Finansudvalget 2021-22
L 207
Offentligt
2627407_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (L 207) af 6.
september 2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
I Økonomisk redegørelse, august 2022, skriver ministeren:
”I prognosen er det
endvidere vurderet, at der ikke opstår en skadelig pris-løn-spiral, hvor pris- og
lønstigninger gensidigt forstærker hinanden. Stiger de danske lønninger mere end
ventet og mere vedvarende end i udlandet, vil den danske konkurrenceevne kunne
forværres betydeligt, hvilket vil forringe udviklingen
i den private beskæftigelse.”
Vil ministeren bekræfte, at politiske udmeldinger om løn kan påvirke lønmodtage-
res forventninger til lønstigninger, og at stigende forventninger til løn i sig selv
kan være skadeligt for den danske konkurrenceevne og kan forringe udviklingen i
den private beskæftigelse, da det kan øge risikoen for pris-løn-spiral?
Svar
Risikoen for en skadelig pris-løn-spiral skal først og fremmest ses i sammenhæng
med et stramt arbejdsmarked med lav ledighed og mange ledige stillinger. Den ak-
tuelt høje inflation vil ligeledes kunne indebære et lønpres som reaktion på den
forringede købekraft. De mere afdæmpede vækstudsigter trækker imidlertid i
modsat retning, og i
Økonomisk Redegørelse, august 2022
er det vurderingen, at en
skadelig pris-løn-spiral ikke opstår i prognoseperioden. Denne vurdering skal også
ses i sammenhæng med, at der aktuelt ikke er tegn på en høj og accelererende løn-
udvikling, der kan føre til en kraftig forværring af konkurrenceevnen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K