Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 212 Bilag 10
Offentligt
2629790_0001.png
Til lovforslag nr.
L 212
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 28. september 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Et
flertal
i udvalget (S, V, RV, SF, EL, KF, DD, ALT
og Orla Østerby (UFG)) indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 12, stk. 1,
således at 2. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage
efter 1. behandling, fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, om, at
der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til
lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i §
13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere
end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsæt-
telse, til det kan vedtages ved 3. behandling.
2. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 3 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
LA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Frie Grønne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Danmarksdemokraterne
For Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dan-
marksdemokraternes medlemmer af udvalget er det helt cen-
tralt, at der er tryghed om danskernes økonomi. Danskerne
og danske virksomheder står lige nu over for meget høje
energiregninger. Det er en situation, der bekymrer de tre par-
tier meget, og som partierne tager meget alvorligt. Derfor er
det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at finde løsninger for de
danske husholdninger og danske virksomheder. En indefrys-
ningsordning løser ikke udfordringerne, men det sikrer en
frivillig mulighed for de danskere og danske virksomheder,
der måtte finde det gavnligt i den nuværende situation.
For Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarks-
demokraterne har det været afgørende at sikre, at der ikke
bliver tale om en ny varmechecklignende skandale. Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne har
derfor insisteret på, at der så vidt muligt tages udgangspunkt
i eksisterende systemer, og at der lyttes til de aktører, der
skal føre indefrysningsordningen ud i livet. For Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne er
det centralt, at det, partierne er med til at vedtage, også
skal kunne klare mødet med virkeligheden. Det kunne var-
mechecken ikke, fordi regeringen og de øvrige aftalepartier
ikke ville lytte til advarslerne fra Venstre og Det Konservati-
ve Folkeparti og fra regeringens egne embedsmænd.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemo-
kraterne noterer sig følgende tekststykke fra aftaleteksten:
»Aftalepartierne noterer sig, at regeringen har været i
tæt dialog med organisationerne, og har på den baggrund
orienteret aftalepartierne om, at brancheorganisationerne for
energiselskaberne har tilkendegivet, at ordningen kan reali-
seres.«.
Regeringen har således garanteret over for Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og de øv-
rige aftalepartier, at aftalen om indefrysning er mulig at
implementere inden for en overskuelig tidsramme og uden
ubehagelige administrative overraskelser. Venstre, Det Kon-
servative Folkeparti og Danmarksdemokraterne vil holde
regeringen op på dens ord og følge implementeringen nøje.
Samlet set finder Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Danmarksdemokraterne, at aftalen om vinterpakken er en
DokumentId
Journalnummer
L 212 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 28/9-22
2629790_0002.png
2
fornuftig og balanceret aftale. Samlet nedbringes regningen
for elkunderne, børnefamilierne får en hjælpende hånd, og
vi skubber lidt mere til den grønne omstilling. Aftalen er
fuldt finansieret. Det skal den være, da vi også er i en meget
ømtålelig situation i forhold til inflationen. Vi kan ikke bare
udskrive ufinansierede check, selv om det lyder fristende.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemo-
kraterne bemærker, at dele af aftalen skal udmøntes i en
række bekendtgørelser. Venstre, Det Konservative Folkepar-
ti og Danmarksdemokraterne henstiller kraftigt til, at disse
udstedes inden et eventuelt folketingsvalg.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforsla-
get. Hvis det står til Enhedslisten, er vinterpakken ikke den
sidste hjælpepakke mod inflation.
Enhedslistens udspil »Sammen gennem inflationen« fra
september 2022 indeholder forslag til beskatning af over-
normale profitter, som kan give 30 mia. kr. i indtægter til
staten. Dermed er der råd til at hæve den grønne check og
den supplerende grønne check til børnefamilier med i alt 24
mia. kr. Sådan kan seriøs inflationshjælp gennemføres.
Enhedslisten ser frem til, at EU lander en aftale, som
gør det muligt at beskatte overnormale profitter – ikke kun
i energisektoren, men også i andre erhverv som f.eks. skibs-
transport. Enhedslisten ser frem til de næste forhandlinger,
og vi er klar til vinterpakke 2, som kan udnytte de forvente-
de nye muligheder fra EU.
Aftalen om vinterpakken og lovforslaget kan efterlade
en stor gruppe mennesker på overførselsindkomster med en
stor gæld. Det skal afhjælpes i de kommende aftaler.
Enhedslisten lægger vægt på, at størrelsen af gebyrer
bliver synlige, idet ministeren i sit svar på Enhedslistens
spørgsmål nr. 12 skriver:
»Det sikres med lovforslagets regler om gebyrer, som
forventes udmøntet yderligere med bekendtgørelse, at kun-
derne oplyses om størrelsen på et evt. gebyr, inden der søges
om indefrysning. Gebyret vil således kunne tjene samme
formål som en bagatelgrænse ved at mindske det økonomi-
ske incitament til at indtræde i ordningen ved mindre inde-
frysningsbeløb.«
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at DF
deler den bekymring, der ligger til grund for lovforslag L
212, L 213 og L 214 om en såkaldt vinterhjælp for at afbøde
de stigende energiregninger.
DF mener imidlertid, at den foreslåede ordning ikke hjæl-
per meget i den situation, danskerne og virksomhederne er
i. DF er positiv over for, at elafgiften sænkes, men havde øn-
sket, at varigheden af perioden for lempelsen var væsentlig
længere. DF har på den baggrund stillet et ændringsforslag
til L 214 om at forlænge varigheden af en lavere elafgift, så
lempelsen gælder fra den 15. oktober 2022 til og med den
30. september 2023.
DF har endvidere ønsket, at prisen på transport af el ikke
hæves netop nu. DF bemærker i den forbindelse, at mange
danskere i disse dage modtager meldinger om, at taksten
stiger til det dobbelte. Der er tale om en stigning, der er
højere end det, elafgiften sænkes med.
På grund af energikrisen opfordrer DF regeringen til at
pålægge de decentrale varmeværker, at de ikke må opbygge
deres biomasselagre til mere end 80 pct. i perioden fra den
1. oktober 2022 til og med den 30. september 2023. End-
videre har DF med henblik på at gøre en reel forskel for
danskerne og virksomhederne midt i energikrisen stillet et
ændringsforslag til L 214, der har til formål at halvere afgif-
ten på gas i perioden fra den 15. oktober 2022 til og med
den 30. september 2023.
Alt i alt mener DF ikke, at der med de foreslåede initiati-
ver i lovforslag L 212, L 213 og L 214 er tale om en reel
hjælpepakke, der gør en forskel for danskerne og virksom-
hederne.
DF kan på den baggrund ikke støtte lovforslag L 212 og
L 213. DF vil stemme for lovforslag L 214, hvis DF’s æn-
dringsforslag vedtages. Hvis ændringsforslagene ikke vedta-
ges, vil DF stemme hverken for eller imod lovforslag L 214.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af et
fler-
tal
(udvalget med undtagelse af DF og LA):
Til § 3
1)
I
stk. 1
udgår »eller har forfaldsdato«.
[Præcisering af perioden for indefrysningsordningen]
Til § 10
2)
I
stk. 1
udgår »eller har forfaldsdato«.
[Præcisering af perioden for indefrysningsordningen]
Til § 12
3)
Paragraffen affattes således:
Ȥ 12.
En virksomhed kan ikke anmode om indefrysning
efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomheden i samme perio-
de har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til lov om
likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning
for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder
m.v. En virksomhed kan dog for en given periode anmode
om indefrysning efter §§ 10, 11 og 13-17, hvis virksomhe-
den for den givne periode har fået afslag på ansøgning om
lån i henhold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v.«
[Præcisering af, at den generelle virksomhedsordning og
ordningen for energiintensive virksomheder er gensidigt
udelukkende ved ansøgning i samme periode]
L 212 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 28/9-22
2629790_0003.png
3
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Den foreslåede ændring indebærer en præcisering af, at
en husstand og en virksomhed har ret til indefrysning for de
energiregninger, der er udstedt inden for indefrysningsperio-
den. Regninger, der ikke er udstedt i den gældende periode
for indefrysning, vil derfor ikke være omfattet af ordningen.
Til nr. 3
Ændringsforslaget indeholder en ændring af lovforslagets
§ 12 om gensidigt udelukkende ordninger. Det præciseres i
ændringsforslaget, at anmodning om indefrysning efter §§
10, 11 og 13-17 og ansøgning og modtagelse af lån i hen-
hold til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefry-
sningsordning for høje energiregninger og til energiintensive
virksomheder m.v. er gensidigt udelukkende, hvis det sker i
samme periode.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. september 2022 og var
til 1. behandling den 28. september 2022. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
sendte den 23. september 2022 dette udkast til udvalget, jf.
KEF alm. del – bilag 511. Den 26. september 2022 sendte
klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene til
udvalget, og den 27. september 2022 oversendte ministeren
et høringsnotat. Den 28. september 2022 oversendte mini-
steren et supplerende høringssvar og -notat.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S)
Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Katrine Robsøe (RV) Zenia Stampe (RV)
Rasmus Helveg Petersen (RV)
fmd.
Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT)
Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V)
nfmd.
Lars Christian Lilleholt (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V)
Torsten Schack Pedersen (V) René Christensen (DF) Dennis Flydtkjær (DD) Mona Juul (KF) Katarina Ammitzbøll (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Orla Østerby (UFG)
Frie Grønne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
15
14
13
13
8
6
4
Liberal Alliance (LA)
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Moderaterne (M)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
2
2
1
1
1
1
1
6