Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2625475_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. september 2022
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 47 (FIU alm.
del) stillet den 8. september 2022 efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
Spørgsmål nr. 47
”Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den 6. september 2022
redegøre for, hvordan § 24.23.03.30. Pleje af græs og naturarealer anvendes, herunder om det er muligt
at bruge midlerne på kontoen til at støtte udsættelsen af gamle dyreracer, som har mindre interesse for
det konventionelle landbrug, men som ønskes videreført bl.a. for at sikre genpuljen?”
Svar
Tilskudsordningen § 24.23.03.30. Pleje af Græs og Naturarealer er en femårig tilskudsordning under
den fælles landbrugspolitik. Der er i 2023 afsat 186 mio. kr. til nye femårige tilsagn på ordningen,
jf.
Aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug.
I perioden 2022-2030 er der i alt afsat 1.853 mio. kr.
Ordningen har til formål at beskytte og forbedre biotopforhold og biodiversitet på lysåbne natur- og
landbrugsarealer herunder plejekrævende arealer i Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivet (Rådets
direktiv 92/43/EØF) og fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979). Dette
gøres ved at give tilskud til, at ansøgeren frivilligt forpligter sig til at foretage ekstensiv forvaltning med
græsning eller høstning af biomasse (slæt) på visse prioriterede arealer med eksisterende naturværdi.
Ordningen stiller ikke krav til typen af husdyrrace, der udsættes på arealerne til at opfylde forpligtelsen
om græsning under ordningen. Derfor kan gamle husdyrracer afgræsse arealerne. Der er dog ikke et
specifikt eller yderligere tilskud til, at gamle husdyrracer afgræsser arealerne.
Bevaringsarbejdet med de gamle danske husdyrgenetiske ressourcer støttes økonomisk via en bevilling
på finanslovens § 24.21.02.35. Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiske ressourcer. Midlerne
administreres af Landbrugsstyrelsen. I forslaget til finansloven for 2023 er der afsat 4,4 mio. kr. til
bevaringsarbejdet med både husdyr- og plantegenetiske ressourcer.
Rasmus Prehn
/
Helle Agerdal Olsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.fvm.dk