Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2630579_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 5009
Doknr.
614992
Dato
30-09-2022
Folketingets Finansudvalg har d. 15. september 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 130 (L 207) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV),
Pernille Skipper (EL) og Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 130:
Vil ministeren oversende en oversigt over samtlige tilskud til
civilsamfundsorganisationer på tværs af ministerier og bevillingsformer med
henvisning til kontonumre?
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet kun omfatter tilskud, der
er givet til sociale formål, da spørgsmålet er stillet til social- og
ældreministeren.
Af bilag 1 fremgår en oversigt over samtlige direkte tilskud til
civilsamfundsorganisationer på tværs af ministerier afsat på finansloven for
2022. Oversigten er udarbejdet som led i drøftelserne om en ny støttestruktur
for frivillige sociale foreninger og organisationer, hvor Social- og
Ældreministeriet har arbejdet på at udarbejde en oversigt over direkte tilskud til
sociale formål til civilsamfundsorganisationer afsat på finansloven 2022.
Det er imidlertid ikke muligt at besvare spørgsmålet fsva. øvrige
bevillingsformer, forstået som andre udmøntningsformer end direkte tilskud,
inden for den sædvanlige frist, da det er nødvendigt at indhente yderligere
bidrag fra en række øvrige ministerier, hvorfor der er tale om en foreløbig
besvarelse.
Afgrænsning af oversigten vedr. direkte tilskud
Ud over bidrag fra Social- og Ældreministeriet indeholder oversigten i bilag 1
bidrag fra følgende ministerier:
Justitsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sundhedsministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Kulturministeriet
Transportministeriet (Ligestillingsafdelingen).
1
L 207 - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 130: MFU spm. om ministeren vil oversende en oversigt over samtlige tilskud til civilsamfundsorganisationer på tværs af ministerier og bevillingsformer med henvisning til kontonumre, til social- og ældreministeren
2630579_0002.png
Derudover er Udenrigsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet blevet hørt, men ministerierne og
Social- og Ældreministeriet har vurderet, at der ikke hos disse ministerier gives
direkte tilskud, der kan karakteriseres som at være til sociale formål til
civilsamfundsorganisationer, i perioden 2022-2025 og varigt.
Inklusionskriterier
Ved udarbejdelsen af oversigten er der lagt følgende kriterier til grund for
udvælgelse af tilskuddene:
Direkte tilskud til organisationer afsat på finansloven for
finansåret 2022.
Dette omfatter både tilskud, der er bevilliget til en
organisations generelle drift, samt tilskud bevilliget til en organisation til
gennemførsel af en politisk fastsat indsats/aktivitet i Danmark. Der er
taget afsæt i finansloven for finansåret 2022. Ændringer som er
medtaget på finanslovsforslaget for 2023 er ikke medtaget i oversigten.
Tilskud givet via ansøgningspuljer er ikke inkluderet i oversigten, da
der ikke er tale om direkte tilskud til civilsamfundsorganisationer.
Tilskud givet til sociale formål.
Det betyder, at organisationen eller
de aktiviteter, der gives tilskud til, helt eller delvist har et socialt sigte.
Oversigten indeholder dermed også tilskud på andre ministeriers
områder, hvor det sociale formål kan være sekundært. Ligeledes er der
medtaget tilskud, hvor det kun er en del af organisationens virke eller
en del af formålet med aktiviteten/indsatsen, som er målrettet
målgrupper på social- og ældreområdet eller forebyggelse og
afhjælpning af sociale problemer. Der indgår dermed blandt andet
tilskud til integrationsindsatser, forebyggende indsatser på
sundhedsområdet og beskæftigelsesindsatser for borgere med
handicap og udsatte borgere.
Ved tilskud, der vurderes at være i en gråzone, eller hvor det kan være
vanskeligt at afgøre, i hvilken udstrækning, der er tale om et socialt
formål, er tilskuddet medtaget af hensyn til at give det mest
fyldestgørende overblik.
Tilskud til civilsamfundsorganisationer.
I afgrænsningen af
civilsamfundsorganisationer lægges til grund, at organisationerne:
o
o
o
o
Er institutionaliserede (formelle og uformelle), har et navn,
adresse og jævnlige aktiviteter
Arbejder non-profit og frivilligt arbejde vil ofte være en del af
organisationens ressourcegrundlag
Er selvstyrende, selvbestemmende og med egne vedtægter.
De er dermed ikke kontrolleret af den offentlige sektor og har
retten til at opløse sig selv ved egen beslutning
Er ikke-obligatoriske. Det er dermed frivilligt at deltage i
organisationen
Direkte COVID-19 relaterede tilskud er ikke medtaget, da disse tilskud knytter
sig til en helt ekstraordinær samfundskrise.
Udlodningsmidler
Social- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og
Kulturministeriet udmønter også udlodningsmidler (fhv. Tips- og Lottomidler)
gennem puljer og tilskud til civilsamfundsorganisationer med sociale eller
delvist sociale formål. Disse er ikke medtaget i ovenfornævnte oversigt, da de
for hovedparten ikke falder under kriteriet om, at der skal være tale om direkte
tilskud afsat på finansloven.
2
L 207 - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 130: MFU spm. om ministeren vil oversende en oversigt over samtlige tilskud til civilsamfundsorganisationer på tværs af ministerier og bevillingsformer med henvisning til kontonumre, til social- og ældreministeren
2630579_0003.png
I stedet fremgår de af et særskilt Bilag 2. Det skyldes, at en del af tilskuddene
vurderes som relevante for besvarelsen, eftersom der er tale om puljer og
tilskud til driftsstøtte eller driftslignende støtte til organisationer med sociale
formål eller delvist sociale formål.
Øvrige bevillingsformer
For at svare på spørgsmålet for andre bevillingsformer end direkte tilskud og
udmøntningen af udlodningsmidler, skal der foretages en ny høring af de
relevante ministerier. På baggrund heraf forventes det, at der kan sendes et
endeligt svar med en oversigt over tilskud til civilsamfundet på tværs af
ministerier, som også omfatter andre bevillingsformer end direkte tilskud og
udmøntningen af udlodningsmidler i november 2022.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Tilskud til sociale formål til civilsamfundsorganisationer
Bilag 2. Udlodningsmidler fordelt af Social- og Ældreministeriet,
Sundhedsministeriet og Kulturministeriet
3