Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 210:

Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om boligforhold. (Loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset).

Af indenrigs- og boligministeren (Christian Rabjerg Madsen).

(Fremsættelse 15.09.2022).

Jeg har besluttet at imødekomme en anmodning fra Venstre om 2 minutters ekstra taletid ved denne 1. behandling. Som der også er orienteret om inden dette møde, vil ordførerne få adgang til at holde en ordførertale på op til 7 minutter.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

På vegne af Socialdemokratiet vil jeg gerne indlede denne ordførertale med at sige tak til en række aktører, der har lod i dagens lovforslag. Tak til de lejere, der gjorde opmærksom på den voldsomme effekt, inflationen ville få for større grupper på lejeboligmarkedet. Tak til ministeren og dermed regeringen for at være lydhør over for faresignalerne i forhold til trygheden for boligsektoren. Tak til de partier, der valgte at indgå en aftale om at modvirke de skadevoldende virkninger og stigninger i forhold til lejernes tryghed. Og tak til Folketinget for at hastebehandle lovforslaget, så utrygheden kan begrænses for denne gruppe af borgere.

Årsagen til utrygheden er jo primært den inflation, der er opstået i den internationale økonomi. Medvirkende årsager hertil er Putins krig mod Ukraine og virkningerne af den på verdensøkonomien og på forsyningen. Når inflationen rammer så hårdt, som tilfældet er, skyldes det jo, at vi på det nærmeste havde vænnet os til en lavinflationsøkonomi og dermed en oparbejdet tryghed for den enkeltes økonomi.

Virkningen har været stærkt stigende boligpriser både for ejere og lejere. Vi har vænnet os til at kunne spænde buen hårdt, når det gjaldt boligudgifter. Derfor er man mere sårbar, når inflationen går fra 1-2 pct. til næsten 9 pct. Hvis man har sat sig i en lejlighed med en husleje på i omegnen af 20.000 kr. pr. måned, er økonomien hårdt spændt. En huslejestigning oveni på op mod 2.000 kr. pr. måned vil sammen med de øgede udgifter til el og varme og fødevarer kunne tvinge folk med ellers sunde privatøkonomier ud af deres hjem.

Det er baggrunden for lovforslaget om, at huslejen i den private sektor højst må stige med 4 pct. årligt over en 2-årig periode. Der indføres en undtagelsesmulighed for påtænkte stigninger, hvor de 4 pct. ikke dækker de rimelige og nødvendige udgifter knyttet til ejendommen.

Lovforslaget er et skoleeksempel på, hvordan samspillet mellem lovgivning og befolkningens udfordringer kan håndteres med fornuft, hvis viljen er til stede. Regeringen var lydhør, og jeg håber, at behandlingen af lovforslaget vil vise, at det bakkes op af et flertal her i salen. Desværre kunne jeg konstatere, at partiet Venstre ved afslutningen af forhandlingerne hos ministeren sagde: Tak, men nej tak. Det illustrerer vel bedre end så meget andet forskellen i politik. Nogle er optaget af at afbøde virkningerne af økonomisk uro for lejerne, og andre er mere optaget af at sikre udlejerne den største bid af kagen.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Mit spørgsmål går på, hvad der sker, når den 2-årige periode udrinder, altså den 2-årige periode, hvor huslejerne kun må stige med 4 pct. Når den 2-årige periode stopper, må udlejerne så indhente alt det, som de ikke kunne hæve huslejerne med i den 2-årige periode, sådan at man bare får en ekstra stor stigning, når de 2 år er omme, så man kommer op på det niveau, som man ellers ville have været på, bare med 2 års forsinkelse?

Ordføreren.

Det bliver jo i givet fald et kommende Folketing, der kommer til at tage stilling til, hvordan den her lovgivning skal afløses af en ny lovgivning – og jeg er helt tryg ved, at befolkningen sammensætter et fornuftigt Folketing, som er optaget af at være med til at sikre tryghed omkring menneskers boliger.

Ole Birk Olesen.

Men i henhold til den lovgivning, vi behandler i dag – det er jo den, vi snakker om, og den, som hr. Orla Hav er steget op på talerstolen for at tale om – hvad sker der så, når den 2-årige periode er overstået? Sker der det, at vi så bare får et ekstra stort hop op til det huslejeniveau, som man ellers ville have været på, så det bare er en udskydelse af huslejestigningen?

Værsgo.

Jamen det kan hverken hr. Ole Birk Olesen eller jeg forudse, for det afhænger jo af rigtig mange faktorer: Det afhænger af, om det lykkes at få tæmmet inflationen; så afhænger det af markedssituationen på lejemarkedet og flere andre forhold; og så afhænger det jo af, om der til den tid også findes et Folketing, som vil være med til at sikre mennesker med almindelige indkomsters tryghed omkring deres bolig – og det er jeg sådan set tryg ved kunne blive et af de spørgsmål, der skal behandles i den kommende valgkamp.

Fru Heidi Bank, Venstre.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Det, jeg kan forstå på ordføreren, er jo, at man kerer sig meget om de konsekvenser, inflationen har, og den bekymring deler vi jo i Venstre. Derfor vil jeg også gerne høre, hvordan ordføreren forholder sig til, at Forsikring & Pension har været ude at sige, at det foreløbig står klart, at lovforslaget efter alt at dømme vil koste danske pensionsopsparere et forventet milliardbeløb; inflationsbyrden flyttes til pensionsopsparerne, og de berørte ejendomme falder i værdi – altså at den her inflationsbyrde flyttes til pensionsopsparerne, så de får mindre at bruge i deres alderdom. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

Jamen det forholder jeg mig til på samme måde som de svar, som ministeren har givet på det her område; der er jo givet nogle svar, som siger, at det her efter Boligministeriets opgørelser er – skal vi sige – mindre påvirket af de forhold.

Jeg kunne forstå det, hvis Venstre var optaget af det indgreb, som den daværende borgerlige regering lavede i forhold til realrenteafgiften i 1984, hvor der blev indført en afgift på renterne i pensionssektoren på op mod 2 pct. af bruttonationalproduktet. Det er åbenbart en ny trend, Venstre er kommet på, med gerne at ville problematisere noget, som man ellers tidligere med stor styrke har gennemført.

Heidi Bank.

Jamen altså, det er jo et udenomssvar, der kommer. Det er i øvrigt også et udenomssvar, der er givet fra ministeriets side, for der kommer ikke nogen konkrete tal på det her; det er jo ikke noget, man forholder sig til.

Altså, man skubber den her inflationsudgift, man flytter den jo videre over til pensionsopsparerne – vi taler altså sosu'er, vi taler sygeplejersker – og problemet er jo, at Socialdemokratiet ikke har ønsket at forholde sig til det her i forhandlingerne. Det har været sådan noget, man har taget ret let på, og så kan man jo godt pege tilbage til 1984, men hvordan forholder Socialdemokratiet sig til det her nu? Det er jo Socialdemokratiet, der sidder med regeringsmagten.

Ordføreren.

Jamen jeg har forsøgt at sige til ordføreren, at de svar, der er kommet fra ministeriet, anfører, at det er neglicerbare ændringer, det medfører – i et i øvrigt vanskeligt økonomisk spil, som foregår i øjeblikket, hvor vi pludselig har en faktor inde, der hedder inflation, som pludselig er tilbage til – i anførselstegn – de gode gamle dages niveau, havde jeg nær sagt. Men det havde vi jo vænnet os til ikke skulle være til stede. Og jeg anerkender, at regeringens indsats i høj grad går på at medicinere, sådan at vi får bekæmpet inflationen uden at få de deraf følgende negative virkninger.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ordføreren har jo helt ret i, at hvad der sker på den længere bane om 2 år, helt afhænger af det Folketing, som bliver sammensat efter et folketingsvalg, for nu bestiller vi jo et nyt indeks for at lave det udredningsarbejde, hvor man forhåbentlig kommer frem til, at man ikke kan have sådan en huslejestigning, som er baseret på, at fødevarerne stiger i pris, og kommer frem til, at det er helt urimeligt, at energiområdet også skal tælle så meget med. Når det er sådan, at man i det enkelte lejemål jo selv afregner for el og man har en eller anden opgørelse over opvarmning, som også fordeles ved siden af huslejen, er det jo helt urimeligt, at huslejen kan stige med det. Så vi er jo nødt til at komme frem til et mere retfærdigt indeks, hvor grådigheden i udlejningssektoren begrænses.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren er enig i, at vi skal have et indeks, hvor stigende fødevarepriser og stigende energipriser ikke skal medføre, at man også kan få så markante huslejestigninger.

Ordføreren.

Spørgeren har jo ret i, at det ligger i lovforslaget, at der skal tages hul på en bedre mulighed for at indeksere huslejestigningerne. Det tror jeg bestemt er hårdt påkrævet. Hvilke elementer der skal indgå deri, og hvad det er for nogle faktorer, der øver størst indflydelse på huslejestigningerne, tror jeg man skal have tålmodighed til at få belyst. Så det vil jeg ikke lægge mig fast på her og nu. Det skal det udredningsarbejde, som skal komme i forbindelse med lovforslaget, jo belyse.

Men jeg synes, det er klogt, og jeg tror, der er rigtig mange årsager til, at huslejestigningerne er gået så grassat, som de er, nemlig at man ikke har været bevidst om, at man har skrevet under på en kontrakt, hvor der kan fremskrives med den samlede prisudvikling, som der har været på området. Men det sker jo i et boligmarked, som er hårdt, og hvor efterspørgslen efter boliger er stor og udbuddet er forholdsvis lille, og så er man jo villig til det, man i bagklogskabens lys godt kan sige er lidt urimelige vilkår.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu bliver der jo flere ting, der skal arbejdes videre med, og jeg er sådan set glad for, at vi skal kigge på den samlede økonomi på det private udlejningsområde. Nu er der meget stort fokus på det her indeks, men udlejerne tjener jo mere på, at markedslejen kan gøre, at man kan lave de her huslejehop, hvor man kan sætte huslejen op, når man får en ny lejer, og at der er nogle værdistigninger, som jo sandsynligvis også har mere betydning end det her indeks. Hvad mener ordføreren om, at vi her har bestilt, at det er den samlede økonomi, vi skal kigge på, og ikke bare det her indeks?

Ordføreren, værsgo.

Vi er stærkt optagede af, at der er tryghed omkring borgernes bolig, og i det lys vil vi selvfølgelig i det kommende arbejde være med til at sikre, at det er ledestjernen i forhold til den indeksering, der måtte komme, og de vilkår, der i øvrigt måtte gælde for huslejestigninger også på det private boligmarked. Vi synes, det er klogt, at man har øje for, hvad borgere med almindelige indkomster kan sidde for i en normal bolig.

Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne.

Tak, og tak for talen. Danmarksdemokraterne er fuldstændig enige i det, ordføreren siger, nemlig at det her jo handler om at hjælpe almindelige mennesker i en situation, hvor priserne går amok. Det, der så bekymrer mig, er, når jeg så hører ordføreren bruge 20.000 kr. i månedlig husleje som eksempel. Jeg kender ikke ret mange almindelige mennesker, der har en husleje på 20.000 kr., så det bliver jeg bekymret over. Skulle vi ikke se på, hvordan vi sikrer, at det er almindelige mennesker, altså almindelige børnefamilier og ældre med lave indkomster, der bliver hjulpet af det her, og ikke dem, der har eksorbitant høje huslejer? Hvad er ordførerens kommentar til det? Hvordan kan vi sikre os, at det her rent faktisk hjælper dem, der har mest behov?

Ordføreren.

Jeg tror, ordføreren har ret i, at der er et ganske nuanceret billede af huslejesituationen. Jeg tror også, at det i høj grad er et udtryk for, hvordan boligsituationen har været i de største byer, herunder i hovedstadsområdet. Der er det altså desværre også eksorbitant høje huslejer, som bliver budt mennesker med ganske almindelige indkomster. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl kan bare gå over i Anker Heegaards Gade og se, hvad de lejligheder, som ikke er tilbudt til folketingsmedlemmerne, udbydes til. De ligger på omkring 20.000 kr. pr. måned, og det er almindelige unge mennesker, som har spændt buen hårdt for at få en bolig i hovedstadsområdet. Det er dem, der vil få benene sparket væk under sig, hvis ikke der kommer et lovforslag som det, vi nu lægger op til, til at afbøde virkningerne.

Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg hører ikke ordføreren forholde sig til, hvordan vi så hjælper alle dem, der ikke har råd til de her meget, meget høje huslejer. Hvordan vil ordføreren forholde sig til det, hvis vi foreslår, at vi sætter en grænse på 12.000 kr. og siger, at det her skulle handle om huslejer derunder?

Ordføreren.

Regeringen har jo valgt at spille ud med det her forslag for at dæmpe de huslejestigninger, som der er på det private udlejningsmarked, fordi det har ændret sig så voldsomt over så kort en tid og derfor vil skabe uro omkring en stor gruppe af lejere. Det er situationen for op mod 160.000 lejere. Det har vi ikke ønsket at medvirke til at skabe yderligere uro omkring. Om der kan findes andre og bedre indgreb i forhold til økonomien, er vi selvfølgelig åbne over for at se på på den længere bane.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg hørte ordføreren sige, at det er ubetydelige eller ikke så store beløb, det her drejer sig om. Mener ordføreren virkelig, at det er ubetydelige og ikke store tab, som udlejerne kommer til at have i forbindelse med det her?

Ordføreren.

Jeg refererede til de svar, som er givet på de spørgsmål, som er indgivet til ministeren i forbindelse med lovforslaget, og der er svaret, at det ikke er store udgifter, der påføres på den baggrund.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Altså, hvis man læser lovforslag L 210, står der under »Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet«:

»Tab af huslejeindtægter for udlejere af private boligudlejningsejendomme, som med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre i størrelsesordenen 2,7 mia. kr. ...«.

Det er så det, som man vil sige er ubetydeligt – 2,7 mia. kr. Så står ordføreren og siger: Jamen det siger ministeriet er ubetydeligt. Så det er åbenbart også i Socialdemokratiets øjne ubetydeligt – 2,7 mia. kr.

Ordføreren.

Jamen det skal jo gøres op – underligt nok, hr. Lars Boje Mathiesen – i forhold til den usikkerhed, som man skaber for en lang, lang række lejere. Og der har vi skønnet, at det er klogest at skabe tryghed og ro omkring lejernes situation. Det kan man jo have et forskelligt syn på, og der er vi indstillet på, at den økonomi står vi bag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er nu fru Heidi Bank, Venstre.

Tak for det. For Venstre er det vigtigt, at der er tryghed om danskernes liv og økonomi. Vi kan se, hvordan danske familier er ramt af stigende energipriser, stigende priser på mad, tøj, transport og stigende inflation, der rammer os alle. Det er bekymrende. Og lad mig slå fast: Venstre vil hjælpe dem, der har det største behov, nemlig de svagest stillede, og derfor var boligstøtteordningen det alternativ, som Venstre kunne se sig i, som Forsikring & Pension i dagens avis også anviser – en model, der ville give et langt mindre tab end det, som ligger i aftalen mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, går den helt modsatte vej, det hjælper i flæng, også mennesker, der betaler topskat, og som måske har noget mere luft i økonomien – over 15.000 mennesker. Forslaget tager ikke højde for indkomst eller formue, og det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at forslaget vil øge lejernes disponible indkomst, og skulle ændringen ikke bare sikre, at ingen skulle gå fra hus og hjem? Forslaget er indgribende og intenst, ja, hvor er proportionaliteten mellem indgriben og konsekvens? DI Byggeri er bekymret, fordi de økonomiske konsekvenser langt overstiger de positive effekter. Det vækker specielt bekymring, fordi der er så stor usikkerhed og så mange uklarheder omkring lovforslagets forudsætninger og lovforslagets konsekvenser.

Det vækker derfor også undren, at lovforslag skal hastes igennem, for statsministeren har selv i sin åbningstale i 2020 talt om mindre forhastet lovgivning. Det var endda noget, der er blevet brugt ganske lang tid på. Venstre har ikke modsat sig en hastebehandling, da vi forventede ordentlighed, men vi er mildest talt rystede over, at regeringen ikke har større respekt for lovgivningsprocessen, at der ikke er større respekt for, at eksperter og interessenter inddrages rettidigt – dem, der har fingeren på pulsen hver dag og kender virkeligheden, dem, der har en viden og erfaring, dem, der har ret til at blive hørt, så beslutninger ikke træffes i blinde eller på baggrund af skøn, bedste bud og tabsberegninger, der er forbundet med betydelig usikkerhed som beskrevet i lovforslaget, men så en underbygget og ordentlig konsekvensanalyse kan udarbejdes.

Lovgivning handler nu engang om menneskers liv, og dette lovforslag er risikabelt og voldsomt indgribende på et boligmarked, hvor tryghed for investeringer i boligmassen er afgørende for, at vi får de nødvendige boliger, også fremadrettet. Det er ikke en selvfølge, at pensionskasser og andre bliver ved med at investere i den danske boligmasse, og i dette lovforslag indgår risikoen for ekspropriation, og derfor mener vi, at det er særlig kritisabelt, at høringsparterne ikke har fået tildelt en rimelig høringsperiode. Selv den meget korte høringsfrist på 1-2 dage er for kort, og det er en høringsfrist, vi sent er blevet orienteret om, og en høringsfrist, som ikke synes at være overholdt, når ministeriet vælger at udsætte høringsmateriale fredag eftermiddag kl. 15.44 med en frist til mandag kl. 10.00. Der er med andre ord ikke tale om en ordentlig høringsproces, når ministeren gav høringsparterne 2 timer og 16 minutter inden for normal arbejdstid til at bidrage med høringssvar, og jeg har endog meget svært ved at forstå, at ministeren vil lægge navn til en proces, der tydeligvis viser en fuldstændig ligegyldighed i forhold til de interessenter, lovforslaget berører. Jeg har også svært ved at forstå, hvordan regeringens støttepartier kan bakke op om en sådan tilgang til det parlamentariske arbejde. Er det virkelig sådan, de røde partier mener det parlamentariske arbejde skal foregå?

Vi undrer os i det hele taget over forløbet, for regeringen har haft masser af tid til at indkalde til forhandlinger – hele sommeren, hvor inflationen allerede rasede. I stedet fik vi en komprimeret forhandlingsproces på 10 dage over en halv sides forhandlingsoplæg, hvor Venstre gjorde alt, hvad vi kunne, for at komme bag om de sparsomme informationer om indgrebet, dets forudsætninger og konsekvenser. Omkring 135 spørgsmål stillede Venstre – en forhandlingsproces med et resultat, der kastede et stort, bredt forlig ud ad vinduet, et forlig, hvor balancen var kernen. Venstre mener, at der skal være balance, så både lejere og udlejere kan føle sig trygge i et lejeforhold og i forhold til investeringer. Balancen er med nærværende forslag smidt på porten, og nu har vi denne forcerede hastebehandling. Det er stærkt kritisabelt, for lovforslaget har en stor kompleksitet og har ultimative konsekvenser som ekspropriation efter grundlovens § 73, og lad mig starte dér. Det er mig stadig uklart, hvor mange der bliver ramt, men det står klart, at nogle bliver ramt. Ministeren har endnu ikke svaret på, hvad det samlede omfang af udgifter vil være hertil. Flere interessenter er bekymrede, og Danske Advokater kalder det stærkt uhensigtsmæssigt set med retssikkerhedsbriller.

Lovforslaget rummer konsekvenser for værdien af private udlejningsejendomme, og det drejer sig om eksisterende værdier for mange hundrede milliarder kroner. Størrelsen har vi spurgt ind til, og ministeren kommer med et forsigtigt bud på 270 mia. kr. Men ministeren skriver, at det ikke har været muligt at indhente oplysninger om markedsværdi af de berørte ejendomme, og har ikke svaret på spørgsmål om et muligt fald på 1 pct. eller 2 pct. ved på værdier, og det skaber stor usikkerhed – en usikkerhed, der vil have betydning for investeringslysten i lejeboliger, for mindre tillid til boligmarkedet kan betyde, at det kan blive sværere at få bygget de nødvendige, efterspurgte boliger, som DI Byggeri påpeger i deres høringssvar. Og ministeren har endnu ikke – med den usikkerhed, der skabes – svaret på, hvad der skal ske med de nødvendige renoveringer fremadrettet, så danskerne kan blive ved med at bo i trygge og sunde boliger.

Lovforslaget rummer konsekvenser for pensionskasseopsparerne, altså de mange almindelige danskere, der sparer op til pension, som sosu'er, sygeplejersker og mange andre faggrupper. Størrelsen heraf er ganske uklar, og ministeren har ikke kunnet svare herpå endnu. Har regeringen overhovedet forholdt sig til det? Det drejer sig om borgernes opsparing til deres alderdom, og det synes vi i Venstre er meget kritisk. Lovforslaget rummer konsekvenser for mennesker, der bor i andelsboliger, fordi de risikerer, at deres bolig bliver mindre værd, men også denne usikkerhed skydes til hjørne. Måske bliver de endda ramt dobbelt lige nu af stigende renter, ligesom boligejerne generelt gør det. Lovforslaget har konsekvenser for erhvervslivet af økonomisk karakter, og estimatet herfor bør genbesøges med inddragelse af høringsparterne. Lovforslaget har tydeligvis også administrative konsekvenser for erhvervslivet med tunge processer med masser af bureaukrati og de omkostninger, der følger, en risiko for konflikter og en øget sagsbehandlingsmængde hos huslejenævn, men det negligeres af ministeren.

Der er rent ud sagt meget, regeringen ikke forholder sig til. Som minimum bør der indkaldes til en eksperthøring på samme måde som med den, Venstre fik gennemtvunget i forbindelse med sammenskrivningen af lejelovgivningen, hvor man fra regeringens side også forsøgte at tromle lovgivning igennem, der ikke var ordentligt gennemarbejdet. Det håber jeg der vil være opbakning til, og jeg håber, der vil være det bredt i Folketinget, fordi vi har et ønske om en ordentlig lovproces her i Folketinget. Tak for ordet.

Tak for det. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ja, det var da godt nok en lang klagesang. Ordføreren sagde, at balancen var kernen i de der forhandlinger. Enhedslisten luftede, at det kunne være et loft på huslejestigningen på 2 pct., man kunne fastlægge for de 2 år, og regeringen spillede ud med 4 pct. Og jeg erindrer ikke rigtig, at Venstre har kæmpet for et andet tal for ligesom at komme frem til denne balance, som ordføreren efterspørger. Er det et andet tal end 4 pct., som Venstre har gået og tænkt på inden de der forhandlinger, som Venstre var med i hele vejen, indtil 3 minutter før vi indgik en aftale uden Venstre og Dansk Folkeparti? Det var den ene ting.

Så bliver der italesat det her problem omkring ekspropriation. Men er ordføreren ikke enig i, at det med den her regulering af huslejestigningen sådan set kun er en lille del af den samlede økonomi for udlejningssektoren?

Ordføreren.

I forhold til ekspropriation har Venstre faktisk gjort temmelig meget ud af i processen her at få det belyst. Og vi har ikke kunnet få klare svar på det. Og det er sådan, at det, der ligger i det, er, at man ikke fra Justitsministeriets side har kunnet sige, at der overhovedet ikke var nogen risiko. Det er jo også derfor, man prøver at lave en kattelem, der ligesom skal sikre, at det så ikke kan lade sig gøre – eller at det i hvert fald ikke i så stort omfang kan lade sig gøre – at der bliver stillet krav om ekspropriationserstatninger. Så det er den ene ting.

Så vil jeg i forhold til den her del, som ordføreren nævner, nemlig det med 2 pct. eller 4 pct., sige, at Venstre jo talte ind i en boligstøtteordning sammen med Dansk Folkeparti, og det gjorde vi jo, fordi vi synes, det er vigtigt, at man målretter det her mod de rigtige, og også fordi vi jo har en bekymring for, at man kun ser meget smalt på et problem. Man glemmer at se, hvem det er, der investerer i de her ejendomme. Det er jo store pensionsselskaber, der forvalter pensionsopspareres fremtidige pensioner, altså det, de skal leve af, når de bliver gamle. Det er sosu'er, det er sygeplejersker og alle mulige andre faggrupper. Derfor har vi jo ønsket at arbejde en anden vej, og så har vi ønsket at grave ind i stoffet. Det er derfor, vi har stillet så mange spørgsmål. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Tak!) Men jeg er da ærgerlig over, at Enhedslisten ikke har ønsket at bakke op om en boligstøtteordning.

Tak, tak! Tak til Heidi Bank. Heidi Bank, nu er taletiden ganske kraftigt overskredet.

Så giver jeg ordet til hr. Søren Egge Rasmussen for sit andet spørgsmål. Værsgo.

Ja, hvis man var gået ned ad sporet med boligsikring, havde det godt nok været dyrt for statskassen. Det ville være dybt økonomisk uansvarligt at gå den vej. Jeg har et enkelt spørgsmål til ordføreren, som jeg gerne vil have et klart svar på: Hvis nu der er et borgerligt flertal efter et folketingsvalg, er det her loft på huslejestigninger, som formentlig bliver vedtaget her, så noget, som Venstre arbejder for skal ophæves, når nu man har så meget imod det her lovforslag? Eller vil man ligesom acceptere, at der er et flertal, der har vedtaget det her lovforslag?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes egentlig, jeg har sagt det ret klart i vores tale fra Venstre: Vi ønsker at gå en anden vej; vi ønsker at hjælpe dem, der er dårligst stillet. Vi har ønsket at gå via boligstøtteordningen. Venstre har jo så også været ude med en masse andre ting – bl.a. om elafgiften – og det er jo bare for at sige, at det er en anden vej, vi ønsker at gå, end Enhedslisten gør. For vi synes, det er mærkeligt, at man her laver en omfordeling, hvor man giver til nogle, som måske bor én person i en meget, meget stor og dyr lejebolig. Den tilgang, som Enhedslisten har der, forstår vi ikke helt. Men der står vi jo bare forskelligt.

Tak. Så er det Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg er glad for, at Venstre, ligesom Liberal Alliance, vil stemme imod det her lovforslag. Omvendt undrer jeg mig enormt meget over, at Venstre på samme tid kritiserer hastværket i den her proces og har givet lov til hastværket i den her proces. Vi får i Folketinget en forespørgsel fra Indenrigs- og Boligministeriet om, hvorvidt vi i Folketinget vil støtte, at der er hastelovgivning omkring det her, og så svarer Venstre: Det støtter vi – vi støtter, at det her går igennem Folketingssalen med hastelovgivning. Men så står Venstre samtidig på talerstolen og kritiserer, at det går alt for hurtigt. Venstre kunne jo bare have sagt nej. Så var der ikke tre fjerdedeles flertal for hastelovgivning, og så ville det ikke gå så hurtigt, som Venstre kritiserer at det gør.

Jeg kan ikke se det på anden måde, end at Venstre står på talerstolen og fylder folk med løgn om, at Venstre er imod hastelovgivning, når Venstre i virkeligheden støtter det.

Man skal passe lidt på med de ord, man bruger, hr. Ole Birk Olesen.

Værsgo.

Ja, det vil jeg også sige. Og tak for det, formand. Altså, Venstre synes jo, det er vigtigt, at man kan gennemføre hastelovgivning i Folketinget – det vil jeg også tro at hr. Ole Birk Olesen vil synes, den dag der er en blå regering, hvilket der forhåbentlig er lige om lidt. Så det er bare for helt klart at sige: Vi støtter, at det skal være muligt at lave hastelovgivning. Men vi ønsker jo ikke, at man laver hastelovgivning, hvor man kører processer, der rent ud sagt er sådan noget, hvor man bare leger, man gør noget; man leger, at man laver en høring, men reelt giver man ikke en ordentlig høringsproces.

Det er jo også derfor, at vi nu – og det håber jeg jo at Liberal Alliance vil bakke op om – mener, der er brug for en eksperthøring. Det er der brug for, fordi den proces, der har kørt i forbindelse med hastelovgivningen her, ikke har været i orden.

Men ja, Venstre respekterer, at der er et flertal i Folketinget, et rødt flertal, som ønsker en hastelovgivning på det her område. Men vi har da en klar forventning om, at processen er i orden, og at man laver en ordentlig høring.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ordet løgn findes i Den Danske Ordbog, og der står ikke noget i Folketingets Forretningsorden om, at det ikke må bruges. Det dækker over, at man siger noget, som man, mens man siger det, godt ved ikke passer. Og det, som Venstre siger i den her sag, er, at Venstre er imod, at det går så hurtigt – men den proces, som sikrer, at det ikke går så hurtigt, har Venstre støttet at man tilsidesætter i den her sag.

Derfor er der tale om, at Venstre, mod bedre vidende, lader, som om man er imod, at det går så hurtigt, selv om Venstre har været med til at støtte, at det går så hurtigt. Og det er dét, som beskrives ved ordet løgn.

Der er ikke nogen diskussion mellem folketingsmedlemmer og Folketingets formand. Det er min opgave at sørge for, at forhandlingerne her gennemføres på en værdig måde.

Ordføreren, værsgo.

Så må jeg nok tilføje, at jeg simpelt hen synes, at hr. Ole Birk Olesen vrøvler. Prøv lige at høre her – jeg står meget klart og siger: Vi går ind for, at det skal være muligt at lave en hastelovgivning. Det håber jeg, som jeg sagde, at hr. Ole Birk Olesen også gør, den dag der er en borgerlig regering og der er et flertal, der mener, det er nødvendigt, i forhold til at der er noget, man er enige om. Så jeg tænker, at det her sådan lidt er at sætte det på spidsen.

Det, man jo skal være optaget af – og det, som hr. Ole Birk Olesen burde være optaget af – er, hvordan vi så sikrer, at den høringsproces er ordentlig. Og den har ikke været ordentlig.

Tak for det. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Arh, kære Venstre, det bliver altså hykleri nu. Diskussionen går jo ikke på, om man generelt er for hastebehandlinger; diskussionen går på, om det her lovforslag skulle hastebehandles. Man står og siger: Vi har ikke kunnet få svar på de ting, vi skulle; ministeriet svarer udenom; vi har ikke kunnet få en ordentlig proces; høringsperioden har ikke været okay. Der har været al mulig kritik fra Venstres side i forbindelse med det her specifikke lovforslag, og så kunne Venstre jo have sagt nej til en hastebehandling af det her lovforslag.

Så hvorfor er det, at Venstre har sagt ja til en hastebehandling, når man ikke har kunnet få svar på sine spørgsmål; når man ikke var tilfreds med den proces? Hvorfor giver man alligevel lov til at haste det igennem? Og man kan altså ikke bruge som undskyldning, at det bare er det røde flertals skyld – nej, for det er tre fjerdedele, der skal til, for at det kan gøres. Så hvorfor har Venstre sagt ja til at haste noget igennem, som man mener ikke er en ordentlig proces?

Ordføreren.

Vi mener, det er vigtigt, at når der er et flertal i Folketinget, der ønsker at gennemføre et lovforslag, så kan det hastebehandles. Når det så er sagt, forudsætter det jo, at der er en ordentlig proces i den hastebehandling, og der mener vi, at der her bliver kørt over for rødt lys med 300 km/t., for når man giver 2 timer og 16 minutter inden for normal arbejdstid til en høringsproces, synes jeg, det viser en fuldstændig ligegyldighed i forhold til den ekspertise, der er derude i virkeligheden. Og det er jo den, der ligger til grund for det. Altså, Venstre kunne jo have fortsat med at stille spørgsmål i en uendelighed til ministeriet, men jeg tvivler faktisk på, at vi havde fået bedre svar end dem, vi allerede har fået – og vi har endda også fortsat efterfølgende med at stille spørgsmål, kan jeg så tilføje.

Så derfor er den vigtige del her jo, at vi får en masse høringsinput, og det er også derfor, at vi nu siger, at når vi så ikke har kunnet få den proces, så er vi nødt til at køre videre med en eksperthøring.

Lars Boje Mathiesen.

Undskyld, men hvor har ordføreren været de sidste 3 år med den her regering? Ordførerens eget parti har gentagne gange fremført kritik af magtarrogance, magtfuldkommenhed og hastebehandlinger. Ordføreren siger, at man forventede ordentlighed, men hvor har man været henne de sidste 3 år? Man burde da vide, hvad det er for en sagsbehandling, man får fra den her regerings side. Det ansvar hviler alene på Venstres skuldre, og det efterlader nu udlejerne fuldstændig på herrens mark uden en ordentlig sagsbehandling, altså uden en ordentlig behandling af lovforslaget. Det ansvar hviler på Venstres skuldre og ikke på alle mulige andres.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Altså, jeg vil kraftigt opfordre hr. Lars Boje Mathiesen til lige at kigge sig en ekstra gang i spejlet derhjemme, for hvis der er nogen i det her Folketing på den borgerlige fløj, der har kæmpet for en balance i lejeforholdet mellem udlejer og lejer, så er det Venstre. Vi tog hele det hårde slid i forbindelse med den sammenskrivning, der var, af lejeloven; hele det forlig sad vi og knoklede på med.

Jeg er udmærket godt klar over, at Nye Borgerlige ikke er en del af det forlig, men jeg vil bare sige, at der er lagt enorme ressourcer fra Venstres side i at prøve at sikre, at vi har et stabilt boligmarked, hvor der er plads til både lejere og udlejere.

Tak for det. Så er det hr. Orla Hav, Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for talen. Jeg er dog lidt skeptisk over for de voldsomme konsekvenser, som Venstres ordfører giver udtryk for at det her lovforslag vil få. Jeg vil bare lave et lille tankeeksperiment. Hvis nu vi havde fortsat med en inflation på 1-2 pct., var det det, udlejerne ville kunne have fået hjem i huslejestigninger. Nu får de 4 pct. Er det ikke alt andet lige en gunstig og gunstigere situation? Vil det skræmme folk væk fra at investere i udlejningsbyggeri i Danmark?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg bliver faktisk en lille smule overrasket over spørgsmålet, for det er jo så åbenlyst, at ordføreren ikke tager højde for, at udlejere også bliver påvirket af inflationen og af alle de konsekvenser, der jo også ligger i det her lovforslag – i øvrigt er der mange af dem, hvor vi ikke har kunnet få udpenslet og uddybet, præcis hvad det så er for nogle konsekvenser. Men bare for at give et eksempel: Der er bl.a. det meget, meget tunge bureaukrati, der lægges ned over den her ordning, og hvor der jo også er kommet nogle høringssvar, der ligesom påpeger nogle af de problemstillinger, der er i det. Og det er noget af det, hvor jeg mener, at der bør man jo gå ind at se på, hvordan man kan gøre det.

Altså, nu er vi jo ikke en del af den aftale. Men jeg synes da, at dem, der står bag det, ligesom bør tænke: Det kan godt være, at man ikke er særlig glad for udlejere, selv om det i princippet er sygeplejersker og alle mulige andre, der har investeret i de ejendomme, men derfor kan man måske godt have den ordentlighed, at man ikke vil gøre det her mere bøvlet end højst nødvendigt. Og det oplever jeg ikke er det, man gør.

Orla Hav.

Hvis Venstre var blevet i lokalet, ville man have fået at vide, at vi talte om 1-2 medarbejdere for at kunne administrere den der undtagelsesordning. Så mere bøvlet behøver det nok ikke at være. Er sandheden ikke, at det, vi står over for, er, at vi har et skel i vores politiske landskab, der hedder, at der er nogle, der gerne vil tage hensyn til lejernes tryghed her og nu, og så er der nogle, som hellere vil tage hensyn til det marked, som driver fortjenesten på udlejningsmarkedet? Er det ikke det skel, der er?

Værsgo.

Jeg er godt klar over, at det er det skel, Socialdemokratiet meget gerne vil tegne, men det er ikke der, vi ser det. Vi ser balancen i boligmarkedet som helt afgørende, altså at det er sådan, at der skal være tryghed for lejerne, og at der skal være tryghed for udlejerne i forhold til at investere. Men det, ordføreren siger, om, at det er 1-2 medarbejdere, er fuldstændig forkert. Der tror jeg – nu ved jeg det jo ikke, for det blev ikke sagt – at det, ordføreren henviser til, er den arbejdsbyrde, som der bliver sat midler af til i huslejenævnene. Men det her skal jo altså administreres ude i virksomheden, altså i alle de selskaber, der nu står bag de her ejendomme. Og dér er der jo noget helt andet på spil i forhold til ressourcer.

Tak for det. Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak. Vi går videre i ordførerrækken til fru Halime Oguz, SF.

Tak, formand. Jeg vil først og fremmest sige tak til regeringen for endelig at gribe ind over for de voldsomme huslejestigninger, og jeg vil også rejse en særlig tak til både Radikale Venstre og Enhedslisten, fordi de sammen med os står bag den her aftale. Det er noget, bekymrede lejere har råbt op om længe.

Med dette lovforslag indfører vi et huslejeloft for alle de lejemål, der er reguleret efter nettoprisindekset, og som ved årsskiftet ellers stod over for huslejestigninger på op til over 9 pct. En sådan huslejestigning er fuldstændig uoverkommelig for rigtig mange mennesker, og jeg har personligt talt med rigtig mange bekymrede borgere, herunder en børnefamilie, der ville risikere at skulle betale 27.000 kr. mere i husleje på blot et år, og det er vel at mærke penge, som skal betales, samtidig med at prisen på mad, el og varme også stiger. Det er helt urimeligt, og jeg er derfor meget glad for, at det lykkedes os at lave den aftale, der sikrer et huslejeloft. Det giver tryghed til de 160.000 lejeboliger, hvor man potentielt ville stå over for markante huslejestigninger ved årsskiftet.

Derfor er vi i SF meget glade for at være med til at skabe lidt tryghed for de borgere, der er hårdest ramt i disse vanvittige tider. Tak for ordet.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Jeg skal bare have helt styr på, hvad der sker med den her lovgivning, som vi behandler i dag, når det midlertidige loft ikke længere findes, altså når der er gået 2 år. Hvis det er sådan, at huslejen kunne være steget med 9 pct. om året i 2 år og det så bliver sat til 4 pct. om året i 2 år, så er der en manko på 5 pct. om året. Når den her lovgivning ikke længere gælder, fordi midlertidigheden er ophørt efter 2 år, vil udlejere så ikke bare kunne hæve huslejen med de 10 pct., som mangler hen over de 2 år, sådan at man bare får et ekstra stort hop efter 2 år, som man ellers ville have fået i mindre portioner i løbet af de 2 år?

Ordføreren.

Tak for det. Når der er gået de 2 år, er der et nyt Folketing, og som Socialdemokratiets ordfører også sagde, håber vi og tror vi på, at borgerne sammensætter et Folketing med hjertet på det rette sted, som tager sig af de problemer, som almindelige mennesker døjer med. Når det er sagt, vil jeg også sige, at der i aftalen også ligger, at vi skal kigge på prisindekset og få lavet den lovgivning om, som Venstre faktisk også har bakket op om.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men hvis dette midlertidige loft over huslejestigninger skal forlænges, er vurderingen af, i hvor høj grad der er tale om ekspropriation her, jo overhovedet ikke reel i forhold til det, som flertallet åbenbart påtænker at gøre efter valget. Hvis flertallet påtænker at gøre det her permanent efter valget, er ekspropriationen jo desto meget større, og så kommer det her til at koste statskassen desto flere penge i ekspropriationserstatning. Hvis man havde ønsket noget mere end det her, hvorfor gør man det så ikke allerede nu?

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan ikke rigtig lade være med at tænke på, at de spørgsmål blot er udtryk for dårlige undskyldninger for ikke at være med i den her aftale, der berører rigtig, rigtig mange mennesker. Efter 2 år må vi sætte os ned sammen og prøve at kigge på, hvad vi gør derfra.

Og i forhold til det med ekspropriation er det Justitsministeriets vurdering, at det er der simpelt hen ikke tale om.

Tak for det. Så er det Heidi Bank, Venstre.

Jeg må næsten lige kommentere på det sidste og sige, at jeg tror simpelt hen, at ordføreren har været til nogle andre møder, end jeg har været til, og læst nogle andre papirer end dem, jeg har læst. Men mine spørgsmål til ordføreren drejer sig egentlig om noget andet: Hvordan kan det være, at SF ikke i de her forhandlinger bakkede op om, at vi fik set på boligstøtten? Altså, virkeligheden var jo, at der overhovedet ikke blev set på det; man fik ikke lavet nogen beregninger eller noget, for der var ikke nogen opbakning fra de røde partier.

Den anden ting, jeg gerne vil høre, er: Kan SF bakke op om, at vi tager det parlamentariske arbejde og de processer, der bør være, alvorligt, og bakke op om, at vi får lavet en eksperthøring? Det er fint, at der bliver indkaldt til den relativt hurtigt; de skal selvfølgelig have tid til at forberede sig. Kan SF bakke op om det, så vi kan sikre, at der i hvert fald kommer noget mere kvalitet ind i det, der ser ud til at være meget mangelfuldt?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at processen har været mangelfuld. Jeg ved, at alene Venstre stillede 130 spørgsmål, og de blev alle sammen besvaret, også i forhold til ekspropriation – og jeg har været med til de samme møder, og jeg har faktisk også notatet her fra Justitsministeriet. Det er det ene.

Det andet er, at Venstre så ønsker en model, der hedder boligstøtte – jeg ved ikke, om Venstre ved, at der også er et loft over, hvor meget man kan få i boligstøtte – men hvis vi går den vej, vil det puste yderligere til inflationen. Det ved jeg ikke om Venstre er interesseret i, men det er vi i hvert fald ikke.

Heidi Bank, værsgo.

Jeg fik ikke svar på det spørgsmål i forhold til en eksperthøring, altså om SF vil bakke op om det. Så jeg kunne egentlig godt have lyst til at spørge om alt muligt andet, men for at det skal stå helt klart, vil jeg gerne have, at SF svarer på: Kan SF bakke op om en ordentlig lovproces, altså om, at vi får igangsat en eksperthøring?

Ordføreren.

SF er altid interesseret i, at tingene skal gøres ordentligt, men lige nu og her står vi i en meget, meget akut situation, og vi har sendt lovforslaget til høring, så jeg kan ikke rigtig se, hvad det er, der mangler i det her lovforslag, altså hvad der ikke skulle være ordentligt eller gennemarbejdet. Det har jeg virkelig, virkelig svært ved at se, og jeg kan ikke se det som andet, end at Venstre ikke tager ansvar her og hjælper de mange, mange tusinder af almindelige borgere, herunder studerende.

Tak. Gitte Willumsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti vil rigtig gerne høre fra SF, hvordan de forholder sig til, at man laver en høringsperiode hen over en weekend. Synes de, at det er en god måde at lave lovarbejde på?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om Konservatives ordfører er bekendt med, at vi står i en meget, meget akut krise lige nu. Rigtig mange borgere står i en meget usikker tid både med stigende elpriser, stigende fødevarepriser og også stigende huslejepriser. Vi har fået det gennemarbejdet ordentligt, og jeg tror simpelt hen ikke på, at grunden til, at Konservative ikke vil være med, er, at høringsprocessen var for kort. Det er simpelt hen en dårlig undskyldning.

Gitte Willumsen, værsgo.

Det tror jeg nu heller ikke De Konservative har givet udtryk for, altså at det er derfor, at vi ikke er med i aftalen; at det er, fordi det har noget med høringsprocessen at gøre. Men jeg fik ikke rigtig noget svar fra SF. Er det okay at lave en høringsperiode hen over en weekend, altså lørdag og søndag? Medarbejdere skal kaldes ind og sidde og lave lovarbejde, og der er folk, man ikke kan komme i kontakt med, fordi de selvfølgelig har lov til at holde fri, når det er weekend, hvis det er sådan, ens arbejdstid er.

Ordføreren.

Jeg må bare sige, at vi har haft rigelig mulighed for at stille alle de spørgsmål, vi måtte have, og alle de spørgsmål er blevet besvaret meget, meget grundigt. Jeg er meget tryg ved processen.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

SF er tryg ved processen (Halime Oguz (SF): Ja) med høringssvar i perioden fra fredag eftermiddag til mandag formiddag. Jeg kan simpelt hen ikke forestille mig, at man fra Socialistisk Folkepartis side generelt set ville acceptere sådan en høringsfrist, hvis man sad i opposition. Mener man oprigtigt, at høringsfrister på 2 dage hen over en weekend er okay, og at det er det, vi skal køre med fremadrettet? For SF's ordfører siger, at hun og partiet føler, at de har fået lang nok tid. Men det er jo ikke det, høringsperioder er til for; de er til for, at eksterne folk derude kan få lov til at komme med input. Det er ikke for Folketingets skyld, at man har høringssvar; det er for andre menneskers skyld og for offentlighedens skyld, at man har høringssvar. Så synes SF, at en høringsperiode, hvor offentligheden kan komme til, på 2 dage over en weekend er okay?

Ordføreren.

Jeg har sådan lyst til at sige, at når de her forhandlinger pågår, så ser man ikke rigtig Nye Borgerlige være med i de forhandlingsrum, hvor vi sidder og diskuterer de her ting, men vi ser dem gerne, når der er kamera på, med kæmpestore armbevægelser. Men de forskellige aktører er blevet hørt, og vi står i en meget, meget akut krise lige nu. Der er folk derude, der står til at forlade deres hus og hjem. Og så står Nye Borgerlige og taler om, hvorvidt der skulle være flere dage, og at det er noget, der er foregået på et par dage. Det kan jeg simpelt hen ikke tage seriøst.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kan ikke tage det seriøst, at ordføreren ikke sætter sig ordentligt ind i, hvordan tingene foregår. Altså, hvis man inviterer folk til en forhandling, er det folk, der er en del af et forlig. Og så anklager man Nye Borgerlige for ikke at være med til en forhandling, som vi ikke er blevet indkaldt til, fordi vi ikke er en del af et forlig. Altså, hold nu op! Høringssvar på 1-2 dage – mener SF, at det fremadrettet er den høringsfase, vi skal køre med i Folketinget, fordi det er rigeligt?

Ordføreren, værsgo.

Nu er det ikke kun den her konkrete forhandling, jeg tænker på. Jeg ved godt, at Nye Borgerlige ikke er en del af det her forlig, men det er også i andre forhandlinger, at det er meget svært at se nogen fra Nye Borgerlige sidde og diskutere de forskellige ting, som skal gavne borgerne. Det ser man bare aldrig. Men lige så snart der er kamera på, eller hvis man kan lave et lille klip til Facebook, så er Nye Borgerlige på. Det kan jeg ikke tage seriøst.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og vi er kommet til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Tak. Det er jo ikke kun i Danmark, at borgere bliver ramt af den her energikrise og den inflation, der er i hele verden. Vi må jo sige, at vi står i, hvad man kan kalde en handelskrig med Rusland og Putin. Og det kommer, efter at der har været coronanedlukninger, der også har sat sig i varemangel og dermed i stigende priser.

Jeg glæder mig over – selv om der er uenighed om lige det her lovforslag – at der er to ting, som det virker som om vi her i Folketinget på tværs af partierne er enige om. Det ene er, at vi skal have udbygget den vedvarende energi i Danmark, sådan at vi producerer vores egen energi – og selvfølgelig også gør noget ved klimaudfordringerne – i stedet for at købe den i udlandet hos forskellige tvivlsomme regimer rundtomkring. Jeg glæder mig også over, at det virker, som om alle partier her i Folketinget er enige om, at vi skal gøre noget lovgivningsmæssigt for at holde hånden under nogle af de borgere, som har meget, meget svært ved ganske simpelt at betale deres husleje, betale for deres mad, eller hvad det nu kan være.

Så kan der være forskellige løsninger på det. I Radikale Venstre har vi deltaget i at lave den løsning, vi diskuterer her i dag, hvad angår de mennesker, der bor til leje. Det overraskede mig – og så kan man klandre mig for ikke at vide det og sige, at det burde jeg have vidst – at vi har lavet et indeks for, hvordan huslejer må stige, hvor man indregner f.eks. energi- og fødevarepriser, altså noget, hvor borgeren jo altså i forvejen betaler for højere energi- og fødevarepriser, men hvor det så også bliver puttet ind i huslejereguleringen. Der må man bare sige, at det indeks, vi har lavet, ikke rigtig giver mening – det tror jeg i hvert fald mange er enige om. Og derfor har vi jo så lavet en aftale om at lave et nyt indeks, som giver mere mening og er mere retfærdigt.

Det andet, vi er blevet enige om, er at sige, at de næste 2 år må huslejerne stige 4 pct. Det er væsentlig højere, end hvad man faktisk har måttet lade huslejerne stige med de foregående år; der har det ligget på omkring 1 pct. Vi synes, det er retfærdigt, at vi fra statens side går ind og siger, at der er en grænse for, hvor mange ekstra penge man må tage i den nuværende situation.

Så er vi også glade for – og det synes vi er rimeligt over for udlejerne – at hvis man konkret i forbindelse med driften af sin ejendom har højere udgifter end de 4 pct., må man også tage mere end 4 pct. Så det, vi går ind og siger, er, at der er en grænse for, hvor meget ekstra man må tjene i den nuværende situation, men man får altså stadig lov til at lade den stige med 4 pct., hvilket er en del mere.

Så vi synes, det her er en god løsning, vi har fundet, sådan at huslejen ikke stiger alt for meget på grund af noget, der egentlig ikke har med drift i forhold til husleje at gøre. Det har også været vigtigt for os, at de udlejere, som inden det her har givet nogle rabatter, ikke bliver straffet dobbelt for egentlig at have gjort det rigtige. Og der er også fundet nogle undtagelser fra det. Så vi synes, at den her ordning er retfærdig og rimelig i den nuværende svære situation, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Tak for det. Det gav anledning til korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge, hvad Radikale Venstre synes om retssikkerheden i det her. Man har nogle pensionskasser og nogle andre investorer, som investerer i boligbyggeri til udlejning i forventning om, at de kan gøre det under en bestemt lovgivning og den lovgivning giver ret til en bestemt huslejefastsættelse, og at hvis der er inflation og pengene bliver f.eks. 9 pct. mindre værd om året, ja, så må man også hæve huslejen med 9 pct., for ellers bliver afkastet jo faktisk mindre, fordi pengene bliver mindre værd. Men man må ikke hæve huslejen tilsvarende. Hvis der er inflation på 9 pct. og man kun må hæve huslejen med 4 pct., taber man 5 pct. hvert år i forhold til pengenes værdi. Hvad synes Radikale Venstre om, at man ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning med tilbagevirkende kraft siger til de mennesker: Ja, I troede, at I investerede på dette lovgrundlag, men nu laver vi lovgivningen om med tilbagevirkende kraft?

Værsgo.

Det her indeks, der er nu, har man jo ikke viden om på forhånd. Og som jeg sagde i min tale, har det været omkring 1 pct. i de foregående år. Så jeg tror ikke på, at der er nogen, der har siddet og investeret ud fra, at man troede, man skulle have meget høje procentafkast i de her år. Det er ligesom noget, der er kommet udefra, og som jeg ikke tror nogen har regnet ind. Derfor synes jeg også, det er rimeligt nok, at vi agerer her som Folketing og siger: Der er altså en grænse for, hvor meget nogle forhold, der er ændret rundtomkring i verden, skal have lov til at sætte sig i, hvad man må hæve huslejen med. Det synes vi er rimeligt nok at vi laver en politik omkring her i Folketinget.

Spørgeren.

Jeg er lidt i tvivl om, om den radikale ordfører forstår, at når man har inflation, bliver pengene mindre værd. Og hvis man ikke må hæve huslejen med inflationen, bliver ens afkast mindre. Og der havde man da en forventning om, da man investerede, at man i det mindste måtte hæve huslejen med det samme som inflationen, for ellers bliver ens penge er jo mindre værd hvert eneste år. Det er jo ikke et øget afkast. Det er jo bare et afkast, der følger med inflationen, og hvor pengene bliver mindre værd. Hvad synes Radikale Venstre, set på en retssikkerhedsmæssig baggrund, om, at den slags gennemføres med tilbagevirkende kraft?

Værsgo.

Vi støtter det. Vi går ind i den her akutte situation og siger, at der en grænse for, hvor mange ekstra penge man kan tage, for det er altså mere, end man har kunnet i de foregående år.

Næste korte bemærkning er fra fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen fra Radikale Venstres ordfører. Det er jo altså også bare interessant, at i det her forløb er Radikale Venstre gået fra i starten i pressen at kalde det her for valgflæsk til nu at stå og rose det oppe fra talerstolen. Jeg undrer mig jo over, at Radikale Venstre kan bakke om den proces, der har kørt her, særlig det her meget kritisable med en høringsperiode, som, hvis man ser på normal arbejdstid, har været på 2 timer og 16 minutter. Det er simpelt hen ikke i orden, og det er ikke det, man skal forvente af et Folketing i Danmark, altså af folkevalgte politikere. Er det det, vi ønsker, når vi spørger nogen: Vil I høres?

Så mit spørgsmål er: Kan Radikale bakke op om, at vi får sat en eksperthøring i gang med det samme?

Værsgo.

Der var flere ting i det. Der har været nogle udtalelser fra den radikale ordfører, som ikke har været helt i overensstemmelse med gruppens holdning.

Så er der jo to hensyn i forhold til selve processen. Det er rigtigt, at der har været en kort høringsperiode, og det er jeg sådan set enig i er træls, for at sige det på jysk. Over for det står, at vi jo gerne vil have det her lovforslag vedtaget, sådan at loven kan få effekt derude, og også sådan at dem, der skal følge den her lov, får noget tid inden den 1. januar til at ændre adfærd og ændre de ting, der skal ændres. Det ville også være træls, hvis der ikke var tid til det. Det er jo de to hensyn, vi har stået over for.

Vi har ikke noget problem med, at man i udvalget inviterer eksperter ind og taler med dem, men vi støtter den tidsmæssige proces, der er lagt frem, i forhold til hvornår vi skal stemme om det – jeg mener, det er den 22. september.

Værsgo til spørgeren.

Det hører jeg jo lidt, som om at man ikke bakker op om en egentlig eksperthøring, for det tvivler jeg jo så på at der overhovedet er tid til. Man det vil være super fint, hvis ministeriet kan få sat det i værk, for det er i hvert fald det, jeg hører Radikale gerne vil bakke op om. Hvis det kan ske inden da, mener jeg absolut, at man skal se at få det gjort. Og jeg mener også, det skal være en åben høring, så det er sådan, at man kan høre det udefra. Der er rigtig mange med rigtig stor interesse i det her. Så tak for det. Og så tror jeg egentlig, jeg vil slutte af med det, for nu rejser formanden sig.

Værsgo.

Jeg tror ikke, der var noget spørgsmål. Altså, hvad der kan lade sig gøre med kalenderen, og hvem fru Heidi Bank gerne vil have ind, må vi jo diskutere i udvalget. Tak.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg skal bare lige høre, om Radikale anerkender, at det her betyder et massivt tab for udlejere og pensionsselskaber, og at sygeplejersker og sosu-assistenters pension bliver forringet på grund af det her forslag. Altså, anerkender man den præmis?

Værsgo.

Ja, det her betyder jo selvfølgelig, at der er nogle penge, man ikke kan tjene, som man ellers kunne have tjent. Det står også i lovforslaget, som jeg tror at hr. Lars Boje Mathiesen var inde på i et tidligere spørgsmål.

Værsgo, spørgeren.

Når man anerkender det, synes man så, at en høringsperiode på 2 dage over en weekend er en ordentlig måde at behandle alle de sosu-assistenter og sygeplejerskers pension, som bliver forringet, på – at man ikke har mere høring end over en weekend til at høre, hvad de har at sige til, at man nu fra Folketingets side forringer deres pensioner?

Værsgo.

Jeg har personligt været i dialog med både en række pensionsselskaber, EjendomDanmark og andre op til det her, så deres synspunkter er i hvert fald taget med ind. Og nej, det er aldrig en god proces at lave hastelovgivning, men hvis det her skal komme ud at virke hurtigt, er man jo nødt til at have hastelovgivning, og derfor støtter vi den proces.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg bad lige om ordet – og tak for ordførerens tale – fordi ordføreren indledte sin tale ret godt ved at nævne de problematikker, der var omkring inflationen. Ordføreren sagde nemlig, at man gerne ville holde hånden under de borgere, som har det svært i den her situation, og så har jeg bare et enkelt spørgsmål: Er folk, der bor i en lejlighed til 20.000 kr. om måneden, borgere, der er i en svær situation?

Værsgo.

Det kommer nok helt an på, hvor mange penge man tjener, og selvfølgelig på, hvor stor lejligheden er. Men det, som Dansk Folkeparti jo rejste i forhandlingerne, var at hæve boligydelserne uden rigtig at sige hvor meget, og hvor pengene så skal komme fra. For den situation, vi står i, er, at hvis man pumper penge ud – om det er i skattelettelser eller højere ydelser, eller hvad det er – uden at finansiere det, så risikerer man jo at øge inflationen. Med det her sætter vi jo så et loft over, hvor stor en stigning man kan lave, hvis man ejer de her boliger.

Værsgo.

Nu tror jeg nok, at det var sådan – jeg var oprindelig ikke ordfører på det her og har ikke været med i debatterne – at regeringen ikke engang ville regne på det. Hvis man krone til krone giver en ydelse, som svarer til det, som huslejen stiger med, kan jeg ikke rigtig se, at inflationen vil øges. Så har familierne derude, som får det tilsvarende beløb, jo ikke mere at bruge ude i butikkerne til mad og tøj. Er det ikke korrekt forstået? Så inflationen ville jo ikke øges, hvis man kun fik dækket den ekstra udgift, som ens boligydelse ville stige med.

Værsgo.

Jo, det ville den. Hvis man skubber flere penge ud i samfundet fra statskassen, vil det øge inflationen, uanset om man så gør det med ydelser eller checks eller skattelettelser. Hvis man ikke finder pengene et andet sted, vil det alt andet lige øge løninflationen.

Den næste korte bemærkning er til fru Gitte Willumsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan man fra Radikale Venstres side har det med den måde at lave lovgivningsarbejde på, som vi står med her i dag. Er det en god og ordentlig måde at lave lovgivningsarbejde på, at man har en høring hen over en weekend? Får vi et solidt fundament at arbejde på i Folketinget, når vi har høringsfrister, der er så korte?

Værsgo.

Jeg tror, det er lidt det samme spørgsmål, som andre har stillet. Men nej, hastelovgivning er jo ikke en god proces, og det er også derfor, det er en undtagelse. Det har forskellige regeringer i alle de 11 år, jeg har siddet herinde i Folketinget, jo benyttet sig af i forskellige sammenhænge, fordi man gerne ville lave noget, der skulle virke hurtigt, i forhold til en akut situation i samfundet. Og derfor kan det være nødvendigt, hvis man gerne vil have noget ud at virke hurtigt, og det tror jeg alle regeringer og alle folketingsflertal vil komme til at gøre. Men nej, altså, der er jo en grund til, at vi har de procedurer, vi har, for lovbehandling, og det er kun, hvis man har et ønske om, at noget skal gå hurtigt, at man fraviger de procedurer.

Værsgo.

Tak for svaret: at man er bekymret over den måde at gøre tingene på. Og det er vi enige i i Det Konservative Folkeparti. Grunden til, at det her er rigtig svært, er, at boligområdet er virkelig komplekst. Altså, man forskyder nogle værdier ude i markedet, og det kan være rigtig svært at overskue konsekvenserne af det. Så en hastelov på lige præcis det her område er vi dybt bekymrede over. Har De Radikale det på samme måde?

Værsgo.

Altså, hastelovgivning er som sagt ikke den bedste måde at gøre det på, men det kan så være nødvendigt. Der er mennesker, der måske står over for, at de ikke kan betale deres husleje, og hvis vi vil løse det, er vi nødt til at gøre det hurtigt, fordi det går meget, meget hurtigt ude i samfundet med den her inflation. Og derfor er det jo forskellige hensyn, der står over for hinanden, og jeg tror også, at hvis Det Konservative Folkeparti får statsministerposten, ville der sikkert også være situationer, hvor man er nødt til at hastelovgive for at sørge for at komme hurtigt i gang.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Lovforslaget her handler jo om at lægge begrænsninger på huslejestigningerne for 160.000 lejligheder, og det kan hjælpe over 200.000 mennesker i forhold til for høje huslejestigninger – stigninger, som ser ud til ellers at kunne blive på 8 pct. Og så har der derudover også været helt urimelige forhøjelser af indskud og forudbetalt husleje.

4 pct. i huslejestigning i 2 år er meget. Det er et politisk tal, har vi hørt under forhandlingerne. Fra Enhedslistens side har vi nævnt et bedre tal, som var 2 pct., og som ville være klart bedre for lejerne. Der er mange, f.eks. i København, der bor i en stor, dyr lejlighed, hvor det er fire-fem unge, der så deles om en dyr lejlighed, fordi man i Københavnsområdet over tid har bygget alt for få almene ungdomsboliger. Det er den virkelighed, vi har derude. I bilagene fra forhandlingerne er der en opgørelse over, hvor mange 18-30-årige der bor i den her type lejligheder, og det er overraskende mange.

Så jeg synes ikke, der er nogen grund til sådan lidt at harcelere over det og sige, at en husleje på 20.000 kr. da vist kun er noget, der vedrører de rige. Det er sådan set en mangel på lejeboliger i København, som gør, at der indimellem er mennesker, som så bliver nødsaget til at bo i noget, hvor de faktisk bruger temmelig meget af deres løn eller deres indkomst på at betale husleje.

Jeg synes, det er ret grotesk, at vi har en situation, hvor en lejer kan gå ned i supermarkedet og købe dyre fødevarer, og at man så, når man kommer hjem, kan opleve, at ens husleje stiger, fordi fødevarepriserne stiger. Og i forhold til den energi, som betales ud fra et varmeregnskab og en elregning, kan stigende energiudgifter sådan set også påvirke, at lejen stiger – på trods af at det jo sådan set kun er lidt belysning i trappeopgangen, der kan være omfattet af det, som med rimelighed kan tælles med i en udgift for udlejer.

Det, som er miseren i det her, er jo, at der et eksisterende nettoprisindeks, som er urimeligt. Og der er jeg enig med De Radikales ordfører: Hvorfor har man fastlagt det på den måde? Det er måske, fordi der er noget fra Danmarks Statistik, man kan trække på, og så kan man sige, at når der er den her udvikling i samfundet, kan der sådan set også være nogle stigende huslejer.

Jeg har noteret mig, at jyske udlejere i Kolding og Varde ikke synes, at de her mulige huslejestigninger er retfærdige, når lejerne i forvejen rammes af inflation, så de vil undlade at sætte lejen op. Det er jo ikke sådan, at udlejere med nettoprisindekset er pisket til at sætte lejen op. En udlejer fra Kolding, som har mange lejemål, udtaler i Berlingske: Inflationskrisens største synder er grådighed. Det er hans tilgang til det. Jeg synes, han har helt ret, og jeg håber, at budskabet bliver hørt i København, og at det også bliver hørt i pensionsselskaberne.

Nogle borgerlige råber op om, at det her indgreb, vi laver, er ekspropriation. Altså, vi laver et indgreb mod overnormale huslejestigninger. En udlejer kunne nok forvente, at der var et nettoprisindeks, som ville medføre en huslejestigning på måske 1 pct. eller derunder med den udvikling, der har været i de seneste år. Nu laver vi så et lovforslag, hvor vi begrænser det til 4 pct. i 2 på hinanden følgende år.

Er det så med dette nettoprisindeks, at der er de største profitter? Det synes jeg ikke det indikerer, når man ser på den samlede økonomi. Og hvordan kan det have ekspropriationskarakter, at vi begrænser en overnormal profit, når udlejer jo, hvis udlejer synes, at der ikke tjenes nok penge på at leje boligerne ud, så faktisk kan sælge boligerne som ejerlejligheder? Det er jo den anden mulighed, der er. Der kunne være andre brancher, hvor vi lavede et politisk indgreb, og hvor man med rette kunne sige, at det var ekspropriation, fordi der kunne være et erhverv, der så ikke kunne drives videre. Her er der sådan set en mulighed for, at ejeren af disse boliger kan sælge dem.

Det her lejelovsforlig fra 2014 er ophørt – det er ophørt, efter at Venstre og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne. Det vil jeg gerne sige tak til Venstre og Dansk Folkeparti for. Og tak til Venstre for at støtte denne hastebehandling mod udlejernes grådighed. Og tak til ministeren for inden for en uge at indkalde til forhandlinger, da Enhedslisten ønskede det, fordi vi læste om, at man kunne kigge ind i nogle voldsomme huslejestigninger. Nu er vi i en situation, hvor der ikke længere er et lejelovsforlig, og Enhedslisten ser frem til at afskaffe markedslejen for nyopførte udlejningsejendomme, og vi ser frem til at have en tæt dialog med lejerbevægelsen om, hvad det er for nogle forslag, som bør rejses og fremsættes i Folketinget til fordel for lejerne.

I aftalen mod grådighed er det fastlagt, at der skal være et forarbejde om et nyt indeks, og der synes vi, det er væsentligt, at der gennemføres en analyse af den samlede økonomi på det private udlejningsområde. Der står, at parterne forelægges et kommissorium for analysen til godkendelse. Citat slut. Og denne samlede økonomi skal man jo se kritisk på. Man skal se på, hvad det er for nogle urimelige huslejestigninger, som opleves i København, fordi man har en markedsleje, der gør, at hver gang der er en lejer, der siger op, og lejemålet skal lejes ud igen, kan udlejer sætte huslejen, som vedkommende vil. Og den virkelighed er forskellig fra København til Kolding. Så derfor er der store dele af landet, som ikke vil opleve, hvad skal man sige, de store ændringer på det her område, men det her lovforslag har stor betydning for Københavnsområdet. Man skal også se på, at der jo sådan set er nogle profitter, når de her udlejningsejendomme handles. Og jeg noterer mig, at der er rigtig meget opkøb, der foretages af udenlandske investorer, som har fundet ud af, at man kan tjene penge på lejerne i Danmark.

Jeg synes, at der skal være mere samfundssind og mindre grådighed i boligpolitikken i Danmark, og med det her lovforslag lægger vi en begrænsning på grådigheden. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi laver en hastebehandling, for det her skal have virkning fra nytår.

Tak for det. Det gav anledning til nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg er med på, at Enhedslisten er et socialistisk parti, og selv om jeg ikke er enig i de fikse idéer, som ligger bag socialismen, så har jeg godt forstået, at der er det der synspunkt med, at der er et grundlæggende modsætningsforhold mellem kapitalist og lønmodtager og mellem udlejer og lejer og mellem købmanden og købmandens kunder osv. Men bliver det hele ikke lidt mudret her, når Enhedslisten fører de principper over på nogle udlejere, som består af ganske almindelige lønmodtagere, som via deres pensionskasser har investeret i udlejningsejendomme, og der så bor en administrerende direktør i en af de udlejningsejendomme, som betaler 25.000 kr. om måneden, og som så skal beskyttes mod den husleje, som hans ansatte, der er i pensionskassen, tager fra direktøren i udlejningsejendommen? Bliver det hele ikke lidt mærkeligt for Enhedslisten efterhånden?

Værsgo.

Nej, det er ikke så mærkeligt for os, og jeg har også noteret mig, at man i København kan finde ud af at arbejde sammen sådan lidt bredt og lave aftaler, også gode aftaler. Jeg synes, at pensionskasserne er havnet et forkert sted med deres investeringer. Jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis pensionskasser byggede boliger, som deres medlemmer havde en fortrinsret til. Det ville være interessant, hvis det var der, man var.

Hvis man kigger rundt i landet, vil man kunne finde nogle steder, hvor der stadig væk er sådan nogle udlejningsejendomme, hvor det f.eks. er tømrere, som er gået sammen om at oprette nogle boliger, og hvor man så skal være tømrer eller enke efter en tømrer for at få en lejlighed der. Der har man sådan set på et tidspunkt i fagforeningen sagt, at vi skal varetage vores medlemmernes interesse, så vi opfører nogle boliger til gavn for vores medlemmer. Vi er endt et helt forkert sted med pensionskasserne. Og der er det med, at de er pålagt at skulle have så stor en forrentning. De er jo med til at ødelægge det københavnske udlejningsmarked ved også at være grådige der, og de skal jo nærmest være grådige. Så jeg synes, at vi er et helt forkert sted. Vi kan kun løse det ved at bygge flere almene boliger.

Værsgo. Spørgeren.

Jamen hr. Søren Egge Rasmussen er da velkommen til at mene hvad som helst om pensionskassers investeringsstrategi, og såfremt hr. Søren Egge Rasmussen er medlem af en pensionskasse, kan han forsøge at gøre sin indflydelse gældende. Men indtil videre er det bare sådan, at uanset om man er sygeplejerske eller 3F'er eller ingeniør, så har man en interesse i, at der investeres i ting, hvor man får en god pension bagefter. Det fører nogle gange til, at man i pensionskasserne gerne vil investere i udlejningsejendomme. Hvorfor er det et problem, at disse pensionskasser med deres lønmodtagermedlemmer gerne vil have en ordentlig husleje fra den administrerende direktør, der bor i boligen?

Værsgo.

Jamen de her pensionskasser har så udsigt til, at huslejen kan stige med 4 pct. i 2023 og med 4 pct. i 2024, på trods af at det sikkert vil være svært for dem at gøre op, at deres udgifter er steget tilsvarende. Så vi er endt med en lovgivning, hvor de her 4 pct. egentlig er for højt, og det vil jo helt sikkert give et afkast. Og så er en investering i en ejendom jo en langsigtet investering, og erfaringerne er jo, at det tjener sig hjem, når man ser på det over en længere periode.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo ærgre mig over, at man ikke vil forholde sig til det, som hr. Ole Birk Olesen ganske glimrende illustrerer: at Enhedslisten her går ind for et forslag, hvor nogle mennesker, der har nogle meget høje indtægter, og som har valgt at bo meget, meget dyrt, nu får en hjælpende hånd i en omfordeling, som Enhedslisten synes er en alletiders idé, fordi Enhedslisten ikke ville være med til at se på den boligstøtte, som Venstre og Dansk Folkeparti ønskede at bruge som redskab, og hvor vi havde hjulpet dem, som jo står og er i klemme, nemlig studerende og pensionister, altså dem, der har de laveste indtægter. Jeg synes simpelt hen ikke, at hr. Søren Egge Rasmussen giver et ordentligt svar på, hvorfor i alverden Enhedslisten har placeret sig det sted.

Værsgo.

Jeg kan da godt forstå, hvor vi har placeret os, og hvis man ser på, hvem der får gavn af, at vi laver den her begrænsning af grådigheden til kun 4 pct., i stedet for at det kan være 8-9 pct., og ser på, hvem der bor i de her boliger, så er der jo rigtig mange unge mellem 18 og 30 år, som bor i den her type boliger og deles om en bolig. Og så er det korrekt, at der er nogle få, som har en indtægt på over 1 mio. kr., som så også får gavn af, at vi nu begrænser det, så huslejestigningen kun er på 4 pct. – kun 4 pct. – i 2 år. Det er jo så et mindretal, men jeg synes jo, det er meget rimeligt, at der er lighed for loven. Så når vi laver et indgreb, der ligesom griber ind over for huslejestigninger, er det sådan set rimeligt, at det er for alle.

Med hensyn til boligstøtten er det jo ikke blevet beskrevet godt nok. Der er jo et maks. på, hvor meget boligsikring man kan få. Så bor man i en dyr lejlighed, har man sandsynligvis allerede ramt det maks., man kan få i boligsikring. Så skulle vi have været inde at ændre på boligstøttereglerne, og hvor meget ville det have kostet statskassen? Det er altså ikke vores greb. Vi vil hellere begrænse profitterne.

Værsgo, spørgeren.

Jeg må nok sige, at det er lidt frisk af Enhedslistens ordfører at stå at sige, at der skal være lighed for loven, og bruge sådan nogle begreber, når man samtidig er i gang med noget, hvor man sådan ser lidt stort på, at vi ikke har kunnet få klare svar i forhold til ekspropriation. Så det er bare for at sige, at det synes jeg er vildt nok.

Men de der få mennesker, hr. Søren Egge Rasmussen nævner, er jo altså over 15.000 mennesker. Venstre havde jo igen gerne set, at man havde valgt boligstøttevejen, så man på den måde havde hjulpet den gruppe, som hr. Søren Egge Rasmussen omtaler som dem, man er så bekymret for. Så der var en anden vej at gå, men Enhedslisten ønskede bare ikke engang, at vi gik ind på den vej. Der var ikke opbakning i forhandlingslokalet til, at vi gik ind og fik set ordentligt på det og fik åbnet op for, hvad der så var af muligheder med boligstøtten.

Værsgo.

Nu er vi der, at det her lovforslag har potentiale til at hjælpe ca. 240.000 mennesker. Hvor mange rige der er blandt dem, kommer an på, hvor rig man skal være for at blive betragtet som værende rig, men der er rigtig mange med lave indtægter og studerende med i den her gruppe.

Boligstøttesporet synes jeg ærlig talt ikke var noget, Venstre kæmpede for inde ved det bord. Det var Dansk Folkeparti, der bragte det op, og ja, det var så en holdning, en tilgang til de her forhandlinger, og det var ikke det, som et flertal i lokalet syntes man skulle gå videre med, og derfor endte vi med den her gode løsning.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om Enhedslistens grundlæggende holdning til det med at lovgive med tilbagevirkende kraft. Det er fair nok, at vi kan være uenige om lovforslaget, men vi kan forhåbentlig blive enige om, at der har været en gældende lovgivning, at man har fulgt den gældende lovgivning, og at det er op til Folketinget at lave rammerne for den lovgivning, som aktørerne så skal følge, og den har aktørerne så fulgt. Men nu går man så ind med tilbagevirkende kraft og ændrer på noget lovgivning, som så kommer til at ramme nogen. Så jeg kunne godt tænke mig at vide, om det generelt set er sådan, at Enhedslisten ikke mener, at det er et problem at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Værsgo.

Jo, det er det, men nogle gange skal man jo rette op på nogle skævheder i samfundet, og det har man også gjort tidligere. Efter anden verdenskrig blev der på et tidspunkt grebet ind over for stigende huslejer, hvor man lavede et huslejestop. Det er også sket omkring 1988, hvor man gik ind og lavede et stop for stigninger i erhvervslejemål. Så det har man sådan set gjort flere gange. Så er der i hele den her behandling, vi har haft, blevet nævnt nogle lidt nyere eksempler på, at man er gået ind og har lavet noget, som også har tilbagevirkende kraft.

Så må man sige, at når man indimellem har noget lovgivning, som ikke er god nok, er det vel også Folketingets ansvar at gribe ind, og når vi har det her nettoprisindeks, som tæller fødevareprisstigninger med som noget, der skal medføre en højere husleje, er det jo noget, som åbner øjnene for, at her er der noget, der er urimeligt. Det har man så ikke fået øje på, fordi nettoprisindekset har ligget lavt i mange år. Men nu oplever vi så, at et problem bliver synligt, ved at vi har så høj inflation i Danmark, og det synes jeg egentlig at vi har en pligt til at gribe ind over for. Men det er ikke på vores ønskeliste at lave lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Værsgo til spørgeren.

Jeg synes, det er dejligt, at man har så meget selvindsigt, at man i forbindelse med den lovgivning, man lavede, f.eks. den i 2015, som jeg også mener Enhedslisten støttede, hvor man afskaffede trappemodellen og rykkede over til prisindeksering i stedet for, siger, at det ikke var en god lovgivning. Men det ansvar skal man jo så tage på sig herinde i Folketinget. Burde man så ikke, fordi man erkender, at man har lavet en fejl i Folketinget, sige, at de mennesker, som ens fejl så går ud over, selvfølgelig bliver kompenseret for de fejl, som man herinde i Folketinget har lavet? Hvorfor skal udlejere betale 2,7 mia. kr. for de fejl, som Enhedslisten åbenbart har lavet?

Værsgo.

Der er jo mere tale om en overnormal profit, der bliver halveret med det her lovforslag, for huslejerne kommer jo til at stige med 4 pct. i stedet for 8 pct. Og så er der så lagt ind, at hvis der er udlejere, som kan dokumentere, at de har højere udgifter, så er der en lille ventil i lovforslaget, og så kan de meddele det til lejerne, og hvis lejerne accepterer det, så er det sådan, og hvis lejerne ikke accepterer det, kører der en sag ved huslejenævnet. Så vi går bare ind og begrænser det. Det, vi er i gang med at vedtage her, er slet ikke så vidtgående.

Tak. Næste korte bemærkning er til fru Gitte Willumsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Enhedslisten plejer jo at være et parti, der taler arbejdernes sag, og jeg håber, at Enhedslisten anerkender, at nogle af arbejderne også kan være ansat i nogle af de her firmaer og pensionsselskaber, som sidder og arbejder med udlejning. Og de har jo så haft nogle arbejdsvilkår, der betyder, at der var en høring hen over en weekend. Synes Enhedslisten, at det er gode arbejdsvilkår at give arbejderne, der er ansat de her steder, at man får høringsmaterialet sendt ud fredag eftermiddag og mandag kl. 10 skal det være færdigt, så vi kan lave lovgivningsarbejde i Folketinget?

Værsgo.

Nej, det synes jeg ikke er en god proces. Og jeg kan sådan set huske, at jeg selv sagde ovre i ministeriet, da vi havde landet den her aftale: Lad os nu få en rimelig høringsfrist. Og der havde jeg altså gerne set, at det var mere end 2 dage hen over en weekend. Så jeg er sådan set enig i, at det er kritisabelt. Det er også kritisabelt, at de partier, der er med i aftalen, så var udsat for nogle andre helt urimelige høringsfrister, da det her lovforslag blev sendt i høring. Altså, jeg synes generelt, at folketingsmedlemmer har helt urimelige vilkår. Det må jeg ærligt sige, og der må være et Præsidium, der må tage hånd om det efter et folketingsvalg og gøre op med nogle ting. For det, som vi nu har mulighed for med de der korte frister, der er, er jo at tage høringssvarene, og i forhold til f.eks. Lejernes LO's høringssvar omkring, at finansielle udgifter ikke skal tælle med i det her, synes jeg da, at jeg bør stille et ændringsforslag til § 10 i bekendtgørelsen. Altså, det er jo godt, at der er en høring; det er jo vigtigt for demokratiet, at der er høringer. Uanset hvad det er for nogle holdninger, der kommer frem, er det vigtigt.

Værsgo, spørgeren.

Tusind tak for det svar. Så kan jeg fortælle, at Det Konservative Folkeparti er helt på linje med Enhedslisten dér, i forhold til at vi skal have nogle ordentlige muligheder for at lave lovgivningsarbejde. Det, der bekymrer os rigtig meget her, er, at det her er meget komplekst. Altså, når man justerer på ét område inden for boligområdet, kan det have indflydelse på alle mulige andre områder. Så vil Enhedslisten ikke anerkende, at lige præcis på det her område, hvor det er folks pensionsopsparing og det er ens daglige økonomi, i forhold til hvad man skal betale i husleje, er det dybt kompliceret, og at det derfor er rigtig, rigtig svært at lave det som en hastelov?

Værsgo.

Nej, jeg synes ikke, det er så komplekst. Det er et spørgsmål om at halvere profitterne på noget udlejning og ligesom lægge en begrænsning på grådigheden i udlejningssektoren. Det synes jeg ikke er så komplekst. Vi anerkender jo også, at det samlede boligmarked kan være komplekst, og det er jo derfor, at vi italesætter og vedtager, at der afsættes 2 år til at komme frem til et mere rimeligt indeks. Det er jo det, der bestilles med det her lovforslag. Så jeg synes ikke, at lovforslaget som sådan er så komplekst.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jamen Enhedslisten er jo – det siger de i hvert fald selv – et parti, der kigger ind i de smås vilkår, og nu har ordføreren talt meget om alle dem, der bor i Københavnsområdet, og at det er der, problemet er størst, og at man nogle steder i Kolding ikke ville gøre brug af det her. Det kan jo godt være, at man vil det i Haderslev, i Hjørring eller andre steder. Jeg kender også selv til studerende, og jeg ved, at hvis man er studerende og bor i en lejlighed sammen, så får man altså også boligsikring. Så det er ikke derfor, man ikke får det.

Men hvorfor var det, at Enhedslisten ikke ville støtte op om Dansk Folkepartis forslag til regeringen om at kigge på boligstøtteordningen? For som jeg kan forstå på min ordfører, der var med til forhandlingerne, blev det jo fuldstændig fejet af bordet. Det er, som om man koncentrerer sig meget om, at det er et københavnerproblem. Nu er der jo valg lige om lidt, og så kan man se, hvor de forskellige partier henter deres stemmer henne.

Værsgo.

Jo, men hvis vi var gået ned ad det spor, hvor vi udelukkende skulle kompensere via boligstøtten, så havde der jo været en stor offentlig udgift til det på grund af en alt for høj huslejestigning. Det ville jo ikke have ændret huslejestigningen på boligmarkedet, hvis man var gået ad det spor. Så derfor var det jo sådan set et bedre greb at kigge på, om det er rimeligt, at huslejen stiger, fordi mælken nede i supermarkedet er blevet dyrere. Det er det altså ikke. Er det rimeligt, at huslejen stiger, fordi el og varme bliver dyrere, når der bare er lidt el i trappeopgangen og udendørs belysning? Jeg er godt klar over, at det indeks så er lidt mindre på energiområdet, men det er altså ikke rimeligt.

Vi har et urimeligt indeks, og det er vi nødt til at gøre noget ved. Det har vi så grebet ind over for her, og det synes jeg faktisk er et bedre greb end, hvad skal man sige, udelukkende at kigge på boligstøtten. Så Dansk Folkeparti, synes jeg, var lidt alene med deres synspunkt i forhandlingerne. Jeg kender jo godt fra Enhedslistens side, at man nogle gange kan have nogle synspunkter, som ikke slår helt igennem i nogle forhandlinger, og så må man prøve noget andet.

Værsgo, ordføreren.

Man ville jo slet ikke gå ind og kigge på det, så det, hr. Søren Egge Rasmussen står og siger, er jo gisninger, altså at det ikke kunne være sådan nogle ting. Men alt andet lige vil det jo være sådan, at folk, som har større indkomster, får dobbelt så meget ud af det her lovforslag, som f.eks. en lille familie i Haderslev gør. Det må man så bare fra Enhedslistens side anerkende og sige at man synes er okay.

Værsgo.

Der er jo dyre lejligheder rundtom i landet, men hvad angår det her indeks, er det jo op til udlejeren, om udlejeren vil lade huslejen stige. Så var det jo forfriskende at læse om en stor udlejer i Kolding, som sådan set italesatte, at inflationskrisens største synder er grådighed. Det hører man så fra en udlejer i Kolding, og jeg vil da appellere til, at der er andre udlejere, som lytter til det og spørger: Er det rimeligt at hæve huslejen så meget?

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fru Gitte Willumsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi lever i en usikker tid. Regeringen ønsker at virke handlekraftig. Det kan jeg godt forstå, for dagligdagen for den almindelige dansker er blevet en økonomisk udfordring. Budgettet, som man lavede for et halvt år siden, kan på ingen måde holde længere. Når køleskabet skal fyldes med leverpostej og rullepølse til madpakken, koster det mere end for 3 måneder siden, og tager man turen i bilen til arbejdet, eller skal knægten se en fodboldkamp, udfordrer det budgettet. Danskerne skruer ned for varmen i dagligstuen for at spare på varmeudgifterne.

Regeringen ønskede at hjælpe de trængte danskere ved at udsende en varmecheck for nylig. Det blev dog til et kaos. Selv borgmesteren i Kolding, Knud Erik Langhoff, undrede sig over, at han fik knap 6.000 kr. i varmehjælp som kompensation for de stigende gaspriser. Jeg vil på vegne af Knud Erik Langhoff lige takke for de 6.000 kr.

Nu vil regeringen så hjælpe igen. Nu er det huslejen. Regeringen vil bare ikke bruge sine egne penge. Tilbage i folketingsåret 2014-15 ønskede man, at det skulle være mere gennemskueligt, hvordan huslejen kunne stige. Derfor besluttede man, at lejen skulle følge den generelle prisudvikling i samfundet kaldet nettoprisindekset. Denne huslejeberegningsmetode anvendes i ca. 160.000 private udlejningsboliger. Det er altså langtfra alle lejere, som er omfattet af dette hastelovforslag om lov om huslejestigninger; det er faktisk kun omkring 20 pct. af alle lejere, som er omfattet af det her forslag. Det ligner løftet om mere i løn til de offentligt ansatte.

Jeg har gjort mig den ulejlighed at læse høringssvarene, og det var skræmmende læsning. Der var i hvert fald også store sammenfald i svarene. For det første kritiseres tidsfristen. Lovmaterialet kom i høring fredag den 9. september om eftermiddagen, og høringsfristen var allerede den 12. september, altså om mandagen, kl. 10.00. Det er ikke rimelige vilkår for branchen. Hvis man ønsker at få gennemarbejdet høringsmateriale ind, som vi kan lave lovarbejde på, skal vilkårene være bedre. En høringsperiode over en weekend er ikke godt nok med så kompliceret stof, som det her er, for lejeloven er dybt kompliceret. Chancen for lovsjusk er alt for stor, når vores lovarbejde foregår på den her måde. Vi er stærkt bekymrede for, at det kan ske med det her hastelovforslag.

Så til selve lovforslaget. Vi forstår regeringens motiv: at hjælpe danskerne, som er udfordret på privatøkonomien. Men vi tror ikke på det redskab, som regeringen har fundet i skuffen, og høringssvarene bekræfter vores antagelse. For hvem er det, der skal betale differencen, som opstår mellem den oprindelige pris og den nye? Ja, det skal ejeren af udlejningsejendommen. Så kunne man jo tro, at det var nogle fæle forretningsmænd, altså sådan nogle i sorte habitter, men nej, ejeren er faktisk ofte dig og mig. Mange pensionsselskaber har investeret i boligmarkedet, så med dette lovforslag bliver vores pension væsentligt forringet. Mon pensionsindbetalerne vil bruge deres opsparing på, at nogle skal få en lavere husleje? Næppe. Dette lovforslag sender regningen videre til de kommende pensionister.

Et andet bekymringselement er, hvordan markedet vil reagere. Hvem vil bygge nye udlejningsboliger, når man ikke er sikker på sit afkast? Ingen. Derfor risikerer vi at få alt for lidt nybyggeri. Det kommer til at gå i stå, og det har markedet bestemt ikke brug for. Vi har brug for flere boliger og ikke færre. Og det kommer, i forlængelse af at det almene boligmarked også er gået i stå på grund af de høje byggepriser.

Til sidst vil jeg nævne lysten til at flytte. Man kan forvente en højere husleje, når man flytter fra sin nuværende bolig til en ny bolig. Lejere må derfor forventes at blive boende længere end ellers. Boligmarkedet kan fryse helt fast, så nye lejere ikke kan komme ind i en bolig. Det ville være en katastrofe for de unge, som oftest flytter, f.eks. i forbindelse med studiestart i en ny by.

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte hastelovforslag nr. L 210 om et loft over huslejestigninger. Vi kan til gengæld støtte Venstres forslag om at lave en høring.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg har et enkelt spørgsmål. Der bliver formentlig et valg om ikke så længe, og flertallet kan jo skifte, og vi kæmper da for, at det nuværende flertal vil bestå, og at der dermed vil være et flertal, der kommer frem til at arbejde videre med det her med, hvad der er et rimeligt indeks for huslejestigninger, og hvordan den samlede økonomi for udlejningssektoren er, og komme frem til nogle ting, som kan ændre på lejelovgivningen.

Men jeg kan høre, at der er nogle borgerlige, der ikke er så glade for det her lovforslag, og et er, at man ikke er så glad ved det; noget andet er jo sådan set, om man så vil lade det bestå efter et valg, eller om man vil ændre på tingene. Er det her huslejeloft, der lægger begrænsninger på grådigheden på 4 pct. i 2 år, noget, som De Konservative vil ændre, hvis det er sådan, at der er et borgerligt flertal efter et folketingsvalg i år?

Værsgo.

Jeg synes, at Enhedslisten taler meget om grådighed. Altså, man holder sig jo inden for lovens rammer og har investeret i nogle ejendomme i god tro. Vi ønsker ikke at gå den her vej, og hvis vi kan få flertal for, at det skal være anderledes, så vil vi udnytte det efter et kommende valg.

Værsgo, spørgeren.

Hvordan skal formuleringen »udnytte det efter et valg« forstås? Er det at ophæve den her lov, som lægger en begrænsning på huslejestigninger på 4 pct. i 2023 og 2024? Skal det forstås på den måde?

Og til det der med grådighed vil jeg sige, at det er noget, jeg kunne læse om i Berlingske, hvor en stor udlejer fra Kolding siger: Inflationskrisens største synder er grådighed. Det er jo sådan set i Berlingske, jeg har hentet inspiration til min tale, og jeg har bragt det ind i salen og ligesom agiteret for, at der skal være mindre grådighed i lejesektoren.

Værsgo.

Jeg er sikker på, at når man er udlejer, vil man gerne passe på sine lejere. Det er nemmere at beholde sine gode lejere, som man kender, og som man har et godt forhold til. Så er jeg rigtig sikker på og overbevist om, at man vil gøre, hvad man kan, for at holde fast på sine lejere og dermed ikke tage en højere husleje, end der skal til for at dække de faktiske udgifter.

Og så er der det her nettoprisindeks, som man har lovfæstet, og det vil sige, at man ved, hvad det maks. kan stige. Det er det, som indekset angiver. Så på den måde er jeg sikker på, at man som udlejer vil gøre, hvad man kan, for at passe på sine gode lejere.

Tak. Næste spørger er fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Det er sådan set bare en ros til ordføreren. Jeg synes, den konservative ordfører kommer rigtig godt omkring det her emne, og jeg vil også sige, at vi værdsætter opbakningen til en eksperthøring, så der kan ske en ordentlig proces i forhold til det her. I øvrigt vil jeg også til sidst takke ordføreren, for jeg synes, at hun i sit svar til Enhedslisten fik understreget, at man måske ikke i Enhedslisten burde være helt så overrasket over, at der findes ganske fornuftige udlejere, for som udlejer på udlejningsmarkedet har man faktisk en interesse i, at der er nogle balancer, og at der er fornuftige forhold mellem lejer og udlejer. Så tak for det.

Værsgo.

Tak til Venstre. Vi vil rigtig gerne være med til sådan en høring for at få noget mere viden ind. Vi har jo ikke været en del af forliget, og vi har ikke været med til de drøftelser, der er foregået i ministeriet, så jeg har brugt rigtig meget tid på at læse mig ned i stoffet, og det gør jeg selvfølgelig gerne. Men det kunne være rigtig rart at få nogle flere ord på og høre fra hestens egen mule, hvad udfordringerne er med det her.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Mange danskere kæmper for at få økonomien til at hænge sammen lige nu. Mange af de ting, vi har brug for i vores hverdag, er steget voldsomt i pris, og derfor er vi i Danmarksdemokraterne også positivt stemt over for intentionerne bag forslaget. Men når man så ser på den hast, forslaget står til at skulle behandles med, kan man jo godt blive nervøs for, om vi ender i en slags varmecheck 2.0, altså et velmenende forslag, som viser sig at ramme helt skævt. Beboere på botilbud har modtaget varmechecken, selv om de ikke var berettiget til den, og pengene er brændt af på spil, computerting og stoffer, og en borgmester fik udbetalt varmechecken uden nogen sinde at have haft et gasfyr, og andre har selv gjort så stor en indsats for at spare, at de ikke længere kunne få varmechecken. Eksemplerne er mange.

Så er der hele grundlovsspørgsmålet. I lovforslaget kan man læse, at der kan være tale om ekspropriation, fordi der kan være udlejere, som bliver ramt så intensivt på huslejeloftet.

Som det også har været omtalt i medierne, kan det her forslag i virkeligheden være en støtte til nogle af dem, der bor i de allerdyreste lejligheder i Nordhavn og på Teglholmen i København, og det synes vi ikke kan være meningen. Vi er bekymrede for, at det ikke er børnefamilien med den almindelige indkomst eller den ældre borger med lav indkomst, der får gavn af det her tiltag. Danmarksdemokraterne foreslår derfor, at der som minimum fastlægges et loft for, hvor stor en husleje der kan være omfattet af forslaget. Konkret kunne man sige, at en husleje, der pr. dags dato er over 12.000 kr. om måneden, ikke skal være omfattet.

I Danmarksdemokraterne havde vi også gerne set, at man havde set på en ordning, der øgede boligstøtten til dem, der oplever de store stigninger i huslejen. Det ville selvfølgelig koste penge, men samtidig ville vi i langt højere grad kunne sørge for, at hjælpen rammer de rigtige.

Så på det foreliggende grundlag har vi i Danmarksdemokraterne nogle betænkeligheder, som gør det svært for os at bakke op om forslaget, men hensigten er jo som sagt god. I den sammenhæng vil jeg også gerne sige, at Danmarksdemokraterne bakker op om, at der afholdes en eksperthøring, som Venstre har foreslået, så vi alle sammen kan blive klogere og forhåbentlig få lavet noget i sidste ende, som retter sig mod de hensyn, som vi rigtig gerne vil tage, og som jeg også hører vi i fællesskab gerne vil tage. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg hørte, at ordføreren sagde, at hensigten med det her lovforslag er god, og at man gerne vil have en eksperthøring. Man kan jo godt lave en eksperthøring, og der kan man godt have fokus på, hvad det er for en samlet økonomi, der er på det her marked, hvor man lejer ud og tjener store summer på, at vi har en markedsleje i København, og at det er helt urimeligt, hvordan huslejestigningerne har været. Og så har man så en virkelighed nogle steder i Jylland, der er helt anderledes. Det kan man da godt holde en eksperthøring om. Men nu har vi altså lavet et indgreb her mod nogle overnormale huslejestigninger. Og jeg håber, det er den hensigt, som ordføreren synes er god.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, når nu hensigten er god, om Danmarksdemokraterne så vil være med til at forhindre, at man ændrer på det her, altså på begrænsningerne på huslejestigningerne, og lade der være ro omkring det at arbejde med et andet indeks i 2 år, sådan at Danmarksdemokraterne ikke ændrer den her lovgivning efter et valg.

Værsgo.

Jamen lige nu står vi jo midt i behandlingen af det her lovforslag. Venstre har foreslået en eksperthøring, så vi alle sammen kan blive klogere og finde ud af, hvad det egentlig er, der er det rigtige at gøre. Og før vi er nået frem til den proces, og før der er et lovforslag, der er endeligt vedtaget, vil jeg ikke forholde mig til, hvad vi eventuelt vil gøre efter et valg.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Det var da en åbning i forhold til at lade den gode hensigt med det her lovforslag skinne helt igennem i 2 år og begrænse huslejestigningerne.

Altså, jeg tvivler på, at vi kan lave en eksperthøring inden anden- og tredjebehandlingen om en uge. Men man kan selvfølgelig sætte sig ned og læse alle de svar på de spørgsmål, der har været. Vi har tidligere haft gode eksperthøringer – det er slet ikke, fordi jeg vil tage afstand fra det. Men skal man lave en god eksperthøring, kræver det god planlægning.

Værsgo.

Jamen altså, vi må jo se, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der kan nås. Det er sådan set, hvad jeg kan sige her i dag.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Tak. Det er også bare en kort bemærkning. Tak for opbakningen til en eksperthøring, og jeg er sådan set enig i det, som der lige kom fra Enhedslistens ordfører, i forhold til at en god proces og en god eksperthøring kræver tid. Men hvis det, vi kan få her, er, at vi presser det igennem, så er det jo det, vi må få, for det lader ikke til, at der er opbakning fra den røde side. Så jeg håber også, at Danmarksdemokraterne vil være med til at sikre, at vi også får presset på i forhold til en meget hurtig høring, så vi kan få det på plads.

Værsgo.

Jamen jeg mener, at vi har brug for at samle noget viden. Altså, der er så mange uafklarede ting i det her forslag, så vi er simpelt hen nødt til at sige, at vi skal blive klogere, hvis vi skal kunne forholde os reelt til det.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg skulle hilse fra vores ordfører og sige, at han desværre ikke kunne være her i dag, så derfor fremlægger jeg sagen for Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti blev sammen med Venstre smidt ud af forhandlingerne om at hjælpe de godt 160.000 lejere, der bliver ramt af den voldsomme inflation. Vi havde ellers deltaget konstruktivt i forhandlingerne, fordi vi anerkender, at der skulle gøres noget. Dansk Folkeparti foreslog, at vi kunne gøre følgende: 39 pct. af de 160.000 lejere , der er nettoprisindekseret, modtager boligstøtte gennem Udbetaling Danmark. Det er lejere med lavere indkomst end de øvrige. Det ville derfor være ret nemt at forøge boligstøtten midlertidigt til disse 39 pct., indtil inflationen igen var kommet under kontrol. Det ville være en nem og ubureaukratisk måde at gøre tingene på. Den mindede lidt om regeringens måde at behandle varmechecken på – med den undtagelse, at man med vores model ville ramme alle de rigtige, fordi de allerede er i Udbetaling Danmarks systemer.

Regeringen og dens støttepartier afviste modellen, selv om Venstre bakkede op. Regeringen ville heller ikke lave en beregning på det. Man ville heller ikke afsøge mulighederne; man havde bidt sig fast i sin egen model. Regeringens model har den store ulempe, at lejere i Gentofte får dobbelt så meget ud af beregningen som lejere i Haderslev. Det viser beregningerne fra regeringens egen udregning. Samtidig ville den belønne lejere med en stor indkomst, som umiddelbart ikke har behov for indgrebet. Venstrefløjens model er dermed socialt skæv, og Dansk Folkeparti kan ikke støtte lovforslag L 210. Men vi kan derimod sige, at vi bakker op om Venstres forslag om at lave en eksperthøring, og vi er selvfølgelig også indstillet på at presse på for, at det så bliver en hurtig høring.

Tak for det. Der er flere korte bemærkninger. Den første er til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Nu nævnte ordføreren, at Dansk Folkeparti blev smidt ud af de der forhandlinger. Og det er selvfølgelig svært at vide med sikkerhed, når man ikke var der. Jeg var der. Jeg sad ved det store bord og havde læst den tekst, der ligesom var teksten til den aftale, man kunne vælge at gå med til eller ej. Og Dansk Folkeparti og Venstre sad inde i et lokale for sig selv og skulle finde ud af, hvad de mente. Og derefter gik døren op, og så forlod Dansk Folkeparti helt frivilligt det store lokale. De blev overhovedet ikke smidt ud. Jeg tror endda, at der ligefrem blev gjort anskrig, i forhold til at man forsøgte at holde dem inde i rummet, men de fik lov til at gå helt frivilligt. Der er altså ikke nogen, der er blevet smidt ud af nogen forhandlinger. Og Venstre blev heller ikke smidt ud, bare for at afdramatisere de her forhandlinger.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti vil lade det her arbejde gå videre, altså at vi udarbejder et nyt indeks, og at man ikke ændrer på den lov, vi vedtager her om en uge.

Tak. Værsgo.

Jeg tænker, at Dansk Folkeparti jo ikke har nogen indflydelse i forhold til at ændre på den lov, der bliver vedtaget om en uge, eftersom jeg kan høre, at der er et flertal i salen for at vedtage L 210, og derfor kan vi jo selvfølgelig kun komme med vores bemærkninger til det. Så jeg forstår ikke helt spørgsmålet. Det kan vi jo ikke ændre på inden på næste torsdag.

Værsgo, spørgeren.

Det er korrekt. Men der kunne jo være en situation efter et valg, hvor der er et blåt flertal, og der vil der jo så være nogle love, der ændres, og nogle, der ikke gør. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti vil lade det her arbejde, altså den her lov, hvor der i løbet af 2 år skal analyseres på, hvad det rimelige indeks er, og hvor der er et loft på, at huslejen kun kan stige 4 pct., køre videre i de 2 år, så vi kan komme frem til et eller andet, som er velbelyst, eller om man vil ophæve den lov, som bliver vedtaget her om en uge.

Værsgo.

Det er jo lidt at foregribe begivenhedernes gang, når vi nu ikke ved, hvordan et valgresultat bliver efter et snarligt valg, som vi i hvert fald i blå blok håber på kommer inden ret længe. Men det er klart, at vi jo har bedt om nogle beregninger i forhold til at kigge på nogle andre modeller, og jeg tror, at vi efter et valg stadig væk gerne vil bede om nogle beregninger og nogle andre modeller ud fra det, vi har talt om inde til de forhandlinger.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Orla Hav. Værsgo.

I forhold til det, hr. Søren Egge Rasmussens siger, synes jeg, at det af hensyn til historieskrivningen vil være rimeligt nok, at befolkningen har et indtryk af, hvordan tingene er foregået. At bruge et udtryk som »smidt ud« synes jeg er helt ude i hampen, i forhold til hvordan forhandlingerne foregik. Der var et meget langt forhandlingsforløb en dag ovre i ministeriet, og det, der skete, var, at Venstre og Dansk Folkeparti stillede rigtig mange spørgsmål, hvilket man har ret til, og som hører med. Og så spørger ministeren til sidst, om de enkelte partier så vil være med, og Venstres repræsentant siger tak, men nej tak. Og så svarede Dansk Folkeparti ved at gå ud sammen med Venstre. Er det at blive smidt ud af lokalet? Jeg synes bare, at befolkningen har krav på et ærligt billede af, hvordan det foregår, og det er på en rimelig civiliseret måde.

Værsgo.

Nu startede jeg med at sige, at jeg fremførte talen fra vores ordfører, som har været med til de her forhandlinger. Og det, som jeg er blevet oplyst om, er jo, at selv om vi i Dansk Folkeparti har været med i det her boligforlig, så bliver vi affærdiget ved ikke at blive hørt i forhold til nogle af de ting, som ordføreren også siger vi har ret til at stille spørgsmål om, og at man ikke, selv om man er forligspart, ville blive lyttet til i forhold til at kigge på nogle andre måder at gå til det her på. Det er jo ligesom sådan et klart valg: Enten er du med i det, eller også er du ikke med i det. Det er jo ikke sådan, at man går ind og giver forligsparterne den her mulighed for også at komme med andre ting, der måske kunne være belyst, og at situationen så havde været anderledes.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Jeg skal ikke tærske langhalm på det her, al den stund at ordføreren er vikar på tjansen i dag. Men det er altså ikke helt rimeligt at give indtryk af, at folk bliver smidt ud. Og sandheden var jo, at der var en forskellighed i opfattelsen af, hvad det her ville komme til at koste statskassen, hvis man valgte den meget dyre måde, som Dansk Folkeparti ønskede at ordne det her på, i en tid, hvor inflationen er vores største problem. Og det ville påvirke inflationen i en uheldig og opadgående retning. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man siger, at man ikke blev lyttet til. Der var forskellige opfattelser.

Værsgo.

Som jeg har fået det fortalt, ville regeringen ikke lave nogen beregninger på det. Så er jeg forkert informeret, hvis det er tilfældet, at der er lavet beregninger på, at der ville være store økonomiske forskelle i det. Jeg har fået en opfattelse af, at regeringen blankt sagde nej til at lave nogle beregninger ud fra de ønsker, som Dansk Folkeparti havde.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det, og tak for en rigtig god ordførertale. Jeg synes, at den semantik, man går så meget op i ovre på venstrefløjen, i forhold til hvordan det var, man forlod lokalet, faktisk er lidt mærkelig i forhold til alvorligheden i det, vi står og diskuterer.

Sandheden er jo, at der er blevet stillet en masse spørgsmål fra i særdeleshed Venstre og Dansk Folkeparti. Og nogle af de svar, vi har fået, er forbundet med så store usikkerheder og så store uklarheder, at det nærmest er ikkesvar, vi har fået. Det er rigtigt, at man har sendt os noget, men det er altså noget, hvor man må spørge, om det kan bruges til noget. Og det er jo derfor, at høringsprocessen har været så vigtig, og at man må sørge for, når man giver mulighed for høring, at der også er ordentlig tid. Og der tænker jeg også, at Dansk Folkeparti er enige i – det kan jeg også høre – at det er alt for kort tid, der er givet. Men det er jo også derfor, vi har brug for en eksperthøring. Så tusind tak for, at Dansk Folkeparti bakker op om det.

Værsgo.

Tak. Jeg kvitterer bare. Jeg hørte ikke, der var noget spørgsmål i det, men jeg kvitterer for, at vi i fællesskab får kigget på den mulighed.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Normalt har Folketinget jo et princip om, at man ikke laver lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det gør man så her, for fakta er jo, at man lavede en ændring i lejeloven, som gjorde, at man gik væk fra en trappemodel og over til prisindeksering. Det vil sige, at flertallet i Folketinget var enige om, at det var den måde, som aktørerne på boligmarkedet og lejemarkedet nu skulle agere på og agere efter. Det er jo Folketingets ret at sætte rammerne for, hvordan aktørerne på markedet skal agere. Markedets aktører kigger på lovgivningen og laver investeringer efter den lovgivning, som så er den eksisterende lovgivning. Jeg synes jo reelt set, at det er ret og rimeligt, hvis et Folketing så mener, at den nuværende lovgivning ikke er passende, at det ikke bør gælde, og at Folketinget i 2015 lavede en fejl med den model, som de lavede. Hvis de er blevet klogere, synes jeg, at det er fuldstændig fair at erkende det. Og så må Folketinget jo sætte sig ned og lave en lovgivning, som ændrer loven fremadrettet.

Men det er ikke det, man gør her. Man går ind fra Folketingets side og mener, at man har en ret til at blande sig i eksisterende aftaler indgået mellem to parter. Det er et massivt overgreb mod civilbefolkningen. Det er et massivt overgreb, at man går ind og blander sig i kontrakter, der allerede frivilligt er indgået mellem to parter. Så hvis man ville have lavet det her, skulle man have gjort det fremadrettet. Så skulle man have gjort det. Og jeg vil også gerne adressere den proces, som man har lavet her. Jeg undrer mig over, at et parti som Venstre – med den historik, som vi har fra den nuværende regering – accepterer en hastebehandling af det her, når man ved, hvordan den her regering har tromlet hen over ting med hastebehandlinger, unødvendigt; hvordan man har suspenderet normale høringsprocesser; hvordan man har nægtet Folketinget svar på fuldstændig banale spørgsmål. Vi har selv oplevet det i de sidste 3 år, og nu giver man så regeringen lov til endnu en gang at tromle hen over Folketinget. Og hvad gør regeringen? Den tromler hen over Folketinget, tromler hen over normale processer og laver en høringsproces, hvor man sender det ud fredag eftermiddag, og så skal der være et svar mandag formiddag. Det er ikke i orden at behandle danskerne på den måde.

Vi kommer ikke til at støtte det her forslag. Det handler ikke om, at vi ikke hjertens gerne vil hjælpe de lejere og hjælpe danskerne derude. Det er derfor, at vi har en økonomisk politik, som giver en gennemsnitlig dansk familie et sted mellem 5.000-6.000 kr. netto mere i lommen hver måned, så de ikke, hver eneste gang der sker fluktureringer i markedet, skal stå med hatten i hånden og bede politikerne om at få nogle penge i den, og således at de kan tage ansvar og har frihed til at træffe personlige valg. Det tror vi faktisk at det bliver et bedre samfund af, altså så det ikke altid er op til politikernes velvilje her 5 minutter i et valg så lige at ramme de grupper, man tror kan flytte nogle stemmer. Det er reelt set derfor, at man har så travlt med at få det her gennemført. Det skal gerne lige nås, inden der bliver udskrevet et valg. Derfor vil jeg stille spørgsmålet om, hvor mange der så har oplevet en stigning i den periode på cirka de her 2-3 uger, som forskellen ville være

mellem at hastebehandle det og at have en normal lovbehandling af det. Hvor mange mennesker er reelt set omfattet af, at vi skal haste det igennem? Jeg kan sagtens støtte en eksperthøring, som er nævnt fra Venstres side. Jeg synes, det er fint, for jeg synes ikke, at det her er ordentligt belyst. Der er hele spørgsmålet omkring ekspropriation. Der ligger en vurdering fra juni, hvor der så står, at det kan være ekspropriationslignende ting. I høringssvarene – selv om det har været kort – er der nogle, der rejser spørgsmålet omkring ekspropriation. Det skal da belyses. Jeg kommer ikke til at lægge stemmer til noget, som potentielt kan sende en regning af sted efterfølgende, som kan resultere i en lang række søgsmål mod staten, uden at få det her belyst grundigt. Så det må vi kræve, inden vi tager stilling til det her. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance stemmer imod lovforslaget, og det skyldes især to ting. Den ene er, at vi ikke bryder os om, at man laver lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at man så, når investorer, pensionskasser og andre private har investeret i privat boligudlejning i henhold til en given lovgivning og med en forventning om en given huslejeregulering, efter at der er indgået lejekontrakter efter den gældende lovgivning, fra Folketingets side pludselig siger, at vi bestemmer, at det, som var lovligt, da man lavede huslejen, da man lavede lejekontrakterne, ikke længere er lovligt i dag. Vi gør via lovgivning med tilbagevirkende kraft de eksisterende aftaler ulovlige. Det bryder vi os ikke om. Det synes vi er et brud på grundlæggende retsprincipper, som vi bør håndhæve i det her samfund.

Den anden grund til, at vi kommer til at stemme imod det her lovforslag, er, at hele rationalet bag ved det hviler på noget, der ikke er sandt. Altså, når vi har inflation i et samfund, betyder det jo, at pengene bliver mindre værd. Det vil sige, at når man må hæve huslejen med inflationstakten, er det jo ikke sådan, at dem, der udlejer, tjener en masse penge på det. De får bare lov til at tjene cirka de samme penge, som de hele tiden har tjent. For godt nok får de højere huslejer i kroner og øre, men kronen er jo blevet mindre værd. Så derfor er påstanden om, at der er nogle, der scorer kassen på inflationen, som man vil gribe ind over for, usand. Der er jo ikke nogen, der scorer kassen. Det her princip om, at man må hæve huslejen med inflationen, er jo blot til, for at man kan bevare det samme afkast, som man havde inden inflationen.

Man skal altid, når røde politikere stiller sig op på en talerstol og siger ting, der ikke passer som begrundelse for det, de gør, være meget, meget varsom med at stemme for det, for hvis de ikke engang kan sige sandheden om, hvorfor de gør tingene, så er der jo noget grundlæggende galt. Altså, det gælder, hvis ens idéer ikke kan holde til, at man siger sandheden om det, men man bliver nødt til at opfinde en historie om, at der er nogle udlejere, der tjener styrtende med penge. Så er der noget grundlæggende galt. Det er der i det her tilfælde.

Så er der den her underlige ting, som ligger latent på den røde fløj, mest tydeligt hos Enhedslisten, altså at man sætter dette modsætningsforhold op mellem kapitalister og arbejdere, udlejere og lejere, butiksejere og kunder i butikkerne og hævder, at der er nogle voldsomme modsætningsforhold der, i stedet for at man ser, at der er nogle folk, der finder sammen i fælles interesse. Det bliver jo totalt mærkeligt her, når vi ved, at en stor del af det her byggeri, hvor man nu ikke længere må tjene de samme penge, som man måtte tidligere, er ejet af lønmodtagerne; når vi har at gøre med lækkert byggeri langs den københavnske havn, hvor folk betaler 20.000 kr. eller 25.000 kr. om måneden i husleje, så kan der være tale om byggeri, der er ejet af en pensionskasse, som består af sygeplejersker eller 3F'ere eller ingeniører, som gerne vil have et afkast af deres pensionsopsparing, og hvor den, der lejer og bliver beskyttet af Enhedslisten og SF og Socialdemokratiet, er en virksomhedsejer eller en administrerende direktør i en virksomhed, hvor disse mennesker i pensionskassen er ansat. Man tvinger altså 3F'eren til at tilbyde 3F'erens bolig via pensionskassen billigere til 3F'erens direktør end det, som hidtidig lovgivning tillod. Det er jo klassekamp, der er fuldstændig vendt om her. Man snyder lønmodtagerne, og man hjælper den administrerende direktør i virksomheden, som bor til leje hos lønmodtagerne. Der tror jeg nok lige, at især Enhedslisten skal ned og finde frem til en opdatering af de gamle støvede principper fra Karl Marx og Engels og Lenin osv. De bør se, om det her trænger til en revurdering. Er der nogle ting i den virkelige verden, som har ændret sig, og som gør, at ideologien ikke helt hænger sammen, som man troede den gjorde, dengang Karl Marx levede?

Men i hvert fald ender vi jo med at stemme nej til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Dermed giver vi nu ordet til indenrigs- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. I dag er en rigtig god dag. Vi tager det første skridt i retning af at sikre, at helt almindelige mennesker, der bor overalt i vores land, kan sove trygt om natten, fordi de med det her loft over huslejen ikke kan se frem til så vilde huslejestigninger, at de potentielt kunne risikere at gå fra hus og hjem. Det er det, vi beslutter her. Det er den forskel, vi gør, og jeg er meget, meget glad for, at der er et ansvarligt flertal i det her Folketing, som er klar til at tage det ansvar. Det rykker Danmark et bedre sted hen i en situation, hvor Danmark er i krise på grund af en meget, meget alvorlig inflation skabt af Putins invasion og forfærdelige krig i Ukraine. Så det er – vil jeg tillade mig at sige indledningsvis – en rigtig god dag med den her førstebehandling og dermed et første skridt i retning af et huslejeloft, som vil give ro i maven hos rigtig mange mennesker.

Jeg vil derfor gerne indlede med at kvittere for modtagelsen af lovforslaget og for ordførernes opbakning til hastebehandlingen. I forhold til opbakningen til lovforslaget vil jeg gerne sige en særlig tak til SF, Radikale og Enhedslisten for sammen med Socialdemokratiet og regeringen at sikre, at det her rent faktisk kan gennemføres.

Lovforslaget udmønter aftalen af den 26. august om initiativer til modvirkning af store huslejestigninger, som skal gøre op med udsigten til voldsomme lejestigninger, hvor lejen reguleres efter nettoprisindekset. Inflationen i Danmark er kun steget de sidste mange måneder, og lige nu er den på det højeste niveau i hen ved 40 år. Den seneste opgørelse viser en stigning i nettoprisindekset på 9,1 pct. fra august 2021 til august 2022. Det er meget voldsomt. I omkring 160.000 private lejemål herhjemme er det aftalt, at lejen reguleres efter nettoprisindekset, så i de lejemål risikerer lejerne derfor nu at blive ramt af huslejestigninger på over 9 pct. – det er meget, meget voldsomt. De meget store stigninger i indekset og dermed potentielt i huslejen er især drevet af prisstigninger på fødevarer og energi. Det er udgifter, som lejerne allerede betaler ved siden af huslejen, og som de derfor risikerer at komme til at skulle betale to gange.

Lovforslaget vil indføre et midlertidigt loft over huslejestigningerne på 4 pct. årligt. Forslaget indeholder samtidig en særlig ventil for udlejere, hvis udgiftsstigninger for ejendommen ikke kan dækkes af en lejeforhøjelse på 4 pct. Forslaget skal give de mange lejere, vi her taler om, en større klarhed om de lejestigninger, de kan blive mødt med. Jeg håber og forventer samtidig, at forslaget vil bidrage til, at lejerne får en tryghed omkring deres økonomi og boligsituation.

Jeg står naturligvis gerne til rådighed for besvarelsen af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen. Det siger sig selv.

Der er flere ting, man kan hæfte sig ved i debatten. Jeg hæfter mig bl.a. ved, at V lufter spørgsmålet om ekspropriation. I den forbindelse kan jeg sige, at Justitsministeriet har skrevet og også mundtligt fremlagt over for den tidligere forligskreds og dermed også over for Venstre og også over for fru Heidi Bank, at det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke i almindelighed er problemer med ekspropriation, samt at Justitsministeriet ikke kan pege på eksempler, hvor der i forbindelse med den påtænkte lovgivning vil være tale om ekspropriation. Jeg kan i øvrigt bemærke, at Justitsministeriet tidligere har haft samme forbehold i forbindelse med anden lovgivning, og jeg kan i den forbindelse bemærke, at Venstre tidligere har stemt for anden lovgivning med den samme ekspropriationsvurdering fra Justitsministeriet.

Tak for ordet.

Tak. Der er en stribe korte bemærkninger, først fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nu har jeg gentagne gange hørt repræsentanter for regeringen sige, at det er Putin, der er skyld i inflationen. Jeg kunne bare godt tænke mig at få bekræftet, at en stor del af den stigning, vi har set i inflationen, skete, inden Putin invaderede Ukraine.

Værsgo.

Det er helt entydigt, at inflationen primært er udbudsdrevet og dermed bl.a. har at gøre med Putins forfærdelige krig i Ukraine. Det er givet, at der er flere faktorer i spil – jeg tror ikke, jeg sagde noget andet – men det er hovedsagelig drevet af udbudssiden, og dermed knytter det sig til den situation, der desværre er i Ukraine.

Værsgo, spørgeren.

Det her tror jeg lige vi må få Detektor til at faktatjekke – så længe de stadig væk eksisterer.

Anerkender ministeren, at når inflationen stiger med 9 pct., bliver pengene 9 pct. mindre værd, altså de grundlæggende principper omkring inflation, og at det også er gældende for udlejere, sådan at de midler, de får ind næste år, vil være 9 pct. mindre værd grundet inflationen?

Værsgo.

Jeg anerkender i det store og hele spørgerens beskrivelse af, hvad inflation betyder.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Det er dejligt, at vi er enige om, at hvis der er en inflation på 9 pct. og man kun må hæve huslejen med 4 pct., så tjener man færre penge, ikke flere penge, og hvis man hæver huslejen med 9 pct. og der er en inflation på 9 pct., så tjener man ikke flere penge; så bevarer man bare huslejens værdi som udlejer. For det er en vigtig forudsætning for at forstå, at der er nogle, der bliver snydt af det her, og det er jo dem, der udlejer, og det er bl.a. PenSam, som har FOA's medlemmer, og det er PensionDanmark, som har 3F's medlemmer. De kan ikke få det afkast på deres pensionsinvestering, som de havde forventet, fordi boligministeren gerne vil sørge for, at den administrerende direktør, som bor i en af boligerne og betaler 25.000 kr. om måneden, ikke skal opleve, at huslejen stiger med inflationen. Men den skal stige mindre, sådan at udlejere, altså PenSam eller PensionDanmark, kommer til at tabe penge på inflationen. Det er det, der er på spil, ikke sandt?

Værsgo.

Nej, den fremstilling af det, vi her vedtager, er ikke rigtig. Det er en forskruet udlægning af, hvad der er på spil. Hvis vi kigger på den gruppe af lejere, som vil få glæde af det initiativ, som vi her tager, så er det gennemsnitligt sådan, at de tjener mindre end resten af danskerne. Så at skabe et billede af, at det er en flok direktører, er ikke korrekt.

I forhold til pensionskasserne er det sådan, at vi i ministeriet har en forventning om, at indgrebet vil være af mindre betydning, hvad angår mistede huslejeindtægter, altså de omkring 4 pct. Og hvad angår den afledte konsekvens for pensionsselskaberne, vil den være ganske begrænset, fordi værdien af ejendommene og værdien af de aktiver, som pensionskasserne ejer, vil være enten meget lidt påvirket eller slet ikke påvirket.

Værsgo, spørgeren.

Det er jo en fantastisk ting i socialdemokratisk ideologi, at man bare kan trylle penge frem. Det vil sige, at man kan sørge for, at lejerne slipper for at betale nogle penge, uden at det går ud over nogen andre, fordi man kan trylle. Desværre har hverken Socialdemokraterne eller vi andre den evne i virkeligheden, at vi kan trylle.

Så hver gang man begunstiger nogle, her lejerne, og beskytter dem mod, at de skal have en huslejestigning, der svarer til inflationen, så er der jo nogle, der taber på det, og det er udlejerne. Det er bl.a. pensionskasserne, og i de pensionskasser er der medlemmer, som arbejder inden for FOA-området, og der er 3F-medlemmer.

Man kan ikke trylle, hr. boligminister.

Værsgo.

Det er korrekt. Det kan hverken indenrigs- og boligministeren eller ordføreren. Derfor taler jeg jo også om, at det er vurderingen, at indgrebet vil føre til mistede huslejeindtægter på omkring 4 pct., sammenholdt med hvad man ellers har af indtægter. Det står vi fuldt og helt ved.

Men det her med at skubbe sosu-assistenter foran sig i debatten er misvisende, og det her med at skabe et billede af, at det er direktører, der bor i lejlighederne, er misvisende. Den gruppe, som vi hjælper med at få ro om deres økonomi og boligsituation, er mennesker, som gennemsnitligt tjener mindre end resten af danskerne.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Som jeg sagde i min ordførertale, står der jo sådan set i bemærkningerne til lovteksten, at forslaget vil øge lejernes disponible indkomst. Det, jeg egentlig troede man skulle med de forhandlinger, var jo, at man skulle sikre, at nogen ikke skulle gå fra hus og hjem. Men der står altså i bemærkningerne, at det vil øge den disponible indkomst hos lejerne, og nu hørte jeg også bare ministeren italesætte, at det ville hjælpe hele landet.

Kan ministeren sådan set ikke bekræfte, at det her primært vil hjælpe i de store byer, altså primært i København og så også lidt i Aarhus, fordi der inden for de senere år dér er blevet bygget mange lejeboliger, og det er dem, der er omfattet af det her, og at en hel del af de lejeboliger faktisk er meget dyre boliger, og at det er derfor, vi ser så mange med topskat, som faktisk bliver omfattet af den her lettelse og dermed får flere penge? Og kan ministeren så også bekræfte, at den inflationsbyrde vil blive overført på sosu'er og på sygeplejersker? De vil stå til at få en lavere indkomst, den dag de går på pension.

Værsgo.

Det er jo rørende at høre borgerlige politikere tale om, at man med eksempelvis det her tiltag endelig ikke må gøre noget for de mest velhavende i samfundet. Det står i relativt betydelig kontrast til, hvad vi ellers hører fra borgerlige politikere, men lad det nu ligge.

Det, jeg kan sige, er, at det tiltag, som vi har her, hjælper lejere i 160.000 lejemål, altså over 200.000 mennesker. Det er en gruppe af danskere, som gennemsnitligt tjener mindre end resten af danskerne, og derfor er det ud fra den sociale profil på de mennesker, som vi hjælper, rigtig godt og fornuftigt. Det er i øvrigt også den gruppe af lejere på det samlede lejemarked, som risikerer at blive mødt med de absolut største stigninger i lejen, og dermed den gruppe, som har den største risiko for at måtte gå fra hus og hjem, og det er derfor, vi hjælper den gruppe. Jeg undrer mig såre over, at Venstre ikke længere er et parti, som placerer sig så tilpas meget i midterfeltet af partier, at man føler et ansvar for at hjælpe de mennesker. Det her forslag handler jo om at sikre, at folk kan blive boende.

Det er jo rigtigt nok, at man teknisk set øger den disponible indkomst, som der også står i lovforslaget, men det skal jo ses, i forhold til at man ellers ville opleve en huslejestigning potentielt på over 9 pct.

Spørgeren, værsgo.

Tak for det, og jeg tænker ikke, at vi bliver enige. Det er så i hvert fald forkert, når ministeren siger, sådan som jeg hørte det fra ministeren, at vi ikke kerer os om dem, der står svagest i den her gruppe. Det gør vi, og det har vi jo sådan set også spillet ind med sammen med Dansk Folkeparti, uden at der var nogen som helst lyst fra ministerens side til at gå dybere ind i det.

Men lige i forhold til det her med lovkvaliteten kan ministeren så bekræfte, at det ikke er alle 160.000, der vil få glæde af det her på nuværende tidspunkt, fordi der sådan set er en fejl i den måde, lovgivningen er udformet på, og at der er 60.000 af de her lejemål, der er afhængige af, at anden lovgivning først skal gennemføres, når Folketinget på et tidspunkt åbnes her i oktober?

Værsgo.

Jeg har en klar forventning om, at vi kan gennemføre det i forlængelse af, hvad vi aftalte. Og i forhold til det her med, om man kerer sig om lejerne, må vi jo bare konkludere, at det gør Venstre ikke. Venstre har ikke vist nogen vilje eller evne til at hjælpe den her gruppe af danskere, og dem har man været ligeglad med.

I forhold til det her med, at man har et forslag om at øge huslejestøtten, må vi bare sige, at man, hvis man har et forslag, så må kunne sige noget om, hvor meget det skal være og til hvem, og hvordan man vil finansiere det, og når ikke man kan det og ikke har vist det i forhandlingerne endsige vist det efterfølgende i den meget omfangsrige debat om spørgsmålet, så bliver det jo bare varm luft. Og tilbage står jo her, at Venstre står uden for den kreds af partier, som gør en forskel for almindelige danskere. Det synes jeg er besynderligt, altså at det er der, Venstre har valgt at placere sig.

Vi siger mange tak til indenrigs- og boligministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.