Tak for det, og tak for en livlig debat om huslejeloftet. Jeg er glad for og også stolt over, at vi har et Folketing, der er klar til at tage et ansvar, når vi oplever, at der er 160.000 lejemål, der bebos af mennesker, der gennemsnitligt tjener mindre end resten af danskerne, der risikerede at stå med meget, meget vilde huslejestigninger. Det, at vi har et flertal i Folketinget, som tager det ansvar, og som er klar til at gøre en helt konkret forskel for helt konkrete mennesker, synes jeg Folketinget står sig godt ved. Så en meget stor tak til de partier, der sammen med regeringen er med til at bære det her igennem, når vi om lidt vedtager det ved tredjebehandlingen.
Der har været forskellige elementer i debatten. Jeg synes, der er blevet tegnet en god og klar politisk forskel imellem rød og blå blok. De af jer, der har bidraget til det, vil jeg gerne sige tak – og det gælder særlig hr. Rasmus Jarlov, som meget tydeligt gjorde det klart, hvori den politiske forskel mellem rød og blå blok består. Det er jeg enig med hr. Rasmus Jarlov i.
Jeg synes, at debatten om, hvem der blev smidt ud, og hvem der ikke blev smidt ud, er taget, og jeg synes, at den meget klart udstiller Dansk Folkeparti og Venstre. Jeg har ikke behov for yderligere at gå ind i det, men vil selvfølgelig bare sige, at vi forhandlede helt i bund og ganske tålmodigt, synes jeg, og måtte til sidst konstatere, at der heldigvis var et flertal for en aftale, der hjælper de 160.000 lejere. Det er jeg som sagt glad for.
Lad mig så vende tilbage til hr. Rasmus Jarlovs tale. Jeg er som sagt meget, meget glad for den del, hvori hr. Rasmus Jarlov påpegede, at vi ser forskelligt på tingene. Der er nogle, der vægter hensynet til udlejerne, og der er andre, der vægter hensynet til lejerne, og jeg og regeringen og Socialdemokratiet hører til den gruppe, der mener, at vi i den her sag skal passe godt på lejerne. Det er en fair politisk forskel.
Det, jeg brød mig om mindre om, var, da hr. Rasmus Jarlov blev tvunget til at skulle forsvare det, som hr. Søren Pape Poulsen og fru Mona Juul har sagt omkring et muligt grundlovsbrud. Hr. Rasmus Jarlov var også elegant og klog nok til lige at påpege, at han ikke selv har sagt noget lignende. Det synes jeg var klogt. Det synes jeg hr. Rasmus Jarlov står sig ved. Det ændrer imidlertid ikke ved, at vi har et medlem af Folketinget, fru Mona Juul, og også et andet medlem af Konservative og en blå statsministerkandidat – vistnok den førende statsministerkandidat – som kaster om sig med anklager om grundlovsbrud. Det synes jeg simpelt hen er så langt uden for skiven, at jeg her på talerstolen står og leder efter ord, som kan udtrykke, hvad jeg mener, og som samtidig holder sig inden for forretningsordenen. Det er den opgave, jeg står med nu, og jeg er så vred over det. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man vil være det bekendt.
Det, der har været diskuteret i lovforslaget, er spørgsmålet om ekspropriation. Der har Justitsministeriet en vurdering. De mener ikke, at der er en generel udfordring i forhold til ekspropriation. Det er i øvrigt en vurdering, som er lig den vurdering, man har lavet i forbindelse med tidligere lovgivning, som De Konservative har stemt for. Jeg tror også, at det besvarer fru Mona Juuls tidligere spørgsmål om niveauet. De Konservative har tidligere stemt for lovgivning, hvor der var lagt den samme vurdering fra Justitsministeriets side.
Så har udvalget afholdt en eksperthøring. Det har jeg ikke været inde over. Jeg formoder, at de eksperter, man har bedt om at møde op, var de eksperter, som udvalget ønskede, og som også den blå blok ønskede. De eksperter bakkede op om Justitsministeriets vurdering af, at der ikke var generelle udfordringer med ekspropriation. Der er ikke generelle udfordringer med ekspropriation, må man konkludere, og vi lægger os selvfølgelig op ad Justitsministeriets vurdering. Det forhold, at hr. Søren Pape Poulsen, som er tidligere justitsminister, med sin anklage om grundlovsbrud jo indirekte siger, at det er forkert, at regeringen lægger sig op ad Justitsministeriet, må stå for egen regning. Derudover har vi så eksperthøringen, der kom til samme konklusion. Det er den del, der handler om diskussionen om, hvorvidt forslaget indebærer ekspropriation.
Så kommer vi til den del omkring grundlovsbrud, som vel er den mest alvorlige anklage, man kan rette mod en minister og en regering. Til det er der bare sige, at selv hvis der var tale om ekspropriation i lovforslaget – det er der ikke generelle udfordringer med – konstituerer det selvfølgelig ikke et grundlovsbrud. Hvis der er tale om ekspropriation enten generelt eller i specifikke sager, er der en hjemmel i grundloven til at udbetale erstatning.
Og hvis fru Mona Juul, som sidder her i salen i dag, eller andre ordførere for Det Konservative Folkeparti, der måtte være enige med fru Mona Juul eller hr. Søren Pape Poulsen i forhold til den del om grundlovsbrud, kan sandsynliggøre, underbygge eller bare vagt skabe en forestilling om, at den her regering eller jeg som minister har en intention om at bryde grundloven, så hører jeg det meget, meget gerne. Men selv hvis der var tale om ekspropriation, enten generelt ellers specifikt, er det jo ikke et grundlovsbrud. Det er et spørgsmål om erstatning. Det følger af grundloven, at der er mulighed for at udbetale erstatning i det tilfælde.
Jeg må bare sige, at selv om det er sagt på sociale medier, så bliver jeg – og det tror jeg også man kan mærke på mig nu – simpelt hen så vred og skuffet over, at man kan sige det. Og jeg må også bare sige, hvis der er en journalist, der følger med derude, at vi har en demokratisk debat i dag, hvor man kan slynge anklager om grundlovsbrud ud, uden at der egentlig bliver løftet et øjenbryn over det, uden at der er nogen, der spørger en blå statsministerkandidat, hr. Søren Pape Poulsen, om, hvorfor han dog siger sådan noget. Det synes jeg godt nok siger noget om, hvad for et niveau den politiske debat har.
Hvis man for år tilbage havde oplevet, at et stolt traditionsbundet parti som De Konservative havde sagt, at der var tale om grundlovsbrud eller anklaget en siddende socialdemokratisk regering for grundlovsbrud, havde det jo givet gul bjælke hele vejen rundt. Men vi har efterhånden en debat med hinanden, hvor man kan slynge den slags ud, uden at nogen løfter et øjenbryn. Og vi har sikkert alle sammen et ansvar for, at debatten har rykket sig derhen, men jeg synes godt nok, at man skal overveje, om det er den demokratiske debat, vi vil have. Jeg synes godt nok, man skal overveje sine ord. Jeg synes, det er helt vildt, at De Konservative kaster om sig med anklager om grundlovsbrud, og jeg håber, at jeg i gennemgangen af, hvad ekspropriation handler om, har tilbagevist det og svaret, at der selvfølgelig ikke er tale om et grundlovsbrud.
Tak for ordet.