Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3481
Doknr.
552783
Dato
16-09-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 16. september 2022.
L 210 - Spørgsmål nr. 14:
”Ministeren
bedes
oplyse, hvad der menes med formuleringen ’rimelige og nødvendige
udgifter i sætningen: ”Det forslås endvidere, at udlejere dog vil kunne kræve en sær-
skilt lejeforhøjelse, hvis stigningerne i de rimelige og nødvendige udgifter knyttet til
ejendommen er steget i et omfang, som ikke kan dækkes af en huslejestigning på 4
pct.””
Svar:
Udtrykket rimelige og nødvendige knytter sig i høj grad til den eksisterende formule-
ring i lejelovens § 24, som definerer driftsudgifter som ”de nødvendige driftsudgifter,
omfatter udgifter til skatter, afgifter, renholdelse, administration og forsikring i det
omfang det er rimeligt under hensyn til ejendommen og det lejedes karakter.”
Det er således med nødvendige udgifter ment, at udgifterne skal være nødvendige af
hensyn til ejendommens drift eller finansiering.
Det er således med rimelige udgifter ment, at udgifternes størrelse skal være rimelig
under hensyn til ejendommen og det lejedes karakter.
Da der er tale om velkendte begreber i lejelovgivningen, forventes der ikke besvær med
fortolkningen heraf.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen