Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3481
Doknr.
552745
Dato
26-01-2023
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 15. september 2022.
L 210 - Spørgsmål nr. 5:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at det kun skal
være muligt for udlejer at hæve huslejen over 4 pct., hvis udlejeren kan dokumentere,
at lejen inkl. lejestigningen på 4 pct. ikke kan dække en stigning i ejendommens drifts-
udgifter sammenlignet med driftsudgifterne året før? Formuleringen »(…) lejeforhø-
jelse, som kan beregnes efter § 53, stk. 2 og 3 (…)« bør således, i overensstemmelse
med aftaleteksten, ændres til »(…) lejen samt den lejeforhøjelse,
som kan beregnes ef-
ter
§ 53, stk. 2 og 3 (…)«.”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gøre opmærksom på, at det foreslåede ændringsforslag ikke er i
overensstemmelse med det, som vi har aftalt i aftalekredsen.
Det efterspurgte ændringsforslag kan udarbejdes på følgende måde.
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om boligforhold
(Loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset)
Til § 1
1)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 53 a, stk. 1,
indsættes
i 1. pkt.
efter »dækkes af« or-
dene: »lejen samt«.
[Inkludering af den eksisterende leje ved vurderingen af om udgiftsstigningerne beret-
tiger en regulering i lejen efter undtagelsesordningen til huslejeloftet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at der alene kan foretages en regulering
af lejen som følge af stigninger i de rimelige og nødvendige udgifter knyttet til ejen-
dommen, når denne udgiftsstigning ikke kan dækkes af den eksisterende leje og den
lejeforhøjelse, som kan beregnes efter lejelovens § 53, stk. 2, samt den i lovforslagets §
1, nr. 4, foreslåede § 53, stk. 3.