Finansudvalget 2021-22
L 207 Bilag 9
Offentligt
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
Nye initiativer
Merudgiften på 55,7 mio. kr. skyldes udbetaling af en kompensation i 2023 til borgere i
kontanthjælpssystemet som følge af aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om nyt kontanthjælpssystem med
plads til børnene af juni 2022 (§ 17.31.19.).
Kontoen er ny som følge af tillægsaftale til Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne om målrettet
varmecheck af januar 2022. I 2023 er der indbudgetteret 103,9 mio. kr. på puljen (§ 17.59.26.).
Merudgiften på 226,7 mio. kr. skyldes forlængelsen af det midlertidige børnetilskud til og med 2023
som følge af aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Alternativet og Kristendemokraterne om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene af juni
2022 (§ 17.61.08.).
Merudgiften på 29,2 mio. kr. skyldes hovedsageligt lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine samt en opdateret prognose for antallet
af fordrevne fra Ukraine og konsolidering af økonomien bag loven (§ 17.62.04.).
Reserver
Mindreudgiften på 150,0 mio. kr. skyldes, at reserven vedrørende seniorpension er nulstillet på
finansloven for 2023. Reserven er nulstillet, da seniorpension er implementeret og ligger på et
højere niveau end forventet ved ordningens indførelse (§ 17.19.77.).
Mindreudgiften på 709,2 mio. kr. skyldes, at reserven på finansloven for 2022 er nulstillet og
udmøntet på bloktilskudsaktstykket for 2022. På forslag til finanslov for 2023 er bevillingen bl.a.
omfattet af Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og
Kristendemokraterne om en reformpakke for dansk økonomi, hurtigere i job, et stærkere
arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder af januar 2022 (§17.19.78).
Merudgiften på 82,7 mio. kr. skyldes primært, at reserven er forhøjet med 97 mio. kr. (2022-pl) i
2023 til en særlig pulje til arbejdsmiljø som følge af Aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ret til tidlig pension af oktober 2020 samt udløb af
reserven på 31,0 mio. kr. til vanskeligt stillede familier med børn som følge af Aftale mellem den
daværende VLAK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti om udmøntning af satspuljen for 2019 af november 2018 (§ 17.19.79.).
Øvrige større ændringer
Mindreudgiften på 205,9 mio. kr. skyldes primært udløb af Aftale om en ny og forbedret
arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet af april 2019. Dertil kommer udløb af
bevillinger afsat på finansloven for 2020 og 2021 vedr. hhv. indsats mod social dumping og seksuel
chikane og forbedret psykisk arbejdsmiljø. Endeligt skyldes mindreudgiften udløb af midlertidige
covid-19-bevillinger (§ 17.21.01.).
 L 207 - 2021-22 - Bilag 9: § 17, Beskæftigelsesministeriet, præsentation til teknisk gennemgang den 6. september 2022
Merudgiften på 78,1 mio. kr. skyldes, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning som forudsat
ved indførelse af ordningen stiger fra 0,9 pct. i 2022 til 1,2 pct. i 2023 (§ 17.31.20.).
Merudgiften på 298,0 mio. kr. skyldes primært, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning
som forudsat ved indførelse af ordningen stiger fra 0,9 pct. i 2022 til 1,2 pct. i 2023 (§ 17.31.21.).
Mindreindtægten på 165,1 mio. kr. skyldes, at der i 2022 indgår en efterregulering i ATP-bidrag fra
arbejdsgivere for tidligere år, mens efterreguleringen i 2023 efter sædvanlig praksis først indarbejdes
på det ordinære ændringsforslag til finansloven for 2023 (§ 17.31.24.).
Merindtægten på 43,0 mio. kr. skyldes, at der i 2022 indgår en efterregulering i ATP-bidrag fra
arbejdsgivere for tidligere år, mens efterreguleringen i 2023 efter sædvanlig praksis først indarbejdes
på det ordinære ændringsforslag til finansloven for 2023 (§ 17.31.29.).
Mindreudgiften på 2.735,6 mio. kr. skyldes primært, at det i 2023 ikke vil være muligt at udtræde af
efterlønsordningen og få tidligere indbetalt efterlønsbidrag udbetalt kontant og skattefrit som det
var tilfældet i seks måneder i 2022 som følge af Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny ret til tidlig pension af oktober 2020 (§ 17.31.51.).
Merudgiften på 99,7 mio. kr. skyldes en forventet stigning i antallet af voksenlærlinge fra 10.100 i
2022 til 12.100 voksenlærlinge i 2023 (§ 17.46.53.).
Merudgiften på 40,1 mio. kr. skyldes primært, at der er indbudgetteret en merudgift til
modernisering af de statslige it-systemer i beskæftigelsesindsatsen i perioden 2022-2025, som er
overført fra § 17.11.79.25. Reserve vedrørende systemmodernisering af tværgående it-understøtning
af beskæftigelsesindsatsen (§ 17.46.73.).
Mindreudgiften på 26,3 mio. kr. skyldes udløb i den aftalte bevillingsprofil for initiativet
"Sporskifteindsats" som følge af Aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om ét-årig
forlængelse af Trepartaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse fra
2017 (§ 17.51.04.).
Merudgiften på 428,9 mio. kr. skyldes primært en forventet stigning i aktiviteten fra ca. 53.160
helårspersoner i 2022 til ca. 62.150 helårspersoner i 2023. Den forventede stigning i aktiviteten kan
henføres til, at udgifterne til fleksjob påbegyndt 1. juli 2014 eller senere for personer visiteret til
fleksjobordningen efter 2012 afholdes på denne konto, jf. Aftale mellem den daværende SR-
regering, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om reform af
refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015. Udviklingen på kontoen skal
ses i sammenhæng med en faldende aktivitet på § 17.56.01. Fleksjob med fast refusion (§ 17.56.04.).
Merudgiften på 419,1 mio. kr. skyldes primært en forventet stigning i aktiviteten fra ca. 51.150
helårspersoner i 2022 til 60.520 helårspersoner i 2023. Den forventede stigning kan henføres til
indfasningen af Aftale mellem den daværende SRSF-regering, Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti om en reform af førtidspension og fleksjob af juni 2012 samt Aftale
mellem den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet af februar 2015 (§ 17.56.05.).
 L 207 - 2021-22 - Bilag 9: § 17, Beskæftigelsesministeriet, præsentation til teknisk gennemgang den 6. september 2022
Mindreudgiften på 238,0 mio. kr. skyldes primært, at det som følge af Aftale mellem regeringen,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om en ny ret til tidlig pension af oktober
2020 ikke længere er muligt at udtræde af fleksydelsesordningen og få tidligere indbetalt
fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit. Ligeledes forventes et fald i aktiviteten på
fleksydelse fra ca. 3.200 helårspersoner i 2022 til 2.600 helårspersoner i 2023 (§ 17.56.11.).
Mindreindtægten på 22,0 mio. kr. skyldes, at der ikke længere budgetteres på kontoen, da den
Sociale Kapitalfonds grundkapital er udløbet, og der derfor ikke længere vil være overførsler af
midler fra fonden (§ 17.64.04.).
Merudgiften på 1.021,7 mio. kr. skyldes stigende aktivitet fra ca. 16.200 helårspersoner i 2022 til ca.
20.800 helårspersoner i 2023. Den stigende aktivitet skyldes dels, at antallet af tilkendelser er højere
end forventet ved ordningens indførelse, og dels at seniorpensionisterne ved tilkendelsestidspunktet
er yngre end forventet, hvorved de forventes at være på ordningen i længere tid (§ 17.64.13.).
Merindtægten på 812,8 mio. kr. afspejler udviklingen på underkonto § 17.64.13.10., da kontoen
vedrører kommunal medfinansiering af seniorpension (§ 17.64.13.).
Merudgiften på 20,8 mio. kr. skyldes stigende aktivitet fra ca. 9.300 helårspersoner i 2022 til ca.
13.600 helårspersoner i 2023. Stigningen i aktiviteten skyldes dels generelt flere seniorpensionister,
og dels at en større andel af seniorpensionisterne frivilligt indbetaler til supplerende
arbejdsmarkedspension (§ 17.64.15.).
Mindreudgiften på 1.366,9 mio. kr. skyldes en niveaujustering på baggrund af seneste regnskabstal.
Der forventes på den baggrund et fald i aktivitet fra ca. 24.500 helårspersoner i 2022 til ca. 14.000
helårspersoner i 2023 (§ 17.64.16.).
Mindreudgiften på 23,6 mio. kr. skyldes en niveaujustering på baggrund af seneste regnskabstal. Der
forventes på den baggrund et fald i aktivitet fra ca. 24.500 helårspersoner i 2022 til ca. 14.000
helårspersoner i 2023 (§ 17.64.17.).