen.

Det er endvidere ikke tydeligt i lovforslaget, hvad der konkret sker ved fraflytning, tilflytning,

leverandørskifte m.v. hvorfor Energinet bakker op om, at Klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte regler herfor.

Ift. eventuelle udtræk til myndigheder, så vil det skulle afklares, hvilke data, i hvilke formater og

i hvilken frekvens, der skal leveres for i kontroløjemed, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle, sam-

køre, videregive og foretage anden behandling af data fra Energinets DataHub-system. Energi-

net bemærker slutteligt, at såfremt myndigheder eller lignende får adgang til data fra Data-

Hub-systemet, er det vigtigt, at det klart fremgår i hvilken periode dette skal kunne ske.

Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan

Energinet kontaktes på

[email protected]

Med venlig hilsen

Sisse Guldager Larsen

Myndighedsenheden

Energinet

Dok.18/06595-125

Offentlig/Public

Energi

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Andersen Thrane, Thomas <[email protected]>

26. september 2022 11:40

Energi

2022-15039 Lovforslag - indefrysningsordning for stigende energiregninger med

tilhørende statslige lån

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Høringssvar vedr. lovforslag (indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån)

Lovens anvendelsesområde:

Der er navnlig i de større byer boligforeninger, store ejerforeninger mv., der køber

varme engros, og selv står for fordelingen over for lejerne. Her vil kriteriet om

direkte kundeforhold

mellem

varmedistributionsselskabet og de forbrugere, som vinterhjælpsaftalen sigter på at hjælpe, ikke være opfyldt. En

sådan retsstilling vil næppe være hensigtsmæssig. Det bør sikres, at der er klarhed om boligforeningers, store

ejerforeningers stilling.

Afdragsfrekvens:

Bemærkningerne til § 6, stk. 4, forudsætter, at det er energivirksomheden, som bestemmer, om

der skal tilbydes månedsvis eller kvartalsvis afdrag. Dette kan med fordel skrives direkte i lovteksten.

Forældelse – alle forsyningsarter:

I § 21 bør ’energihandelsselskabet’ ændres til energivirksomhed, så

forældelsesreglerne bliver ens på tværs af forsyningsarterne.

Databehandling – hjemmelsgrundlags udtrykkelighed (§ 22):

I relation til de data, som bemærkningerne nævner,

bl.a. CPR-nr., vil det være en fordel med en udtrykkelig bestemmelse, der gør hjemmelsgrundlaget til

databehandling af disse data tydeligt, jf. persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra c, tilsv. databeskyttelseslovens §

11, stk. 2. Bestemmelsen kan indsættes som stk. 1 i § 22, så ministerbemyndigelsen bliver stk. 2.

Med venlig hilsen / Sincerely yours

Thomas Andersen Thrane

Koncernjurist, advokat

M. +45 30 38 61 67

[email protected]

E.ON Danmark A/S

Dirch Passers Allé 76

DK-2000 Frederiksberg

CVR-nr. 25215680

eon.dk

Energi

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dan Banja <[email protected]>

26. september 2022 09:56

Energi

Dan Banja

Høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere

energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. j.nr. 2022-15039: ES 272-22.

ES 272-22

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over forslag til Lov om

likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.

ES kan tilslutte sig formålene med loven, som anført i udkastets Kapitel 1, § 1 og til lovens anvendelse, som anført i

samme kapitel, § 2 samt den anførte proces.

ES har ikke bemærkninger til forslaget til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for

husholdninger, virksomheder mv.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice chair ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk



Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.



Only print this e-mail if necessary.

REJSEARBEJDERE. DK

26.09-2022.

Foreningen rejsearbejdere.dk siger tak, for indbydelsen om at komme med et høringssvar til. Forslag til Lov

om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder. m.v

Modtaget

den. 23-09.2022. J.nr.2022-15039.

Vi har for nuværende ingen bemærkninger til lovforslaget, bortset fra høringsfristen er alt for kort til et så

omfattende et lovforslag. Vi vil følge forslagets videre behandling, i Folketinget og eventuel sende

bemærkning.

Med venlig hilsen

Hans Erik Meyer

Formand

Foreningen Rejsearbejdere.dk

telefon: 4018 7648 / 7461 8351

www.rejsearbejdere.dk

Formand: Hans Erik Meyer Nørrebyvej 55, Løjt Kirkeby, 6200 Aabenraa Tel: 74 61 83 51, Mobil: 40 18 76 48 E-mail: [email protected]

Kasser : Johannes Classen

Klosterbakken 54. 6230. Rødekro. Tlf: 74 69 3145. E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www. Rejsearbejdere.dk

Energi

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Gitte Hartmeyer <[email protected]>

26. september 2022 11:52

Energi

SV: Høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere

energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Energi <[email protected]>

Sendt:

23. september 2022 18:36

Emne:

Høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger,

virksomheder mv.

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Kære adressater på høringslisten

Se venligst vedhæftede høringsmateriale vedr. høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere

energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.

Høringsmaterialet kan også findes på Høringsportalen på:

Høringsdetaljer - Høringsportalen (hoeringsportalen.dk).

Med venlig hilsen

Erhvervsstyrelsen

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 26. september 2022

Høringssvar

–

Lov om likviditetslån mv. til indefrysning af

højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.

–

Danmarks Almene Boliger har den 23. september 2022 modtaget høring om Lov om

likviditetslån mv. til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.

BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Generelle bemærkninger

Energiprisernes himmelflugt og den generelt høje inflation presser mange familiers økonomi, og

derfor er det helt afgørende med politiske tiltag, der kan afbøde virkningerne og mindske risikoen,

at familier mister deres hjem. Det er meget tragisk for den enkelte familie og tillige

samfundsøkonomisk dyrt.

Med Aftalen om Vinterhjælp er der taget et godt skridt, men det må fortsat nøje vurderes, om der

er behov for yderligere målrettede tiltag til særlige grupper med presset økonomi.

Det er afgørende, at hjælpen kan ydes så hurtigt som muligt, da inflation og høje energiregninger

presser på nu. Derfor bør det overvejes, om ordningen for fjernvarme kan fremrykkes i forhold til

først at træde i kraft 1. januar 2023.

Mange vil være omfattet af virksomhedsordningen i den almene sektor

Vores høringssvar vil have særlig fokus på virksomhedsordningens indefrysning af højere

energiregninger i forhold til situationen i landets boligorganisationer, hvor der bor næsten en million

mennesker.

Opgørelser viser, at 93 pct. af de almene boliger er opvarmet med fjernvarme, og 8 ud af 10

beboere afregner deres fjernvarme til boligselskabet via

”bimålere”,

og boligorganisationen afregner

til energiselskabet via hovedmåler og har således det direkte kundeforhold til energiselskabet.

Valget af metoder til indefrysning

Lovforslagene indebærer, at boligorganisationerne har en ret til at opnå en indefrysning, der

eksempelvis for fjernvarmen svarer til forskellen mellem fjernvarmeprisen hos de ti dyreste

fjernvarmeselskaber i januar 2022 og den aktuelle fjernvarmepris.

Når et boligselskab har valgt at benytte indefrysning, så gælder den for alle beboere i

boligselskabet, der afregner via bimålere til boligselskabet. Indefrysningen vil gælde for en periode

på 12 måneder, fulgt af en afdragspause på 12 måneder, hvorefter der skal afdrages over 4 år.

Indefrysningen forrentes med 4,4 pct. efter indefrysningsperioden, men boligselskabet kan efter

ansøgning til Erhvervsstyrelsen få nedbragt forrentningen til 2 pct., hvis ansøgningen

imødekommes.

Administration i forhold til de enkelte beboere

Det er ifølge lovforslagene op til den enkelte boligforening, hvordan lovforslagene implementeres

lokalt.

Der er således ikke i lovforslaget taget stilling til om en boligorganisation eksempelvis kan:

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

•

Lade indefrysningen alene være et forhold mellem boligorganisation og energiselskab. Det

betyder, at udgifter til forbrug som ligger over det fastsatte loft, afholdes af

boligorganisationens egenkapital og vil føre til generelle huslejestigninger for beboere i

boligorganisationen. Det betyder fx også, at fraflyttede kan have haft fordel af

indefrysningen, men de bidrager ikke til at betale indefrysningen tilbage.

Opgøre indefrysningen for de enkelte beboere og betragte tilbagebetalingen af

indefrysningen som en personlig forpligtelse, der skal afregnes ved fraflytning m.v. Dette

kan synes mere retfærdigt. Men det forekommer ikke realistisk, at en boligorganisation kan

implementere en ordning af denne type, da lovforslagene hverken opererer med en

kompensation til boligorganisationerne for administrationsomkostninger eller en statslig

garanti og administration via Gældsstyrelsen, hvis beboeren misligholder tilbagebetaling af

indefrysning. Boligorganisationen og dermed de almene beboere bærer det økonomiske tab,

når tilbagebetalingsordningen misligholdes.

•

Energiselskaberne tilbydes en ordning, hvor staten yder en kompensation til den ekstra

administration af ordningen, og samtidig garanteres energiselskaberne tilbagebetaling af

indefrysningerne, herunder at misligholdelse overtages af staten til inddrivelse via Gældsstyrelsen.

BL foreslår, at boligselskaberne tilbydes en lignende ordning, hvilket uden tvivl vil være en

forudsætning for at etablere individuel indefrysning og senere tilbagebetaling af indefrossent beløb.

Alternativt kan der i implementeringen gives mulighed for en særlig ordning, hvor beboerne i

boligafdelinger med energiafregning til boligorganisationen individuelt spørges, om de ønsker at

gøre brug af indefrysning. Svarer de ja, så arbejdes efter følgende procedure:

•

Boligorganisationen fremsender forbrugsregnskaber og opkræver evt. tillægsbetalinger op til

det fastsatte prisloft.

Boligorganisationen fremsender forbrugsregnskaber for de beboere, som har

tillægsbetalinger udover prisloftet til Energiselskabet, som etablerer en individuel

indefrysningsordning for disse beboere efter helt samme principper som ved individuel

indefrysning. Det vil også betyde, at energiselskaberne er omfattet af den statslige

garantiordning m.v.

Konsekvensændringer omkring lejelovens regler for afregning af forbrug

Uanset metoden for indefrysning skal BL henlede opmærksomheden på almenlejelovens regler om

afregning af forbrug. Ingen af de fremsatte lovforslag berører forholdet mellem boligorganisation og

lejer, og boligorganisationen skal således stadig overholde almenlejelovens regler om afregning af

forbrug.

Dette indebærer blandt andet, at:

Boligorganisationens udgifter til varme og varmt vand

skal

opgøres i et forbrugsregnskab.

Udgifterne kan ikke indeholdes i lejen. (almenlejelovens § 52)

Fraflytter lejeren, skal tillægsbetaling senest betales på fraflytningsdagen. (almenlejelovens

§ 57)

I lovforslagene bemærkes, at virksomheden vil modtage en fakturering svarende til de aktuelle

energipriser, mens der kun opkræves et beløb svarende til prisloftet. Differencen dækkes af

indefrysningsordninger.

I den forbindelse er det væsentligt, at beboerne i forbindelse med forbrugsafregning ikke modtager

opkrævning for det fulde forbrugsregnskab men alene en opkrævning på det, der ligger under

prisloftet. Det bør sikres, at de lejeretlige regler omkring afregning af forbrug harmonerer med

dette.

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

BL har ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

Studiestræde 50 · 1554 København V · 3376 2000 · [email protected] · www.bsf.dk

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Fremsendt pr. mail til

[email protected]

Den 26. september 2022

J.nr.

Henriette mygind Krempel

Telefon direkte 33 76 21 59

E-post [email protected]

j.nr. 2022-15039 - høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere

energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.

Byggeskadefonden har modtaget Erhvervsstyrelsen udkast til lov om likviditetslån til indefrys-

ning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. i høring.

Byggeskadefonden har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Henriette Mygind Krempel

Juridisk chef

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Erhvervsstyrelsen (Journalnummer: 2022-15039)

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Journal-

nummer: 2022-3104)

Skatteministeriet (Journalnummer: 2022-11807)

Den 26. september 2022

Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende forslag til lov om likviditetslån til in-

defrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.,

forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med

tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) og forslag til lov om ændring

af lov om afgift af elektricitet, pensionsbeskatningsloven og selskabsskattelo-

ven.

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de tre lovforslag om

indefrysningsordningen og de øvrige elementer i den politiske aftale om vinterhjælp fra 23. sep-

tember 2022.

Dansk Erhverv har forståelse for den hastende karakter af lovforslagene til udmøntning af den po-

litiske aftale om vinterhjælp fra 23. september, men har i den forbindelse haft meget kort tid til at

forberede høringssvaret og få konsulteret vores medlemmer. Dette høringssvar baserer sig derfor

på Dansk Erhvervs umiddelbare kommentarer. Såfremt der kommer flere detaljer frem i de kom-

mende dage, vil Dansk Erhverv naturligvis fremsende disse.

Generelle bemærkninger

De høje energipriser presser rigtig mange danske virksomheder. Energiprisstigningerne kommer

oven i de voldsomme stigninger i råvarepriserne og alvorlig mangel på arbejdskraft. Samlet set er

det en meget stor udfordring for dansk erhvervsliv.

Derfor er Dansk Erhverv positiv over for tiltag, der kan hjælpe virksomhederne med at overkomme

likviditetsproblemer, men mange virksomheder vil fortsat være ekstremt pressede på grund af de

høje energipriser. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er behov for yderligere tiltag, bl.a. set i lyset

af tiltag i vores nabolande.

Dansk Erhverv ser den brede politiske aftale 23. september 2022, der giver virksomheder mulighed

for at indefryse en del af deres energiregning, som et første skridt, der højst sandsynligt skal sup-

pleres af tiltag målrettet bestemte sektorer.

I relation til likviditetsordningen er det afgørende, at den kommer til at virke i praksis, og ikke kun

på papir. Dansk Erhverv anbefaler, at der ses på midlertidige ordninger, indtil den nye ordning med

Side 1/5

DANSK ERHVERV

energiselskaberne er klar til implementering i praksis. Det vil være oplagt at se på mulighed for

udskydelse af skatter, afgifter og moms, hvor der er erfaringer fra corona-håndteringen.

Dansk Erhverv er positiv over for den midlertidige lempelse af elafgiften, som vil være en mærkbar

håndsrækning til ikke-momspligtige virksomheder. Det samme er gældende for nedsættelsen af

Energinets tariffer, der vil komme alle virksomheder til gode.

Specifikke bemærkninger

Ordningens bredde

Det fremgår af lovbemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregnin-

ger med tilhørende statslige lån (side 21), at

”Virksomheder med et direkte kundeforhold til el-,

gas

eller fjernvarmeselskaberne vil have et retskrav på at tilmelde sig ordningen. Aftagere med indi-

rekte kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive omfattet af retten til indefrysning

efter denne lov.”

Dansk Erhverv har efterspurgt en ordning, som er enkel, hurtig at implementere, som bygger på de

gode erfaringer fra corona-håndteringen, og som kan benyttes af alle landets virksomheder for at

sikre lige konkurrencevilkår for alle typer virksomheder. Det er derfor positivt, at det med aftalen

er besluttet at etablere en indefrysningsordning, som kan anvendes af alle landets virksomheder.

Ligeledes er det positivt, at også selvejende og fondsejede virksomheder er omfattet af ordningen.

CVR-numre

Det fremgår af lovbemærkninger til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger

med tilhørende statslige lån (side 16), at

”Hensigten

med lovforslaget er herudover at indføre en

midlertidig og frivillig indefrysningsordning for virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der

generelt i forhold til energiselskaberne er registreret ved CVR-nummer.”

Det fremgår af § 9 i Lov om likviditetslån mv., at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

for administration af låne- og tilskudsordningerne, herunder 2) hvilke virksomheder mv. ordnin-

gerne finder anvendelse for.

Mange virksomheder er organiseret med et CVR-nummer og flere afdelinger/butikker med hver

deres P-nummer. Under corona-håndteringen fik nogle virksomheder ikke fik adgang til forskellige

ordninger pga. problematikken med CVR/P-numre, hvilket førte til konkurser.

Dansk Erhverv opfordrer til, at erhvervsministeren sikrer, at det ikke er virksomhedernes organi-

sering i hhv. CVR- eller P-numre, der afgør, hvorvidt en virksomhed kan få adgang til ordningen,

da det vil skævvride konkurrencen på baggrund af en tilfældig organisationsmodel. Alle afdelin-

ger/butikker i en given virksomhed bør kunne få adgang til ordningen. Derfor kunne opgørelsen

finde sted per aftagenummer eller gasmåler.

Side 2/5

DANSK ERHVERV

Loft over virksomhedernes indefrysningsmuligheder

Det fremgår af lovbemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregnin-

ger med tilhørende statslige lån (side 22),

at ”En

energiintensiv virksomhed defineres som virk-

somheder, hvor mindst 3 pct. af omsætningen gik til energiforbrug i 2021, og som oplever et

driftstab, hvor mindst 50 pct. af dette tab er forårsaget af den stigning i enhedspriserne for el og

gas, som overstiger det dobbelte af den enhedspris, som blev betalt i gennemsnit i perioden 1.

januar 2021 til 31. december 2021. Energiintensive virksomheder kan under ordningen opnå lån

svarende til indefrysning for op til 50 pct. af virksomhedens ekstraudgifter til el og gas, når prisen

på hhv. el og gas overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige pris i 2021, dog maksimalt 190

mio. kr.”

Den foreslåede låneadgang indtræder, når priserne på henholdsvis el og gas overstiger det dob-

belte af den gennemsnitlige pris i 2021. Det er alene den energiintensive virksomheds merudgifter

til el og gas, der kan ydes lån til. Det fremgår ikke tydeligt af Lov om likviditetslån mv. til indefrys-

ning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv. (§ 6), hvorvidt likviditetsord-

ningen for energieffektive virksomheder er mere lukrativ for virksomhederne end for ikke-energi-

intensive virksomheder. Dansk Erhverv opfordrer til, at virksomhederne stilles lige i forhold til de

forskellige ordninger.

Det er uklart, hvordan man som virksomhed kan indstille yderligere indefrysning af energiregnin-

gen, når virksomheden først er tilmeldt ordningen, jf. Lov om en indefrysningsordning for stigende

energiregninger med tilhørende statslige lån (§ 13):

”Anmodningen

er bindende fra tidspunktet for

anmodningen, og virksomheden kan ikke udtræde af ordningen, før indefrysningsperioden er

udløbet, jf. § 14, stk. 1.”

Med den nuværende formulering er det uklart, hvordan en virksomhed kan indstille sin indefrys-

ningsordningen, når virksomheder rammer loftet for, hvor stor en regning der må indefryses. Så-

fremt dette loft nås inden for de 12 måneder, indefrysningsperioden varer, skal virksomheden na-

turligvis kunne indstille yderligere indefrysning. Dansk Erhverv ordfordrer til, at dette præciseres

i lovteksten.

Endelig foreslås det, at udgangspunktet for loftet ændres fra Q4 2021 til Q3 2021, da det vil give en

mere reel afspejling af prisstigningerne frem til lovens fremsættelse i Q3 2022.

Energiselskabernes gebyropkrævning

Det fremgår af lovbemærkningerne i Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger

med tilhørende statslige lån (side 32),

”at

energiselskaber vil kunne opkræve gebyrer for admini-

stration af ordningen.”

Af §14, stk. 5 fremgår det, at

”en

energivirksomhed kan opkræve et gebyr

af en virksomhed for energivirksomhedens administration af indefrysningsordningen.”

Dansk Erhverv bakker op om, at energiselskaberne kan gebyrfinansiere meromkostningen for den

arbejdsbyrde, de påtager sig med indefrysningsordningen, og at gebyret isoleres til de virksomhe-

der eller borgere, som gør brug af ordningen. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at ordningen

ikke finansieres kollektivt af alle virksomheder.

Side 3/5

DANSK ERHVERV

Det er uklart i lovforslaget, om virksomheder via gebyr kan pålægges at betale for administrationen

af ordningen for husholdningskunder. Det er afgørende for Dansk Erhverv, at de administrative

omkostninger for husholdningernes brug af ordningen ikke overvæltes på virksomhederne.

Det fremgår i bemærkningerne til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger

med tilhørende statslige lån (side 15-16), at

”…

administrative omkostninger, der ikke dækkes af

tilsvarende tilskud fra staten eller renteindtægter, som udgangspunkt kunne indregnes som nød-

vendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedistributionsvirksomhedens

direkte kunder. Indefrysningsordningen vil derfor også kunne påvirke forbrugere, der ikke selv

har bedt om indefrysning, negativt.”

Dansk Erhverv forstår dette som en krydssubsidiering, hvor nogle virksomheder via deres omkost-

ninger skal betale for andre virksomheders brug af indefrysningsordningen for varmeudgifter.

Dansk Erhverv bakker ikke op om en sådan krydssubsidiering. Dansk Erhverv opfordrer i stedet til

et synligt og transparant gebyr på regningen for de husholdninger og virksomheder, som ønsker at

benytte ordningen. Kun de kunder, som benytter ordningen, bør betale for dens administration.

Konkursrisiko ved langsom implementering

Dansk Erhverv opfordrer til, at ordningen implementeres hurtigst muligt, og at administrationen

for både ansøgende virksomheder og de energiselskaber, der skal administrere ordningen minime-

res.

Det fremgår af lovbemærkninger til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger

med tilhørende statslige lån (side 10), at

”Energivirksomhederne skal spille en stor rolle i

udmønt-

ning af indfrysningsordningen. Energivirksomhederne har ikke tidligere administreret en ord-

ning af denne type og kan se frem til at skulle håndtere markant flere henvendelser fra kunder.

Det betyder, at energivirksomhedernes drift- og it-systemer ikke nødvendigvis er på plads ved

lovens vedtagelse. Det indebærer en betydelig risiko for

fejl og lange sagsbehandlingstider.”

Det er alarmerende i en situation med voldsomt pressede virksomheder pga. de høje energipriser.

Der er en kendt og nu offentlig kommunikeret betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingsti-

der, hvilket kan lede til, at virksomheder ikke får adgang til den nødvendige likviditet i tide. Den

konkrete udarbejdelse af ordningen bør læne sig op ad energiselskabernes eksisterende IT-syste-

mer og øvrige operationsmåde for at sikre hurtig implementering af ordningen.

Dansk Erhverv er grundliggende bekymret for, om den valgte model med at pålægge energiselska-

berne administrationen af likviditetsordningen, er den rette til at sikre en enkel og hurtig model,

hvilket energiselskaberne også har udtrykt bekymring for i pressen. Det er afgørende, at virksom-

heder ikke i praksis forskelsbehandles pga. kompetencer og kapacitet i deres givne energiselskab.

I det ulykkelige tilfælde, at en virksomhed går konkurs som følge af manglende likviditet, fordi

virksomhedens energiselskab ikke er klar til at administrere indefrysningsordningen 1. november,

er det Dansk Erhvervs opfattelse, at staten skal være forpligtet til at stille likviditeten til rådighed i

stedet.

Side 4/5

DANSK ERHVERV

Derudover opfordrer Dansk Erhverv på det kraftigste til, at der indføres en mulighed for udskydelse

af moms, skatter og afgifter for de virksomheder, som er pressede på likviditeten, så virksomhe-

derne ikke ofres til fordel for det politiske ønske om at opfinde en ny likviditetsmodel til erstatning

for de modeller, man anvendte under corona-pandemien.

Skift af energiselskab

Det europæiske el- og gasmarked giver virksomhederne mulighed for frit at skifte leverandør. Der er

behov for afklaring af, hvordan virksomheder, som har skiftet energiselskab siden Q3 2021, og hvor

energiselskabet derfor ikke nødvendigvis har data på pris og forbrug fra 2021, omfattes af ordningen.

Derudover er der behov for afklaring af, om gebyrpålæggelse fra virksomhedens energiselskab kontrakt-

retligt kan begrunde opsigelse af virksomhedens aftale med energiselskabet.

Forrentning

Dansk Erhverv bakker op om en markedsbaseret forretning, og at renten fastsættes til markeds-

rente, så ordningen ikke anvendes til spekulation.

Midlertidig lempelse af elafgift og nedsættelse af tariffer

Dansk Erhverv bakker op om den midlertidige lempelse af elafgiften. Ikke-momspligtige virksom-

heder er i dag stillet ringere end momspligtige virksomheder, idet sidstnævnte kan få refunderet

elafgiften ned til EU’s minimumssats, mens det ikke er tilfældet for de ikke-momspligtige virksom-

heder. Lempelse af den generelle elafgift er dermed en markant og mærkbar håndsrækning til ikke-

momspligtige virksomheder, som f.eks. Den Blå Planet og andre kultur- og oplevelsesvirksomhe-

der. Dansk Erhverv opfordrer til en permanent ligestilling af danske virksomheder, så alle virksom-

heder betaler EU's minimumsafgift.

Dansk Erhverv bakker op om nedsættelsen af Energinets tariffer med 3,1 øre/kWh, da det vil med-

føre en positiv effekt på virksomhedernes langsigtede konkurrenceevne.

Administrative omkostninger

Det fremgår af den politiske aftale om vinterhjælp (side 5), at de administrative omkostninger for

staten er 330 mio. kr. i perioden 2022-2024.

Det bør belyses, hvor store de samlede administrative omkostninger (for både staten og energisel-

skaberne) er ved at oprette en helt ny ordning frem for at have benyttet en af likviditetsordningerne

fra corona-håndteringen (udskydelse af moms, skatter og afgifter).

Med venlig hilsen,

Ulrich Bang

Markedschef for Klima, Energi og Miljø

Dansk Erhverv

Side 5/5

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Alle 17

2100 København Ø

Mail:

[email protected]

j.nr. 2022-15039

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende

forslag til lov likviditets-

lån mv. til indefrysningsordning for stigende energiregninger.

26. september 2022

Side 1/3

Dansk Fjernvarme ønsker hermed at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lovforslag.

Indledende bemærkninger

Dansk Fjernvarme ønsker som det første at beklage en høringsfrist, der strækker sig over

en weekend og en halv hverdag. Det er ikke en acceptabel høringsfrist for en lov, hvis

ikrafttræden andetsteds er udmeldt til at være henholdsvis 1. november 2022 og 1. januar

2023. Der bør som minimum være 2 hverdage til at forberede et høringssvar også selvom

aftaleparterne er af den opfattelse, at det drejer sig om hastelovgivning.

Bemærkninger til lovforslaget

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om ”likviditet til indefrysningsordningen”

som har til formål at gennemføre en ordning om henstand på betaling af energiregninger

over et givet prisloft. Fjernvarmeselskaberne bliver pålagt at administrere ordningen og

kompenseres for den manglende likviditet gennem en låneordning.

Hovedproblemstilling

Ved gennemførelse af loven får Fjernvarmeselskaberne stillet likviditet til rådighed til at

dække det behov der opstår når kunder får mulighed for individuelt at tilmelde sig en ord-

ning om henstand af en del af opkrævningen.

På tidspunkt for opkrævningen ved selskabet ikke om kunden ønsker at være omfattet af

henstandsordningen. Langt hovedparten af fjernvarmeselskaber har indrettet deres op-

krævning på grundlag af et budget beregnet ud fra tidligere års forbrug ganget med den

nye pris. Hertil kommer et fast bidrag beregnet på grundlag af de tilsluttede antal m2

samt et fast måler bidrag pr. kunde. Det forventede forbrug fordeles på 4 til 12 aconto

opkrævninger. Når varmeåret er afsluttet og det endelige forbrug kendes, opkræves der i

efterfølgende år en årsafregning med fradrag af aconto betalingerne.

Vi vurderer derfor at det ikke er muligt at der på opkrævningstidspunktet kan estimeres

hvor mange der ønsker at benytte sig af ordningen. Det er vigtigt at fjernvarmeselska-

berne får den nødvendige likviditet stillet til rådighed senest samme tidspunkt som op-

krævningen forfalder hos forbrugeren.

Administration af ordningen:

For de fleste af de berørte selskaber vil det ikke være muligt at få tilpasset it-systemerne,

så opgaven kan løses gennem selskabets it-leverandør. Fjernvarmeselskaberne skal der-

for løse opgaven manuelt udenfor deres forbrugs- og regnskabssystem.

Vi har fået et estimat 10 til 14 mio. kr. fra udbyder til at tilpasse det it-system som de fle-

ste fjernvarmeselskaber anvender til ordningen. Hertil vil der komme udvikling af afdrags-

delen af på det indefrosne beløb.

Det er også en udfordring, at der gælder et forskelligt regelsæt henholdsvis for private

kunder og for virksomheder. De fleste selskaber har ikke oplysninger om hvilke kunder

der er registreret som virksomhed og hvilke der er private, ligesom de ikke har registreret

cpr nr. og cvr nr.

Hvis fjernvarmeselskaberne skal administrere denne ordning skønner vi, det vil koste

mellem 2.000 og 3.000 kr. pr henstandsordning i det første år og måske lidt mindre de ef-

terfølgende år. Varetagelse af rykkerproceduren er ligeledes en øget økonomisk byrde

idet der ifølge renteloven kun må opkræves et rykkergebyr på 100 kr. pr rykker og maksi-

malt 3 x 100 kr. i et ”restanceforhold” hvilket ikke vil kunne dække den manuelle rutine

der skal etableres, når der skal føres 2 gældsforhold hos den enkelte forbruger. Må fjern-

varmeselskabet opkræve 100 kr. for at rykke deres eget gældsforhold og så et omkost-

ningsberegnet gebyr for at rykke for henstandsordningen. Derfor bør selskaberne have

tilladelse til at indregne alle omkostninger de har ud over det rykkergebyr, de iflg. Rente-

loven har tilladelse til at opkræve overfor kunden.

Hvordan håndteres momsproblematikken for virksomheder der får henstand med en del

af varmeregningen er det et beløb inkl. moms eller ekskl. moms. Får fjernvarmeselskabet

dækket de 100% af regningen eller kun 80% som udgør beløbet ekskl. moms. Da fjern-

varmeselskabet selv skal afregne udgående moms af beløbet når opkrævningen er faktu-

reret (det gælder såvel aconto som årsafregninger) vil det være væsentligt at hele hen-

standsbeløbet bliver finansieret uanset om virksomhederne har momsfradrag.

Vi savner også mere detaljeret beskrivelse af hvordan gældforholdet overdrages, hvis

kunden fraflytter forsyningsselskabet, hvis kunden (virksomhed) går konkurs eller foreta-

ger en rekonstruktion. Fjernvarme selskabet bør ikke lide tab på det indefrosne beløb.

Konklusion

Vi vurderer at mange af de selskaber, der bliver omfattet af prisloftet vil være mindre sel-

skaber, der ikke råder over mange administrative ressourcer og nogle gange har frivillige

eller eksterne til at varetage administration og regnskab. Lovgivningen skal derfor give

Side 2/3

mulighed for, at få dækket den manglende likviditet og samtlige omkostninger forbundet

med indefrysningsordningen henføres og betales af de kunder, der vælger ordningen, al-

ternativt at staten dækker omkostningerne.

Som følge af den korte høringsfrist har vi ikke haft mulighed for at undersøge de enkelte

paragraffer og hvilken konsekvens det må haver for Dansk Fjernvarmes virksomheder.

Dansk Fjernvarme står til rådighed for evt. spørgsmål og/eller uddybning af vores be-

mærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen Klaus Lunddal Brose

Side 3/3

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Høring over forslag til Lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregninger

for husholdninger, virksomheder mv. (J nr. 2022-15039)

Dansk Gartneri takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om likviditetslån til

indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.

Hos Dansk Gartneri er vi positive overfor at indefrysningsordningen også inkluderer energiin-

tensive virksomheder. Denne hjælp til at udskyde toppen af omkostninger til el og gas, tror vi

vil gavne de virksomheder som er ramt af energikrisen.

Dansk Gartneri har med tilfredshed orienteret sig, at regeringen løbende vil observere udvik-

ling og implementering af nye tiltag i vores nabolande og resten af EU på især erhvervsom-

rådet samt orientere aftalepartierne om væsentlige tiltag på energiområdet. Dette har været

et ønske fra Dansk Gartneri, da det er vigtigt erhvervet ikke mister konkurrenceevne pga. na-

tionale støtteordninger i andre lande.

Ønske om mere fleksibel dækning af ekstraudgifter

Det fremgår af lovforslaget, at de energiintensive virksomheder får ret til et lån, som dækker

op til halvdelen af deres ekstraudgifter til el og gas, når prisen overstiger det dobbelte af den

gennemsnitlige rå el- og gaspris i 2021.

Dansk Gartneri så gerne at lånesatsen blev mere fleksibel. Således de virksomheder der

måtte have brug for at låne 100 pct. af deres ekstraudgifter, kunne det, og de virksomheder

der kun måtte have brug for at 25 pct. af deres ekstraudgifter kunne det. Det svarer til en

gaspris på over 8,37 kr. pr. m3 og en elpris på over 1,42 kr. pr. kWh. Vi foreslår en ordning

med fire lånesatser på hhv. 25 pct, 50 pct. 75 pct. og 100 pct.

Med denne fleksibilitet vil indefrysningsordningen imødekomme virksomhedernes forskellige

på for hjælp.

Med venlig hilsen

Silas Berthou, Chefkonsulent

Telefon: 20 56 80 07

Mail: [email protected]

Axeltorv 3 • 1609 København V • Telefon: 3339 4545 • E-mail: [email protected] • www.danskgartneri.dk

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt til e-mail:

[email protected]

26. september 2022

J.nr. 2022-11-0916

Dok.nr. 518082

Sagsbehandler

Rasmus Martens

Høring over udkast til forslag til Lov om likviditetslån til

indefrysning af højere energiregninger for husholdninger,

virksomheder mv. (Erhvervsstyrelsens j. nr. 2022-15039)

Ved brev af 23. september 2022 har Erhvervsstyrelsen anmodet Datatilsynet om at frem-

komme med eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet finder efter en gennemgang af det tilsendte materiale – og henset til den korte

svarfrist – anledning til at fremkomme med følgende overordnede bemærkninger til lovforsla-

get.

Det fremgår af udkastet, at følgende bestemmelse foreslås:

”§ 13. Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøve- og risikobaseret kontrol med den ud-

betalte likviditetsstøtte til energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. be-

kendtgørelsens kapitel 2 og 3.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offent-

lige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af

data.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle, samkøre, videregive og fore-

tage anden behandling af data fra Energinets datahub, jf. lov om elforsyning § 28, stk.

1, nr. 7.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indsamle, samkøre, videregive og fore-

tage anden behandling af data fra Evida.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøgninger om likviditetslån af

særlig karakter til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et

højt likviditetslån set i forhold til energivirksomheden og den energiintensive virksom-

heds størrelse og omsætning.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 5, udtages til udvidet

sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for af-

gørelsen.”

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Af afsnit 3

Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

fremgår det om bestemmelsen, at der

som led i styrelsens kontrol vil blive behandlet almindelige oplysninger samt oplysninger om

cpr- og cvr-nr., og at det sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, og databeskyttelseslovens § 11.

Tilsynet kan i den forbindelse henvise til de almindelige bemærkninger til forslag til databe-

skyttelsesloven

”Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontroløjemed […] skulle leve op til de

almindelige principper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløjemed per definition

vil være en indgribende behandlingssituation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksom-

heden på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for behandling af per-

sonoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet. Der henvises om samkøring i kontrol-

øjemed til betænkningen, side 86-87 og side 96-97 [betænkning nr. 1565/2017 om Databe-

skyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning; Datatilsynets bemærk-

ning].

Det er med dette lovforslag ikke længere en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed skal

have hjemmel særskilt i en lov. Det er således Justitsministeriets vurdering, at særligt data-

beskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4, om principper for behandling af per-

sonoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om formålsbegrænsning,

yder en tilstrækkelig stærk beskyttelse til de registrerede samtidigt med, at forordningen sikrer

rum for offentlige myndigheders saglige behov for at kunne samkøre personoplysninger i

kontroløjemed. Om de to fremhævede principper i forordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4,

henvises til betænkningen, side 93-99.”

Side 2 af 2

Ved samkøring af personoplysninger er det således afgørende, at de generelle principper for

databeskyttelse i databeskyttelsesforordningens artikel 5 iagttages.

Det betyder bl.a., at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med kravet

om ”dataminimering”, hvorefter behandling af personoplysninger skal begrænses til det, der er

nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen, samt kravet om ”formålsbegrænsning”,

som indebærer, at behandling af personoplysninger ikke må være uforenelig med de(t) oprin-

delige formål for indsamlingen af personoplysningerne.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Erhvervsstyrelsen velkommen til at rette

henvendelse til undertegnede på telefon 29 49 32 85 og e-mail

[email protected]

eller til

Datatilsynet på telefon 33 19 32 00 og e-mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Rasmus Martens

1 Lovforslag nr. 68 af 25. oktober 2017 vedrørende forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-

tabeskyttelsesloven).

Høring over forslag til lov om likviditets lån mv. til indefrysning af højere

energiregninger for husholdninger, virksomheder mv.

Indledning

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte lovforslag og

fremsender hermed høringssvar.

Green Power Denmark bakker generelt op om lovforslaget, som er en implementering af den aftale, som

regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne indgik om Vinterhjælp den

23. september 2022.

Lovforslaget er en naturlig følge og understøtter forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende

energiregninger med tilhørende statslige lån, og vi skal i det hele taget også henvise til vores høringssvar

hertil.

Vi anerkender, at det er vigtigt at sikre forudsigelighed og tryghed i husstande og virksomheders økonomi i

en tid med høje og uforudsigelige energipriser. Det presser både husstandes og virksomheders økonomi,

særligt i de områder hvor priserne stiger meget. Det er dog samtidig helt essentielt, at ordningen kan

gennemføres retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at forsyningsvirksomhederne har sikkerhed for

finansieringen af den indefrosne gæld, som de efter indefrysningsreglerne har pligt til at tilbyde.

Det er samtidig vigtigt, at implementeringen af ordningen er så ensartet som muligt, så der ikke skabes en

konkurrencesituation blandt energivirksomheder på implementeringen og håndteringen af ordningen, og at

der således sikres en ensartet behandling af kunderne, ligesom der vil være nogle faktiske udfordringer,

som er nødvendige at løse, inden ordningen kan sættes i kraft.

Vi har fra Green Power Denmarks side i den anledning nogle bekymringspunkter, som er uddybet nedenfor:

Generelle bemærkninger

Energivirksomhedernes likviditet vil blive påvirket negativt, fordi virksomhederne ikke vil modtage betaling

svarende til markedsprisen fra deres kunder, som har indefrosset en del af betalingen fra elregningen.

Energivirksomhederne skal uanset indefrysningen indkøbe den krævede strøm på børsen.

Dette tab skal energivirksomhederne ikke oppebære, da henstandsordningen er blevet en lovpligtig ydelse,

de skal tilbyde deres kunder. Dette er da også bekræftet i bemærkningerne til lovforslaget (p. 10).

Staten skal således yde likviditetslån til energivirksomhederne for den del af kundernes regning, der ligger

over loftet for indefrysningen. I takt med, at kunderne betaler det indefrosne beløb tilbage, skal

energiselskabet ligeledes betale lånet fra staten tilbage. Der vil være kunder, hvor energivirksomheder efter

forgæves opkrævning, ikke modtager den gældsbetaling, som de er berettiget til.

Herefter vil fordringen blive afkøbt af Erhvervsstyrelsen. Green Power Denmark efterspørger i den

forbindelse, at det i lovforslaget eksplicit fremgår, at lånevilkårene for energivirksomhederne naturligvis

følger de lånevilkår energivirksomhederne kan sætte overfor elkunderne, herunder en forrentning på 2 pct.

Samtidig vil vi anmode om, at det præciseres, at Erhvervsstyrelsen er pligtig at afkøbe fordringerne til kurs

100, når sagen efter forgæves inkasso overgives til styrelsen, som det også fremgår af den politiske aftales

bilag 1.

Dette er en naturlig konsekvens af, at energivirksomhederne ved lov er blevet forpligtet til at give henstand

uden mulighed for kreditvurdering mv. af debitor, som en kreditor sædvanligvis har ret til efter dansk ret.

Forslaget lægger op til, at indefrysning allerede kan påbegyndes 1. november 2022.

Dette foreslås uanset

man samtidig tager forbehold for, at ordningen i det hele

inklusiv den statslige garanti

til

forsyningsvirksomheder ikke kan sættes i kraft, førend der foreligger en statsstøttegodkendelse.

Dette savner mening, og risikerer jo at påføre energivirksomhederne et tab.

Vi er fra Green Power Denmark side bevidste om det tidsmæssige aspekt og ønsket om en hurtig

ikrafttrædelse (1. november 2022). På den anden side er vi ikke villige til at påtage os den store risiko,

skulle en statsstøttegodkendelse ikke imødekommes. Vi ønsker derfor, at staten sikrer

energivirksomhederne mod tab i den situation. Alternativt, hvis dette mod forventning ikke imødekommes,

at den samlede ikrafttræden udskydes til der foreligger den fornødne statsstøttegodkendelse

Endelig vil vi rejse en bekymring om Kreditaftaleloven. Er indefrysningsaftalerne og de efterfølgende

afdragsordninger omfattet af kreditaftaleloven? Der henvises til lovens kapitel 1 og § 1 stk. 2, i

særdeleshed. Det fremgår blandt andet, at kreditaftaleloven finder anvendelse, når der ydes kredit af en

ikke-erhvervsdrivende (staten) formidlet af en erhvervsdrivende (energivirksomheden). Det vil indebære

yderligere administrative omkostninger, såfremt forholdet er omfattet, og energivirksomhederne skal leve

op til disse regler.

Da energivirksomhederne ikke har virke som finansielle institutioner, vil kravene forbundet med

Kreditaftaleloven være omkostningsdrivende og kan forsinke og fordyre opbyggelsen af et system til

håndtering af ordningen.

Endvidere vil krav til likviditet, regler om hvidvask mv., der stilles til finansielle institutioner medføre

betydelige omkostninger til energivirksomhederne. Vi anbefaler derfor, at energivirksomhederne i denne

sammenhæng friholdes for eventuelle betingelser, der følger af kreditaftaleloven eller anden lovgivning af

de finansielle institutioner.

§ 3 stk. 1 henviser til slutbrugere. Vi ser gerne, at dette præciseres til at omfatte både husstande og

virksomheder.

Endelige skrives i lovforslaget §3 stk. 2, at energivirksomhederne ikke kan videregive fordringen. I den

sammenhæng vil vi gerne sikre os muligheden for, at energivirksomhederne har mulighed for at udskille

selve opkrævningen af det indefrosne beløb i et særskilt selskab, f.eks. hvis flere selskaber ønsker at gå

sammen om at løfte denne administrative opgave. Endvidere bør det klarlægges, hvorledes dette

håndteres ved fusioner imellem energivirksomheder.

Der henvises i øvrigt til vores høringssvar til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende

energiregninger med tilhørende statslige lån.