L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Finansudvalget 2021-22
L 207 Bilag 5
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

REGERINGENS

UDVIKLINGS

POLITISKE

PRIORITETER

2023

Plan for udgiftsrammer for

udviklingssamarbejdet 2023-2026

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

resume

I 2022 oplevede Europa for første gang i årtier en

angrebskrig, da Rusland krænkede Ukraines ter-

ritorielle integritet og suverænitet. Ruslands in-

vasion af Ukraine har sat dybe spor, og Danmark

er blevet nærområde til et land i krig. Krigen un-

derstreger, at verden er i hastig forandring, hvor

Danmark skal agere i en ny geopolitisk virkelig-

hed. Millioner af mennesker er flygtet fra kam-

pene i Ukraine. Endnu flere er fordrevet internt i

landet. Titusindvis er kommet til Danmark. Som

en del af nærområdet til krigen har Danmark en

særlig forpligtelse til at hjælpe.

Samtidig har krigen i Ukraine globale konsekven-

ser, som vi ikke må glemme, der rammer nogle

af verdens fattigste og skrøbeligste lande særligt

hårdt. I 2022 rundede verden en tragisk milepæl

med mere end 100 mio. mennesker fordrevet fra

hus og hjem. Ifølge Verdensfødevareprogram-

met, WFP, er der de seneste fem år næsten sket

en fordobling af antallet af mennesker, der er

akut fødevareusikre og dermed ikke ved, hvor

deres næste måltid skal komme fra – fra 108 mio.

mennesker i 2016 til 193 mio. mennesker i 2021.

Det lægger yderligere pres på det internationale

samfunds engagement for bare at være i nærhe-

den af at nå verdensmålene inden 2030.

Krigen i Ukraine og dens afledte globale effekter

sætter rammen for regeringens finanslovsforslag

for udviklingsbistanden i 2023. Regeringen af-

sætter i alt 1,2 mia. kr. til indsatser i Ukraine,

øvrige østlige naboskabslande samt de globale

afledte konsekvenser af krigen.

Heraf er afsat 750 mio. kr. til indsatser i Ukraine,

hvor Danmark har påtaget sig et særligt interna-

tionalt ansvar ved at sætte sig i spidsen for gen-

opbygningen af Mikholaiv. Dette omfatter for-

ventede humanitære indsatser som midler til de

forskellige etaper i genopbygningen, så snart

dette er muligt. Genopbygningen vil bl.a. ske

gennem Investeringsfonden for Udviklingslande

med henblik på at mobilisere yderligere privat

kapital, der kan hjælpe med at løfte den enorme

genopbygningsopgave.

Regeringen afsætter en krisekasse på 300 mio.

kr., der skal kunne støtte sårbare befolkninger og

lande i Afrika og Mellemøsten. Krisekassen skal

særligt understøtte bæredygtige og langsigtede

løsninger for at sikre den lokale modstandsdyg-

tighed, fødevareproduktion og -forsyning. Krise-

kassen afsættes i tillæg til de massive investerin-

ger og støtte, Danmark allerede foretager

gennem det langsigtede udviklingssamarbejde i

navnlig Sahel og på Afrikas Horn.

Med Finanslovsforslaget leverer regeringen på

sin erklærede ambition om en grøn udviklings-

bistand.

Regeringen afsætter 30 pct. af bistanden til ud-

viklingslande til grønne indsatser. 25 pct. er afsat

til klimaindsatser. Og 5 pct. er afsat til miljø- og

biodiversitetsindsatser. Det svarer til, at i alt 4,2

mia. kr. er afsat til grønne indsatser – en stigning

på ca. 0,7 mia. kr. sammenlignet med finans

loven for 2022.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Regeringen fortsætter samtidig sin reform af

udviklingsbistanden for at styrke indsatserne

relateret til nærområder, migration og skrøbelige

stater. Med finanslovsforslaget 2023 afsættes i

alt 5,2 mia. kr., og regeringen har som målsæt-

ning, at indsatserne i alt øges til 7,5 mia. kr. i

2025. Det er en målsætning, der kun er blevet

mere aktuel med det seneste års udvikling. Øget

skrøbelighed og ustabilitet i verdens fattigste

lande kræver, at vi øger indsatsen, hvor det er

svært, for at fremme stabile, demokratiske sam-

fund med respekt for grundlæggende menne-

skerettigheder og dermed bryde nogle af de

nuværende incitamenter til at migrere.

Udviklingen de seneste år har samtidig sat en tyk

streg under, at demokrati og menneskerettighe-

der verden over er under pres. Den udviklingspo-

litiske strategi fra 2021, Fælles om Verden, som

et bredt flertal i Folketinget står bag, står netop

på et fundament af demokrati og menneskeret-

tigheder. Demokrati og menneskerettigheder er

et middel til at skabe en mere retfærdig, tryg,

robust og bæredygtig verden. Men er samtidig et

mål i sig selv. Med finanslovsforslaget 2023 fore-

slår regeringen derfor at gøre en særlig indsats

for at understøtte demokrati og menneskerettig-

heder i nogle af de lande, hvor udviklingen des-

værre går den forkerte vej. Det sker bl.a. gennem

et nyt demokratiinitiativ, hvortil der planlægges

200 mio. kr. over de kommende fire år, ligesom

der eksempelvis afsættes 15 mio. kr. til at frem-

me menneskerettigheder, beskyttelse og demo-

kratiindsatser i Myanmar.

Den samlede udviklingsbistand på finanslovsfor-

slaget for 2023 udgør 20.657,4 mio. kr. inkl. efter-

regulering for 2021 baseret på Økonomisk Rede-

gørelse fra maj 2022. Det er en stigning på ca.

2,9 mia. kr. sammenlignet med finansloven for

2022 (se også tabel 1). Heraf udgør de skønnede

beregningstekniske udgifter til flygtningemodta-

gelse i Danmark, finansieret over udviklingsbi-

standen, til ca. 3,0 mia. kr. Udgifterne til flygtnin-

gemodtagelse i Danmark afhænger i høj grad af

udviklingen i krigen i Ukraine, og i hvor høj grad

mennesker fra Ukraine er nødt til at flygte ud af

landet for midlertidigt at opholde sig i eksempel-

vis Danmark. Der vil derfor løbende blive taget

stilling til behovet for justeringer i det bereg-

ningstekniske skøn.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Den regelbaserede

verdensorden er under pres

Ruslands ulovlige invasion af Ukraine har sat dybe spor globalt. Der er

tale om en angrebskrig med vidtrækkende konsekvenser. Millioner af

ukrainere har måttet forlade deres hus og hjem for at søge sikkerhed i

andre dele af landet eller flygte til andre lande. Dermed rammer krigen i

Ukraine også de øvrige østeuropæiske naboskabslande, der må yde en

ekstraordinær indsats for at huse de mange mennesker fra Ukraine, der

har taget midlertidigt ophold i deres lande. Samtidig har krigen ført til

en global energikrise samt yderligere forstærket en igangværende føde-

varekrise. Energi- og fødevarekriserne rammer særligt befolkningerne i

verdens fattigste lande, som i forvejen kæmper med at holde hovedet

oven vande efter COVID-19 krisen, og som for alvor mærker konsekven-

serne af klimaforandringerne. En situation, Rusland forsøger at udnytte

med en markant desinformationskampagne om, at de stigende energi-

og fødevarepriser skyldes EU’s og andre vestlige aktørers sanktioner

mod Rusland og den russiske fødevareeksport.

Regeringen afsætter i alt 1,2 mia. kr. til hjælp i Ukraine, de øvrige østlige

europæiske naboskabslande samt de globale afledte effekter af krigen –

særligt i Mellemøsten og Afrika. Det er et markant beløb. Vi befinder os

også i en markant anderledes og ny geopolitisk virkelighed. De stigende

fødevare- og energipriser kan få omfattende konsekvenser i de lande, der

i forvejen er blandt verdens fattigste og skrøbeligste. Dermed er indsat-

serne også i tråd med den udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden,

der har fokus på at forebygge og bekæmpe fattigdom og ulighed, konflikt

og fordrivelse, irregulær migration og skrøbelighed. Mens vi samtidig gør

vores som bannerfører i kampen mod klimaforandringerne og for en klo-

de i balance. Det følger netop af regeringens langsigtede målsætninger

for reformen af udviklingsbistanden, der skal sikre en grøn udviklingsbi-

stand og styrke indsatserne relateret til nærområder, migration og skrø-

belige stater.

Regeringen afsætter med finanslovsforslaget i alt 750 mio. kr. til indsat-

ser i Ukraine. Det omfatter fortsat humanitær hjælp, indsatser under

Naboskabsprogrammet, samt midler til genopbygning i Ukraine, så

snart situationen i landet tillader det, med særlig fokus på grøn omstil-

ling. En del af midlerne til genopbygning i Ukraine forventes udmøntet

gennem Investeringsfonden for Udviklingslande, der i forvejen er enga-

geret i Ukraine, og hvorigennem udviklingsbistanden kan bruges til at

tiltrække privat kapital. Det er nemlig nødvendigt at understøtte mobili-

sering af en bred kreds af aktører for at kunne skaffe tilstrækkelig finan-

siering til den omfattende genopbygningsopgave, der venter i Ukraine.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Derudover afsætter regeringen 150 mio. kr. til indsatser i de øvrige øst-

lige naboskabslande såvel gennem Naboskabsprogrammet som Freds-

og Stabiliseringsfonden.

Samtidig afsættes 300 mio. kr. i en krisekasse til de globale afledte konse-

kvenser af krigen i Ukraine. Indsatserne vil primært have fokus på at

adressere den globale energi- og fødevarekrise - særligt i Afrika og Mel-

lemøsten, som i udpræget grad er blevet ramt. Krisekassen er i tillæg til de

øvrige langsigtede udviklingsindsatser samt en fastholdt humanitær ram-

me på 2,7 mia. De stigende energi- og fødevarpriser og manglende forsy-

ningssikkerhed har forstærket de igangværende klima- og COVID-19-kri-

ser og kan skubbe sårbare grupper ud i langvarig fattigdom. Indsatserne

vil udgøre et mere langsigtet supplement til de humanitære indsatser, der

bidrager til at afhjælpe de akutte fødevaresikkerhedsproblemer i krise-

ramte udviklingslandene. Regeringens fokus på at afbøde de globale kon-

sekvenser af energi- og fødevarekriserne understreges yderligere af, at

Danmark med statsministeren i spidsen sammen med fem andre lande

har en ledende rolle i en global krisegruppe nedsat af FN’s generalsekretær.

Vi mærker også konsekvenserne af krigen i Danmark. Danmark har ta-

get imod et betydeligt antal mennesker, der er flygtet fra Ukraine. For

som nærområde til et land i krig må vi selv yde en særlig indsats, lige-

som vi eksempelvis forventer, at Kenya og Uganda tager imod flygtninge

fra deres nærområder i Somalia og Sydsudan. Med vedtagelsen af loven

om midlertidigt ophold til mennesker, der er fordrevet fra Ukraine, som

et bredt flertal af Folketinget bakkede op om i marts 2022, har Danmark

gjort sit for at yde en ekstraordinær indsats for de flygtninge fra Ukraine,

der har måttet søge tilflugt i Danmark. Det ønsker regeringen at fort-

sætte med i 2023. I tråd med OECD DAC’s regler, og som det har været

fast praksis under skiftende regeringer siden starten af 1990’erne, agter

regeringen fortsat at opgøre de relevante dele af udgifterne til flygtninge

modtagelse som udviklingsbistand.

Udviklingen de seneste år har desuden tydeliggjort, at demokrati, demokra-

tiske institutioner og menneskerettigheder er under pres i alle dele af ver-

den. Derfor fastholder Danmark sit markante engagement gennem eksem-

pelvis FN-systemet for at understøtte den regelbaserede verdensorden.

Men der er samtidig behov for at opbygge stærke lokale aktører i udvik-

lingslandene. Det er nødvendigt for at gøre befolkningerne i stand til at

modstå presset på det oplyste demokrati, der kun kan forventes at blive

intensiveret i de kommende år. Fremkomsten af nye digitale teknologier

kan misbruges til øget overvågning og undertrykkelse, men også bidrage til

fælles handling og mobilisering af civilsamfundet. Der er i stigende grad

behov for fokuseret støtte til det digitale demokrati. Derfor afsætter Rege-

ringen i alt 200 mio. kr. over fire år til et nyt digitalt demokratiinitiativ. De-

mokratiinitiativet vil understøtte aktiviteter, der beskytter og styrker demo-

krati og menneskerettigheder på tværs af udviklingslande både online og

offline og vil særligt fokusere på at inddrage og engagere kvinder og unge.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Opbyggelsen af stærke lokale aktører i udviklingslandene har i mange år

været et særligt fokusområde for de danske civilsamfundsorganisatio-

ner. Deres arbejde er et tydeligt eksempel på, at demokrati og menne-

skerettigheder er et middel til at skabe en mere retfærdig, tryg, robust

og bæredygtig verden, men samtidig et mål i sig selv. På finanslovsfor-

slaget afsætter regeringen mere end 1,5 mia. kr. til indsatser gennem

danske civilsamfundsorganisationer. Udenrigsministeriet indgik i 2022

fireårige strategiske partnerskabsaftaler med 18 af de største danske

organisationer. De nye partnerskaber er en udmøntning af den udvik-

lingspolitiske strategi og leverer på alle tre udviklingspolitiske prioritets-

områder. Partnerskaberne skal forebygge og bekæmpe fattigdom og

ulighed, konflikt og fordrivelse, irregulær migration og skrøbelighed og

de skal gå forrest i kampen for klima, miljø og natur. Alt sammen med

demokratiske værdier og menneskerettigheder som både fundament og

mål. De nye partnerskaber afspejler samtidig en væsentlig bevægelse

mod stærkere lokalt lederskab i Syd, idet alle organisationer har forplig-

tiget sig til maksimalt at bruge 20 pct. af deres bevilling på hovedkon-

torsniveau i Danmark. Mindre danske civilsamfundsorganisationer har

fortsat mulighed for dansk støtte gennem CISU, hvortil der i 2023 er

fastholdt det øgede bidrag fra finansloven 2022.

Kvinders og pigers rettigheder har i årevis været en dansk mærkesag,

særligt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Her har vi også

fokus på LGBT+ personer. Danmark er en stærk fortaler for seksuel og

reproduktiv sundhed og rettigheder og har i en årrække afsat et højt

beløb til relevante indsatser over udviklingsbistanden. Med finanslovs-

forslaget 2023 afsætter regeringen 640 mio. kr. til seksuel og reproduk-

tiv sundhed og rettigheder. Den samlede danske støtte til den Globale

Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria for genopfyld-

ningsperioden 2023-25 forventes at udgøre 375 mio. kr. og fastholdes

dermed på samme niveau som ved tidligere genopfyldningsperioder.

Regeringen udskyder dog det første danske bidrag til genopfyldningen

fra 2023 til forventet 2024.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Regeringen gør udviklings

bistanden grøn

Klimaforandringerne mærkes overalt. Tørke, oversvømmelser og storme

tager til i styrke og hyppighed. FN anslår, at mere end 3 mia. mennesker

lever i særligt klimasårbare områder med verdens økosystemer under et

stort og stigende pres.

Klimakrisen kræver handling. Derfor har regeringen sat sig en række

ambitiøse mål for den grønne dagsorden – således også inden for udvik-

lingsbistanden. I forbindelse med finansloven 2022 annoncerede rege-

ringen, at man ønskede at lave en reform af udviklingsbistanden, og at

30 pct. af bistanden til udviklingslande skulle være grøn i 2023. Denne

ambitiøse målsætning indfrier regeringen med finanslovsforslaget 2023.

30 pct. af § 6.3. Bistand til udviklingslandene er grøn i 2023 – heraf 25

pct. klimarelaterede indsatser og mindst 5 pct. miljø og biodiversitet. Det

svarer til, at der i alt er afsat ca. 4,2 mia. kr. til grønne indsatser, hvilket

er en stigning på ca. 0,7 mia. kr. sammenlignet med finansloven 2022 –

og mere end en fordobling i forhold til den tidligere regerings planlagte

niveau for 2020.

Finanslovsforslaget for 2023 er ikke mindst et løft af klimabistanden. Det

skal være med til at hjælpe de fattigste lande – som bliver hårdest ramt

af klimaforandringerne – med at modstå og modvirke effekterne af kli-

maforandringerne. Regeringen har en klar ambition om, at Danmark

skal fortsætte med at levere sin rimelige andel af den internationale kli-

mafinansiering. Det gør vi gennem de 3,5 mia. kr., der er afsat over ud-

viklingsbistanden til klimafinansiering, og når danske midler mobiliserer

klimafinansiering gennem eksempelvis Investeringsfonden for Udvik-

lingslande samt de multilaterale udviklingsbanker. Samlet forventes det

danske bidrag til den internationale klimafinansiering fra og med 2023

at udgøre mindst 1 pct. af det globale mobiliseringsmål på USD 100

mia., der blev aftalt på COP15 i København.

Regeringen har en ambition om, at klimabistanden særligt skal komme

de fattige og sårbare lande til gode. Disse lande bliver ofte hårdest ramt

af klimaforandringerne og har sværest ved på egen hånd at finde finan-

siering til at håndtere klimakrisens effekter og klimaskabte tab og ska-

der. Danmark går forrest og målretter mindst 60 pct. af den danske kli-

mabistand til klimatilpasningsindsatser. Der er bl.a. fokus på lokal-

baserede klimindsatser gennem FN’s Kapitaludviklingsfond, UNCDF, hvor-

til der er afsat 50 mio. kr. i 2023, som bl.a. skal bidrage til klimatilpasning

for de mest sårbare befolkningsgrupper i en række afrikanske lande.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Aktiviteterne vil målrettes sårbare grupper og skrøbelige lande – kryds-

feltet mellem regeringens to hovedprioriteter for udviklingssamarbejdet.

Der er særligt fokus på adgang til vand og bedre vandresourceforvalt-

ning, der bl.a. er afgørende for fødevaresikkerhed og for at øge sårbare

og marginaliserede befolkningsgruppers modstandskraft over for klima-

forandringer. Regeringen har siden sin tiltrædelse igangsat eller planlagt

indsatser, som forventes at kunne give godt 7 mio. mennesker i Afrika

ny eller forbedret adgang til rent vand. I 2023 er bl.a. afsat 50 mio. kr. til

et såkaldt Team Europe Initiativ om grænseoverskridende vandforvalt-

ning i Afrika. Der planlægges desuden et samlet bidrag på 270 mio. kr.

over de kommende tre år til klimatilpasning i afrikanske byer med sær-

ligt fokus på vand i samarbejde med bl.a. den Afrikanske Udviklings-

bank, hvoraf 35 mio. kr. er afsat i 2023.

Både den udviklingspolitiske strategi og reformen af udviklingsbistan-

den understreger den tætte forbindelse mellem klima, natur og miljø.

Derfor planlægger regeringen at øge bidraget til den Globale Miljøfacili-

tet (GEF), der under sin 8. genopfyldning vil have fokus på en række dan-

ske prioriteter, herunder biodiversitet, fødevaresystemer og naturbase-

rede løsninger. Regeringen forventer samlet dansk støtte på 800 mio. kr.

i perioden 2023-2026, heraf 100 mio. kr. i 2023. Det er næsten en fordob-

ling i forhold til den seneste genopfyldning.

På COP26 i Glasgow blev der for første gang opnået enighed om, at ver-

den skal arbejde efter at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 gra-

der. Men der blev ikke leveret tilstrækkeligt ambitiøse nationale kli-

maplaner til at indfri denne målsætning og dermed adressere den

seneste IPCC-rapports dystre konklusioner. Med det grønne løft af bi-

standen afsættes ca. 1,4 mia. kr. til reduktionsindsatser og ren energi i

2023, der blandt andet skal bistå udviklingslandene med at gennemføre

klimaaftalen fra Paris og understøtte ambitiøse partnerskaber med store

udviklingslande for at bidrage til en socialt retfærdig grøn omstilling.

Det omfatter eksempelvis et bidrag på 135 mio. kr. til det Internationale

Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) som et nyt markant bidrag til

grøn energiomstilling i både vækstøkonomier og mindst udviklede lande

samt et bidrag på 50 mio. kr. til at understøtte udviklingslandes gennem-

førelse af deres nationale klimaplaner.

Udviklingsbistand løser ikke klimakrisen alene. Det er afgørende, at vi får

mobiliseret både privat finansiering og bringer erhvervslivets grønne

løsninger i spil. Regeringen lægger derfor op til at afsætte 300 mio. kr. til

Investeringsfonden for Udviklingslande med sigte på at fremme private

investeringer og projektudvikling i klima og grøn omstilling samt jobs og

bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Samtidig har regeringen afsat

100 mio. kr. til Danida Green Business Partnerships. Initiativet skal mobi-

lisere innovative partnerskaber mellem den private sektor og ikke-statsli-

ge aktører, der skal finde løsninger inden for grøn omstilling og inklusiv

økonomisk udvikling.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Klimaindsatser er i dag en helt integreret del af udviklingssamarbejdet

og fylder på tværs af finansloven. Med finanslovsforslaget 2023 omlæg-

ges Klimapuljen derfor, da en række af principperne, der udgjorde fun-

damentet i Klimapuljen, nu er gældende for hele den grønne udviklings-

bistand. Indsatser, der tidligere blev finansieret over Klimapuljen,

finansieres i 2023 i høj grad fra en række øvrige finanslovskonti. Det

drejer sig eksempelvis om dansk støtte til Den Grønne Klimafond. Der-

udover er afsat midler til en ny konto til Global Grøn Omstilling, hvor

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fortsat har initiativret til at

igangsætte udviklingsengagementer i tæt samarbejde med Udenrigs-

ministeriet.

Med regeringens finanslovsforslag vil Danmark gøre sit for at hjælpe

udviklingslandene til at håndtere klimakrisen, mindske ulighed samt at

skabe bæredygtig vækst og jobs. Med andre ord: at skabe håb for fremti-

den og muligheder for mennesker, hvor de bor. Dét er særligt vigtigt i en

stadig mere ustabil verden.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Nærområder, Migration

og skrøbelige stater

Krigen i Ukraine står tydeligt i alles bevidsthed. Men det er langt fra den

eneste igangværende konflikt. Øget skrøbelighed og usikkerhed har

skabt en markant stigning i antallet af flygtninge og internt fordrevne

i verden.

Samtidig kan vi konstatere, at den regelbaserede verdensorden er under

pres. Vores fundament af velfungerende demokratiske institutioner, der

understøtter frie og fair valg samt grundlæggende menneskerettighe-

der står ikke længere så solidt, som man kunne ønske.

Det understreger, at et bredt flertal af Folketinget gjorde ret i at gøre

nærområder, migration og skrøbelige stater til ét af den udviklingspoliti-

ske strategis primære målsætninger. Der er behov for, vi hjælper flere

bedre der, hvor det er sværest. Danmark vil i 2023 fortsætte sit fokus på

at reducere den irregulære migration ved at skabe håb og muligheder i

nærområder og skrøbelige lande. Og ved at udvikle et mere retfærdigt

og humant asylsystem, der gør op med den kyniske menneskesmugling

og flytter asylsagsbehandling og evt. beskyttelse uden for EU. De, som

får beskyttelse i Danmark, skal komme hertil via ordnede forhold som

kvoteflygtninge.

Danmark vil videreføre indsatser i verdens største og alvorligste fordri-

velseskriser, herunder Syrien og Afghanistan. Der vil forsat være behov

for at investere i bæredygtige og varige løsninger for flygtninge og

fordrevne samt deres værtssamfund. Dette behov er blot blevet yderli-

gere forøget, siden Fælles om Verden blev vedtaget.

Danmark er allerede til stede i nogle af verdens skrøbeligste lande,

eksempelvis i Sahel-regionen og på Afrikas Horn. Her er situationen

desværre også blevet forværret i løbet af det seneste år. I Sahel-regionen

har Danmark været nødt til at gentænke sit engagement i både Mali og

Burkina Faso, hvor militæret i begge lande har overtaget magten. I

Etiopien, der med Afrikas næststørste befolkning ellers i en lang periode

har været garant for en form for stabilitet på Afrikas Horn, har de

seneste år været præget af væbnet konflikt og millioner af internt

fordrevne. Udviklingerne viser vigtigheden af, at Danmark er til stede for

at understøtte stabilitet og styrke de demokratiske institutioner. Men det

viser også hvor svær opgaven er, når vi vil hjælpe der, hvor udfordrin-

gerne er størst.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Regeringen afsætter derfor markante midler til landeengagementer i

vores udvidede partnerskabslande - herunder i Sahel og på Afrikas Horn.

Eksempelvis afsættes i alt 500 mio. kr. til landeengagementerne i Niger

og Burkina Faso, hvoraf nogle af midlerne er dedikerede klimaindsatser

og derfor tælles med i den grønne målsætning.

I en række lande skyldes den øgede skrøbelighed i stigende grad klima-

forandringerne. På Afrikas Horn er regnen for fjerde år i træk udeblevet,

og millioner af mennesker oplever lige nu den værste tørke i 40 år.

Konsekvenserne risikerer at blive yderligere forværret af, at det er den

tredje omfattende tørke, regionen oplever inden for det seneste årti. FN

estimerer, at 20 millioner mennesker har brug for fødevarehjælp – heraf

halvdelen børn. Også Afghanistan, Syrien, Yemen og Sahel er hårdt ramt

af tørke og klimaforandringer.

Klimakrisen forstærker landenes skrøbelighed. Derfor ønsker regeringen

både at styrke indsatserne inden for nærområder, migration og skrøbe-

lige stater og at sikre et større fokus på indsatser, der kan modvirke

klimaforandringerne. Reformen af udviklingsbistanden, der for alvor

blev skudt i gang med finansloven 2022 efter vedtagelsen af Fælles om

Verden, har derfor ambitiøse måltal for begge dagsordener. Men vi

snyder ikke på vægtskålen og tæller ikke de samme penge flere gange.

Uagtet at der er gode synergieffekter på tværs af de to indsatsområder.

En klimaindsats i eksempelvis Burkina Faso vil således tælle med i det

grønne måltal, men ikke i indfrielsen af regeringens måltal for midler

målrettet nærområder, migration og skrøbelige stater.

En skrøbeligere og mere usikker verden risikerer samtidig at få andre,

langsigtede konsekvenser. Millioner af børn går ikke i skole, og COVID-

19 har ledt til risiko for stigning i antallet af børneægteskaber. Regerin-

gen fastholder derfor i 2023 det markante, årlige bidrag gennem multi-

laterale organisationer til uddannelse og afsætter ca. 437 mio. kr.

gennem bl.a. Global Partnership for Education, Education Cannot Wait

og UNICEF. Midlerne vil særligt blive fokuseret på at understøtte skole-

gang og kvalitetsuddannelse i nærområder og skrøbelige kontekster

– herunder med fokus på piger og marginaliserede og sårbare grupper.

Med finanslovsforslaget 2023 afsætter regeringen i alt ca. 5,2 mia. kr. til

indsatser relateret til nærområder, migration og skrøbelige stater (se

tabel 3). I alt afsættes ca. 40 pct. af den samlede udviklingsbistand til

indsatser, der har til formål at hjælpe flygtninge og fordrevne samt at

forebygge skrøbelighed og migration, herunder flygtningemodtagelse

i Danmark.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Bilag

Tabel 1.

Danmarks samlede udviklingsbistand i 2023

Mio. kr.

Bistand til udviklingslandene under §6.3.

Forvaltning, styring og kontrol af udviklingsbistanden

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Fællesskabsfinansieret EUbistand

Dele af forsvaret og politiets internationale indsatser

Andel af FN’s fredsbevarende operationer

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisationer

Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

Samlet ulandsramme (0,7 pct. af BNI)

Efterregulering for udviklingsbistanden*

Ekstra kilmabistand (jf. Aftale om finanslov for 2022)

§ 6.3. Bistand til udviklingslandene inkl. efterregulering

Samlet ulandsramme inkl. efterregulering/politisk aftale

FL22

14.786,3

1.052,1

25,4

1.797,3

55,8

39,9

276,3

12,9

112,7

18.158,7

-529,4

100,0

14.356,9

17.729,3

FFL23

12.668,0

1.101,2

27,6

2.323,2

36,9

26,4

3.046,9

11,9

140,6

19.382,8

1.274,6

13.942,6

20.657,4

* Der efterreguleres på FFL23 1.274,6 mio. kr. for udviklingsbistanden i 2021. Det sker for at opretholde 0,7 pct. af BNI som

udviklingsbistand på finansloven opgjort som et treårigt gennemsnit for 20212023 jf. reguleringsmekanismen.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Tabel 2.

Grøn udviklingsbistand

Mio. kr. (estimater)

Bilaterale landeprogrammer, strategiske partnerskaber med civilsamfundsorganisationer

m.m.

(Niger, Uganda, Burkina Faso, Mali, Bangladesh m.m.)

Global Grøn Omstilling

(tidligere Klimapuljen)*

Naboskabsprogrammet (Ukraine og Georgien) og regionalt program vedr. klima, konflikt,

fordrivelse og irregulær migration med særligt fokus på Sahel og Afrikas Horn.

Indsatser til sikring af energi- og vandressourcer samt miljøbidrag og modstandsdygtighed mod

klimaforandringer mm.

( Den Grønne Klimafond (GCF), Den Globale Miljøfacilitet (GEF), Fonden for

de mindst udviklede lande, IRENA støtte til energiomstilling i udviklingslande, Just Transition m.m.)**

Privatsektorinstrumenter, myndighedssamarbejde og netværksinitiativer

(Danida Sustainable

Infrastructure Finance (DSIF), Den Nordiske Udviklingsfond (NDF), Partnering for Green Growth

and Global Goals (P4G), World Ressource Institute (WRI), m.m.)

Ekstra kilmabistand (jf. Aftale om finanslov for 2022)

I alt

Samlet løft fra 2022 til 2023

FL22

337

750

225

FFL23

919

365

525

1.038

1.317

1.084

100

3.534

675

1.083

4.209

Opgørelsesmetode: Grønne indsatser dækker bidrag under §6.3. Bistand til udviklingslandene, der forventes at kunne rappor-

teres til OECD DAC, som støtte til miljø generelt, klima eller biodiversitet. For indsatser, hvor det grønne element er et vigtigt

delmål, men ikke hovedmålet, er 50% af budgettet som hovedregel medregnet som grøn indsats. Opgørelsen indeholder

bilaterale bidrag, øremærkede grønne bidrag gennem multilaterale kanaler, samt kernebidrag til multilaterale organisationer

hvis hovedformål er grønt. Opgørelsen inkluderer ikke indsatser opgjort under tabel 3 (nærområder).

* Kontoen til Global

Grøn Omstilling

hed frem til FL22

Klimapuljen.

I forbindelse med finanslovsforslaget 2023 er Klimapuljen

imidlertid omlagt, og nogle af de indsatser, der tidligere blev finansieret fra Klimapuljen finansieres nu fra andre finanslovskonti

under § 06.34. Tallene for FL22 og FFL23 er således ikke direkte sammenlignelige.

** Dele heraf tæller med i de bilaterale landeprogrammer.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Tabel 3.

Indsatser til migration, nærområder og skrøbelige stater

Mio. kr. (estimater)

Humanitære indsatser

Nærområdeprogrammer og freds- og stabiliseringsindsatser

(Syrien, Irak, Jordan, Afghanistan,

Afrikas Horn, Sahel, Ukraine, Guineabugten, Freds- og Stabiliseringsberedskabet m.m.)

Nærområde- og migrationsindsatser

(IOM, udsendelsesmidler, støtte til retfærdigt og humant

asylsystem, fremme fælleseuropæiske migrationsindsatser, fremtidens flygtningerespons m.m.)

Multilaterale bidrag målrettet indsatser mod skrøbelighed i bl.a. Sahel, Afrikas Horn, Mel-

lemøsten, Afghanistan

(UNDP, UNICEF, Education Cannot Wait, Verdensbankens indsatser for

skrøbelighed, konflikt og fordrivelse m.m.)

Bilaterale indsatser i konfliktramte og skrøbelige lande samt flygtningerelaterede program-

mer i store værtslande inkl. reserve

(Afghanistan, Burkina Faso, Mali, Palæstina m.m.)

I alt*

Samlet ændring fra 2022 til 2023

FL22

2.700

870

640

FFL23

2.700

1.254

355

473

899

5.582

-400

514

360

5.182

Opgørelsesmetode: Indsatserne opgøres som bidrag under §6.3. Bistand til udviklingslandene i nærområderne til konflikt

ramte og skrøbelige stater samt flygtningerelaterede bidrag i værtslande ud fra Verdensbankens definitioner. Opgørelsen

inkluderer endvidere freds- og stabiliseringsindsatser og migrationsindsatser. Opgørelsen inkluderer ikke indsatser opgjort

under tabel 2 (grøn udviklingsbistand) eller indsatser igennem de danske civilsamfundsorganisationer.

* Det samlede løft i 2021 af bistanden til migration, nærområder og skrøbelige stater var i 2021 på ca. 1,1 mia. kr. set i forhold

til niveauet afsat for 2020 på finansloven for 2019. Med finanslovsforslaget for 2022 er løftet på ca. 1,5 mia. kr.

Tabel 4.

Bidrag til SRSR igennem multilaterale kanaler (eks. bilaterale bidrag*)

Mio. kr.

FN’s Befolkningsfond (UNFPA)

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt civilsamfund

FN’s Aidsbekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

UNFPA (under den humanitære ramme)

I alt

UN Women (bidrag til global ligestilling)

FFL23

350

210

640

* Det bemærkes, at SRSR i tillæg til ovenstående indgår bredere på tværs af udviklingsbistanden på baggrund af mainstream-

ingen bl.a. under landeprogrammerne.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

Tabel 5.

Oversigt over udviklings bistanden på forslag til finanslov for 2023

FL22

06.31 Reserver

06.31.79 Reserver og budgetreguleringer

06.31.79.10 Reserve

06.31.79.20 Budgetregulering

06.32 Bilateral bistand

06.32.01 Udviklingslande i Afrika

06.32.01.05 Etiopien

06.32.01.06 Niger

06.32.01.08 Somalia

06.32.01.10 Tanzania

06.32.01.11 Kenya

06.32.01.12 Uganda

06.32.01.17 Burkina Faso

06.32.01.20 Mali

06.32.01.23 Øvrige indsatser i Afrika

06.32.02 Udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika

06.32.02.05 Myanmar

06.32.02.08 Palæstina

06.32.02.09 Indsatser i Afghanistan og nærområder

06.32.02.10 Indsatser i Syrien og nabolande

06.32.02.11 Bangladesh

06.32.04 Personelbistand

06.32.04.10 Rådgiverbistand

06.32.04.12 Firmarådgivere

06.32.07 Lånebistand

06.32.07.14 Gældslettelse til udviklingslandene

06.32.08 Øvrig bistand

06.32.08.35 OHCHR - FN's Højkommissær for Menneskerettigheder

06.32.08.40 DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

06.32.08.60 Stabilisering og konfliktforebyggelse

06.32.08.70 Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse

06.32.08.75 Internationale sundhedskriser

06.32.08.80 Freds- og Stabiliseringsfonden

06.32.08.85 Institut for Menneskerettigheder (IMR)

06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

06.32.09.10 Dansk-arabiske partnerskabsaftaler

06.32.09.20 Øvrige indsatser

06.32.10 Nærområde- og migrationsfond

06.32.10.13 Retfærdigt og humant asylsystem, inkl. udsendelse

06.32.10.14 International Organisation for Migration (IOM)

06.32.10.15 Fremme af fælleseuropæiske migrationsindsatser

06.32.10.16: Fremtidens flygtningerespons

06.32.10.17 Øvrige nærområde og migrationsindsatser

155,2

3.405,3

725,0

150,0

400,0

175,0

600,0

100,0

200,0

100,0

40,0

3,0

37,0

75,0

965,3

60,0

53,0

65,0

177,3

170,0

400,0

40,0

200,0

155,0

45,0

640,0

300,0

50,0

15,0

200,0

75,0

FFL23

-21,9

63,8

-85,7

3.637,6

970,0

200,0

50,0

150,0

300,0

20,0

250,0

550,0

15,0

35,0

150,0

250,0

100,0

33,0

3,0

30,0

57,9

841,7

55,0

53,0

65,0

173,7

30,0

425,0

40,0

200,0

155,0

45,0

355,0

200,0

75,0

30,0

50,0

FFL-BO1

7,2

4.112,0

1.060,0

260,0

250,0

100,0

200,0

525,0

75,0

200,0

50,0

38,0

3,0

35,0

65,0

944,0

60,0

53,0

65,0

301,0

425,0

40,0

250,0

232,0

18,0

600,0

300,0

100,0

50,0

100,0

50,0

FFL-BO2

34,7

4.604,6

1.435,0

100,0

260,0

250,0

325,0

540,0

40,0

200,0

100,0

38,0

3,0

35,0

110,6

876,0

60,0

53,0

65,0

233,0

425,0

40,0

225,0

207,0

18,0

750,0

300,0

100,0

50,0

100,0

200,0

FFL-BO3

249,9

4.671,0

2.205,0

400,0

80,0

600,0

750,0

375,0

400,0

200,0

38,0

3,0

35,0

113,3

804,7

60,0

53,0

65,0

161,7

425,0

40,0

200,0

176,0

24,0

750,0

300,0

100,0

50,0

100,0

200,0

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

06.32.11 Ukraine, EU's øvrige naboskabslande og

Den Ny Demokratifond

06.32.11.10 Programindsatser. Naboskabsprogrammet, Ukraine, Georgien,

Moldova, Belarus og Den Ny Demokratifond

06.32.11.20 Øvrige indsatser

06.32.11.30 Finansiel støtte til Ukraine via IBRD (tekstanm. 17)

06.32.11.40 Genopbygning i Ukraine

06.33 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01.10 Strategiske Partnerskaber

06.33.01.11 Strategiske initiativer

06.33.01.12 Puljeordninger og netværk

06.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer

06.34.01 Naturressourcer, energi og klimaforandringer i

udviklingslande mv.

06.34.01.10 Klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Afrika

06.34.01.25 Den Grønne Klimafond (GCF)

06.34.01.40 Energi og vandressourcer

06.34.01.50 FN’s Miljøprogram (UNEP)

06.34.01.60 Den Globale Miljøfacilitet (GEF)

06.34.01.70 Global Grøn Omstilling

06.34.01.75 Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer

06.34.01.85 Ozonfonden

06.35 Oplysningsvirksomhed

06.35.01 Oplysning i Danmark mv.

06.35.01.13 Oplysningsvirksomhed

06.35.01.17 Seminarer, kurser, konferencer mv.

06.35.01.18 Evaluering

06.36 Multilateral bistand gennem FN mv.

06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.10 FN's Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.14 FN Byen

06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)

06.36.02.10 Generelt bidrag til UNICEF

06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestilling (tekstanm. 101)

