Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2626565_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 33302
APD
22. september 2022
L 207
svar på spørgsmål 86 fra Kim Valentin (V) stillet den 8.
september 2022 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren rangerer de lande, der får midler under hele § 6, med de
lande, der samlet set modtager mest støtte? Endvidere bedes ministeren
selvstændigt redegøre for Tyrkiets betydelige økonomiske støtte og
herunder redegøre for, hvor meget Tyrkiet betaler
til EU’s østeuropæiske
lande for at huse Ukrainske flygtninge. Endelig bedes ministeren ud fra
oplysninger fra EU eller andre tilgængelige data redegøre for, hvor mange
våben den tyrkiske våbenindustri har solgt til Rusland, Kina og Syrien i
2022, og hvad den Tyrkiske stat har gjort for at stoppe handlen.
Svar
Tabel 1 herunder viser de ti lande, der sidste år modtog mest
udviklingsbistand (herunder humanitær bistand) fra Danmark udmøntet
over § 6.3. Bistand til udviklingslande. For en fuld liste over modtagerne
af dansk udviklingsbistand henvises til
openaid.um.dk
eller
stats.oecd.org.
Eksempelvis udbetalte Danmark 13,2 mio. kr. til indsatser i Tyrkiet i 2021.
Tabel 1
Største modtagere af dansk udviklingsbistand inkl. humanitær
bistand 2021
Afghanistan
Mali
Syrien
Etiopien
Tanzania
Uganda
Kenya
Somalia
Burkina Faso
Ukraine
Udbetalinger
(mio. kr.)
534,5
505,2
362,5
345,2
296,7
257,1
254,1
250,1
235,8
211,4
L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om ministeren vil rangerer de lande, der får midler under hele § 6, med de lande, der samlet set modtager mest støtte, til udenrigsministeren
2626565_0002.png
2
Anm.: Tabellen viser senest tilgængelige landefordelte data fra et fuldt finansår fra
www.openaid.um.dk.
Rangeringen af lande kan ændre sig fra år til år grundet variationer i de
præcise udbetalinger på enkelte programmer og projekter.
Ifølge den tyrkiske sammenslutning af eksportører er der inden for
forsvarssektoren eksporteret for en værdi på ca. 2,6 mia. USD fra januar
til august i 2022. Det udgør 1,6% af landets samlede eksport. Der er endnu
ikke tilgængelige oplysninger om, hvor meget Tyrkiets våbeneksport har
udgjort til enkelte lande i indeværende år. Ifølge United Nations Register
of Conventional Arrms (UNROCA) eksporterede Tyrkiet i 2021 et mindre
antal håndvåben
fem revolvere/pistoler og 2868 geværer til Rusland,
mens der ikke er opført nogen våbeneksport til hverken Kina eller Syrien.
Det kan oplyses, at Tyrkiet årligt bidrager 300.000 USD til
FN’s
Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), mens Tyrkiet også bidrager til
International Organisation for Migration (IOM)’s budget som
medlemsstat. Ifølge UNHCR er der registreret 145.000 ukrainske
flygtninge i Tyrkiet. Udenrigsministeriet er ikke bekendt med, hvorvidt
Tyrkiet i øvrigt betaler til EU’s østeuropæiske lande for at huse Ukrainske
flygtninge.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod