Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 12 (L 207) af 6.
september 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt finanslovsforslaget har på gini-koeffici-
enten, herunder om det med finanslovsforslaget endelig lykkes regeringen at leve
op til forståelsespapirets løfte om, at uligheden skal sænkes i denne regeringsperi-
ode?
Svar
Finanslovsforslaget for 2023 indeholder ikke initiativer, der fuldt indfaset vurderes
at have betydning for indkomstforskellene.
Med finansloven prioriterer regeringen en ét-årig reserve på ca. 2 mia. kr. i 2023 til
tiltag målrettet håndteringen af de udfordringer, som borgerne møder som følge
af de høje prisstigninger på energi, fødevarer mv. Med den afsatte reserve ønsker
regeringen at give en håndsrækning til de, der har mindst.
Videreførelsen af uddannelsesløftet med 110 pct. af dagpengesatsen i 2023 vil øge
de disponible indkomster for personer, der ellers ville kunne modtage SU under
uddannelse, eller som ville være fortsat i ledighed. Initiativet kan understøtte lig-
hed i uddannelse. Det er imidlertid ikke muligt at kvantificere fordelingsvirknin-
gerne, da det ikke er entydigt muligt at afgøre, hvilke personer der vil gøre brug af
ordningen, og hvad deres alternative indkomst ville have været uden ordningen.
Finanslovsforslaget indeholder desuden velfærdsprioriteringer, der kan under-
støtte lighed i uddannelse. Det omfatter den afsatte reserve til Den Forberedende
Grunduddannelse (FGU), der skal give flere en reel mulighed for at tage en ud-
dannelse.
Lighed og retfærdighed handler om mere end indkomstforskellene målt ved den
såkaldte Gini-koefficient. Derfor skal fordelingsvirkningerne af regeringens politik
ses i en bredere forstand. Det er også et spørgsmål om social mobilitet, lighed i
sundhed, uddannelsesmuligheder og ligestilling. Eksempelvis har forhøjelserne af
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K