Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2625275_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 33302
APD/HCE/FRU
20. september 2022
FIU L 207
svar på spørgsmål 83 fra Kim Valentin (V) stillet
den 8. september 2022 til ministeren for udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke kontrolforanstaltninger mod korrup-
tion, som er afsat på finanslovsforslaget i forbindelse med civilsamfunds-
organisationer og de strategiske partnerskaber for at sikre, at humanitære
indsatser ikke falder i terrororganisationers og korrupte regimers lommer?
Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvordan den løbende kvalitets-
sikring, som anføres under § 06.33.01.10, gennemføres og resultaterne af
kvalitetssikringen seneste tre år.
Svar
For at sikre at humanitære indsatser gennem civilsamfundsorganisationer
og de strategiske partnere ikke falder i terrororganisationers og korrupte
regimers lommer, forpligter organisationerne sig på retningslinjer, der op-
stiller relevante foranstaltninger.
Konkret stilles krav om, at de strategiske partnerskabsorganisationer har
anti-terror politik, og at lokale partnere eller andre, som modtager dansk
udviklingsbistand, ikke er anført på FN’s eller EU’s sanktionslister. Dertil
har Udenrigsministeriet en stringent anti-korruptionspolitik. Denne bety-
der, at der indgår faste anti-korruptionsklausuler i samtlige aftaler, at der
stilles krav til partnerne om at have en anti-korruptionspolitik, faste pro-
cedurer for håndtering af eller mistanke om mulig korruption, samt obli-
gatorisk indberetning af alle mistænkte eller konstaterede tilfælde af kor-
ruption, uanset beløb, og at Udenrigsministeriet og vores partnere har en
nul-tolerance politik over for overtrædelser. Udenrigsministeriet offentlig-
gør løbende rapportering om mistænkte og konstaterede tilfælde af ure-
gelmæssigheder på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Den løbende kvalitetssikring af tilskuddene til de strategiske partnere un-
der § 06.33.01.10 gennemføres ved indhentning og gennemgang af årlige
L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke kontrolforanstaltninger mod korruption, som er afsat på finanslovsforslaget i forbindelse med civilsamfundsorganisationer og de strategiske partnerskaber for at sikre, at humanitære indsatser ikke falder i terrororganisationers og korrupte regimers lommer, til ministeren for udviklingsbistand
2
regnskaber og revisionsrapporter samt resultat- og fremskridtsrapporte-
ring. Dialogen og kvalitetssikringen af rapporteringen finder først og frem-
mest sted i forbindelse med årlige konsultationer, men også i løbende dia-
log med partnerne. Derudover gennemføres der for hver organisation
mindst ét omfattende review i partnerskabsperioden med henblik på ka-
pacitetsvurdering, resultatopnåelse og finansielt tilsyn. Hvert review inde-
holder besøg på hovedkontorniveau samt i et eller flere udviklingslande.
Desuden gennemføres tværgående reviews og evalueringer, der fokuserer
på udviklingsfaglige tematikker eller forvaltningsmæssige emner på tværs
af partnerskaberne. Der eksisterer faste formålsbeskrivelser og formater
for gennemførelse af samt rapportering fra reviews og tilsynsbesøg. Re-
sultaterne af de gennemførte dialogmøder, reviews og tilsynsbesøg er do-
kumenteret i referater og rapporter, herunder med konkrete anbefalinger
og opfølgningspunker.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen