L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 6. september 2022 vil redegøre uddybende for Energistyrelsens skøn over de forventede indtægter fra salg af CO2-kvoter, jf. § 29.21.04, i de kommende år, til klima-, energi og forsyningsministeren

Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt

Finansudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

22. september 2022

J nr.

2022-723

Finansudvalget har i brev af 8. september stillet mig følgende spørgsmål 66 til L

207 Forslag til finanslov for finansåret 2023, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).

Spørgsmål 66

Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den

6. september 2022 redegøre uddybende for Energistyrelsens skøn over de forven-

tede indtægter fra salg af CO

-kvoter, jf. § 29.21.04, i de kommende år?

Svar

Skønnene for de forventede fremtidige indtægter fra salg af CO

-kvoter på FFL23,

og de oplysninger, der ligger til grund for skønnene, fremgår af tabel 1:

Tabel 1

FFL23-indtægtsskøn salg af CO2-kvoter (2023-priser)

2023

Pris (kr.)

Mængde (mio.

kvoter)

Indtægtsskøn

(mio. kr.)

679

7,11

4824,4

2024

701

7,11

4984,1

2025

726

7,11

5161,9

2026

755

7,11

5368,1

Kilde: Bagvedkiggende beregninger til brug for FFL23

Indtægtsskønnet er et produkt af den estimerede kvotepris samt den estimerede

solgte mængde af kvoter. Kvoteprisen er baseret på Finansministeriets fremskriv-

ninger, mens kvotemængden er baseret på Energistyrelsens fremskrivninger. Det

ses af tabel 1, at der i skønnet er forudsat en stigende kvotepris fremadrettet og en

konstant kvotemængde.

Energistyrelsen har oplyst, at der arbejdes på at konsolidere mængdeskønnet, her-

under om kvotemængden skal fastholdes konstant.

Finansministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Fremskrivnin-

gen af CO

-kvoteprisen påvirkes af to faktorer: 1) den faktisk observerede mar-

kedspris på CO

-kvoter og 2) beregningsmæssige forudsætninger, herunder det af-

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/3

L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 6. september 2022 vil redegøre uddybende for Energistyrelsens skøn over de forventede indtægter fra salg af CO2-kvoter, jf. § 29.21.04, i de kommende år, til klima-, energi og forsyningsministeren

kastkrav, der lægges til grund for fremskrivningen af prisen over tid. Til fremskriv-

ningen af CO

-kvoteprisen tager Finansministeriet udgangspunkt i den gennemsnit-

lige markedspris for CO

-kvoter, for den senest observerede fulde måned.

Finansministeriet fremskriver herefter udviklingen i kvoteprisen med udgangspunkt i

prisfastsættelsen af et finansielt aktiv. Der tages udgangspunkt i et afkastkrav, der

er givet som summen af en risikofri rente tillagt et risikotillæg.

Den risikofrie del af renten tager udgangspunkt i den observerede spotpris for 10-

årige tyske statsobligationer på fremskrivningstidspunktet, fremskrevet med samme

stigning, som kan observeres i renten på 10-årige danske statsobligationer (fra Fi-

nansministeriets fremskrivninger) som en bedste approksimation for den forventede

udvikling over tid.

Risikotillægget i afkastkravet er angivet som den langsigtede risikopræmie på aktier

ift. statsobligationer på 3 pct. – som også anvendes i andre sammenhænge i Fi-

nansministeriets regnemodeller – tillagt et yderligere tillæg på 0,5 pct. point for at

afspejle såkaldt reguleringsmæssig og mellemstatslig usikkerhed, der vurderes at

være gældende på markedet for CO

-kvoter.”

Derudover henvises tilsvar

på Finansudvalgets spørgsmål nr. 31 (L 239 - § 7. Fi-

nansministeriet) af 6. september 2021

vedrørende metoden til fremskrivning af

e-prisen.”

Faktisk realiserede indtægter fra kvotesalg i 2020 og 2021

I forlængelse af Finansministeriets oplysninger ovenfor bemærkes det, at der over

de seneste år er sket en betydelig stigning i de faktisk

realiserede

(altså de regn-

skabsførte) indtægter fra salg af kvoter. Det er væsentligt at understrege, at disse

realiserede indtægter bygger på de faktiske realiserede markedspriser for CO

-kvo-

ter på salgstidspunktet, hvorfor de kan afvige fra de fremskrivninger, der i årene for-

inden har dannet grundlag for indtægtsskønnene i budgetteringen på Finansloven. I

2020 blev indtægterne således opgjort til 1.240,5 mio. kr., mens de i 2021 blev op-

gjort til 2.177,9 mio. kr., jf. statsregnskabet for 2020 og statsregnskabet for 2021.

Stigningen i de faktisk realiserede indtægter skyldes, at der over perioden er sket

en betydelig stigning i den handlede kvotepris - blandt andet som følge af bestem-

melserne i det reviderede kvotedirektiv for perioden 2021-2030 samt udmeldingen

af den såkaldte

Fit for 55-pakke,

der sammenlagt påvirkede kvoteprisen væsentligt

i opadgående retning, jf. figur 1 nedenfor. Udviklingen i den solgte kvotemængde er

derimod lavere end fremskrivningerne, som har dannet grundlag for indtægtsskøn-

nene i budgetteringen på finansloven. I 2020 blev der auktioneret 6,85 mio. kvoter,

mens der i 2021 blev auktioneret 5,57 mio. kvoter. Faldet i auktionsmængderne

skyldes hovedsageligt et stigende udtag fra auktionsmængderne til overførsel i

markedsstabilitetsreserven. Faldet i den solgte kvotemængde i 2020 og 2021 bliver

dog opvejet af den betydelige stigning i den handlende kvotepris.

Side

2/3

Figur 1

Kvoteprisens udvikling

120,00

100,00

80,00

60,00

40,00

20,00

0,00

Euro/ton

Kilde: Energistyrelsen

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

3/3