Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2624523_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 4612
Doknr.
550519
Dato
19-09-2022
Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 7. september 2022.
L207 - Spørgsmål nr. 42:
”Hvad
er årsagen til det ændrede tilsagn til ældre i 2023 sammenlignet med 2022
konto 13.81.03.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser følgende:
”Til
brug for udarbejdelsen af forslag til finansår foretages der hvert år en revurdering
af det forventede fremtidige byggeri af almene boliger, herunder af ældreboliger. Re-
vurderingen foretages bl.a. på baggrund af det hidtil realiserede byggeri og af kommu-
nernes forventninger til nybyggeri i forbindelse med vedtagelsen af de kommunale
budgetter.
På baggrund af den realiserede tilsagnsgivning i de sidste 10 år kan der beregnes et
gennemsnitligt antal tilsagn årligt på 800 ældreboliger. Henset blandt andet den nu-
værende højkonjunktur og presset på bygge- og anlægssektoren antages, at der gives
tilsagn til halvdelen af disse i 2023, hvilket svarer til 400 ældreboliger.”
Det bemærkes desuden, at det følger af almenboligloven, at kommunalbestyrelsen skal
drage omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der
kan udlejes til ældre og personer med handicap, som særligt har behov for sådanne bo-
liger.
I forhold til ældre med behov for en plejebolig er kommunalbestyrelsens forsynings-
forpligtigelse konkretiseret, således at kommunen skal tilbyde en almen plejebolig se-
nest 2 måneder efter optagelse på en venteliste (plejeboliggarantien). En almen pleje-
bolig er en almen ældrebolig med tilknyttede servicearealer. Servicearealer etableres
med henblik på, at kommunen kan yde service til beboerne hele døgnet.
Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer behovet for og tager beslutning om etable-
ring af almene ældre- og plejeboliger. Almene ældre- og plejeboliger finansieres ved, at
kommunerne yder et grundkapitallån på 10 pct. af anskaffelsessummen. Den reste-
rende del af anskaffelsessummen for boligerne finansieres ved et beboerindskud på 2
pct. og statsgaranterede lån på 88 pct. af anskaffelsessummen.
Kommunernes grundkapitallån anses som en kapitalanbringelse og belaster således
ikke kommunernes anlægsramme. Servicearealer, som skal tilknyttes almene plejebo-
liger, finansieres af kommunerne med et statstilskud på 40.000 kr. pr. tilknyttet pleje-
bolig, dog maksimalt 60 pct. af anskaffelsessummen for servicearealet. Der er således
L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: MFU spm. om årsagen til mindre bevillingen på § 13.81.03. Tilskud til indretning af servicearealer i tilknytning til ældreboliger i 2023 sammenlignet med 2022, til indenrigs- og boligministeren, kopi til finansministeren
2624523_0002.png
et finansieringssystem, som sikrer, at kommunerne kan og skal tilvejebringe det nød-
vendige antal almene ældre- og plejeboliger.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
2