L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm. om ministeren vil uddybe merudgiften på 960,5 mio. kr. på § 13.81.01 Ydelsesstøtte til almene boliger, til indenrigs- og boligministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2022 - 4612

Doknr.

550519

Dato

19-09-2022

Svar på spørgsmål fra Heidi Bank (V) stillet den 7. september 2022.

L 207 - Spørgsmål nr. 40:

”Vil ministeren uddybe merudgiften på 960,5 mio. kr. på konto 13.81.01.? Hvad er år-

sagen til de ændrede budgetteringsforudsætninger, herunder primært højere finansie-

ringsrenter, idet den nye rente og den gamle rente fra 2022 bedes oplyst?”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Bolig- og Planstyrelsen, som oplyser følgende:

”§

13.81.01. Ydelsesstøtte til almene boliger vedrører støtte til hhv. nybyggeri af al-

mene boliger, renovering af ungdomsboliger og etablering af universitetsnære ung-

domsboliger. Merudgiften på 960,5 mio. kr. er sammensat af et merforbrug på hhv.

938,8 mio. kr. vedrørende ydelsesstøtte til nybyggeri af almene boliger, 10,7 mio. kr.

vedrørende ydelsesstøtte til renovering af ungdomsboliger og 11,0 mio. kr. vedrørende

universitetsnære ungdomsboliger.

De statslige udgifter til ydelsesstøtte svarer til forskellen mellem ydelsen på realkredit-

lånet og beboerbetalingen. For nybyggeri gælder særligt, at den fortsatte beboerbeta-

ling tilgår staten i de første 10 år efter, at lånet er udamortiseret. Beboerbetalingen er

uafhængig af renteniveauet for realkreditlånet. Det er således staten, der oppebærer

renterisikoen på finansieringen af alment byggeri. Falder renten, bliver statens udgif-

ter til ydelsesstøtte mindre. Stigende renter medfører øgede udgifter til ydelsesstøtte.

Med de meget lave renter, der er realiseret i de seneste år, har den samlede værdi af

ydelsesstøtten over lånets løbetid på 30 år og efterfølgende 10 år været negativ på fi-

nansloven for 2022 (FL22), konkret -1.000,7 mio. kr. i 2022. Med andre ord forvente-

des det på finansloven, at staten ville oppebære en indtægt fra ydelsesstøtten for til-

sagn, der gives i 2022.

Almene boliger finansieres med 30-årige statsgaranterede rentetilpasningslån, hvor

lånet refinansieres hvert 10. år. Derfor anvendes der tre finansieringsrenter på finans-

loven, én finansieringsrente for hver rentebindingsperiode.

På finanslovforslaget for 2023 (FFL23) er der forudsat højere finansieringsrenter end

på FL22. I tabel 1 nedenfor sammenholdes renteforudsætningerne anvendt på hhv.

FL22 og FFL23. Rentestigningen er den væsentligste årsag til merforbruget vedrø-

rende alment nybyggeri.

L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 40: MFU spm. om ministeren vil uddybe merudgiften på 960,5 mio. kr. på § 13.81.01 Ydelsesstøtte til almene boliger, til indenrigs- og boligministeren, kopi til finansministeren

Tabel 1

Anvendte renteforudsætninger på hhv. FL22 og FFL23

Renteforudsætning:

Rentebindingsperiode 1

Rentebindingsperiode 2

Rentebindingsperiode 3

FL 2022, pct. p.a.

0,6

2,3

3,6

FFL 2023, pct. p.a.

1,9

2,8

3,8

Anm: Renteforudsætningerne på FL22 er baseret på Økonomisk Redegørelse, december 2021. Rente-

forudsætningerne på FFL23 er baseret på Økonomisk Redegørelse, maj 2022.

Ydelsesstøttens størrelse er afhængig af anskaffelsessummen for det samlede nybyg-

geri; det vil sige antallet af boliger, der gives tilsagn til, boligernes størrelse og gen-

nemsnitspris. Generelt gælder, at jo flere tilsagn der gives til alment nybyggeri, des hø-

jere anskaffelsessum og dermed flere udgifter til ydelsesstøtte.

Hvis der er negativ ydelsesstøtte, medfører et stigende aktivitetsniveau imidlertid en

større negativ ydelsesstøtte. På FL22 er der for 2022 forudsat nybyggeri af 5.300 al-

mene boliger med en samlet anskaffelsessum på 9,7 mia. kr. På FFL23 er der for 2023

forudsat nybyggeri af 3.500 almene boliger med en anskaffelsessum på 6,7 mia. kr.

På trods af en højere finansieringsrente på FFL23, vil der fortsat være negativ ydelses-

støtte til alment nybyggeri. Det betyder, at den lavere aktivitet, der forventes i 2023 i

forhold til 2022, medfører merudgifter.

Merudgiften på 10,7 mio. kr. fra 2022 til 2023 til ydelsesstøtte til renovering af ung-

domsboliger skyldes det højere renteniveau, idet der forventes uændret anskaffelses-

sum.

Merudgiften på 11,0 mio. kr. fra 2022 til 2023 til ydelsesstøtte til universitetsnære

ungdomsboliger skyldes det højere renteniveau, idet der forventes uændret anskaffel-

sessum.”

Med venlig hilsen

Christian Rabjerg Madsen