Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. november 2021
2021-2969
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 21 – Forslag til lov om ændring af
færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning (Mar-
kedsovervågning på færdselsområdet m.v.), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorent-
zen (V).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at lovforslaget er mere vidt-
gående end markedsovervågningsforordningen for så vidt angår
sanktioner og kontrol af virksomheder?
Svar:
Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og pro-
duktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og
forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, for så vidt
angår færdselsrelaterede produkter, som er omfattet af EU-regule-
ring angivet i markedsovervågningsforordningens bilag 1. Mar-
kedsovervågningsforordningen pålægger medlemsstaterne at til-
dele kontrolmyndighederne en række minimumsbeføjelser. Så-
danne beføjelser er for eksempel beføjelse til uden forudgående
varsel at foretage inspektion på stedet og fysisk kontrol af produk-
ter. Samtidig kræver forordningen, at medlemsstaterne fastsætter
regler om sanktioner, som skal være effektive, stå i et rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Lovforslaget går blandt andet videre end markedsovervågningsfor-
ordningen ved, at de påkrævede beføjelser efter markedsovervåg-
ningsforordningen, som findes i lov om produkter og markedsover-
vågning, også foreslås at finde anvendelse på øvrige færdselsrelate-
rede produkter, som ikke er omfattet af markedsovervågningsfor-
ordningens bilag 1. Dette gælder for eksempel cykler, jf. lovforsla-
gets § 2, nr. 4.
Ved at fastsætte at lov om produkter og markedsovervågning, der
fastsætter supplerende bestemmelser til markedsovervågningsfor-
ordningen, også skal gælde for færdselsrelaterede produkter, som
ikke er omfattet af markedsovervågningsforordningen, sikres det,
at der kan udføres en ensartet markedsovervågning og håndhæ-
velse heraf. Markedsovervågningen af færdselsrelaterede produk-
ter kan derved ske ensrettet med andre produktområder.