L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
L 21 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

29. september 2021

2021-75

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af færd-

selsloven og lov om produkter og markedsovervågning (Mar-

kedsovervågning på færdselsområdet m.v.)

1. Indledning

Transportministeriet har den 28. juni 2021 sendt udkast til forslag til lov om ændring af

færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-, limousine-

og sygetransport, ATL Transport og Logistik, Autobranchen Danmark, AUTIG - Auto-

branchens Handels- og Industriforening, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Bilbran-

chen Danmark, Bilsynsbranchen, Camping Outdoor Denmark, Cyklistforbundet, Dan-

marks Motor Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri,

Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,

Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet,

Dansk PersonTransport, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske

Advokater, Danske Cykelhandlere, Danske Handicaporganisationer, Danske Kørerlære-

res Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatil-

synet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicap-

råd, DFIM, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

DTU Transport, Dækbranchen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark ApS, For-

brugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), For-

eningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Vognim-

portører i Danmark, Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring og

Pension, 3F Fælles Fagligt Forbund, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Institut

for Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Kommunernes

Landsforening, Kørelærerforeningen, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fælles-

råd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Maskinleverandørerne, Motorcy-

kelforhandlerforeningen, Motorcykelimportørforeningen, Motorhistorisk Samråd, Mo-

torstyrelsen, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, samtlige byretter, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, SEGES, Sikre Veje,

SKAD, SLD, Trafikforbundet, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trans-

porterhvervets Uddannelser, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteranknal-

lertklubben Aktiv og Østre Landsret.

Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 2/10

Høringsfristen udløb den 18. august 2021.

------

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ATAX

Dansk Bilbrancheråd

Danske Speditører

Datatilsynet

Domstolsstyrelsen

DTL

Erhvervsstyrelsen

FDM

Forbrugerombudsmanden

Institut for Menneskerettigheder

ITD

–

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Københavns Byret

Landbrug & Fødevarer

Motorcykel Forhandler Foreningen

MotorcykelImportørForeningen

Motorhistorisk Samråd

Motorstyrelsen

Rigspolitiet

SKAD

Transporterhvervets Uddannelser

Vestre Landsret

Østre Landsret

ATAX, Danske Speditører, FDM, Forbrugerombudsmanden, Institut for Menneskeret-

tigheder, MotorImportørForeningen, Transporterhvervets Uddannelser, Motorhistorisk

Samråd og Motorstyrelsen har svaret, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærknin-

ger.

Københavns Byret på byretspræsidenternes vegne, Vestre Landsret og Østre Landsret har

ikke ønsket at udtale sig om lovforslaget.

2. Høringssvarene

I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra høringssvarene.

Ikke alle bemærkninger i høringssvarene er refereret, idet de væsentligste dog fremgår.

Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere uddybende høringssvar gengives og

kommenteres først. Transportministeriets eventuelle kommentarer vil fremgå i kursive-

ret form i forlængelse af de pågældende høringssvar.

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 3/10

Rigspolitiet henviser indledningsvist til sine bemærkninger i forbindelse med den mini-

sterielle høring. Det fremgår af disse, at Rigspolitiet ikke har bemærkninger til lovforsla-

gets ændringer vedrørende færdselslovens §§ 68 a-c. Rigspolitiet bemærker endvidere, at

Rigspolitiet ikke har bemærkninger til lovforslagets § 134 e, stk. 1 og 2. Rigspolitiet har

dog bemærkninger til lovforslagets § 134 e, stk. 3, hvorefter transportministeren kan fast-

sætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, skal være

gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Rigspolitiet finder, at regelefterlevelsen erfaringsmæssigt er størst, når lovgivningen er

oversat til dansk og direkte forståelig for alle borgere og virksomheder. Rigspolitiet be-

mærker derudover, at en manglende officiel oversættelse af tekniske specifikationer kan

medføre risiko for forskellig juridisk fortolkning fra sag til sag. Rigspolitiet kan i den for-

bindelse henvise til, at der i anklageskrifter og bødeforlæg rettet mod borgere og juridiske

personer henvises direkte til tekniske specifikationer fra internationale regulativer og

konventioner, ligesom alt materiale i forbindelse med domstolsbehandlingen af straffesa-

ger skal foreligge på dansk.

Transportministeriet bemærker, at ministeriet er enig i, at det generelt kan give nogle

udfordringer, at tekniske specifikationer ikke er oversat til dansk. Transportministeriet

vurderer dog ikke, at omfanget af disse udfordringer vil være stort i dette tilfælde.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 134 e,

stk. 3, i færdselsloven, giver bestemmelsen mulighed for, at transportministeren kan

fastsætte regler om, at tekniske forskrifter, som der henvises til i forskrifter og som ikke

indføres i Lovtidende, efter en konkret vurdering kan undtages fra den almindelige

gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk. Bestemmelsen er

særlig relevant, hvor der henvises til anerkendte standarder eller FN-regulativer, der

udelukkende foreligger på engelsk.

Transportministeriet vurderer, at der primært vil være tale om tekniske forskrifter,

som indeholder mange detaljerede krav, tegninger og anvisninger. De retter sig som

udgangspunkt mod snævre kredse af professionelle, som anvender forskrifterne er-

hvervsmæssigt. Der vil således være tale om virksomheder, der kan fagsproget og er

vant til at tilgå informationer på engelsk.

Transportministeriet bemærker endvidere, at den foreslåede bestemmelse i § 134 e, stk.

3, allerede i dag findes i anden lovgivning om produkter og køretøjer.

Transportministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke, at der er særlige grunde,

som taler for, at en lignende bestemmelse ikke bør fremgå af færdselsloven og gælde for

tekniske specifikationer inden for dette område.

Datatilsynet henviser i sit høringssvar til Datatilsynets tidligere høringssvar af 4. decem-

ber 2020 vedrørende lovforslag fremsendt af Sikkerhedsstyrelsen. I Datatilsynets tidli-

gere høringssvar til Sikkerhedsstyrelsens høring over forslag til lov om ændring af lov om

produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov

om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning be-

mærker Datatilsynet, at det fremgår af lovforslagets afsnit 3 om

”Økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige”, at Sikkerhedsstyrelsens

indhentning af oplysninger i relation til lovforslaget i højere grad skal baseres på automa-

tiserede processer. Derudover bemærker Datatilsynet, at det endvidere fremgår, at der i

forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens fremtidige markedsovervågning af e-handel er

idriftsat et nyt digitalt værktøj ved navn AIME. AIME baseres på billede- og tekstgenken-

delse samt kunstig intelligens og kan afsøge relevante offentligt tilgængelige oplysninger

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 4/10

på nettet. Gennem AIME vil der blive indsamlet, behandlet og samkørt data til brug for

kontrollen, og der vil primært indsamles relevante produkt- og virksomhedsinformatio-

ner, herunder oplysninger om enkeltmandsvirksomheder.

Datatilsynet bemærker, at oplysninger om enkeltmandsvirksomheder ifølge udkastet vil

blive behandlet inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Datatilsynet be-

mærker hertil, at det ikke står Datatilsynet helt klart, hvorvidt der i forbindelse med Sik-

kerhedsstyrelsens markedsovervågning af e-handel vil blive truffet automatiske individu-

elle afgørelser ved brugen af AIME.

Datatilsynet gør derfor Sikkerhedsstyrelsen opmærksom på databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 22, stk. 1, hvoraf det fremgår, at den registrerede har ret til ikke at være

genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profi-

lering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.

Der gælder imidlertid visse undtagelser til forbuddet i stk. 1, jf. artikel 22, stk. 2. Blandt

andet følger det af artikel 22, stk. 2, litra b, at forbuddet ikke gælder, hvis den automati-

ske afgørelse er hjemlet i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den data-

ansvarlige er underlagt, og som også fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse

af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

Datatilsynet oplyser om samkøring i kontroløjemed, at en sådan behandling

–

i det om-

fang, der sker behandling af oplysninger om fysiske personer og/eller enkeltmandsvirk-

somheder

–

skal leve op til de almindelige principper og regler om behandling i databe-

skyttelsesreglerne. Da samkøring i kontroløjemed pr. definition er en indgribende be-

handling, vil en sådan behandling dog skærpe opmærksomheden på kravene i databe-

skyttelsesforordningens artikel 5 om de grundlæggende principper for behandling af per-

sonoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.

Datatilsynet opfordrer afslutningsvis Sikkerhedsstyrelsen til at overveje, om tilsynets be-

mærkninger giver anledning til, at forholdet til databeskyttelsesreglerne beskrives nær-

mere i lovforslagets bemærkninger.

Transportministeriet har til brug for behandling af Datatilsynets høringssvar indhentet

bidrag fra Erhvervsministeriet og Sikkerhedsstyrelsen, da høringssvaret angår Sikker-

hedsstyrelsens behandling af personoplysninger.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at det er korrekt, at AIME baseres på billede- og tekstgen-

kendelse samt kunstig intelligens og kan afsøge relevante offentligt tilgængelige oplys-

ninger på nettet. Gennem AIME vil Sikkerhedsstyrelsen indsamle, behandle og samkøre

data til brug for kontrollen, og der vil primært blive indsamlet relevante produkt og

virksomhedsinformationer, herunder oplysninger om enkeltmandsvirksomheder. Sik-

kerhedsstyrelsens indhentning af oplysninger i relation til sager omfattet af lovforsla-

get vil således i højere grad blive baseret på automatiserede processer. Der er ikke tale

om automatiseret sagsbehandling i den forstand, at automatiserede processer fører til

helt eller delvist automatiserede afgørelser. På nuværende tidspunkt er der alene tale

om oplysninger til brug for opstart og oplysning af sager.

Landbrug og Fødevarer, herunder SEGES, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Ma-

skinstationer og Entreprenører, Dansk Agroindustri, Danske Sukkerroedyrkere og Dan-

ske Kartofler, bemærker i sit høringssvar, at det er vigtigt, at der er proportionalitet mel-

lem produktsikkerheden og de omkostninger, der pålægges producenterne. Landbrug &

Fødevarer bemærker, at lovforslaget lægger op til en markant overimplementering af

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 5/10

markedsovervågningsforordningen og samtidig adskiller sig fra færdselslovens § 68 a,

stk. 4, og at den hidtidige praksis brydes. Landbrug & Fødevarer finder ikke, at Trans-

portministeriet kan begrunde behovet for overimplementeringen.

Landbrug & Fødevarer anfører yderligere, at det er landbrugssektorens oplevelse, at den

hidtidige praksis på området har været velfungerende, og at komponenter fremadrettet

vil være typegodkendte, hvilket hæver kontrolniveauet. Landbrug & Fødevarer spørger

samtidig ind til, hvilke konkrete sager eller forhold skærpelserne tager udgangspunkt i

med henvisning til, at lov om produkter og markedsovervågning sætter en lavere barre

for, hvornår det vil blive vurderet, at der er tale om en overtrædelsessag. Landbrug & Fø-

devarer anfører hertil, at hvis det ikke beror på konkrete sager, er det Landbrug & Føde-

varers holdning, at den foreslåede model ikke er proportional eller nødvendig.

Derudover bemærker Landbrug & Fødevarer, at der med lovforslaget foreslås at indføre

krav i national lovgivning, som er mere vidtgående end markedsovervågningsforordnin-

gen, herunder ved indførelse af vederlagsfri udtagelse af produkter for myndigheden.

Landbrug & Fødevarer henviser til, at der hidtil har været praksis på det køretøjstekniske

område, at den erhvervsdrivende ikke betaler for produktet og undersøgelsen, hvis pro-

duktet er i overensstemmelse med reglerne. Landbrug & Fødevarer mener, at denne

praksis er den mest effektive markedskontrol, da myndigheden ellers vil have et økono-

misk incitament i kontrollen. Ydermere anføres det, at myndigheden vil kunne udtage

produkter arbitrært uden økonomiske effekter for dets økonomi. Landbrug & Fødevarer

foreslår derfor, at den nuværende praksis bibeholdes for at sikre en effektiv kontrol, hvor

alle parter ”har hånden på kogepladen”. Samtidig bemærker Landbrug & Fødevarer, at

den vederlagsfrie udtagelse er problematisk for kostbare produkter i enkelte eller mindre

antal, og at et påhængskøretøj kan koste mere end 1 mio. kr.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at forudsigelighed er et vigtigt retssikker-

hedsmæssigt princip, men at der i lovforslaget ikke er tilstrækkelig klarhed over, hvilke

omkostninger, der kan medregnes i kontrolgebyrer, jf. lov om produkter og markedsover-

vågning § 29 om mulighed for fastsættelse af regler om opkrævning af betaling for dæk-

ning af sagsbehandlingsomkostninger. Landbrug & Fødevarer påpeger, at kontrolom-

kostningerne er høje i Danmark, og det derfor generelt er væsentligt med fokus på, at ge-

byrer afspejler de reelle omkostninger ved kontrollen.

Transportministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at udbrede den ensartede

ramme for kontrol med produkters sikkerhed og kravopfyldelse fra lov om produkter

og markedsovervågning til færdselsrelaterede produkter. Transportministeriet finder,

at markedsovervågning på færdselsområdet bør blive omfattet af skærpede regler og

straf, således at sikkerheden af produkter og mindskelse af konkurrenceforvridning

iagttages. De erhvervsdrivende, som overholder reglerne, bør ikke stilles økonomisk el-

ler konkurrencemæssigt dårligere end de erhvervsdrivende, som ikke lever op til reg-

lerne.

Færdselsrelaterede produkter kræver et vist niveau af sikkerhed og opfyldelse af krav,

hvorfor det er vigtigt, at det sikres, at der alene sælges sikre produkter i Danmark, og

at det ikke kan betale sig at sælge ulovlige produkter. Der er ikke noget, som taler for,

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 6/10

at færdselsrelaterede produkter, herunder færdselsrelaterede produkter i forbindelse

med landbrug, bør håndteres anderledes end andre essentielle forbrugerprodukter.

Transportministeriet vurderer således ikke, at der er særlige omstændigheder, som ta-

ler for, at håndhævelse og kontrol med krav og de markedsovervågningsmæssige skridt

til køretøjstekniske produkter eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i forbin-

delse med markedsovervågning skal udføres på anden vis end andre forbrugerrettede

produkter eller ved lempeligere sanktioner.

Transportministeriet er opmærksomt på, at den hidtidige praksis på området har væ-

ret, at den erhvervsdrivende ikke betaler for udtagelsen af produktet og undersøgelsen,

hvis produktet er i overensstemmelse med reglerne. Det følger af lov om produkter og

markedsovervågning § 12, at kontrolmyndigheden, det vil sige Sikkerhedsstyrelsen, kan

udtage produkter vederlagsfrit. Denne bestemmelse er en videreførelse af Sikkerheds-

styrelsens praksis på området. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.2. finder

Transportministeriet, at selvom kravene er mere vidtgående end EU-regler, vil en gene-

rel vederlagsfri udtagelse styrke en effektiv markedskontrol, da det derved ikke vil være

en myndigheds økonomi, der afgør, hvor mange produkter, som skal eller kan udtages.

Derudover finder Transportministeriet ikke, at der er særlige grunde til, at virksomhe-

der, der sælger produkter på færdselsområdet, skal stilles lempeligere end andre virk-

somheder. Den erhvervsdrivende vil ydermere kunne få produktet udleveret efter endt

sagsbehandling, hvis denne måtte ønske dette, og hvis der ikke er noget til hinder for en

udlevering. I vurderingen skal der blandt andet tages hensyn til, om produktet efter test

er defekt eller farligt, eller om kontrolmyndigheden er nødt til at beholde produktet af

bevismæssige hensyn.

Kontrolmyndigheden udfører en risikobaseret markedsovervågning og udtager derfor

kun de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol. Transportministeriet er

således ikke enigt i, at en vederlagsfri udtagelse af produkter vil medføre, at der bliver

udtaget produkter arbitrært. Transportministeriet bemærker endvidere, at hovedfor-

målet med markedsovervågning er at sikre forbrugeres sikkerhed. Bemærkningerne gi-

ver derfor ikke Transportministeriet anledning til at ændre i lovforslaget.

Erhvervsministeriet og Transportministeriet er enige med Landbrug og Fødevarer i, at

det er væsentligt, at fastsættelse af eventuelle gebyrer på området afspejler de faktiske

omkostninger forbundet med sagsbehandlingen i forbindelse med kontrollen, så det er

gennemskueligt for virksomhederne. I den forbindelse bemærkes det, at gebyrerne fast-

sættes i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning, og at der i medfør

heraf fastsættes gebyrer, så for eksempel faktiske omkostninger ved sagsbehandling af

uoverensstemmende produkter og indtægter går i balance over en fireårig periode.

Sikkerhedsstyrelsen vil foranstalte, at de høringsparter, som har været hørt i forbin-

delse med lovforslaget, bliver hørt i forbindelse med fastsættelse af eventuelle kom-

mende gebyrer i relevant bekendtgørelse.

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 7/10

Motorcykel Forhandler Foreningen bemærker, at foreningen er betænkelig ved, at det

med lovforslaget bliver muligt at udtage produkter uden vederlag uanset set, om produk-

tet opfylder betingelserne for salg eller ikke. Motorcykel Forhandler Foreningen bemær-

ker, at det ikke kan være rigtigt, hvis krav-overensstemmende produkter skal dækkes af

motorcykelforhandleren. Motorcykel Forhandler Foreningen har derudover bemærknin-

ger om Transportministeriets vurdering af ikke behov for, at toldmyndigheden kan gribe

ind over for privatimport. Motorcykel Forhandler Foreningen mener, at der bør være de

samme regler for private som for erhvervsdrivende, og det bemærkes, at der fremstilles

en stor mængde kopiprodukter i Kina. Foreningen påpeger derfor, at hvis regelefterlevel-

sen skal have værdi, er det nødvendigt, at der ikke skabes en ulige konkurrence.

For så vidt angår bemærkningerne om vederlagsfri udtagelse af produkter henvises til

Transportministeriets svar til Landbrug & Fødevarers høringssvar ovenfor.

For så vidt angår toldmyndigheders indgriben over for privatimport bemærker Trans-

portministeriet, at Transportministeriet ikke er bekendt med, at der på færdselsområ-

det foreligger et omfattende problem med ulovlige produkter ved privatimport fra

lande uden for EU. Som det følger af lovforslagets pkt. 3.2.2 finder Transportministe-

riet ikke, at der på nuværende tidspunkt er et behov for, at toldmyndigheden yder bi-

stand til Sikkerhedsstyrelsen i forhold til produkter på færdselsområdet. Såfremt et mo-

torkøretøj i form af bil købes og bringes til Danmark fra eksempelvis Tyskland, kan

dette køretøj alene registreres lovligt i Danmark, hvis det opfylder kravene til sådanne.

I forhold til øvrige produkter på færdselsområdet vurderer ministeriet, at det kan være

vanskeligt for toldmyndigheden at vurdere på Transportministeriets område, om et

produkt er overensstemmende med krav dertil, da de fleste færdselsrelaterede produk-

ter blandt andet ikke skal være CE-mærkede.

Toldmyndigheden vil dog uagtet, at færdselsrelaterede produkter undtages fra § 25 i

lov om produkter og markedsovervågning, kunne gribe ind over for erhvervsimport,

altså når virksomheder henter varer hjem. Dette følger direkte af nugældende toldregu-

lering og af markedsovervågningsforordningen.

Transportministeriet og Færdselsstyrelsen vil løbende holde øje med udviklingen på

området, og såfremt der viser sig et behov, vil det på sigt blive overvejet at udarbejde

regler herom. Bemærkningerne giver derfor ikke Transportministeriet anledning til at

ændre i lovforslaget.

Domstolsstyrelsen oplyser, at styrelsen ikke har bemærkninger i anledning af høringen,

men at Domstolsstyrelsen kan henholde sig til bemærkninger afgivet til Justitsministe-

riet i forbindelse med Justitsministeriets høring om økonomiske konsekvenser for Dom-

stolene i forbindelse med lovændringen. Domstolsstyrelsen oplyste dertil, at udgifterne

til det forventede antal ekstra sager forventedes at kunne afholdes inden for Domstolenes

egen ramme.

Transportministeriet har noteret sig Domstolsstyrelsens bemærkninger.

SKAD bemærker, at SKAD er enig i, at formålet med markedsovervågning er at sikre et

højt beskyttelsesniveau for sikkerhed, sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse. SKAD er

endvidere enig i, at tekniske specifikationer også skal være gældende, selvom de ikke er

gengivet på dansk.

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 8/10

For så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 2, anfører SKAD, at SKAD i mange år har arbejdet

med at skabe høj trafiksikkerhed ved reparation af trafikskadede biler. SKAD bemærker,

at SKAD savner en konkret omtale af produkter i form af tilbehør og reservedele til repa-

ration af biler i Danmark i lovforslaget.

SKAD anfører derudover, at der i Danmark kan anvendes billige og udokumenterede sik-

kerhedsmæssige karrosseridele, der forringer bilens sikkerhed og holdbarhed. Der henvi-

ses i den forbindelse til en rapport fra FORCE Technology Instituttet. SKAD henviser til

sin klage fremsendt til Færdselsstyrelsen og Transportministeriet, hvori der gøres op-

mærksom på, at danske forsikringsselskaber påtvinger danske autoskadeværksteder dele,

der ikke er forsynet med relevant dokumentation. SKAD henviser derefter til EU-forord-

ning nr. 2018/858, og at denne fastsætter, at myndigheder skal gribe ind, når der er tale

om farlige dele, der kan udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed og sikkerhed.

SKAD anfører, at det er SKADs opfattelse, at FORCE Technology Institut har oplyst, at

dette er faktum. SKAD ønsker derfor at gøre Transportministeriet opmærksom på pro-

blemet.

SKAD bemærker endvidere, at SKAD som organisation for det frie reparatørmarked er

meget bekymret for den nuværende udvikling, herunder en større digitalisering af kom-

munikationen mellem bilfabrikker og bilejeren. SKAD påpeger ydermere, at SKAD er be-

kymret for den frie konkurrence, når bilejere dirigeres direkte af bilfabrikkerne via inter-

net i bilen. Det påpeges, at et frit værksted har udfordringer med at få den fornødne vi-

den og adgang til bilens datasystemer og vedligeholdelsesinformation. SKAD ønsker der-

for, at den danske regering sikrer, at den relevante EU-regulering implementeres i den

danske lovgivning. SKAD gør i den forbindelse opmærksom på EU’s SERMI

(Secure Re-

pair and Maintenance Information), der skal sikre frie værksteder adgang til de nødven-

dige data. SKAD opfordrer i sit høringssvar regeringen til i forbindelse med implemente-

ring af SERMI nationalt at indlede de fornødne tiltag for at sikre den frie konkurrence.

Transportministeriet bemærker, at tilbehør og køretøjsdele til reparation er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om god-

kendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring

af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv

2007/46/EF.

Som det følger af pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i lovforslaget, finder markedsovervågningsforord-

ningen (forordning nr. 2019/1020) anvendelse på produkter omfattet af ovenstående

forordning nr. 858/2018. Ved lovforslagets § 2, nr. 2, om ændring af lov om produkter

og markedsovervågning § 2, stk. 1, fastsættes det således, at lov om produkter og mar-

kedsovervågning finder anvendelse på produkter m.v. omfattet af den konkrete forord-

ning. Transportministeriet finder på den baggrund, at de af SKAD omtalte produkter er

omfattet af lovforslaget, og Transportministeriet finder derfor ikke anledning til at æn-

dre i lovforslaget som foreslået.

Da SKADs øvrige bemærkninger ikke vedrører selve lovforslaget, giver bemærknin-

gerne ikke Transportministeriet anledning til at ændre i lovforslaget.

Dansk Bilbrancheråd bemærker, at køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd kan

indstille lovforslaget til vedtagelse og anmoder samtidig om, at Transportministeriet fo-

retager en markant lempelse af de varslede særlige kontrolforanstaltninger i form af krav

om kontrol ved Teknisk Tjeneste for en række særlige opbygninger i den samtidige hø-

ring over forslag til indførelse af anmeldelsesordning for individuelle opbygninger, jf. lov-

forslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer og færdselsloven

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 9/10

(national anmeldelsesordning for individuelle køretøjer, vejsidesyn af motorcykler).

Dansk Bilbrancheråd bemærker endvidere, at det varslede bødeniveau og risiko for fæng-

selsstraf må anses for tilstrækkelig afskrækkende for køretøjsopbyggere til, at det alene er

ordentlig håndværk, som bringes i omsætning, og dermed er kontrol ved Teknisk Tjene-

ste overflødig.

Transportministeriet har noteret sig Dansk Bilbrancheråds bemærkninger vedrørende

straf i lovforslaget.

De øvrige bemærkninger om tekniske tjenester vil blive behandlet i Transportministeri-

ets høringsnotat for lovforslaget om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

og færdselsloven.

DTL henviser i sit høringssvar til høringssvar fra Dansk Bilbrancheråd.

Transportministeriet skal henvise til Transportministeriets svar til høringssvar fra

Dansk Bilbrancheråd ovenfor.

ITD henviser i sit høringssvar til ITDs høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om

godkendelse og syn af køretøjer m.v.

Transportministeriet bemærker, at ITDs høringssvar ikke ses at indeholde bemærknin-

ger til lovforslag om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsover-

vågning. De indkomne bemærkninger vil derfor blive behandlet i Transportministeriets

høringsnotat for lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer og

færdselsloven.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) oplyser, at OBR vurderer, at lov-

forslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Formålet med lov-

forslaget er blandt andet at udvide anvendelsesområdet, så en række færdselsrelaterede

produkter omfattes af kravene om markedsovervågning og skal kontrolleres af Sikker-

hedsstyrelsen. De administrative konsekvenser består blandt andet i, at Sikkerhedsstyrel-

sen kan udtage produkter uden betaling. Det gælder fremover også produkter, som efter-

følgende vurderes at være lovlige. Dette forventes at påvirke maksimalt 50 virksomheder

årligt.

OBR oplyser endvidere, at der derudover er administrative konsekvenser forbundet med

at der er krav om digital kommunikation mellem den erhvervsdrivende og Sikkerhedssty-

relsen, samt med at ejere af online grænseflader vil kunne blive mødt af et påbud om at

ændre eller fjerne indhold, der henviser til et ulovligt produkt. De administrative konse-

kvenser vurderes samlet set at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

OBR bemærker desuden, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser,

og at OBR vil vurdere de administrative konsekvenser forbundet med lovforslagets be-

myndigelsesbestemmelser i forbindelse med udmøntningen af bekendtgørelserne.

For så vidt angår principper for agil erhvervsrettet regulering oplyser OBR, at OBR i for-

bindelse med præhøringen af lovforslaget har afgivet bemærkninger til Transportmini-

steriets vurdering af agil erhvervsrettet regulering. OBR har ingen yderligere bemærknin-

ger.

L 21 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Side 10/10

Transportministeriet har noteret sig Erhvervsstyrelsens bemærkninger og vurdering.

Det kan samtidig oplyses, at Erhvervsstyrelsens vurdering allerede indgår i lovforsla-

gets pkt. 5 om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Øvrigt

Transportministeriet har siden den offentlige høring foretaget præciseringer og sprog-

lige tilpasninger i lovforslaget. Transportministeriet har i den forbindelse blandt andet

præciseret, at også færdselsrelaterede produkter i form af elcykler og barnesæder til

motorcykler er omfattet af reglerne i lovforslaget.

Transportministeriet har endvidere foretaget præciseringer for så vidt angår direktiv

29/2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre

marked i forhold til færdselsrelaterede produkter som foreslås implementeret i lov om

produkter og markedsovervågning som følge af ophævelse af relevant bestemmelse i

færdselsloven. Transportministeriet har med ændringerne sikret, at der sker en fuld vi-

dereførelse af den gældende implementering af de relevante dele af direktivet i færd-

selsloven i dag til lov om produkter og markedsovervågning.

Transportministeriet vurderer ikke, at der er foretaget væsentlige ændringer i lov-

forslaget, hvorfor der ikke er gennemført en supplerende offentlig høring som følge

heraf.