Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
12. november 2021
2021-2969
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. oktober 2021 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 21 – Forslag til lov om ændring af færdselslo-
ven og lov om produkter og markedsovervågning (Markedsovervågning
på færdselsområdet m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren sikre, at erhvervsdrivende, der producerer i enkelte eller
begrænsede antal, ikke bliver pålagt disproportionelle kontrolomkost-
ninger i form af udtag af produkter m.v.?
Svar:
Der følger i dag af færdselsloven, at transportministeren kan fastsætte
regler, der pålægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i
forbindelse med stikprøvekontrol, herunder myndighedens udgifter til
produkter, der er indkøbt i detailhandlen.
Denne bemyndigelse er i dag anvendt til at fastsætte, at hvis en undersø-
gelse af for eksempel en speed pedelec eller cykel viser, at produktet ikke
er i overensstemmelse med produktkravene, skal den erhvervsdrivende
refundere styrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning og nød-
vendige udgifter til undersøgelser.
Det er således ikke ukendt for branchen, at der kan ske udtag af produk-
ter. Det er dog nyt, at denne udtagelse vil kunne ske vederlagsfrit,
selvom produktet ikke fejler i test efterfølgende, jf. lovforslagets pkt.
3.1.2. Dette gælder dog i dag for produkter på Erhvervsministeriets res-
sort omfattet af lov om produkter og markedsovervågning.
I markedsovervågningsforordningens artikel 14 fastsættes, at medlems-
staterne som minimum skal tillægge deres markedsovervågningsmyn-
digheder beføjelsen til at erhverve produktprøver, herunder under en
skjult identitet, til at kontrollere disse prøver og foretage reverse engine-
ering på dem med henblik på at identificere manglende overensstem-
melse og indhente dokumentation. For de produkter, som er omfattet af
markedsovervågningsforordningen, kan det således ikke fastsættes nati-
onalt, at sådanne produkter ikke skal kunne udtages.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter endvidere i artikel 11, at
markedsovervågningsmyndighederne skal følge en risikobaseret tilgang,
når det afgøres, hvilke kontroller der skal udføres og på hvilke typer af
produkter. Der skal i den forbindelse tages hensyn til mulige farer og