06.36.03.10 FN's Befolkningsfond (UNFPA)

06.36.03.11 Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt

civilsamfund

06.36.03.12 Verdenssundhedsorganisationen WHO's udviklingsaktiviteter

06.36.03.13 FN's Ligestillingsenhed (UN Women)

06.36.03.14 FN's Aidsbekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

06.36.03.16 Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og

Malaria

06.36.03.17 Den Globale Vaccine Alliance (Gavi)

06.36.04 Uddannelse (tekstanm. 101)

06.36.04.10 Global Partnership for Education

06.36.04.11 Education Cannot Wait

06.36.06.12 Øvrige multilaterale uddannelsesindsatser

06.36.06 FN's øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag

160,0

630,0

160,0

140,0

20,0

1.002,5

729,0

15,0

258,5

2.063,3

200,0

520,3

50,0

150,0

750,0

393,0

64,0

40,0

9,0

15,0

2.006,0

525,0

350,0

175,0

150,0

895,0

350,0

210,0

70,0

75,0

40,0

125,0

25,0

325,0

250,0

75,0

111,0

175,0

20,0

435,0

1.068,5

785,0

15,0

268,5

1.858,1

225,0

100,0

500,0

50,0

100,0

365,0

508,0

10,1

81,3

58,8

7,5

15,0

1.957,2

525,0

350,0

175,0

150,0

770,0

350,0

210,0

70,0

75,0

40,0

25,0

387,5

250,0

85,0

52,5

124,7

175,0

20,0

435,0

1.068,5

785,0

15,0

268,5

1.915,1

225,0

100,0

515,0

50,0

200,0

365,0

450,0

10,1

81,3

58,8

7,5

15,0

2.183,5

525,0

350,0

175,0

150,0

1.010,0

350,0

250,0

70,0

75,0

40,0

200,0

25,0

387,5

250,0

85,0

52,5

111,0

175,0

20,0

435,0

1.068,5

785,0

15,0

268,5

1.915,1

225,0

100,0

515,0

50,0

200,0

365,0

450,0

10,1

93,3

70,8

7,5

15,0

2.135,2

525,0

350,0

175,0

150,0

945,0

350,0

210,0

70,0

75,0

40,0

175,0

25,0

387,5

250,0

85,0

52,5

127,7

140,0

20,0

1.068,5

785,0

15,0

268,5

1.915,1

225,0

100,0

515,0

50,0

200,0

365,0

450,0

10,1

81,3

58,8

7,5

15,0

2.070,5

525,0

350,0

175,0

150,0

895,0

350,0

210,0

70,0

75,0

40,0

125,0

25,0

387,5

250,0

85,0

52,5

113,0

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

06.36.06.16 Interessevaretagelse i internationale organisationer

06.36.06.23 OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag

06.36.06.24 Diverse multilaterale bidrag

06.37 Udviklingsbanker, -fonde og EU

06.37.01 Verdensbankgruppen

06.37.01.10 Verdensbanken (IBRD) (tekstanm. 15)(

06.37.01.11 Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)

06.37.01.15 Special Action Account

06.37.01.19 Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt og

fordrivelse

06.37.02 Regionale udviklingsbanker

06.37.02.10 Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) (tekstanm. 16)

06.37.03 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer

og øvrige fonde

06.37.03.10 Den Afrikanske Udviklingsfond (AfDF)

06.37.03.13 Den Nordiske Udviklingsfond (NDF)

06.37.03.14 Multilaterale gældslettelsesinitiativer

06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)

06.37.04.10 Den Europæiske Udviklingsfond

06.38 Partnerskaber for bæredygtig vækst og grøn omstilling

06.38.01 Mobilisering af finansiering til investeringer

06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)

06.38.01.12 Den Internationale Finansieringsinstitution (IFC)

06.38.01.13 Danida Sustainable Infrastructure Finance (DSIF)

06.38.01.14 Projektudviklingsfacilitet Danida Business Finance

06.38.01.16 Udviklingsgarantier

06.38.02 Rammebetingelser, viden og forretningsmuligheder (tekstanm. 101)

06.38.02.12 Partnerskaber for bæredygtig vækst og grøn omstilling

06.38.02.13 Sektorrådgivere

06.38.02.14 Strategisk sektorsamarbejde

06.38.02.15 FN's Arbejdsorganisation (ILO)

06.38.02.18 Verdensmålsfacilitet: Strategiske indsatser i transitions- og

vækstøkonomier

06.38.02.19 Forskningssamarbejde (tekstanm. 169)

06.38.02.20 Stipendiatbistand

06.39 Humanitær bistand

06.39.01 Generelle bidrag til internationale humanitære organisationer

06.39.01.10 FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR)

06.39.01.11 FN's Organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

06.39.01.12 FN's Humanitære Koordinationskontor (OCHA)

06.39.01.13 FN'S Fødevareprogram (WFP)

06.39.01.14 Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC)

06.39.01.16 FN's Centrale Humanitære Fond (CERF)

06.39.01.17 FN's Organisation for Minerydning (UNMAS)

06.39.03 Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige

kriser (tekstanm. 101)

06.39.03.10 Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer

06.39.03.11 Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser

§ 06.3 Total

90,0

21,0

1.572,6

681,0

70,0

562,2

-1,2

50,0

66,0

411,6

173,0

49,0

189,6

414,0

1.388,0

670,0

100,0

90,0

400,0

50,0

30,0

718,0

170,0

98,0

140,0

20,0

10,0

220,0

60,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.166,4

90,0

14,7

20,0

1.398,8

674,0

91,5

573,7

-1,2

10,0

64,6

350,2

101,3

49,0

199,9

310,0

1.263,0

565,0

300,0

200,0

25,0

40,0

698,0

105,0

98,0

140,0

20,0

10,0

260,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

13.942,6

90,0

21,0

1.556,4

871,9

823,1

-1,2

50,0

64,6

354,3

103,3

49,0

202,0

265,6

1.778,0

1.100,0

400,0

260,0

400,0

40,0

678,0

95,0

98,0

140,0

20,0

10,0

250,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.402,0

90,0

19,7

18,0

1.364,5

811,5

762,7

-1,2

50,0

64,6

354,3

102,1

49,0

203,7

134,1

1.533,0

865,0

400,0

25,0

400,0

40,0

668,0

95,0

98,0

140,0

40,0

10,0

220,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

15.449,4

90,0

23,0

1.329,2

781,9

733,1

-1,2

50,0

64,6

348,6

97,6

49,0

202,0

134,1

1.453,0

800,0

400,0

653,0

95,0

98,0

140,0

25,0

10,0

220,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

15.538,5

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2023

L 207 - 2021-22 - Bilag 5: Regeringens udenrigspolitiske prioriteter 2023

REGERINGENS UDVIKLINGS

POLITISKE PRIORITETER 2023

September 2022

Udgiver

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon: 33 92 00 00

E-mail: [email protected]

Internet: www.um.dk

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk

Teksten kan citeres frit

ISBN: 978-87-94339-10-0