Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 213:

Forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Af erhvervsministeren (Simon Kollerup).

(Fremsættelse 28.09.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Malte Larsen. Velkommen.

Tak. Det her lovforslag, der kommer fra Erhvervsministeriet, etablerer hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan yde lån til el-, gas- og fjernvarmeselskaber, sådan at disse har likviditet til at udskyde en del af energiregningen for husholdninger og virksomheder samt kultur- og foreningsliv. Der ydes også tilskud til, at energiselskaberne kan etablere den her ordning. Der er også en ordning, der indirekte sikrer beboere i boligforeninger, og så er der også en ordning med likviditetslån til energiintensive virksomheder – det ord har jeg sgu bøvlet lidt med i dag. Undskyld. Der kan være et vist overlap i talen i forhold til talen fra det forrige punkt på dagens dagsorden. Det håber jeg på forståelse for.

Der er her tale om et lovforslag, der følger aftalen om vinterhjælp, som et bredt flertal indgik i fredags, med henblik på at hjælpen hurtigst muligt kan komme til at virke ude i de danske hjem, vores virksomheder og kultur- og foreningsliv. Og vi hastebehandler nu det her lovforslag.

Grundlæggende handler det om, at vi etablerer en indefrysningsordning, som muliggør, at husholdninger, virksomheder og kultur- og foreningsliv kan indefryse betalingen af den del af regningerne for el og gas, der overstiger priserne pr. fjerde kvartal 2021. For fjernvarme gælder det tilsvarende, at den del af regningerne, der overstiger fjernvarmeprisen for januar 2022 for gennemsnittet af de ti dyreste varmeselskaber, kan indefryses. Den enkelte kunde kan bede sit energiselskab om at få indefrosset den del af regningen, som følge af at priserne ligger over loftet. Det enkelte energiselskab har i den forbindelse mulighed for at henvende sig til staten for at låne det beløb, som kunderne i selskabet samlet set har fået indefrosset.

Indefrysningsordningen gælder for regninger i en 12-månedersperiode. Staten garanterer for kundernes indefrosne beløb hos energiselskaberne, såfremt kunderne ikke kan betale lånet tilbage. På den måde sikres det, at energiselskaberne ikke får likviditetsproblemer eller tab, som følge af at de skal indefryse en andel af kundernes energiregninger. Den enkelte kundes indefrosne beløb afdrages til energiselskabet i en periode på 4 år, når de 12 måneder med indefrysning er udløbet og kunden efterfølgende har haft en afdragspause på 1 år. I takt med at kunderne betaler de indefrosne beløb tilbage, skal energiselskabet ligeledes betale lånet fra staten inklusive forrentning tilbage.

For husholdninger fastsættes en rente på 2 pct. svarende til statens gennemsnitlige finansieringsomkostninger pr. primo september 2022. Husholdninger med et direkte kundeforhold til el-, gas- og fjernvarmeselskaber har et retskrav på at kunne tilmelde sig ordningen. For virksomheder etableres to gensidigt udelukkende ordninger.

Der er en generel ordning, der bygger på principperne for ordningen rettet mod husholdninger med mulighed for indefrysning hos virksomhedernes energiselskaber i en 12-månedersperiode, en afdragspause på 1 år og efterfølgende en afdragsperiode på op til 4 år. Der indføres et loft over virksomhedernes samlede indefrysning på 15 mio. kr. for el og gas og 3,75 mio. kr. for fjernvarme. Og så er der en ordning for energiintensive virksomheder. De energiintensive virksomheder får ret til et lån, der dækker op til halvdelen af deres ekstra udgifter til el og gas, når prisen overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige spotpris i 2021. Og det vil være muligt for de energiintensive virksomheder at få et lån med et loft på op til 190 mio. kr. over en periode på 12 måneder. Og vi etablerer altså den mulighed, så Energistyrelsen kan honorere de her muligheder.

Jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også tilslutter sig den her ordning, ligesom Socialdemokratiet gør.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. (Malte Larsen (S): Jeg beklager, nu sidder ordføreren hernede i mellemtiden, men jeg havde fået andet at vide). Jeg har i hvert fald fået at vide, at der i forhold til Radikale Venstres ordfører ikke desto mindre er en standbyordfører, så lad os se, når vi frem til Radikale Venstre, om der er en ordfører, der vil på talerstolen til den tid.

Indtil videre kan jeg sige til den socialdemokratiske ordfører, at der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første korte bemærkning er fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg er her. Jeg kunne godt tænke mig at høre om noget. Der står direkte i lovforslaget, at det kræver en EU-godkendelse, fordi der kan være statsstøtte inde over det. Hvad er plan B, hvis nu EU vender tommelfingeren nedad? Jeg går ud fra, at man har overvejet, hvordan man så vil finansiere det lovforslag, man ville have vedtaget tidligere, eller falder det så væk?

Ordføreren.

Jeg forventer selvfølgelig, at det, der er fremsat her, får den nødvendige godkendelse i EU, og at det er det spor, der forfølges. Om der skal ske tilrettelser, forventer jeg også, at det fungerer. Der er sædvanligvis et ganske glimrende samarbejde mellem den danske stat og EU.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, det er fint, og alle sammen håber jo, at det glider let igennem, men det er ikke altid, det gør det ved EU. Og jeg spørger bare: Hvad har man gjort sig af tanker om, hvordan man ellers vil finansiere det her, hvis man får et nej?

Ordføreren.

Jeg siger vel bare, at jeg en del gange har oplevet hr. Lars Boje Mathiesen opfinde problemer eller tænkte eksempler, som jo aldrig ender med at have hold i den virkelighed, vi møder ude i Danmark.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om ordføreren kan svare. Jeg prøvede tidligere at spørge ministeren. Vi står jo i en situation nu, hvor der også er mangel på energi, og derfor er der en hel del decentrale værker og andet, som fyrer med gas, som skifter over til olie, og det er vi sådan set glade for i den her situation, fordi det giver noget mere kapacitet derude. Men samtidig har vi jo også en afgiftsforhøjelse på fossil procesenergi, der gælder fra 1. januar, og den er på 6 kr. pr. kilojoule, og det gør jo, at virksomhederne bliver ramt endnu hårdere. Det blev gjort for at sætte prisen op, fordi virksomhederne skulle komme i gang med den grønne omstilling.

Mener ordføreren ikke, at vi står i en situation nu, hvor der ikke er behov for at øge prisen på energi i øjeblikket? Jeg tror, at både virksomheder og den almindelige dansker har en pris nu, der er så høj, at det der med at mindske forbruget skal man nok finde ud af. Så hvis ordføreren kan eller vil svare på det, var det så ikke en idé enten at fjerne den her afgiftsforhøjelse på fossil procesenergi eller i hvert fald udskyde den, så vi ikke presser virksomhederne yderligere i den her situation?

Ordføreren.

Det er jo i hvert fald helt sikkert. Jeg møder også virksomheder derude, som i den grad er presset på, hvad de nu gør i den her givne situation. Skal man gå tilbage til olie, kul, eller skal man gå over til fast brændsel, fordi det er det, man har til rådighed, i stedet for naturgas. Man leder efter den rigtige løsning, fordi man er så presset, som man er i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen ønsker en langsigtet omstilling til fossilfri energi, og at det her problem er midlertidigt. Jeg har ikke mandat til at gå ud ad det spor, som ordføreren her giver gode idéer i forhold til, så det må jo så tages med i forhandlingslokalerne.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Torsten Schack Pedersen. Velkommen.

Tak for det. Den socialdemokratiske ordfører havde jo ret i, at der er risiko for en vis gentagelse, hvis vi slavisk går lovforslaget igennem, for det her er egentlig bare et spejlbillede på den diskussion, vi havde under det foregående lovforslag. Når vi nu laver de her indefrysningsordninger og giver en håndsrækning til borgere, til virksomheder, til foreninger og til kulturliv, skal vi sørge for, at den likviditet, som de pågældende energiselskaber stiller til rådighed, går vi selvfølgelig ind og tilvejebringer. Jeg tror ikke, der er nogen af os, der har nogen som helst forestilling om, at de op imod 45 mia. kr., som man forventer kan indefryses, er penge, der ligger ude i kasserne. Man kan jo bare slå op i regnskaberne og se, at det ikke kan lade sig gøre.

Derfor er det sådan, at når vi politisk beslutter, at borgere og virksomheder skal have en rettighed over for deres energiselskab, må vi selvfølgelig også dække af på den anden side, og derfor har vi lovforslaget her, som sikrer et statsligt likviditetslån til energivirksomhederne, så de kan gennemføre det, vi drøftede under det foregående lovforslag, og også en statslig garantiordning, når der sker overtagelse af de indefrosne krav. Også i forbindelse med den ordning, der er til de energiintensive virksomheder, er der et statsligt likviditetslån på vej med det her lovforslag.

Endelig er der også med det her lovforslag tilskud til de boligforeninger, som skal håndtere den situation, som jo adskiller sig fra de kundeforhold, der gælder, hvis man bor i eget hus, altså hvor man som forbruger har et individuelt kundeforhold til sit energiselskab. For hvis der er tale om en boligforening, forholder det sig anderledes, og for at der ikke skal følge en stor ekstraregning med, gives der med det her lovforslag mulighed for at yde et tilskud, så det bureaukratiske arbejde, der følger med, ikke er noget, som belaster lejere, ejere eller andelshavere, blot fordi den måde, man afregner energien på, er anderledes, end hvis man bor i parcelhus og har et individuelt forhold.

Som sagt er det et spejlbillede på det lovforslag, vi havde før, og det støtter vi naturligvis fra Venstres side.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste, vi skal sige velkommen til, er SF's ordfører. Værsgo, fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak. De tre lovforslag, vi behandler i dag, godt nok med tre forskellige ministre, omhandler jo det samme, og derfor har der også været nogle gengangere i beskrivelserne af det, vi behandler i dag.

Fra SF's side – og vi er jo en del af aftalepartierne – var det rigtig vigtigt, at vi kunne gå ud og sige til nogle af de mennesker, som er allerhårdest ramt lige nu, at vi ville gøre, hvad vi kunne, for at vi i den her tid er solidariske med hinanden, rykker sammen i bussen og hjælper hinanden videre. Folk bliver ramt meget forskelligt. Nogle bliver ramt, fordi de har en meget, meget lille indtægt i forvejen og så at sige ikke har nogen polstring, altså ikke har nogen opsparing, de kan tære på. Derfor skal der så utrolig lidt til at slå deres økonomi ud af kurs. Andre har måske en middelindkomst, men bliver ramt ufattelig hårdt både af at fylde indkøbskurven nede i brugsen, men også, fordi de måske har en opvarmningsform, som ikke bare bliver mangedoblet, men femdoblet, seksdoblet, syvdoblet. Der bliver man rigtig, rigtig hårdt ramt.

Som min kollega hr. Karsten Filsø sagde, da han var på talerstolen, havde vi i SF nogle ting, vi gik til forhandlingerne med. Noget fik vi, noget fik vi ikke. Sådan er det jo altid. Vi fik bl.a. nogle ekstra penge til børnene. Det var meget vigtigt for os, at børnefamilier skulle kunne mærke en kontant hjælp her. Vi støttede regeringen i deres forslag om en indefrysningsordning, fordi det kunne være en god mulighed for nogle. Men det er jo, som flere også har sagt i dag, et lån, og for nogle vil det ikke være muligt at forgælde sig på den måde; det vil ikke være muligt at skubbe den udgift foran sig. Så der skulle også noget andet og mere til.

Vi støttede også idéen om at sænke elafgiften, som egentlig var Venstres forslag, men syntes også, at det mest ærlige var at sige klokkeklart til folk, hvilket niveau det er på. Som jeg husker det, er det i omegnen af 330 kr. om måneden i gennemsnit til en familie. Og det er selvfølgelig penge over det halve år, som nedsættelsen varer, men det ærlige er jo også at sige, at hvis din økonomi ramler, er det ikke det, der alene kan redde din og din families økonomi. Og det er også vigtigt. For det nytter ikke noget, at vi går ud og oversælger de her aftaler, så folk tror, at de får mere, end de reelt får.

Jeg og SF er rigtig glade for, at det var så bred en aftale, som det var. For det er vigtigt. Og som Radikale Venstre også har påpeget, er det her også en rigtig grøn aftale, og det er også afgørende, for klimapolitik, sikkerhedspolitik og økonomisk politik er jo smeltet sammen i de her dage. Det er så afgørende, at vi sætter al den fart på den grønne omstilling, som vi overhovedet kan. Der er jeg også rigtig glad for, at jeg forhandlede sammen med hr. Karsten Filsø, som er vores ordfører på området, og som sikrede, at der f.eks. blev sat flere penge ind på fjernvarmepuljen. Det kan simpelt hen ikke gå for hurtigt. I SF har vi også det synspunkt, at fra nu af og frem må det ikke være, fordi puljerne bliver udtømt, at den grønne omstilling ikke sker hurtigt nok. Det er både et spørgsmål om klima, men i høj grad også om sikkerhedspolitik. Derfor vil vi gerne have de puljer til omstilling højere op endnu, og det vil blive ved med at være et fokus, når vi går til forhandlinger.

Vi ville rigtig gerne have haft, at der var en økonomisk håndsrækning til dem, der har allerallermindst i det her samfund, og som bliver allerhårdest ramt. Det var der ikke flertal for. Vi kæmper videre for det, fordi det er afgørende, at vi er solidariske med hinanden i den her situation. Vi bliver ramt meget forskelligt, afhængigt af hvilken indkomst vi har, hvor vi bor henne, om vi har et fastforrentet lån eller et variabelt lån, eller om vi opvarmer med træpiller, gas eller noget tredje. Vi bliver meget, meget forskelligt ramt lige nu, og det er så vigtigt, at vi står sammen i den her situation. Derfor er det heller ikke den sidste aftale, der er lavet, kan jeg godt garantere. Der vil komme mere, og jeg håber også, at der, når vi laver den næste aftale, bliver noget til dem, der bliver allerhårdest ramt. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Radikale Venstres ordfører. Værsgo, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Mange tak for det. Og tak for hilsenen tidligere, men da jeg nu var i salen, ville jeg lige uddybe, at Radikale Venstre skam støtter lovforslaget, i forlængelse af det, vi talte om i den tidligere debat. Så Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak for en kort ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger til det. Og så skal vi sige velkommen til Enhedslistens ordfører, og det er fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag lovforslagene, som udspringer af aftalen om vinterhjælp, som vi indgik i sidste uge. Det er åbenlyst, at det problem, vi står i, bør være en hovedopgave for alle folkevalgte i landet at løse, og det bliver ikke løst med disse aftaler. Allerede før krisen kradsede, var der alt for mange i vores samfund, der havde svært ved at få enderne til at mødes. Og så er det klart, at med så store prisstigninger, som vi ser ind i lige nu, er det kun blevet endnu sværere, og det er det blevet for endnu flere.

Det er ikke økonomisk tryghed at have ondt i maven, når man går mod køledisken og skal handle ind, og i næste uge ser vi ind i, at mælkeprisen når sit allerhøjeste nogen sinde. For nogle i det her samfund vil det ikke være noget, man specielt kan mærke, mens det for andre kan være den dråbe, der får bægeret til at flyde over. Og når vi ser ind i de stigende energipriser, der allerede nu gør ondt, så er det ikke godt nok, at alt for mange kun får tilbudt et lån og ikke en reel, mærkbar akuthjælp.

Og lad det være sagt med det samme: Den her aftale er ikke tilstrækkelig, hvis vi skal lykkes med at – og det mener vi i Enhedslisten at vi skal – holde hånden under de mennesker, som lige nu kæmper rigtig hårdt for at få budgettet til at gå op. Jeg får dagligt henvendelser fra bekymrede borgere, som fortæller, at de slet ikke ved, hvordan de skal få råd til mad, el, varme og husleje i løbet af vinteren. Og det er folkepensionister, som ikke har meget mere end deres folkepension at leve af; det er syge mennesker, som f.eks. på grund af en arbejdsskade i forvejen har oplevet en kæmpe omvæltning i deres liv, og som nu bliver stresset over uvisheden om, hvad der skal ske i fremtiden. Det er nogle af dem, som har fået en fyreseddel, fordi manglen på materialer pludselig betyder færre opgaver på deres arbejdsplads; det er de lavtlønnede; det er de studerende; det er mange i vores samfund.

De store grupper, der bliver hårdt ramt af de meget høje priser, er afhængige af, at vi bliver enige om at sikre en hjælp til dem. For lige nu ser det heller ikke ud til, at inflationen står til at falde igen. Ud over de store konsekvenser, det helt tydeligt og åbenlyst har for den enkelte, har det også en betydning for den samlede økonomiske tryghed i vores samfund. Vi kan også bare se, hvordan forbrugertilliden er dalet markant, og det er jo klart, at det skaber store bekymringer og diskussion om recession osv., og om, hvorvidt de flotte beskæftigelsestal, vi ser lige nu, bliver ændret til lange arbejdsløshedskøer. Så de valg, vi træffer, er ikke uden konsekvenser.

Prisstigningerne og energikrisen kalder på akut omfordeling. Det er ikke nok, at vi nedsætter elafgiften og laver en indefrysningsordning. Vi skal omfordele fra de milliardvirksomheder, der tjener styrtende på krisen, til de forbrugere og borgere, som har mest brug for det. Det er slet og ret fair og retfærdigt, og vi skal handle nu. Enhedslisten vil indføre en skat på overnormal profit og give det milliardstore provenu tilbage til lavindkomstgruppen som tillæg til den grønne check. IMF har fremført, at de stigende fragtpriser i shippingindustrien har medvirket til den globale inflation, og det er simpelt hen ikke rimeligt, at store virksomheder som Mærsk kan tjene gigantiske profitter, imens andre må fryse og slukke for varme, lys og strøm i hjemmet for at kunne komme igennem vinteren. Så i Enhedslisten ser vi frem til, at regeringen indkalder til yderligere forhandlinger om hjælp, der batter, for disse lovforslag er ikke nok.

Når det er sagt, er vi sideløbende med arbejdet for at kunne få en mærkbar, målrettet akuthjælp selvfølgelig også optaget af, at de her ordninger skal være så gode som overhovedet muligt. Og der er jeg glad for de tilkendegivelser, vi har fået, særlig med hensyn til nogle af dem, som vi ved har svært ved at betale lånene tilbage, fordi de simpelt hen ikke har den indkomst, der skal sikre, at de kan gøre det. Og det er lige fra Ankestyrelsens bemærkninger til synspunkter om rådighedsbeløbet. Så jeg håber, at de positive tilkendegivelser materialiserer sig i konkrete forbedringer for de mennesker, som har brug for, at vi får det vedtaget. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo, fru Mona Juul.

Tak for det. Og tak for ordet. Voldsomme tider kræver hurtig handling – det er de fleste partier i Folketinget, uanset hvem der sidder for bordenden, heldigvis parat til. Det kræver ordentlige politiske processer; det kræver, at vi hver især selv byder ind, og det kræver, at vi tager det sure med det søde. Med hensyn til de politiske processer er det, som det plejer med den her regering. Energikrisen er ikke pludselig opstået; den har været længe undervejs. Det er ærgerligt, at regeringen først vil tage action her kort før målstregen, altså lige inden der starter et nyt folketingsår. Det giver et forhastet forhandlingsforløb og en forhastet lovproces.

Med hensyn til selv at byde ind har vi bl.a. foreslået en sænkelse af elafgiften, som vi jo også gjorde allerede i sommer i vores skatteplan for 2030, og vi havde gerne set den lave elafgift gjort permanent. Det forfølger vi selvfølgelig stadig. Vi har f.eks. også budt ind med fuldt finansierede skattelettelser, så danskerne kan beholde flere af deres egne penge, hvad der er særlig vigtigt i en tid, hvor det er svært at betale regningerne. Det er som altid fuldt finansieret, naturligvis, og det er særlig vigtigt i en tid med buldrende inflation.

Med hensyn til at tage det sure med det søde vælger vi at bakke op om henstandsordningen til virksomheder og husstande i aftalen fra den 23. september, altså forleden. Det er ikke, fordi løsningen er perfekt, nem at håndtere eller har lave administrative omkostninger eller for den sags skyld redder alle, der står med deres tårnhøje regninger, men fordi det forhåbentlig kan være en hjælp for nogle, og fordi den samlede aftale rent faktisk giver en besparelse på 1 pct. på store dele af statens budget.

Jep, I hørte rigtigt – det er faktisk lykkedes at få regeringen med på en stor besparelse, selv om det jo ikke lader sig gøre, når det er Konservative, der foreslår det samme. Men pyt, det vigtigste er, at det lykkedes. Og da jeg endnu ikke har hørt regeringen rose netop den del, synes jeg da lige, at jeg vil fremhæve det. Jeg tror helt ærlig også, at de fleste danskere vil synes, det er ret vildt, at de skal spare, at virksomhederne skal spare, at foreningerne skal spare, men at det offentlige ikke skal.

Der er også ros til Erhvervsstyrelsen, som jeg kan se har taget de konstruktive briller på. Jeg vil sige tak for at lytte til høringssvarene og rette til i det omfang, det er muligt. Jeg er helt med på, at EU's krisebestemmelser ikke er nemme at arbejde med, men I har lavet et godt stykke arbejde allerede her. Nu vil jeg se frem til udvalgsarbejdet i dag og i morgen, og så kan vi komme videre med lån til el-, gas- og fjernvarmeselskaber, således at de har likviditet til at udskyde en del af energirenoveringen for husholdninger og små og mellemstore virksomheder.

I mellemtiden vil jeg opfordre de selskaber, der har mulighed for det, til at droppe de her store acontoopkrævninger, som de kører med, f.eks. pr. kvartal, og i stedet køre med månedsbetalinger. Det vil hjælpe rigtig mange – særlig dem, der ikke har planlagt en ferie, som de kan aflyse, og dem, som ikke har taget et ekstra job eller har mulighed for det eller ikke har mulighed for at energirenovere eller på anden måde løse udfordringen. For på trods af vores forsøg herfra i dag kan vi politikere ikke på nogen som helst måde ændre på, at der er en inflation også uden for landets grænser. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det var en god opfordring, der kom til sidst. Det er noget, som jeg synes er kendetegnende for ordføreren, nemlig at være konkret og konstruktiv. Det er jo bare dejligt. I forlængelse af det og også det tidligere samarbejde om coronahjælpepakkerne vil jeg bare høre, om ordføreren i udvalgsarbejdet vil være med til at se på nogle ting i forhold til udmøntningen af den her aftale, f.eks. sagsbehandlingstiderne. Det er noget af det, som jeg i hvert fald godt kan være bekymret for, altså at nogle af dem, der kan komme i klemme, kommer yderligere i klemme, fordi der er en lang sagsbehandling.

Ordføreren, værsgo.

Det vil jeg i allerhøjeste grad være med til at se på. Vi havde også en teknisk gennemgang i går, hvor jeg bl.a. spurgte ind til det her med, om man, når man f.eks. som virksomhed har fået et lån, bliver pisket rundt i manegen efterfølgende, når man skal betale det tilbage. Vi så jo med coronalånene, at der var nogle udfordringer, fordi man bare røg til gældsafvikling allerede dag et, uden at man havde fået en advarsel. Der kunne jeg forstå, at man her kører med to rykkere, inden det kører videre med almindelig procedure. Så der er nogle ting, vi kan gøre bedre den her gang. Det håber jeg også at vi kan gøre i udvalgsarbejdet den her gang.

Victoria Velasquez, værsgo.

Det synes jeg lyder supergodt, og jeg er meget enig. Jeg tænker også, det er vigtigt, at vi følger det tæt. For selv om det lykkedes – og det synes jeg er godt – allerede nu sammen med elselskaberne at lave en konkret model, er det jo ikke noget, vi har gjort før. Derfor er det vigtigt, at vi følger det løbende og ser, om der er nogle nye ting, der kræver vores opmærksomhed.

Mona Juul.

Vi er helt enige. Lige på det punkt er Enhedslisten og Konservative fuldstændig enige. Alt det der, som ordføreren tidligere kom med om overnormal profit og sådan noget, tager vi lige en anden dag.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Danmarksdemokraterne, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag kommer jo i direkte forlængelse af det første lovforslag, som vi behandlede for lidt siden. Det her omhandler, at man også skal give Erhvervsstyrelsen mulighed for at kunne håndtere den her låneordning, ved at man bl.a. kan give lån til el-, gas- og fjernvarmeselskaber, som gør, at man kan yde den likviditet til selskaberne, så de faktisk igen kan sende pengene videre – eller i hvert fald kan sige til danskerne, at de ikke skal betale deres regning lige nu. Så er der et par andre ting i lovforslaget, bl.a. hvordan man håndterer det, hvis folk ikke kan betale, og der er noget om tilskud til boligforeninger. Men alt i alt kommer det som sagt i forlængelse af det andet lovforslag. Derfor kan Danmarksdemokraterne godt støtte lovforslaget.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det DF's ordfører. Værsgo til hr. René Christensen.

Tak for det. Lovforslagene går lidt ind over hinanden, og her drejer det sig også om likviditetslån. Der er faktisk mere positivt i det her forslag, end der var i det tidligere forslag. Jeg vil dog benytte lejligheden til at sige, at vi synes, det er ærgerligt, at man ikke har kigget på nogle af de udfordringer, som ligger foran os. Jeg prøvede at stille et par spørgsmål før til regeringens ordfører, og det drejer sig jo om, at man med den ene hånd giver nogle likviditetslån og udskyder nogle regninger, og det kan sådan set være ret fornuftigt, også i forhold til virksomhederne, men samtidig er det jo besluttet, at man skal have en afgiftsforhøjelse på procesenergi, og det er på 6 kr. pr. kilojoule for virksomheder fremadrettet, og i 2025 kommer det faktisk også for gartnerier og landbrug. Og der skal det være vores opfordring, at man går ind og kigger på, om der er behov for det nu. Grunden til, at det er besluttet, er selvfølgelig, at man gerne vil lægge en øget pris ned over det, således at man får skubbet lidt mere til den grønne omstilling. Det kan man jo have nogle meninger om, men man må bare sige, at med de energipriser, vi har lige nu, er det nok ikke det, der er behov for for at få sat gang i den grønne omstilling og få virksomhederne til at tænke i en anden retning. Så det synes vi skulle have været med.

Så vil jeg også lige i forhold til privatkunderne sige, at jeg tror, at rigtig mange har oplevet, at de i går eller i forgårs fik et brev, hvor der står, at Forsyningstilsynet har givet mulighed for, at priserne for transport af strøm kan afhænge af, hvornår på døgnet du bruger den. De har fået lov til det, fordi det, i takt med at vores samfund bliver mere elektrificeret og flere af os får elbiler og varmepumper, er nødvendigt, at vi udnytter elnettet mere optimalt. Det var det brev, danskerne netop har fået. Det, de så kan opleve fra 1. januar af nogle steder, er, at de får en transportpris nu på – og nu må man falde helt ned af stolen – 1 kr. og 83 øre pr. kilowatt-time. Så det er en ret voldsom prisstigning, der kommer på transport af strøm. Derfor kan man sige, at mange af de her gode intentioner, som ligger i den her aftale, nærmest bliver spist op, inden de er udmøntet, for samtidig med at man lægger øgede afgifter på procesenergi, og samtidig med at borgerne vil opleve, at de får en øget udgift til transport af deres strøm, er det også fra 1. januar, at den her aftale vil blive implementeret. Derfor synes vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti, at der kan være nogle fornuftige takter i det, men det har jo intet at gøre med, at man hjælper virksomhederne. Det afbøder en lillebitte smule, men det er nok ikke det her, der får virksomhederne til at overleve på den lange bane. Derfor er aftalen for lille, og den indeholder for lidt.

Tak til DF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til Nye Borgerliges ordfører. Værsgo, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er tre forskellige forslag, som hænger sammen, og jeg tror, jeg i forbindelse med det her vil knytte et par kommentarer til selve lovprocessen, som jeg synes er kritisabel. Vi står i en situation med stigende priser og inflation, men det er ikke en ny problematik, for inflationen har været stigende siden sidste efterår, men alligevel bliver de her ting hastet igennem. Og de bliver hastet igennem så meget, at når man kigger i lovforslaget under punktet om økonomiske omkostninger for erhvervslivet, så står der ikke noget; der står heller ikke noget under administrative omkostninger for erhvervslivet. Man har simpelt hen ikke kunnet kvalificere, hvad det har af udgifter for erhvervslivet økonomisk og administrativt, inden man skal stemme det her igennem i Folketinget. Det synes jeg er kritisabelt.

Mange af de her ting skal jo træde i kraft, kan man sige, fra 1. januar, og jeg ville ønske, at man havde taget sig tid til at kvalificere det her, så man vidste, hvad det er for en regning, man lægger over på erhvervslivet. Det synes jeg ville være rimeligt, og jeg synes, det havde været fair, at man havde gjort det. Der ligger også stadig nogle udfordringer med EU og statsstøtteretten. Når vi vedtager det her, ved vi reelt set ikke, om det kan lykkes. Uanset hvilken holdning man så end har til EU, håber jeg da, at det, man vedtager her i Folketinget, går igennem EU's støttelovgivning, men det ved man reelt set ikke. Så der er en lang række, synes jeg, grundlæggende problemer med den måde, vi i Folketinget behandler og sagsbehandler de her sager på.

Det skal være det, jeg adresserer her, og så vil jeg i min næste ordførertale – vi har jo tre – gå lidt mere ind på indholdet i alle tre lovforslag.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det LA's ordfører, vi skal sige velkommen til, og det er hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Når der sker ting i samfundet, så borgerne rammes af økonomisk uheld og modgang, især hvis det er mange borgere og virksomheder, der bliver ramt af det, breder der sig naturligt her på Christiansborg en lyst til at gøre noget. Det kan jo både have karakter af, at man har en reel optagethed af det, men det kan også have den karakter, at man bare gerne vil bilde folk ind, at man redder dem fra noget, der er truende. I det her tilfælde er der tale om en regering, som over for befolkningen har fortalt den usandhed, at man laver et prisloft på energiregningen. Det har vi hørt i fjernsynet og læst i SoMe-opslag osv. Statsministeren har forklaret på tv, at der er tale om en eller anden form for prisloft, selv om det er usandt. Priserne får jo lov til at stige, som de nu engang gør i en tid, hvor der er mangel på gas og derfor også mangel på elektricitet, for der er ikke et loft over prisen. Men regeringen tilbyder en låneordning, og det er så det, man kan gøre, når man gerne vil gøre noget.

Man går altså ind og overtager noget, som vi har udmærkede private aktører til at gøre, hvis folk har brug for at låne nogle penge. Vi har jo en velfungerende finansiel sektor i Danmark, som lever af at formidle lån til folk, der har brug for at låne, og det gælder både private og virksomheder. Det kunne man bare lade fungere. Det gør private; de låner ud. Men i håb om at folk skal tro, at det er politikerne, der redder dem, er der nu et flertal i Folketinget, som har lavet en statsligt faciliteret låneordning. Den slags vil vi i Liberal Alliance aldrig være med til. Vi vil ikke være med til at bilde folk ind, at der laves et loft over prisen, når det ikke er sandt, vi vil ikke være med til, at politikere skal blande sig i ting, som fungerer udmærket privat, og vi vil ikke være med til at bilde borgerne ind, at de er afhængige af politikernes velvilje for at få et lån til deres forbrug, og derfor stemmer vi imod den her ordning. Det gør vi, når den tilbydes private, såvel som vi også gør det, når den tilbydes virksomheder som i det her aktuelle lovforslag.

Tak for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så ser jeg ikke umiddelbart flere ordførere i salen, så derfor skal vi sige velkommen til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne, og også tak til Folketingets partier, både for at modtage det her lovforslag på den måde, det er blevet, men selvfølgelig også, fordi vi kan have en hastelovbehandling, som vi har mulighed for i dag.

Vi kan alle sammen mærke inflationen og de rekordhøje energipriser. Jeg tror, de fleste har fundet den varme sweater og de striksokker, man har fået af svigermor i julegave, frem derhjemme. Vi kan mærke, at vinteren er på vej, og i år bliver den ikke, som den plejer. Usikkerheden kan mærkes i danske familier, og den kan mærkes hos danske erhvervsdrivende, hos den lille købmand og mange andre steder. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med fælles hjælp har lavet en aftale om vinterhjælp. Det er sket med regeringen og et bredt flertal med mange af Folketingets partier. Og vi blev enige om aftalen om vinterhjælp i fredags.

Det er en aftale, der indeholder en række tiltag, som skal give både den enkelte husholdning og virksomheder, men også kultur- og foreningsliv et økonomisk pusterum i en svær tid. Det er ikke en aftale, der løser alle problemer, men det er en hjælp til at komme igennem vinteren. Aftalen er økonomisk ansvarlig og fuldt finansieret, sådan at vi puster mindst muligt til inflationen, samtidig med at vi giver en reel håndsrækning til borgere, familier, virksomheder og kultur- og foreningslivet. For at gennemføre aftalen fremsætter vi tre lovforslag, og et af de lovforslag er på Erhvervsministeriets område. Det er det, vi behandler lige nu, og det indeholder grundlæggende fire elementer.

For det første sikrer lovforslaget hjemmel til, at energiselskaberne kan få adgang til den likviditet, som er nødvendig, for at de kan tilbyde indefrysningsordningen til deres kunder. Det får de, ved at Erhvervsstyrelsen med den her lov kan yde et lån til selskaberne.

For det andet giver lovforslaget også mulighed for at give støtte til energiselskaberne for deres øgede omkostninger til etablering af indefrysningsordningen. Det kan være økonomi til at tilpasse deres it-systemer. Energiselskaberne er for os en meget værdifuld samarbejdspartner, og de får en helt central rolle i implementeringen af indefrysningsordningen, og derfor er det vigtigt, at vi hjælper dem med, at den her ordning også kan komme godt i gang ude i energiselskaberne.

For det tredje giver lovforslaget mulighed for, at Erhvervsstyrelsen kan yde et tilskud til boligforeninger. Boligforeninger har typisk et cvr-nummer, og det vil sige, at energiselskaberne vil behandle dem som virksomheder og kræve en højere rente af dem for at bruge indefrysningsordningen, men de egentlige kunder er jo ikke boligselskaber, men helt almindelige private husstande og familier. Og de skal så vidt muligt stilles som dem, der f.eks. bor i en ejerbolig, i et parcelhus. Derfor indeholder lovforslaget en ordning, hvor boligforeninger, der hovedsagelig har private husstande som medlemmer, kan søge tilskud til at dække forskellen i renter mellem ordningerne for henholdsvis erhverv og private. Derudover vil de blive undtaget for de lofter for indefrysning, der gælder for virksomheder, og det vil blive indarbejdet i en kommende bekendtgørelse. Det vil også være Erhvervsstyrelsen, der skal stå for denne tredje del af lovforslaget.

Endelig giver lovforslaget hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan yde direkte likviditetslån til de energiintensive virksomheder. Det skal give en mulighed for, at de virksomheder, der er særlig hårdt ramt af stigende energipriser, får mulighed for at optage et direkte lån i Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at virksomhederne får ret til et lån, der dækker op til halvdelen af deres ekstraudgifter til el og gas, når prisen overstiger et vist niveau. Og de kan så indefryse op til et loft på 190 mio. kr. over en periode på 12 måneder. Det er som sagt en ordning, der bliver direkte administreret af Erhvervsstyrelsen, dvs. uden om energiselskaberne, i de her energiintensive virksomheders konkrete tilfælde.

Lovforslaget har været i en kort offentlig høring, som har vist, at der generelt er en positiv opbakning til lovforslaget. På tværs af partier her i Folketinget tror jeg vi mærker, hvordan de meget høje priser på energi presser virksomhederne, presser familierne og presser kultur- og foreningslivet, og derfor er jeg glad for, at vi nu med det her lovforslag kan tage et rigtig vigtigt skridt, sådan at også købmanden og bageren og den lille slagter og andre danske virksomheder kan få et tiltrængt pusterum. På den måde kan de få ro om deres budget mindst 1 år ud i fremtiden.

Som sagt løser det her lovforslag ikke alle problemer. Men det gør det lettere for danske familier, virksomheder og vores kulturliv at komme igennem en helt unormal vinter. Så jeg er glad for, at vi allerede i dag kan førstebehandle lovforslaget, sådan at vi kan få ordningerne ud at leve hurtigst muligt. Og med de ord ser jeg frem til den videre lovbehandling af sagen.

Tak til erhvervsministeren for talen. Der er en række korte bemærkninger. Den første, jeg vil give ordet til, er hr. Ole Birk Olesen fra LA. Værsgo.

Erhvervsministeren har jo markedsføringsloven under sig, og der er vel næppe nogen tvivl om, at hvis Elgiganten markedsførte et salg af et fjernsyn som et prisloft, fordi man kunne tage et kviklån til at betale hovedparten af prisen, ville det være ulovlig vildledning af forbrugerne. Hvordan har erhvervsministeren det så med, at statsministeren sælger det her lån som et loft over prisen? Hvordan har ministeren det med, at regeringen gør noget, som ville være ulovligt, hvis det var Elgiganten, der gjorde det?

Erhvervsministeren.

Jeg synes, det er tankevækkende, at Liberal Alliance vælger en semantisk drøftelse til dagens lovbehandling af et forslag, der vedrører danske familier og danske virksomheder, som har meget, meget svært ved at se, hvordan de skal komme igennem den her vinter, og at vi så skal diskutere, hvorvidt et bestemt ord er det rigtige at bruge eller ej. Det er så i øvrigt et prisloft, for det, der kommer til at ske, er, at der bliver lagt et loft over, hvor meget danskerne skal betale her og nu, og det, der ligger over det loft, kan man indefryse. Det er derfor, at det er et prisloft. Men tænk sig, at vi skal bruge tiden på at drøfte det ord! Jeg ville meget hellere høre, hvad Liberal Alliance har af tilbud, i forhold til hvordan danskerne og danske virksomheder skal komme igennem den her tid, for der var ikke meget af det i ordførertalen. Og jeg tror ærlig talt, at der sidder mange familier og der er mange virksomheder, der spørger: Hvor er Liberal Alliance henne for os? Jeg kunne forstå på formanden for Liberal Alliance, at han – og nu citerer jeg – fik lyst til at kaste op, når han hører danske virksomheder efterspørge hjælp i den her svære tid. Det synes jeg er et fattigt svar.

Ole Birk Olesen, værsgo.

Det er muligvis ikke gået op for erhvervsministeren, men vi har en ledelseskrise i det her land, som er affødt af, at vi har en regering, som igen og igen misbruger sin magt og taler usandt om det, som regeringen gør. Det her er et element i denne meget store ledelseskrise, for vi har en statsminister og nu også en erhvervsminister, som i lodret strid med sandheden præsenterer det her lovforslag, som om det er et loft over prisen. Det er ikke et loft over prisen, at man kan låne til fjernsynet. Det er heller ikke et loft over prisen, at man kan låne til sin energi.

Værsgo til erhvervsministeren.

Jeg kunne godt tænke mig, at der var lidt mere ledelse i Liberal Alliance, for hvis det ærlig talt er den her slags diskussioner, vi skal føre med Liberal Alliance, om måske et af de vigtigste elementer, med hensyn til hvordan vi hjælper danske familie og danske virksomheder og dansk kultur- og foreningsliv videre igennem den vinter, der ligger foran os, er niveauet simpelt hen blevet for lavt. Og jeg synes, at der i den diskussion mangler et svar fra Liberal Alliance på, hvad man selv ønsker at tilbyde. Når man med en indefrysningsordning lægger et loft der, hvor prisen var sidste efterår, og alt derover kan indefryses, er det klart, at det da er et loft over, hvor stor regningen kan blive i år. Det kan Liberal Alliance lide eller lade være, men sådan er det.

Tak til ministeren, som lige skal overholde taletiden.

Så vil jeg gerne give ordet til hr. René Christensen fra DF. Værsgo.

Bare lige sådan for at gøre den færdig kan vi vel godt blive enige om, at danskerne ikke får noget forærende i forbindelse med et prisloft. Det vil gøre deres regning dyrere, fordi de skal betale rente af det beløb, som de kan få udskudt. Men det var egentlig ikke det, jeg ville spørge ministeren om, og jeg ved faktisk heller ikke, om det er ministerens område. Jeg ved ikke, om den her udskydelse af afgiftsforhøjelsen på fossil procesenergi ligger ovre hos erhvervsministeren.

Men mener ministeren ikke, at vi skulle kigge på det? Og det er ligesådan med hensyn til det her med, at vi fra 1. januar nu kan se, at prisen på transport af el stiger markant, ikke hele døgnet – det skal man være ærlig at sige – men i dele af døgnet stiger den markant, helt op til 1 kr. og 83 øre pr. kilowatt-time. Og det gør jo, at nogle danskere, selv om man har sænket elafgiften, og det er vi sådan set glade for i Dansk Folkeparti, vil opleve, at deres elregning faktisk stadig væk stiger, fordi der er andre ting på elregningen, som så stiger markant. Og det kan vi jo faktisk godt gøre noget ved politisk. Er ministeren klar til at kigge på det?

Erhvervsministeren.

Jamen først og fremmest synes jeg, det havde været godt, hvis Dansk Folkeparti havde været med i den her aftale. For den giver en reel hjælpende hånd til virksomheder og til familier i den her svære tid, vi er i.

Og vinterhjælpaftalen består ikke alene af en indefrysningsordning, hvor man så at sige kan tage toppen af sin energiregning og betale her og nu på et prisniveau, der svarer til det, man betalte sidste efterår, og så lægge det overskydende til side og om 2 år begynde at betale det af i rater. Ved siden af det indeholder aftalen også en sænkning af elafgiften på 3,5 mia. kr., en aftale om, at vi også gerne ser, at tarifferne bliver sat ned – det vil også hjælpe de små købmænd – samt en aftale om, at vi giver et ekstra tilskud i forhold til børnechecken her i starten af det nye år.

Og i øvrigt lægger den sig i forlængelse af både ældrecheck og varmecheck, som også er givet. Så samlet set er der tale om en reel økonomisk hjælp i svære tider. Men den løser ikke alt.

Tak. Er der en anden bemærkning? Det er der. Værsgo.

Tak for det. Men det var ikke sådan helt et svar på spørgsmålet, for det er jo rigtigt nok, at der ligger nogle lempelser i aftalen, og det anerkender vi også fuldt ud – også selv om vi ikke er med. Selvfølgelig gør vi det.

Den her aftale bliver jo så desværre først implementeret 1. januar, og 1. januar stiger transporten på el markant, helt op til 1 kr. og 83 øre pr. kilowatt-time. Og hvad er det, man sænker elafgiften med her? Det er nogle og tres øre, man sænker elafgiften med. Og nu får man så en transportpris, som i hvert fald mellem kl. 17 og 20 kommer helt op på 1 kr. og 83 øre.

Samtidig med det vil de her virksomheder, som bruger procesenergi, opleve, at de også får en markant prisstigning. Og så bliver det ædt op igen. De her to tiltag er jo politiske. Skal man ikke kigge på det?

Erhvervsministeren.

Jeg synes, det er klogt at holde alle muligheder åbne i den tid, vi står over for. Vi er i en energikrise lige nu, og priserne raser deropad. Jeg tror, at det samtidig er vigtigt at holde sig for øje, når man kommer med politiske forslag – hvad jeg tager det som, når Dansk Folkeparti rejser de her spørgsmål – at man så også anviser den fornødne finansiering til det, sådan at hjælpen er økonomisk ansvarlig og fuldt finansieret. For ingen af os herinde er hjulpet ved at lave en hjælpepakke eller en afgiftslempelse, eller hvad det måtte være, som er ufinansieret, og som derved skyder priserne endnu højere op.

Tak for det. Så vil jeg gerne give ordet til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Det er bare for lige at runde den tidligere debat af. Altså, der står ikke noget om nogen lofter i det her lovforslag. Der er henvist til, at man kan indefryse og udskyde opkrævningen af en nærmere del af energiregningerne til husstande og virksomheder. Det er ikke for at gå ind i diskussionen, men jeg synes, at det altid er en god idé at kalde tingene ved deres rette navn, og det er en indefrysningsordning.

Lidt mere indholdsmæssigt vil jeg sige, at det er et ret vidtgående lovforslag. Jeg tror, at der er 15 bemyndigelser til ministeren i det her lovforslag. Det skal man jo altid være varsom med, men vi er en del af aftalen, så jeg vedstår mig selvfølgelig mit eget ansvar i den her sammenhæng. Men de bemyndigelser skal jo udmøntes i form af bekendtgørelser, og der skal jeg bare høre, hvor hurtigt ministeren forventer at have udstedt de bagvedliggende bekendtgørelser, som folder detaljerne ud, henset til den diskussion, der er, om, at vi muligvis står i et folketingsvalg lige om et øjeblik. Mig bekendt har Erhvervsministeriet aldrig udstedt bekendtgørelser i en valgkamp. Hvad forventer regeringen at gøre?

Erhvervsministeren.

Jamen det er rigtigt, at det er en særlig tid, vi står i, jo ikke mindst

også fordi jeg kan se, at Venstre ønsker, at der udskrives folketingsvalg meget snart. Man kan sige, at vi selvfølgelig knokler for at få de relevante bekendtgørelser færdige hurtigst muligt, så de også kan nå at træde i kraft, og ingen af os ved jo, hvornår der måtte blive et folketingsvalg. Det er sådan, at såfremt der skulle blive et valg, så er ministerierne i udgangspunktet forretningsministerier, og her kan man som udgangspunkt ikke udstede bekendtgørelser. Såfremt det er afgørende nødvendigt og der er tale om uopsættelige tilfælde, er der imidlertid mulighed for at udstede bekendtgørelser, der er nødvendige og uopsættelige. Hvis det måtte blive tilfældet, vil jeg selvfølgelig drøfte sagens videre forløb og håndtering i lyset heraf med de aftalepartier, der står bag den aftale, vi netop indgår.

Torsten Schack Pedersen.

Det er fuldstændig korrekt, at vi i Venstre i lang tid har ønsket os et folketingsvalg, så jo før det kommer, jo bedre. Man kan jo altid diskutere, om regeringen kunne have været hurtigere og have indkaldt til forhandlinger tidligere, men nu er vi bare i en speciel situation, henset til hvad dele af regeringens støttepartier har sagt. Og derfor er det bare en understregning af, at det ikke var for sjov, at gruppeformændene for alle de blå partier skrev til regeringen, at der er en tradition for, hvordan arbejdet foregår, og det vil jeg bare understrege vigtigheden af. Og så må vi jo se, hvad der sker. Tak.

Erhvervsministeren.

Det synes jeg er fint at understrege, og det er jo så taget ned. Omvendt er vi også nødt til at få det her til at lykkes, sådan at det, vi har vedtaget som en meget vigtig hjælp, også bliver en realitet for danske familier, virksomheder og kultur- og foreningsliv, og det tror jeg vi har en gensidig interesse i. Så inden vi får låst alle positioner og siger, at det her ikke kan lade sig gøre hvis og såfremt og ifald, så lad os lige se, hvordan tiden går og så få styr på det på den måde. Og så vil jeg bare kort sige, at i den politiske aftale, som i hvert fald ordføreren også er med i, er vi jo enige om, at der bliver sat et loft over, hvad det er for en pris, man kan tage, baseret på efterårets priser sidste år.

Tak. Og den foreløbig sidste indtegnede er fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og nu får vi jo så gjort det med elafgiften. Jeg tror, det kommer til at blive tydeligt for flere og flere, at de forslag, som de borgerlige er kommet med for at løse den her krise, ikke kommer til at hjælpe dem, som har rigtig meget brug for det. For der er mennesker, der både i forhold til deres private liv og som selvstændige er hårdt ramt. Men der også nogle andre steder, hvor det kan komme til at gøre ondt i det helt nære, og der tænker jeg på vores kommuner, og der vil jeg gerne høre, hvordan det går med forhandlingerne med dem. For vi ved jo, at de skal reguleres til foråret, så jeg forstår bare ikke, hvorfor vi ikke på en eller anden måde har kunnet få kommunerne med i den her aftale, når der alligevel skal tilbagebetales for de stigende priser til foråret; jeg ved ikke, om det er, fordi regeringen er ved at lande en aftale med kommunerne. Der har jo været forhandlinger, og det skrider frem. Så kunne vi høre lidt om, hvad regeringens tanker er, i forhold til at vi ikke skal have, at vores nære velfærd kommer i klemme her?

Erhvervsministeren.

Det er rigtig vigtigt for regeringen, at også vores nære velfærdssamfund er intakt, og lige nu er vores velfærdssamfund udfordret. Derfor er der også brug for reformer; der er brug for, at vores velfærdssamfund bliver stærkere i det hele taget, også på den længere bane. Det er derfor, vi har fremlagt vores nyeste reformudspil, der hedder »Danmark kan mere III«, som netop er et reformudspil, der skal fremtidssikre vores velfærdssamfund. I lyset af den aktuelle krise omkring priserne og energisituationen er der selvfølgelig mulighed for, at kommunerne og finansministeren kan drøfte, hvordan man håndterer det, og der vil jeg så lade det være op til finansministeren at svare på, hvordan de eventuelle drøftelser pågår og løber frem.

Fru Victoria Velasquez, værsgo.

Ja, jeg håber i hvert fald, at det er noget, man kan finde frem til i regeringen. For nu har man heller ikke fået overført alle udgifterne i forbindelse med corona, og nu kommer det her, så det er klart, at det jo skaber bekymring. Så det håber jeg man lander en aftale om. Noget af det, vi også behandler her, er jo det med borgere, som skal betale lånet tilbage, og der vil jeg gerne spørge ind til, om regeringen er åben over for at se på vurderingen af borgernes rådighedsbeløb, for i dag er der ikke taget højde for, at eksempelvis fødevarepriserne stiger. Så vil ministeren være med på, at vi ser på det?

Erhvervsministeren, værsgo.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi i fællesskab holder fast i, at når man har et lån, er udgangspunktet også, at man skal betale det tilbage. Og det synes jeg er vigtigt at vi holder fast i, når det er den måde, vi vælger at hjælpe på her. Og jeg synes jo også, det må ses i sammenhæng med de øvrige tiltag, vi har lavet, i forhold til nogle af de økonomisk svagere grupper i vores samfund, omkring børnecheck, omkring afgiften, omkring ældrechecken osv. Men vi må jo følge situationen og se, hvordan det udvikler sig i forhold til tilbagebetaling, men det klare udgangspunkt er nødt til at være, at man skal betale et lån tilbage.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)