Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2628974_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
27. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 til L 207 af 6.
september 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at de forudsatte, men uindfriede,
besparelser på eksterne konsulenter rent faktisk udmøntes på eksterne konsulenter
og ikke generelle besparelser?
Svar
Det er regeringens ambition at reducere udgifterne til eksterne konsulenter i den
offentlige sektor med 3 mia. kr. i 2025, så pengene i stedet kan prioriteres til vel-
færd og den grønne omstilling.
Regeringen har samlet set aftalt konsulentbesparelser i den offentlige sektor (stat,
regioner, kommuner og selvejesektor) for 3 mia. kr. i 2025, heraf 1,1 mia. kr. i sta-
ten, når fuldt indfaset.
I staten er konsulentbesparelserne udmøntet som rammereduktioner på de enkelte
ministerområder, og midlerne er i stedet blevet prioriteret til bedre velfærd og frem-
drift i den grønne omstilling. Det er de enkelte ministeriers ansvar at realisere deres
årlige reduktionsmål fsva. brugen af eksterne konsulenter.
Det har fra begyndelsen været regeringens målsætning, at besparelserne i staten sær-
ligt skal målrettes brugen af managementkonsulenter. Regeringen noterer sig, at sta-
tens forbrug af managementkonsulenter og øvrige rådgivende konsulenter er faldet
med over 940 mio. kr. siden 2019, hvor regeringen tiltrådte. Det svarer til et fald på
ca. 60 pct. Det tyder på, at der arbejdes målrettet på at nedbringe konsulentforbru-
get på tværs af staten, og det er regeringens forventning, at de aftalte besparelser
årligt realiseres frem mod den fulde indfasning i 2024.
Regeringen følger løbende hårdt op på, at ministrenes konsulentforbrug nedbrin-
ges svarende til de udmøntede besparelser.
Med de aftalte konsulentbesparelserne i kommuner og regioner omprioriteres i alt
1,85 mia. kr. fuldt indfaset i 2025 fra eksterne konsulenter til borgernær velfærd og
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan det sikres, at de forudsatte, men uindfriede, besparelser på eksterne konsulenter rent faktisk udmøntes på eksterne konsulenter og ikke generelle besparelser, til finansministeren
Side 2 af 2
styrket behandlingskapacitet. Der er med andre ord tale om midler, som kommu-
ner og regioner beholder med henblik på at styrke velfærden.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister