L 210 - 2021-22 - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 210 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 210

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 00. september 2022

3. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om boligforhold

(Loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset)

[af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og boligministeren har stillet 2 ændringsfor-

slag til lovforslaget.

2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

[Et

<>tal

i udvalget ( ) indstiller, at der dispenseres fra

bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2,

om at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænknin-

gen, til lovforslaget kommer til 2. behandling. ]

[Et

<>tal

i udvalget ( ) indstiller, at der dispenseres fra

bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1,

således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage

efter 2. behandling. ]

[Et

<>tal

i udvalget ( ) indstiller, at der dispenseres fra

bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1,

om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til

det kan vedtages ved 3. behandling. ]

3. Indstillinger

Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter

lovforslaget, der sætter et tiltrængt loft over huslejestignin-

ger på 4 pct. For SF er det helt centralt at understrege, hvor

vigtigt det er, at boligmarkedet reguleres efter den virkelig-

hed, vi lever i.

Med lovforslaget indføres et huslejeloft for alle de leje-

mål, der er reguleret efter nettoprisindekset, og som ved års-

skiftet ellers kunne risikere huslejestigninger på over 9 pct.

Det er SF’s overbevisning, at det er nødvendigt at imøde-

komme de mange borgere, der ville blive ramt særlig hårdt

af huslejestigninger, set i lyset af inflationen der har sat, og

fortsætter med at sætte, sit store præg på hele samfundet.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter lovfor-

slaget, da det er vigtigt, vi får hjulpet de lejere, som oplever

store og pludselige stigninger i deres husleje pga. udefra-

kommende årsager. I forbindelse med den offentlige debat

om lovforslaget har RV noteret sig kritikken af forslaget

fsva. ekspropriationsspørgsmålet i Berlingske den 20. sep-

tember 2022. Det har været vigtigt for RV at få besvaret det-

te spørgsmål i forhandlingerne, men også i lovbehandlingen

og høringen i Folketinget. RV lægger til grund for støtten

til lovforslaget, at Justitsministeriet, og hermed regeringen,

vurderer, der ikke er tale om ekspropriation i almindelig-

hed, hvorfor RV kan støtte lovforslaget. RV har ikke haft

anledning til at betvivle Justitsministeriets vurdering om

ekspropriation – hverken undervejs i forhandlingerne eller

i lovbehandlingen.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget

om huslejeloft.

Begrænsningerne på huslejestigninger for 160.000 lejlig-

heder kan hjælpe over 200.000 mennesker imod alt for høje

DokumentId

Journalnummer

L 210 - 2021-22 - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

huslejestigninger. Stigninger på over 8 pct. er helt urimelige,

og der sker også en forøgelse af lejernes indskud og forud-

betalte leje.

4 pct. i huslejestigninger er et politisk valgt tal, og EL har

under forhandlingerne fremhævet, at 2 pct. i huslejestigning

ville være langt mere rimeligt for lejerne.

Nogle har lønstigninger, som kan dække det meste af

huslejestigningerne. Men for de mange på overførselsind-

komster er 4 pct. for stor en huslejestigning. Mange stude-

rende deles om en dyr lejlighed og bliver hårdt ramt, når

huslejen stiger og SU ikke følger med.

Loven fastsætter, at der skal udarbejdes et nyt nettopris-

indeks. EL støtter, at det ændres, så stigende fødevarepriser

ikke medfører højere husleje. Og at stigende el- og varme-

priser, som afregnes individuelt, ikke også kan medføre

højere husleje. I aftalen om huslejeloft er det fastlagt, at

i forarbejdet for et nyt indeks skal der »gennemføres en

analyse af den samlede økonomi på det private udlejnings-

område. Parterne forelægges et kommissorium for analysen

til godkendelse«.

Den samlede økonomi giver mulighed for at se på de

urimelige huslejestigninger som følge af markedslejen, det

urimelige i at den forudbetalte leje og depositum hæves,

at profitterne ved ejendomssalg vurderes, og at der findes

et rimeligt indeks, hvor stigninger på fødevarer m.m. ikke

indgår. Analysen vil sikkert vise, at indekset for huslejestig-

ninger fylder meget lidt i forhold til de andre elementer i

den samlede økonomi.

Det er helt urimeligt, at finansieringsomkostninger kan

tælle med i opgørelsen over stigende udgifter.

Jyske udlejere i Kolding og Varde synes ikke, at de

mulige huslejestigninger opreguleret af nettoprisindekset er

retfærdige, så de undlader at sætte lejen op. En stor udlejer

fra Kolding udtaler i Berlingske den 13. september 2022

»Inflationskrisens største synder er grådighed«. EL håber,

at budskabet bliver hørt i hele landet, for udlejere har ikke

pligt til at sætte huslejen op.

Justitsministeriet har under forhandlingerne om husleje-

loft konkluderet, at lovforslaget ikke medfører ekspropria-

tion i almindelighed. Dette betvivler EL ikke, heller ikke

oplysningerne i afsnittet i lovforslaget om forhold til grund-

loven. Og oven på Indenrigs- og Boligudvalgets høring med

deltagelse af tre juridiske eksperter er EL blevet bestyrket i,

at huslejeloftet ikke er ekspropriation.

Huslejeloftet medfører en begrænsning på 4 pct. husle-

jestigninger med en mulighed for dispensation og bør vur-

deres ud fra de samlede økonomiske vilkår for udlejnings-

ejendommen. Markedslejen ændrer lovforslaget ikke på, og

knap 64.000 af de berørte lejemål kan sælges enkeltvis som

ejerlejligheder, som det fremgår af svar på L 210 - spørgs-

mål 1.

I forbindelse med behandling af ghettoloven (L 38

(2018-19, 1. samling)) blev ekspropriation vurderet i et

omfattende notat, jf. L 38 – bilag 10. Her fremgår bl.a.,

at et ekspropriativt indgreb ifølge grundlovens § 73 kun

kan foretages, hvis almenvellet kræver det. Men der er

samtidig enighed om, at lovgivningsmagten er overladt et

ganske bredt skøn ved vurderingen af, hvad der kan anses

for påkrævet af hensynet til almenvellet, hvorfor domstolene

vil være ganske tilbageholdende med at tilsidesætte lovgiv-

ningsmagtens vurdering af hensynet til almenvellet.

Lejelovsforliget fra 2014 er ophørt, efter at Venstre og

Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne om huslejeloftet,

og det åbner op for, at der kan ske andre forbedringer for

lejerne. EL ser frem til at drøfte flere forbedringer med

lejerorganisationer.

Dette lovforslag lægger begrænsninger på grådigheden i

den private udlejning. Markedslejen har siden 1992 medført

alt for høje huslejestigninger. Ejendomshandler med opkøb

af udenlandske kapitalinteresser er med til at presse udlej-

ningspriserne op.

Mange flere almene boliger i københavnsområdet og

fastholdelse af de kommunale boliger i København kunne

have sikret et langt bedre boligmarked i København i ste-

det for at overlade udviklingen til spekulanter og grådig-

hed. Mere samfundssind og mindre grådighed er nødvendigt

i boligpolitikken i alle dele af Danmark.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af: <>

Til § 2

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 86 a

ændres i

stk. 1

»på

baggrund« til: »som følge«.

[Ensretning af formulering]

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 89, stk. 7,

ændres »afsagt«

til: »truffet«.

[Ændring af ord]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring har alene til formål at ensrette

ordlyden mellem det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede og

nærværende bestemmelse. Det foreslåede medfører således

ikke materielle ændringer i lovforslaget.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring har alene til formål at præcisere,

at huslejenævn mere præcist træffer afgørelser frem for at

afsige disse. Det foreslåede medfører således ikke materielle

ændringer i lovforslaget.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. september 2022 og var

til 1. behandling den 15. september 2022. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og

Boligudvalget.

L 210 - 2021-22 - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møde.

Høring

Udvalget afholdte en høring den 20. september 2022 om

lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den

9. september 2022 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm.

del – bilag 172. Den 13. september 2022 sendte indenrigs-

og boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-

valget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <7> bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <1> skrift-

lig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <138> spørgs-

mål til indenrigs og boligministeren til skriftlig besvarelse,

[som ministeren har besvaret. ]

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Karsten Filsø (SF) Kathrine Olldag (RV) Christina Thorholm (RV)

Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)

fmd.

Jette Gottlieb (EL) Sikandar Siddique (FG)

Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V) Christoffer Aagaard Melson (V)

Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DD) Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Birgitte Bergman (KF)

Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i

udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)