Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2625789_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 33302
HCE/APD
21. september 2022
FIU L 207
svar på spørgsmål 110 fra Torsten Schack Pedersen
(V) stillet den 9. september 2022 til ministeren for
udviklingssamarbejde
Spørgsmål
Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i
Finansudvalget den 6. september 2022 redegøre for, hvordan udgifter til
civilsamfundsorganisationer på henholdsvis § 6.33.01.10 og § 6.33.01.12
forudsættes anvendt, herunder hvor stor en del af midlerne der forventes
anvendt i udviklingslandene, og hvor mange der kan benyttes til aktiviteter
i Danmark?
Svar
Udgifter til civilsamfundsorganisationer, der enten har et Strategisk
Partnerskab med Udenrigsministeriet (§ 6.33.01.10) eller er en
Puljeordning eller Netværk (§ 6.33.01.12), forudsættes anvendt i
overensstemmelse med OECD DACs kriterier for udviklingsbistand med
det formål at understøtte økonomisk og social udvikling i
udviklingslandende.
Organisationer med et
Strategisk Partnerskab
er danske
civilsamfundsorganisationer med betydelig størrelse, kapacitet og
strategisk relevans. Der er for perioden 2022-2025 indgået 18 nye
Strategiske Partnerskaber, hvoraf de to største er med Folkekirkens
Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp. De Strategiske Partnerskaber skal
bidrage til implementeringen af Danmarks udviklingspolitiske strategi
Fælles om Verden.
Rammerne for samarbejdet er fastlagt i en særlig
Informationsnote, og udgifterne skal anvendes i overensstemmelse med
et sæt Administrative Retningslinjer. Alle rammer og retningslinjer er
tilgængelige på um.dk. De Strategiske Partnerskaber inkluderer også
humanitære midler under § 6.39.03.10 Strategiske Partnerskaber og
Nødhjælpspuljer.
Et af målene med de Strategiske Partnerskaber er at styrke lokalt ejerskab,
ledelse og finansiering i udviklingslandende. Som noget nyt er der derfor
fastsat et loft på 20 pct. for organisationernes udgifter på
L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan udgifter til civilsamfundsorganisationer på henholdsvis § 6.33.01.10 og § 6.33.01.12 forudsættes anvendt, herunder hvor stor en del af midlerne der forventes anvendt i udviklingslandene, og hvor mange der kan benyttes til aktiviteter i Danmark, til udviklingsministeren
2
hovedkontorsniveau i Danmark. Udgifter i Danmark dækker teknisk og
faglig understøttelse af udviklingsindsatserne, administration (op til 7 pct.)
samt oplysning og engagementsindsatser (op til 2 pct.). I det omfang
organisationerne ønsker at lave oplysning og engagementsindsatser ud
over de 2 pct., skal dette dækkes af anden finansiering, fx organisationens
egne indsamlede midler.
Seks af de 18 strategiske partnere har fået tildelt midler til såkaldte Globale
Enheder. Betegnelsen dækker over forskningsenheder, videns- og
kompetencecentrer samt lignende enheder, som med global rækkevidde
og særlig faglig tyngde rækker ud over organisationens egne aktiviteter. Et
eksempel
er Røde Kors’ referencecenter for psykosocial støtte, som Røde
Kors Føderationen (IFRC) og andre relevante aktører kan trække på.
Finansieringen af de Globale Enheder indrammes af årlige budgetter, der
skal godkendes af Udenrigsministeriet. De globale enheder er ikke
omfattet af loftet på 20 pct. for udgifter i Danmark. Udenrigsministeriet
monitorerer løbende de Globale Enheder, der er underlagt særskilt årlig
rapportering.
Organisationer, der får støtte under
Puljeordninger og Netværk,
er
typisk små og mellemstore danske civilsamfundsorganisationer, der
modtager mindre bevillinger til projektaktiviteter. I retningslinjerne for
Puljeordninger og Netværk stiller Udenrigsministeriet ikke krav til, hvor
stor en andel af de tildelte midler, der skal anvendes direkte i
udviklingslande. Alle aktiviteter støttet gennem puljeordningerne skal
imidlertid gennemføres i partnerskab med organisationer i
udviklingslandene og kommer målgrupper i udviklingslandene til gode.
Formålet med finansieringen af de danske puljeordninger er at støtte
danske civilsamfundsorganisationers arbejde med at skabe varige
forandringer i udviklingslande. Aktiviteter er typisk drevet af et
omfattende frivilligt engagement og implementeres i ligeværdige
partnerskaber med partnere fra udviklingslandende. Støtten tildeles en
bred og forskelligartet vifte af danske civilsamfundsorganisationer, som
understøtter den folkelige forankring af dansk- og internationalt
udviklingsarbejde.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen