Tak. De tre lovforslag, vi behandler i dag, godt nok med tre forskellige ministre, omhandler jo det samme, og derfor har der også været nogle gengangere i beskrivelserne af det, vi behandler i dag.
Fra SF's side – og vi er jo en del af aftalepartierne – var det rigtig vigtigt, at vi kunne gå ud og sige til nogle af de mennesker, som er allerhårdest ramt lige nu, at vi ville gøre, hvad vi kunne, for at vi i den her tid er solidariske med hinanden, rykker sammen i bussen og hjælper hinanden videre. Folk bliver ramt meget forskelligt. Nogle bliver ramt, fordi de har en meget, meget lille indtægt i forvejen og så at sige ikke har nogen polstring, altså ikke har nogen opsparing, de kan tære på. Derfor skal der så utrolig lidt til at slå deres økonomi ud af kurs. Andre har måske en middelindkomst, men bliver ramt ufattelig hårdt både af at fylde indkøbskurven nede i brugsen, men også, fordi de måske har en opvarmningsform, som ikke bare bliver mangedoblet, men femdoblet, seksdoblet, syvdoblet. Der bliver man rigtig, rigtig hårdt ramt.
Som min kollega hr. Karsten Filsø sagde, da han var på talerstolen, havde vi i SF nogle ting, vi gik til forhandlingerne med. Noget fik vi, noget fik vi ikke. Sådan er det jo altid. Vi fik bl.a. nogle ekstra penge til børnene. Det var meget vigtigt for os, at børnefamilier skulle kunne mærke en kontant hjælp her. Vi støttede regeringen i deres forslag om en indefrysningsordning, fordi det kunne være en god mulighed for nogle. Men det er jo, som flere også har sagt i dag, et lån, og for nogle vil det ikke være muligt at forgælde sig på den måde; det vil ikke være muligt at skubbe den udgift foran sig. Så der skulle også noget andet og mere til.
Vi støttede også idéen om at sænke elafgiften, som egentlig var Venstres forslag, men syntes også, at det mest ærlige var at sige klokkeklart til folk, hvilket niveau det er på. Som jeg husker det, er det i omegnen af 330 kr. om måneden i gennemsnit til en familie. Og det er selvfølgelig penge over det halve år, som nedsættelsen varer, men det ærlige er jo også at sige, at hvis din økonomi ramler, er det ikke det, der alene kan redde din og din families økonomi. Og det er også vigtigt. For det nytter ikke noget, at vi går ud og oversælger de her aftaler, så folk tror, at de får mere, end de reelt får.
Jeg og SF er rigtig glade for, at det var så bred en aftale, som det var. For det er vigtigt. Og som Radikale Venstre også har påpeget, er det her også en rigtig grøn aftale, og det er også afgørende, for klimapolitik, sikkerhedspolitik og økonomisk politik er jo smeltet sammen i de her dage. Det er så afgørende, at vi sætter al den fart på den grønne omstilling, som vi overhovedet kan. Der er jeg også rigtig glad for, at jeg forhandlede sammen med hr. Karsten Filsø, som er vores ordfører på området, og som sikrede, at der f.eks. blev sat flere penge ind på fjernvarmepuljen. Det kan simpelt hen ikke gå for hurtigt. I SF har vi også det synspunkt, at fra nu af og frem må det ikke være, fordi puljerne bliver udtømt, at den grønne omstilling ikke sker hurtigt nok. Det er både et spørgsmål om klima, men i høj grad også om sikkerhedspolitik. Derfor vil vi gerne have de puljer til omstilling højere op endnu, og det vil blive ved med at være et fokus, når vi går til forhandlinger.
Vi ville rigtig gerne have haft, at der var en økonomisk håndsrækning til dem, der har allerallermindst i det her samfund, og som bliver allerhårdest ramt. Det var der ikke flertal for. Vi kæmper videre for det, fordi det er afgørende, at vi er solidariske med hinanden i den her situation. Vi bliver ramt meget forskelligt, afhængigt af hvilken indkomst vi har, hvor vi bor henne, om vi har et fastforrentet lån eller et variabelt lån, eller om vi opvarmer med træpiller, gas eller noget tredje. Vi bliver meget, meget forskelligt ramt lige nu, og det er så vigtigt, at vi står sammen i den her situation. Derfor er det heller ikke den sidste aftale, der er lavet, kan jeg godt garantere. Der vil komme mere, og jeg håber også, at der, når vi laver den næste aftale, bliver noget til dem, der bliver allerhårdest ramt. Tak.