Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 3481
Doknr.
552783
Dato
19-09-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 16. september 2022.
L 210 - Spørgsmål nr. 38:
”Ministeriet
skriver, at de omfattede boliger typisk vil være gennemgribende moderni-
serede lejemål og nyopførte og nyindrettede boliger. Vil ministeren oplyse, om det vil
være en rimelig antagelse, at markedsværdien i de berørte lejeboliger typisk vil være
på et højere niveau end markedsværdien for lejeboliger i øvrigt?”
Svar:
En ejendoms værdi er bestemt af ejendommens indtjeningsevne på langt sigt. Lejeni-
veauet i nyopførte udlejningsejendomme opført efter 1991 (dvs. med markedsleje) og
gennemgribende moderniserede lejemål efter lejelovens § 19, stk. 2 er i gennemsnit
højere end lejeniveauet i omkostningsbestemte lejemål.
Derfor synes det rimeligt overordnet at antage, at ejendomsværdierne for de berørte
ejendomme (dvs. nyopførte udlejningsejendomme opført efter 1991 og ældre udlej-
ningsejendomme, hvor en andel af boligerne er gennemgribende moderniseret efter
lejelovens § 19, stk. 2), vil være højere end ejendomsværdien for øvrige private udlej-
ningsejendomme.
Det bemærkes, at der i en ældre privat udlejningsejendom både kan være boliger, som
er gennemgribende moderniserede efter lejelovens § 19, stk. 2, og boliger som er leje-
fastsat efter reglerne om omkostningsbestemt leje.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen