Transportudvalget 2021-22
L 21
Offentligt
2477600_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. november 2021
2021-2969
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L 21 – Forslag til lov om ændring af
færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning (Mar-
kedsovervågning på færdselsområdet m.v.), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorent-
zen (V).
Spørgsmål nr. 1:
Mener ministeren, det er rimeligt at pålægge virksomheder kon-
trolgebyrer og udtage køretøjer til kontrol uden betaling, uanset
om produktet er lovligt eller ej?
Svar:
Lovforslaget har til formål at udbrede den ensartede ramme for
kontrol med produkters sikkerhed og kravopfyldelse fra lov om
produkter og markedsovervågning til færdselsrelaterede produk-
ter. Loven gælder i dag for en række produkter under Erhvervsmi-
nisteriets ressort. Det følger af lov om produkter og markedsover-
vågning § 12, at kontrolmyndigheden, det vil sige Sikkerhedsstyrel-
sen, kan udtage produkter vederlagsfrit. Med lovforslaget omfattes
færdselsrelaterede produkter af denne bestemmelse. Bestemmel-
sen i lov om produkter og markedsovervågning er en videreførelse
af Sikkerhedsstyrelsens praksis på området.
For så vidt angår udtagelse af køretøjer uden betaling synes jeg, at
det er vigtigt, at incitamentet til at sælge ulovlige produkter mind-
skes. Færdselsrelaterede produkter kræver et vist niveau af sikker-
hed og opfyldelse af krav, hvorfor det er vigtigt, at det sikres, at der
alene sælges sikre produkter i Danmark, og at det ikke kan betale
sig at sælge ulovlige eller farlige produkter.
For at finde de ulovlige produkter på markedet og dermed sikre
forbrugeres sikkerhed er det nødvendigt med en effektiv markeds-
kontrol, nemlig markedsovervågning. En effektiv markedskontrol
kan være med til at understøtte, at de erhvervsdrivende, som over-
holder reglerne, ikke stilles økonomisk eller konkurrencemæssigt
dårligere end de erhvervsdrivende, som ikke lever op til reglerne.
Det vil derfor være en fordel for de virksomheder, som følger reg-
lerne, at en sådan tilstand opdages og stoppes.
L 21 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm., om det er rimeligt at pålægge virksomheder kontrolgebyrer og udtage køretøjer til kontrol uden betaling, uanset om produktet er lovligt eller ej, til transportministeren
2477600_0002.png
Side 2/2
Jeg er opmærksom på, at den hidtidige praksis på færdselsområdet
har været, at den erhvervsdrivende ikke betaler for udtagelsen af
produktet, hvis produktet er i overensstemmelse med reglerne.
Selvom kravene er mere vidtgående end EU-reglerne, vil en generel
vederlagsfri udtagelse kunne styrke en effektiv markedskontrol, da
det derved ikke vil være en myndigheds økonomi, der afgør, hvor
mange eller hvilke produkter, som skal eller kan udtages, jf. også
lovforslagets pkt. 3.1.2.
Derudover skal jeg også bemærke, at det følger af lov om produkter
og markedsovervågning § 9, stk. 4, at kontrolmyndigheden skal ud-
øve kontrol på en sådan måde, at der gribes ind med de midler og
med den hurtighed, som risikoens alvor kræver, herunder ved brug
af skjult identitet. Kontrolmyndigheden, altså Sikkerhedsstyrelsen,
udfører en risikobaseret markedsovervågning og udtager derfor
kun de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol.
Jeg ser ikke nogen grund til, at virksomheder, der sælger køretøjer,
cykler, cykelhjelme, autostole osv., skal stilles lempeligere end virk-
somheder, som f.eks. sælger legetøj eller større maskiner. Færd-
selsrelaterede produkter er essentielle.
Det vil samtidig også være sådan, at den erhvervsdrivende vil
kunne få produktet udleveret efter endt sagsbehandling, hvis
denne måtte ønske det, og hvis der ikke er noget til hinder for en
udlevering. I vurderingen skal der blandt andet tages hensyn til,
om produktet efter test er defekt eller farligt, eller om kontrolmyn-
digheden er nødt til at beholde produktet af bevismæssige hensyn.
For så vidt angår gebyrer er det, jf. lovforslagets pkt. 3.2.2, ikke på
nuværende tidspunkt hensigten, at der skal fastsættes regler i med-
før af lov om produkter og markedsovervågning § 29 om betaling af
gebyr for markedsovervågning for færdselsrelaterede produkter,
men jeg mener, at der skal være mulighed for det på sigt, hvis det
viser sig nødvendigt for eksempelvis at styrke en effektiv markeds-
kontrol. Jeg skal desuden bemærke, at gebyrbetaling kun vil blive
opkrævet i forbindelse med markedsovervågning af ikke-overens-
stemmende produkter, jf. markedsovervågningsforordningen og
forarbejder til § 29 i lov om produkter og markedsovervågning. Det
anser jeg for rimeligt.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht