Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L 207 - § 7.
Finansministeriet) af 9. september 2022 stillet efter ønske fra
Torsten Schack Pedersen
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang afholdt den 2. september
2022 redegøre for udmøntningen af midlerne til Genopretningsfonden, herunder
både investeringer og driftsudgifter?
Svar
Som en del af
Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer
af d. 15. juni 2020 (S, V, RV, SF, EL, K og ALT) blev det aftalt og sidenhen til-
trådt ved aktstykke at oprette Danmarks Genopretningsfond A/S (Fonden).
Formålet med Fonden var at sikre kapitalgrundlaget i større, samfundsbærende
virksomheder, som før den ekstraordinære situation relateret til COVID-19 var fi-
nansielt sunde, men som følge af COVID-19-krisen havde behov for at styrke sit
kapitalgrundlag. Det blev med aktstykket endvidere tiltrådt, at Fonden skulle oplø-
ses i henhold til selskabslovgivningen, når Fonden ikke længere havde investe-
ringsaktiver af betydning.
Fonden blev stiftet d. 23. december 2020 og havde iht. EU-Kommissionens stats-
støttegodkendelse mulighed for at foretage kapitalindskud indtil d. 31. december
2021. Idet Fonden ikke foretog investeringer inden d. 31. december 2021, blev det
primo januar 2022, efter inddragelse af aftalepartierne, besluttet at lukke fonden
ved likvidation. Likvidationen blev herefter gennemført på en ekstraordinær gene-
ralforsamling d. 22. april.
Finansministeriet indskød i forbindelse med stiftelsen af Fonden d. 23. december
2020 25 mio. kr. i selskabet. Fondens samlede omkostninger fra etableringen til li-
kvidationen d. 22. april 2022 udgjorde ca. 13,6 mio. kr. Fondens omkostninger på
ca. 13,6 mio. kr. i perioden kan iht. likvidationsregnskabet fordeles på følgende
hovedposter:
•
Opstartsomkostninger (ca. 3,7 mio. kr.)
•
Køb af ydelser fra Administrationsselskabet for Danmarks Genopret-
ningsfond A/S (ca. 4 mio. kr.)
•
Vederlag til direktionen og bestyrelse (ca. 2 mio. kr.)
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K