Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2632050_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. oktober 2022
J nr.
2022-3155
Finansudvalget har i brev af 9. september 2022 stillet mig følgende spørgsmål L
207 spørgsmål 105, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Victoria Velásquez (EL).
Spørgsmål 105
Vil ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang i Finansudvalget den
6. september 2022 redegøre for beregningsforudsætninger for faldet til tilskud til
udrulning af fjernvarme (§ 29.24.32.), herunder om det afspejler den nuværende si-
tuation?
Svar
Med Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv 2022. blev par-
terne bag enige om at afsætte midler til fire tilskudspuljer, herunder til Fjernvarme-
puljen, tilskud til udrulning af fjernvarme (§ 29.24.32.). I Fjernvarmepuljen kan fjern-
varmevirksomheder få tilskud til konverteringsprojekter, så energieffektive fjernvar-
menet udrulles i nye fjernvarmeområder, og individuelle olie- og gasfyr konverteres
til fjernvarme.
Parterne blev endvidere enige om, at udmøntningen af midlerne skulle ske hurtigst
muligt for at sætte skub i udfasningen af olie- og gasfyr. Det blev derfor besluttet, at
der i ordningens levetid skulle afsættes flest midler i de første år med en faldende
profil over tid, så fjernvarmeselskaberne blev tilskyndet til hurtigst muligt at søge
midler fra puljen og udrulle fjernvarmen. Det bemærkes, at fjernvarmeprojekter ty-
pisk tager 2-5 år at gennemføre, hvorfor en tilførsel af midler ikke vil gavne hus-
holdninger med høje varmeregninger denne eller næste vinter. Puljen kan dog un-
derstøtte lavere varmepriser og øget forsyningssikkerhed på længere sigt i det om-
fang, at tilskuddet går til projekter, der ikke var gennemført uden statslig støtte.
Derudover blev parterne enige om, at puljerne evalueres løbende, både ift. set -up
og fordeling af midler for bl.a. at sikre afløb og reduktioner af fossilt energiforbrug.
En justering af midler mellem puljerne er blevet gennemført både i 2021 og 2022,
hvor der i 2021 blev omprioriteret 39 mio. kr. fra Afkoblingsordningen og Skrot-
ningsordningen til Fjernvarmepuljen. I 2022 blev der i første omgang omprioriteret
30 mio. kr. fra Skrotningsordningen samt udmøntet Fjernvarmepuljens opsparing
på 13,9 mio. kr. Med aftale om vinterhjælp af d. 23. september 2022, blev det bl.a.
besluttet at forøge Fjernvarmepuljen med 150 mio. kr. i 2022 og 100 mio. kr. i 2023.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om at redegøre for beregningsforudsætninger for faldet til tilskud til udrulning af fjernvarme (§ 29.24.32.), herunder om det afspejler den nuværende situation, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2632050_0002.png
Nedenstående tabel viser fordelingen af tilskudsmidler i Fjernvarmepuljen for perio-
den 2021-2023.
Tabel 1
Fjernvarmepuljen – Økonomisk profil
2021
Mio. kr.
320
2022
459
2023
385
Anm.: Inkl. midler afsat med
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, Finansloven 2021 og aftale om vinterhjælp 2022.
Kilde: KEFM
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2