L 210 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 21/9-22

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 210 Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 210

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 21. september 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om boligforhold

(Loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset)

[af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og boligministeren har stillet 2 ændringsfor-

slag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

flertal

i udvalget (S, V, RV, SF, EL, DD, DF og FG)

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets

forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra

offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer

til 2. behandling.

mindretal

i udvalget (LA) vil stemme imod at dispen-

sere fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8

a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af

betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.

flertal

i udvalget (S, V, RV, SF, EL, DD, DF og FG)

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets

forretningsordens § 13, stk. 1, om, at 3. behandling ikke må

finde sted før 2 dage efter 2. behandling.

mindretal

i udvalget (LA) vil stemme imod at dispen-

sere fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13,

stk. 1, om, at 3. behandling ikke må finde sted før 2 dage

efter 2. behandling.

flertal

i udvalget (S, V, RV, SF, EL, DD, DF og FG)

indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets

forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage

fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3.

behandling.

mindretal

i udvalget (LA) vil stemme imod at dispen-

sere fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13,

stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsæt-

telse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, RV, SF, EL og FG) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V, KF og NB) indstiller lovfor-

slaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

andet mindretal

i udvalget (DD og DF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

tredje

mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

imod de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Danmarksdemo-

kraternes og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan

ikke støtte regeringens forslag til lov om ændring af lov om

leje og lov om boligforhold (Loft over huslejestigninger som

følge af udviklingen i nettoprisindekset), som udmønter den

del af den boligpolitiske aftale om initiativer til modvirkning

af store lejestigninger af 26. august 2022 indgået mellem

regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og En-

hedslisten.

For V, KF, DD og DF er det helt centralt, at der er

tryghed om danskernes økonomi. Det gælder særligt i en tid,

hvor inflationen er høj, som vi ser det lige nu. De stigende

priser rammer bredt i det danske samfund, og det kalder på

politiske løsninger. Her er det helt centralt for V, KF, DD og

DF, at de værktøjer, der gøres brug af politisk, er holdbare

på såvel den korte som den lange bane.

AX028141

L 210 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 21/9-22

V, KF, DD og DF finder det derfor beklageligt, at rege-

ringen med lovforslaget om at lægge et loft over huslejestig-

ninger har lavet en ufokuseret model, der ikke tager højde

for indkomst og formue.

Aftalen hjælper potentielt få lejere og ikke nødvendigvis

lejere, der har en lav indkomst eller er blandt de dårligst

stillede. Faktisk er der flere end 1.000 lejere, der har en

indkomst på over 1 mio. kr. om året, som vil få gavn af

regeringens indgreb. På den måde kommer man – på samme

måde, som vi har set det med skandalesagerne i forhold til

varmechecken – til at hjælpe en helt anden gruppe danskere

end tilsigtet.

Samtidig rummer loven en stor risiko for ekspropriation,

når man ændrer ved allerede indgåede kontrakter. Den risiko

er regeringen dog tilsyneladende villig til at løbe, selv om

det kan resultere i en milliardregning for de danske skatte-

ydere – det er stærkt bekymrende.

Modellen er oven i købet administrativt tung og særdeles

kostbar for nogle af dem, der i forvejen bliver ramt direkte

økonomisk af lovforslaget.

V, KF, DD og DF noterer sig desuden, at regeringen

har låst sig fast på en model, der ukritisk flytter inflations-

byrden. Vi finder det særligt bekymrende, at både forudsæt-

ninger og konsekvenser for modellen er behæftet med stor

usikkerhed og skøn.

Eksempelvis kan nævnes:

1) At partierne ikke har set en analyse af, om der kan

være tale om ekspropriation, selv om lovforslaget er så ind-

gribende og intenst, at det ikke kan udelukkes, at der er per-

soner, der bliver atypisk hårdt ramt, jf. notat fra Indenrigs-

og Boligministeriet og Justitsministeriet.

2) At konsekvenserne for de danske pensionsopsparere –

helt almindelige danskere – negligeres af regeringen, selv

om branchen regner med et tab i milliardklassen.

3) At konsekvenserne for værdien af private udlejnings-

ejendomme negligeres af regeringen.

4) At konsekvenserne for det private udlejningsmarked

også kan have betydning for andelsbolighavere, der risikerer

at se deres bolig blive mindre værd.

5) At konsekvenserne for fremtidige investeringer i – og

dermed opførelse af – private udlejningsboliger negligeres

af regeringen. Konsekvensen kan blive, at investorer fravæl-

ger at investere i fast ejendom og nybyggeri med de afledte

effekter, som det får på boligmarkedet og i byggeriet.

6) At når der skabes uro omkring det private udlejnings-

marked, så kan det have konsekvenser for forbedringer og

renoveringer inklusive de grønne renoveringer.

7) At regeringen gør opmærksom på adfærdsmæssige

virkninger, jf. bemærkningerne til lovforslaget, og at dette

netop gør, at beregninger er forbundet med betydelig usik-

kerhed. Dette er i sig selv bekymrende, men V, KF, DD

og DF bemærker, at forslaget også må forventes at have

negative konsekvenser for mobiliteten på lejeboligmarkedet.

8) At konsekvenserne for huslejenævnet i Aarhus, der

skal sagsbehandle sager fra hele landet, der måtte komme

ind som konsekvens af lovforslaget, er uklare, herunder

om de 2,2 mio. kr., der sættes af hertil, er tilstrækkelige,

eller om sagsbehandlingstiden eksploderer og dermed ska-

ber usikkerhed hos både lejere og udlejere og dermed øget

risiko for konflikter.

Rækken af eksempler viser, hvorfor V, KF, DD og DF

ikke kan støtte regeringens model. For V, KF, DD og DF

er det vigtigt, at vi har et lejeboligmarked med en fornuftig

balance mellem lejere og udlejere. Det mener V, KF, DD og

DF ikke at der er taget højde for i nærværende lovforslag. På

denne måde har man skabt stor usikkerhed på det private

lejeboligmarked. V, KF, DD og DF havde ønsket, at regerin-

gen havde undersøgt andre og mere målrettede modeller for

at hjælpe særlig trængte borgere.

V, KF, DD og DF finder det desuden kritisabelt, at pro-

cessen omkring behandling af lovforslaget har været stærkt

forceret. V, KF, DD og DF finder det stærkt kritisabelt, at

høringsfristen reelt set kun var 2 timer og 16 minutter inden

for det, der må forventes at være normal arbejdstid, og at

V, KF, DD og DF derfor var nødt til at få en eksperthøring

stablet på benene for at få mere kvalificerede syn på konse-

kvenserne af lovforslaget, herunder ekspropriation.

V, KF, DD og DF har også bemærket, at en høringspart

har valgt ikke at give et materielt svar på lovforslagets ind-

hold på grund af den korte høringsfrist, og generelt udtryk-

ker høringsparterne kritik af den forcerede proces. En så

forceret proces retfærdiggøres ikke, ved at der er tale om en

hastebehandling.

Venstre og Dansk Folkeparti

Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget

kan ikke tilslutte sig lovforslag nr. L 210. V og DF blev

smidt ud af forhandlingerne om at gøre noget for de godt

160.000 lejere, der er blevet ramt af den voldsomme infla-

tion. V og DF havde ellers deltaget konstruktivt i forhand-

lingerne, fordi vi anerkendte, at der var et behov for hand-

ling for en del af lejerne.

V og DF foreslog følgende: 39 pct. af de 160.000 lejere,

der er nettoprisindekseret, modtager boligstøtte gennem Ud-

betaling Danmark. Det er lejere med lavere indkomster end

de øvrige. Det ville derfor være ret nemt at forøge boligstøt-

ten midlertidigt til disse 39 pct. af lejerne, indtil inflationen

igen var kommet under kontrol.

Det ville have været en nem og ubureaukratisk måde at

gøre tingene på. Regeringen og dens støttepartier afviste

vores model. Regeringen ville heller ikke lave en beregning

på det. Man ville end ikke afsøge mulighederne. Regeringen

havde haget sig fast i sin egen model.

Regeringens model har den store ulempe, at lejeren i

Gentofte får dobbelt så meget ud af indgrebet som lejeren i

Haderslev. Det viser regeringens egne beregninger. Samtidig

vil den belønne lejere med store indkomster, som umiddel-

bart ikke har behov for indgrebet. Venstrefløjens model er

dermed socialt skæv.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget kan til-

slutte sig en model med brug af boligstøttesystemet, som

beskrevet i V og DF’s betænkningsbidrag.

L 210 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 21/9-22

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor-

slaget, da det er vigtigt, vi får hjulpet de lejere, som oplever

store og pludselige stigninger i deres husleje på grund af

udefrakommende årsager. I forbindelse med den offentlige

debat om lovforslaget har RV noteret sig kritikken af forsla-

get, for så vidt angår ekspropriationsspørgsmålet i Berling-

ske den 20. september 2022. Det har været vigtigt for RV

at få besvaret dette spørgsmål i forhandlingerne, men også

i lovbehandlingen og høringen i Folketinget. RV lægger til

grund for støtten til lovforslaget, at Justitsministeriet og her-

med regeringen vurderer, at der ikke er tale om ekspropria-

tion i almindelighed, hvorfor RV kan støtte lovforslaget. RV

har ikke haft anledning til at betvivle Justitsministeriets vur-

dering om ekspropriation – hverken undervejs i forhandlin-

gerne eller i lovbehandlingen.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter

lovforslaget, der sætter et tiltrængt loft over huslejestignin-

ger på 4 pct. For SF er det helt centralt at understrege, hvor

vigtigt det er, at boligmarkedet reguleres efter den virkelig-

hed, vi lever i.

Med lovforslaget indføres et huslejeloft for alle de leje-

mål, der er reguleret efter nettoprisindekset, og som ved års-

skiftet ellers kunne risikere huslejestigninger på over 9 pct.

Det er SF’s overbevisning, at det er nødvendigt at imøde-

komme de mange borgere, der ville blive ramt særlig hårdt

af huslejestigninger, set i lyset af inflationen, der har sat og

fortsætter med at sætte sit store præg på hele samfundet.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget

om huslejeloft.

Begrænsningerne på huslejestigninger for 160.000 lejlig-

heder kan hjælpe over 200.000 mennesker imod alt for høje

huslejestigninger. Stigninger på over 8 pct. er helt urimelige,

og der sker også en forøgelse af lejernes indskud og forud-

betalte leje.

4 pct. i huslejestigninger er et politisk valgt tal, og EL har

under forhandlingerne fremhævet, at 2 pct. i huslejestigning

ville være langt mere rimeligt for lejerne.

Nogle har lønstigninger, som kan dække det meste af

huslejestigningerne. Men for de mange på overførselsind-

komster er 4 pct. for stor en huslejestigning. Mange stude-

rende deles om en dyr lejlighed og bliver hårdt ramt, når

huslejen stiger og su ikke følger med.

Loven fastsætter, at der skal udarbejdes et nyt nettopris-

indeks. EL støtter, at det ændres, så stigende fødevarepriser

ikke medfører højere husleje. Og at stigende el- og varme-

priser, som afregnes individuelt, ikke også kan medføre

højere husleje. I aftalen om huslejeloft er det fastlagt, at

der i forarbejdet for et nyt indeks skal gennemføres »en

analyse af den samlede økonomi på det private udlejnings-

område. Parterne forelægges et kommissorium for analysen

til godkendelse.«

Den samlede økonomi giver mulighed for at se på de

urimelige huslejestigninger som følge af markedslejen, og

det urimelige i, at den forudbetalte leje og depositum hæves,

at profitterne ved ejendomssalg vurderes, og at der findes

et rimeligt indeks, hvor stigninger på fødevarer m.m. ikke

indgår. Analysen vil sikkert vise, at indekset for huslejestig-

ninger fylder meget lidt i forhold til de andre elementer i

den samlede økonomi.

Det er helt urimeligt, at finansieringsomkostninger kan

tælle med i opgørelsen over stigende udgifter.

Jyske udlejere i Kolding og Varde synes ikke, at de

mulige huslejestigninger opreguleret af nettoprisindekset er

retfærdige, så de undlader at sætte lejen op. En stor udlejer

fra Kolding udtaler i Berlingske den 13. september 2022

»Inflationskrisens største synder er grådighed«. EL håber,

at budskabet bliver hørt i hele landet, for udlejere har ikke

pligt til at sætte huslejen op.

Justitsministeriet har under forhandlingerne om husleje-

loft konkluderet, at lovforslaget ikke medfører ekspropria-

tion i almindelighed. Dette betvivler EL ikke, heller ikke

oplysningerne i afsnittet i lovforslaget om forhold til grund-

loven. Og oven på Indenrigs- og Boligudvalgets høring med

deltagelse af tre juridiske eksperter er EL blevet bestyrket i,

at huslejeloftet ikke er ekspropriation.

Huslejeloftet medfører en begrænsning på 4 pct. husle-

jestigninger med en mulighed for dispensation og bør vur-

deres ud fra de samlede økonomiske vilkår for udlejnings-

ejendommen. Markedslejen ændrer lovforslaget ikke på, og

knap 64.000 af de berørte lejemål kan sælges enkeltvis som

ejerlejligheder, som det fremgår af svar på L 210 – spørgs-

mål 1.

I forbindelse med behandling af ghettoloven (lovforslag

nr. L 38 (folketingsåret 2018-19, 1. samling)) blev ekspro-

priation vurderet i et omfattende notat, jf. L 38 – bilag

10. Her fremgår bl.a., at et ekspropriativt indgreb ifølge

grundlovens § 73 kun kan foretages, hvis almenvellet kræ-

ver det. Men der er samtidig enighed om, at lovgivnings-

magten er overladt et ganske bredt skøn ved vurderingen af,

hvad der kan anses for påkrævet af hensynet til almenvellet,

hvorfor domstolene vil være ganske tilbageholdende med

at tilsidesætte lovgivningsmagtens vurdering af hensynet til

almenvellet.

Lejelovsforliget fra 2014 er ophørt, efter at V og DF

forlod forhandlingerne om huslejeloftet, og det åbner for, at

der kan ske andre forbedringer for lejerne. EL ser frem til at

drøfte flere forbedringer med lejerorganisationer.

Dette lovforslag lægger begrænsninger på grådigheden i

den private udlejning. Markedslejen har siden 1992 medført

alt for høje huslejestigninger. Udenlandske kapitalinteressers

opkøb af ejendomme er med til at presse udlejningspriserne

op.

Mange flere almene boliger i københavnsområdet og

fastholdelse af de kommunale boliger i København kunne

have sikret et langt bedre boligmarked i København i ste-

det for at overlade udviklingen til spekulanter og grådig-

hed. Mere samfundssind og mindre grådighed er nødvendigt

i boligpolitikken i alle dele af Danmark.

L 210 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 21/9-22

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, RV,

SF, EL, DD, DF og FG):

Til § 2

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 86 a

ændres i

stk. 1

»på

baggrund« til: »som følge«.

[Ensretning af formulering]

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 89, stk. 7,

ændres »afsagt«

til: »truffet«.

[Ændring af ord]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring har alene til formål at ensrette

ordlyden mellem det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede og

nærværende bestemmelse. Det foreslåede medfører således

ikke materielle ændringer i lovforslaget.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring har alene til formål at præcisere,

at huslejenævn mere præcist træffer afgørelser frem for at

afsige disse. Det foreslåede medfører således ikke materielle

ændringer i lovforslaget.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. september 2022 og var

til 1. behandling den 15. september 2022. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og

Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Udvalgshøring

Udvalget afholdte en offentlig høring om lovforslaget

den 20. september 2022.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den

9. september 2022 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm.

del – bilag 172. Den 13. september 2022 sendte indenrigs-

og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-

valget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 138 spørgsmål

til indenrigs og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Karsten Filsø (SF) Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV)

Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)

fmd.

Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG)

Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V)

Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DD) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Birgitte Bergman (KF)

Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

L 210 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet den 21/9-22

Det Konservative Folkeparti (KF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)