Notat
Oversigt over nye tekstanmærkninger på § 19 ved FFL23
På FFL23 er der på § 19 optaget to nye tekstanmærkninger.
Nr. 217.
ad 19.22.01., 19.22.05., 19.22.11., 19.22.15., 19.22.17., 19.22.21.,
19.22.37., 19.22.45. og 19.45.02.
Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at videreføre samarbejdet i
Dansk e-infrastruktur konsortium (DeiC)
Stk. 2. DeiC ledes af en bestyrelse, der har ansvaret for den overordnede og stra-
tegiske ledelse samt drift af samarbejdet, jf. dog stk. 3. Bestyrelsen bemyndiges til
at forvalte og udmønte midler til national og international digital forskningsinfra-
struktur. Bestyrelsen betjenes af et sekretariat under ledelse af en direktør.
Stk. 3. Bestyrelsen forelægger strategiske og principielle beslutninger til uddan-
nelses og forskningsministerens godkendelse.
Stk. 4. Universiteterne har pligt til at deltage i DeiC og udpeger en ledelsesrepræ-
sentant til bestyrelsen. Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at et
universitet ikke indgår i DeiC-samarbejdet, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Universiteterne har pligt til at deltage i Forskningsnettet, der er brugerbe-
talt. Bestyrelsen fastlægger det årlige budget og fordeling af udgifter for universite-
ter og øvrige brugere af Forskningsnettet.
Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om DeiC,
herunder om forvaltning og udmøntning af midler, organisation, ansvar og kompe-
tence for bestyrelsen, sekretariatet og værtsuniversitet, og om universiteternes
ansvar og forpligtelser i DeiC-samarbejdet.
Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser om forvaltning og udmøntning af midler til digi-
tal forskningsinfrastruktur, jf. stk. 2, og om forskningsnettet, jf. stk. 5, herunder at
afgørelserne ikke kan påklages.
Ad tekstanmærkning nr. 217.
Tekstanmærkningen er første gang optaget på finansloven for 2023 og erstatter
den tidligere tekstanmærkning nr. 150, som første gang var optaget på finanslo-
ven for 2003, samt tekstanmærkning nr. 215, som første gang er opført på finans-
loven for 2022. Dansk e-infrastruktur Konsortium (DeiC) blev etableret ved akt. 70
af 19. april 2012.
Med tekstanmærkningen etableres en samlet ramme for DeiC. Samtidigt revideres
de særlige bevillingsbestemmelser på § 19.45.02 Nationalt samarbejde om digital
forskningsinfrastruktur.
Side 1/4