Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2625192_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 4612
Doknr.
551105
Dato
20-09-2022
Svar på spørgsmål fra Anni Matthiesen (V) stillet den 8. september 2022.
Spørgsmål nr. 79:
”Vil
ministeren redegøre for de beregninger, der ligger til grund for ekstrabevillin-
gerne til de enkelte kommuner som følge af det demografiske træk?”
Svar:
Regeringen har lovet, at pengene skal følge med, når der kommer flere børn og ældre.
Derfor er kommunernes serviceramme blevet løftet med 1,7 mia. kr. i 2020, 1,5 mia.
kr. i 2021, 1,4 mia. kr. i 2022 og senest med 1,3 mia. kr. i 2023. Løftene dækker bl.a.
den demografiske udvikling i kommunerne.
Serviceløftet indgår i det samlede udgiftsniveau, der er aftalt mellem regeringen og
kommunerne for 2023. Med udgangspunkt i det aftalte udgiftsniveau fastlægges stør-
relsen af bloktilskuddet for det enkelte år - afhængigt af bl.a. overførselsskøn, kommu-
nernes indtægter fra skat mv. - således, at det aftalte udgiftsniveau samlet er finansie-
ret.
Løft af servicerammen, som følger af økonomiaftalen, gælder for kommunerne under
ét. Fordeling af servicerammerne, herunder det aftalte løft, koordineres blandt kom-
munerne.
Det kan videre oplyses, at bloktilskuddet er fordelt til kommunerne efter indbyggertal.
Hertil sker en udligning mellem kommuner af forskelle i skattegrundlag såvel som et
beregnet udgiftsbehov. Her tages højde for kommunale forskelle i udgiftsbehovet som
følge af både befolkningens aldersmæssige sammensætning samt socioøkonomiske og
strukturelle forhold.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen