Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2625203_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 350 (Alm. del) af 13. juni
2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Skal svaret på FIU alm. del – spørgsmål 332 forstås således, at ministeren mener,
at det er fast praksis, at man afviser at beregne arbejdsudbudseffekter af regerin-
gens førte politik i andre år end slutåret for den mellemfristede finanspolitiske
planlægningshorisont? I bekræftende fald bedes ministeren henvise til eksempler,
hvor denne praksis kommer til udtryk.
Svar
Tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbuddet), har som of-
test en vis indfasningsperiode. Sådanne reformer foretages som hovedregel med et
mellemfristet og dermed strukturelt sigte. I de mellemfristede planer og fremskriv-
ninger vil der typisk være fokus på tiltags virkning frem mod slutåret for den fi-
nanspolitiske planlægningshorisont – og dermed på de mellemfristede vækstudsig-
ter og det finanspolitiske råderum – og derudover også eventuelle virkninger på
den finanspolitiske holdbarhed.
Når de samlede arbejdsudbudsvirkninger af tiltag gennemført i en regeringsperi-
ode opgøres, tilstræbes det som udgangspunkt, at tiltagenes fulde effekter i videst
muligt omfang indgår, hvorfor opgørelsen foretages i slutåret i den finanspolitiske
planlægningshorisont (dvs. aktuelt i 2025 – men i den seneste tid også i 2030, her-
under fordi en række tiltag har længere indfasningstid). Det bidrager til, at refor-
mernes effekter er sammenlignelige og at deres sum kan fortolkes som den sam-
lede virkning af tiltag gennemført i en regeringsperiode.
Denne typiske opgørelsespraksis er brugt under skiftende regeringer og er løbende
anvendt i svar til Folketingets udvalg – se fx
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 124
(Alm. del) af 24. januar 2020,
der dækker alle regeringsperioder siden 2001.
I
tabel 1
er vist en opdateret oversigt over effekter på arbejdsudbuddet af tiltag
gennemført siden folketingsvalget i 2019 og frem til om med juni 2022. Den
strukturelle beskæftigelse (arbejdsudbuddet) skønnes samlet øget med ca. 1.500
fultidspersoner i 2025 og ca. 1.700 fuldtidspersoner i 2030 af tiltagene. Det er
navnlig
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
og
Aftale om en ny ret til tidlig pen-
sion,
der påvirker den strukturelle beskæftigelse i indeværende regeringsperiode.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil opgøre den isolerede virkning på BNP (i mia. kr. og i pct. af BNP) af de tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse? Opgørelsen bedes lavet siden folketingsvalget i 2019, og specifikt for initiativer, der følger af finanslovsforslaget, til finansministeren
2625203_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning på strukturel beskæftigelse siden folketingsvalget 2019
Fuldtidspersoner
FFL20, heraf
Midlertidigt børnetilskud
1)
Fastholdelse af loft i aktiesparekonto
Forhøjelse af tobaksafgifter
Aftaler om FL20 (marginal effekt ift. FFL20), heraf
Annullering af loft over dobbeltuddannelse
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge
Forhøjelse af tobaksafgifter i 2020 og 2022
2)
Afgift på væsker til e-cigaretter
Forhøjelse af loft i aktiesparekonto
Stramning af beskatning af leasede firmabiler
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino
Indeksering af afgifter fra marts 2020
Genindførsel af registreringsafgift på fly
Andre tiltag, heraf
Dagpenge til selvstændige
Sorgorlov
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme
Nedsættelse af elvarmeafgiften
Modernisering af momsreglerne
Opkvalificeringsaftaler
Aftale om en ny ret til tidlig pension
3)
FL21 (herunder delaftaler)
Aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21)
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
FL22, heraf
Afskaffelse af håndværkerfradrag i BoligJob-ordningen
Andre tiltag, heraf
Aftale om øremærket barsel
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene
Aftale om en grøn skattereform for industri mv. (juni 2022)
I alt
2025
400
0
-50
500
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
0
-300
-200
-100
-50
50
50
0
-9.800
600
50
550
-150
-250
-100
-100
11.950
300
-50
1.500
2030
400
0
-50
500
-1.300
-1.200
-350
400
0
50
0
0
-100
-50
0
-100
0
-100
-50
50
50
0
-9.350
100
50
50
-150
-250
-100
-100
12.200
300
-200
1.700
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100 personer. For
en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet. Disse initiativer er
angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets virkning. 1) Virkning skal ses i sammenhæng
med at tiltaget er midlertidigt. 2) Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv. 3) Omfatter også seniorpension.
Kilde: Finansministeriet.
 L 207 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil opgøre den isolerede virkning på BNP (i mia. kr. og i pct. af BNP) af de tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse? Opgørelsen bedes lavet siden folketingsvalget i 2019, og specifikt for initiativer, der følger af finanslovsforslaget, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister