Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 22/13522
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 206), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 25. august 2022 fra Rejsearbejdere.dk,
jf. L 206 - bilag 3?”
Svar:
Foreningen Rejsearbejere.dk udtrykker utilfredshed med, at folkepensionister, der
grundet sæsonledighed har en lille arbejdsmarkedspension og ATP-pension, ikke er
i målgruppen for at modtage økonomisk støtte. Foreningen spørger videre til, hvor-
for ældrecheckmodtagere kompenseres med 5.000 kr. og andre overførselsmodta-
gere kun kompenseres med 2.000 kr.
Vi er i regeringen meget opmærksomme på de mange pensionister, der rammes af
de nuværende prisstigninger som følge af krigen i Ukraine og stigende energipriser.
Det er med Aftale om kompensation af borgere ramt af stigende energipriser afsat
midler til bl.a. ekstra økonomisk støtte og engangsbeløb til visse overførselsmodta-
gere på tilbagetrækningsordninger. Det er således besluttet at give en håndsrækning
til en gruppe pensionister og overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra
arbejdsmarkedet og som har sværest ved at få enderne til at mødes i slutningen af
måneden. Det har været væsentligt for os at afveje hensynet mellem at yde en mid-
lertidig hjælp til de borgere, der har allermest brug for det og ikke at puste yderli-
gere til inflationen.
Det er en betingelse for at modtage ældrechecken, at pensionisten har en likvid for-
mue mindre end 93.000 kr. (2022-niveau). Det vil sige, at der er tale om nogle af
de danskere, som rammes hårdest af de prisstigninger, vi oplever lige nu, og samti-
dig ikke selv kan gøre noget ved deres situation ved fx at gøre brug af de mange
jobmuligheder, der aktuelt er at finde. Derfor er det med aftalen besluttet, at de skal
kompenseres med to udbetalinger af 2.500 kr. Samtidig er jeg dog glad for, at vi
også har aftalt et engangsbeløb på 2.000 kr. til danskere på en række tilbagetræk-
ningsydelser, som ligeledes ikke har mulighed for at gøre brug af de mange jobåb-
ninger, vi ser nu.