Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (L 207) af 2. september
2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang afholdt den 2. september
2022 redegøre for, på hvilken konto indtægterne fra den foreslåede nye
udbyttepolitik for TV2 DANMARK A/S fremgår, herunder hvor stort et udbytte
der årligt forventes at tilgå staten fra TV2?
Svar
Der indføres en ny udbyttepolitik for TV2 DANMARK A/S ("TV2"). Det inde-
bærer, at TV2 fra 2024 og frem vil betale et årligt udbytte til staten. Indtægterne
fra udbytte fra TV2 fremgår på forslaget til finanslov for 2023 på
§ 21.81.27. Ud-
bytte mv.
På forslag til finanslov for 2023 er der for TV2 teknisk budgetteret med et udbytte
på 275,0 mio. kr. årligt i 2024-2026,
jf. tabel 1.
Udbytteforventningen for TV2 er
baseret på selskabets seneste årsregnskab for 2021, og udbytteforventningen er i
henhold til sædvanlig praksis for unoterede selskaber teknisk lagt fladt ind i budget-
teringen med afsæt i seneste realiserede resultat, dvs. årsregnskabet for 2021. Ifølge
TV2 forventer selskabet dog på nuværende tidspunkt ikke at opnå et overskud efter
skat i finansåret 2022, hvorfor der ikke er budgetteret med udbytter i finanslovsåret
2023.
For god ordens skyld bemærkes det, at den faktiske udbyttebetaling til staten i de
enkelte år for 2023 og frem vil afhænge af TV2's realiserede overskud i forudgående
regnskabsår samt af de til generalforsamlingen indstillede og af generalforsamlingen
godkendte udbytter. Det bemærkes endvidere, at både selskabets forventninger til
og selskabets realiserede overskud kan ændre sig, hvorfor tallene alene afspejler en
teknisk budgettering i henhold til sædvanlig praksis, alene korrigeret for et forventet
udbytte på 0 kr. i 2023.
Tabel 1
Budgettering af udbytte fra TV2 DANMARK A/S på
§ 21.81.27. Udbytte mv.
på FFL23
Mio. kr., 2023-pl
Udbytte mv fra TV2/DAN-
MARK A/S
2023
0,0
2024
275,0
2025
275,0
2026
275,0
Anm.: Det bemærkes, at offentlige indtægter fra udbytter påvirker den strukturelle saldo med et 7-års glidende gen-
nemsnit i de år, som er omfattet af udgiftslofter.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K