Transportudvalget 2021-22
L 21
Offentligt
2479270_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. november 2021
2021-2969
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 21 – Forslag til lov om ændring af
færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning (Mar-
kedsovervågning på færdselsområdet m.v.), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested
(EL).
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor administrative forskrifter ikke
skal indføres i Lovtidende? Og kan ministeren redegøre for bevæg-
grundene for at muliggøre, at tekniske specifikationer, der ikke er
indført i Lovtidende, skal kunne være gældende, selvom de ikke fo-
religger på dansk?
Svar:
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i færdselsloven indfø-
res en ny § 134 e om administrative forskrifter og tekniske specifi-
kationer. Det foreslås, at der i færdselsloven fastsættes en bemyn-
digelse til transportministeren til at fastsætte regler om undtagelse
af offentliggørelse af administrative forskrifter og tekniske specifi-
kationer i Lovtidende. Lovforslaget indeholder også et forslag om,
at det kan fastsættes, at tekniske specifikationer, som ikke indføres
i Lovtidende, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på
dansk. De foreslåede bestemmelser påtænkes delegeret til Færd-
selsstyrelsen.
Jeg skal indledningsvis oplyse, at der er ophavsret på tekniske spe-
cifikationer i form af standarder, hvilket gør, at de som udgangs-
punkt ikke lovligt kan gengives i Lovtidende. Hovedfokus med
undtagelsen er derfor standarder. Bestemmelsen er derudover også
tænkt relevant i forhold til meget tekniske forskrifter såsom FN-re-
gulativer, som heller ikke opfylder formkravene til offentliggørelse
i Lovtidende.
De tekniske standarder, forskrifter og specifikationer, som de fore-
slåede bestemmelser skal anvendes til at undtage fra offentliggø-
relse i Lovtidende, retter sig mod en snæver kreds af erhvervsmæs-
sige professionelle og retter sig ikke mod privatpersoner.
Jeg skal endvidere oplyse, at de foreslåede bestemmelser ikke er en
nyskabelse. Lignende bestemmelser findes allerede i dag i anden
L 21 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorfor administrative forskrifter ikke skal indføres i Lovtidende, til transportministeren
2479270_0002.png
Side 2/3
lovgivning rettet mod fabrikanter. Der findes blandt andet tilsva-
rende muligheder i synsloven, som også angår motorkøretøjer.
De foreslåede bestemmelser er således på linje med retstilstanden
på andre områder rettet mod virksomheder og især fabrikanter.
Jeg har spurgt Færdselsstyrelsen om konkrete eksempler på, hvor-
når der vil være behov for at kunne henvise til standarder og FN-
regulativer i bekendtgørelser.
Færdselsstyrelsen har i den forbindelse oplyst mig, at ved en kom-
mende revision af bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr
er der behov for at kunne henvise til standarder for cykler fremfor
at have særlige danske krav i bekendtgørelsen. Der er også en en-
gelsk standard for ladcykler under udarbejdelse, som på sigt vil
være relevant at henvise til i danske regler – ligesom der er stan-
darder for automatiserede køretøjer under udarbejdelse.
Implementering af direktivet om etablering af infrastruktur for al-
ternative brændstoffer (AFI) fordrer også et behov for henvisning
til relevant standard om grafisk forbrugerinformation om energi-
forsyning til elektrokøretøjer.
Færdselsstyrelsen er derudover blevet opmærksom på, at der alle-
rede i dag er bekendtgørelser på færdselslovens område, hvor der
henvises til FN-regulativer og standarder, som ikke er medtaget i
Lovtidende. Disse er således desværre ikke hjemlet korrekt. Det
vurderes dog ikke at have givet udfordringer for branchen. Færd-
selsstyrelsen har ikke modtaget henvendelser om det aspekt af re-
guleringen, og årsagen bag dette vurderes at være, at branchen er
vant til at anvende informationskilderne for tekniske specifikatio-
ner.
Færdselsstyrelsen holder selvfølgelig igen med at udstede flere reg-
ler, herunder blandt andet i forhold til implementering af en EU-
regel, som kræver opfyldelse af en standard. Der bliver derfor ikke
udstedt sådanne regler, før hjemlen er på plads.
I forhold til hvorfor der ikke er behov for at oversætte tekniske spe-
cifikationer, som foreslås undtaget fra offentliggørelse i Lovti-
dende, er det i vid udstrækning de samme forhold som nævnt
ovenfor, der gør sig gældende.
Henset til at tekniske specifikationer, i form af standarder, som ud-
gangspunkt er underlagt ophavsret, kan de ikke lovligt oversættes
og offentliggøres. Det er desuden meget omkostningstungt at over-
sætte de tekniske specifikationer, såfremt det er muligt.
De tekniske standarder retter sig som nævnt mod en snæver kreds
af professionelle, som er vant til at anvende informationskilderne.
L 21 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvorfor administrative forskrifter ikke skal indføres i Lovtidende, til transportministeren
2479270_0003.png
Side 3/3
Den snævre kreds af virksomheder arbejder i internationale og
professionelt orienterede sammenhænge, hvorfor disse er vant til,
at arbejdssproget ofte er engelsk. For sådanne virksomheder er det
nødvendigt at anvende standarderne på originalsproget, især da
størstedelen af produkterne på området produceres uden for Dan-
mark.
Det er derfor Færdselsstyrelsens vurdering, at der ikke er et reelt
behov for oversættelse af standarderne.
Jeg mener derfor heller ikke, at der er noget særligt, som taler for,
at en undtagelse for offentliggørelse i Lovtidende samt regulering
på engelsk ikke bør kunne angå regulering i medfør af færdselslo-
ven, når der er tale om teknisk regulering.
Jeg skal samtidig oplyse, at det desuden følger af forslaget til ny §
134 e, stk. 2, i færdselsloven, at der fastsættes regler om, hvordan
oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikatio-
ner, der ikke indføres i Lovtidende, kan opnås. Det vil derfor være
muligt at få adgang til de forskrifter og specifikationer, som er und-
taget for offentliggørelsen i Lovtidende.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht