Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 206:

Forslag til lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlige forsørgere.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 23.08.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er den socialdemokratiske ordfører, hr. Henrik Møller. Velkommen.

Tak. Og jeg skal lige, mens jeg husker det, hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de anbefaler lovforslaget. Det er et lovforslag, som jo er en del af aftalen fra den 24. juni, som de tidligere sager også har været, og det er en aftale om kompensation af borgere for de stigende energipriser.

Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at der er tre elementer, hvori det er et engangsbeløb, der er udgangspunktet. Det første element er 5.000 kr. fordelt i 2022 og i 2023 til pensionister, der modtager ældrechecken. Det andet element er i forhold til førtidspensionister og seniorpensionister og dem på tidlig tilbagetrækning, efterløn og fleksydelser, og det er med 2.000 kr. pr. 1. januar 2023. Og så er der det tredje element, som er i forhold til dem med su-forsørgertillæg og su-handicaptillæg, og de grupper, som er omfattet af det, vil hurtigst muligt få – det er i hvert fald målet og det, vi arbejder hen imod – et beløb på 2.000 kr.

Det, der jo er udgangspunktet i det her, er en erkendelse af, at vi står i en situation med stigende energipriser og en højere inflation, men at vi ikke kan kompensere en til en og derfor målretter, kan man sige, til de grupper, der har lidt, eller som ikke har en mulighed for at tage et arbejde eller et studiejob.

Man kan selvfølgelig stille spørgsmålet: Er det nok? Det er det formentlig ikke, men jeg synes, det er en god og vigtig håndsrækning til de her grupper i en svær tid. Jeg synes også, det er vigtigt at understrege her, at der ikke er modregning eller andre sanktioner eller straf eller andet, hvor man bliver ramt af fradrag i forbindelse med at modtage det her beløb.

Det er også sådan, og det kan vi lige så godt gøre klart i dag, at der i forhold til den polemik, der er omkring nogle andre tilskud, ikke vil blive krævet tilbagebetaling, hvis der er nogen, der uberettiget har modtaget det her. Og det er, fordi det vil blive givet automatisk ud fra de oplysninger, som ATP har, og det vil sige, at den enkelte borger i den her relation ikke har nogen oplysningspligt eller andet. Derfor skal vi bare være klar på, at kommer der nogle sager, har vi allerede nu sagt, at så er det, fordi der er problemer i forhold til vores egne systemer omkring det her. Og det skal borgeren ikke straffes for.

Jeg er også med på, at når man i det her snakker om, at det er pensionister, som modtager ældrecheck, så vil der formentlig være nogle, der er på grænsen til at modtage i forhold til ældrechecken. Der er nogle, der har et meget lille beløb, men alligevel modtager en ældrecheck, og der kan selvfølgelig blive diskussion om – og det vil der jo altid være – hvor vi lægger snitfladen her.

Men vi mener, det er et godt snit, og vi mener, det er en god aftale, så derfor kan vi fra Socialdemokratiets side anbefale lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og det er først fra hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Flere checks – uha! Ja, nu er jeg ikke helt sikker på, at det er den rigtige vej at gå ned ad, altså, der har været lidt bøvl med de sidste. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om man ikke i stedet for kunne have sænket bundskatten. Så ville alle os, der havde gjort gavn, få gavn af det, og det kunne man gøre simpelt, og man ville være sikker på, at der ikke røg noget ud til nogle forskellige; man ville ikke forfordele eller noget andet. Så hvis man nu sænkede bundskatten i stedet for, ville man også få en positiv gevinst for de grupper, som har de laveste indtægter.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, jeg har skitseret de udfordringer, der selvfølgelig kan være ved det her. Men ja, jeg mener stadig væk, det er den rigtige model at give det målrettet til nogle grupper. Når ordføreren spørger direkte, om man kan sænke bundskatten, vil jeg sige: Jamen selvfølgelig kan man gøre det. Det er bare ikke den model, vi har valgt – vi har valgt at målrette det direkte i forhold til de tilskud til de grupper, der er her. Det synes vi er den rigtige løsning.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu så vi jo med varmechecken, at den røg ud til de forkerte mennesker i stor stil – eller det vil man i hvert fald nu undersøge. Først ville man ikke undersøge det, nu vil man godt undersøge det. Må jeg spørge: Har man undersøgt her i forhold til den her aftale, hvor mange der er i risiko for at få det forkert? Eller har man bare sat det i gang, og så siger man okay, eller har man rent faktisk undersøgt, hvor mange der kan få den, og hvor de ikke er berettiget til det?

Ordføreren.

Det, jeg tror er vigtigt i forhold til den tidligere sag, er jo bl.a. det her omkring BBR-opgørelsen, som den enkelte borger selv har et ansvar for at opjustere og opdatere til at være korrekt, og det er jo her, en stor, stor del af disse problemer er opstået. Og der er det, at jeg prøver at sige, at det i forbindelse med det her lovforslag er rimelig klart, hvem de her modtagere er. Så jeg har ikke et præcist tal på, hvad det i givet fald er forventet at der kan blive af problemer omkring det her, men jeg har personligt ikke nogen forventning om, at vi kommer til at opleve en meget, meget stor mængde. Det er ikke det samme som, at der ikke kan opstå nogen, men vurderingen er ikke, at det bliver et kæmpe problem.

Den næste korte bemærkning er fra fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Altså, jeg er jo meget forundret over, at ordføreren selv står og problematiserer det med, at der er nogle, der kan få udbetalt noget forkert. Ordføreren står også og siger, at det kan være, der er nogle, der ligger lige på grænsen, der burde have en udbetaling. Vi så med hensyn til varmechecken, at den var gået ud til nogle unge mennesker, som så fluks var gået ud og havde købt euforiserende stoffer for skatteborgernes penge.

Jeg synes jo godt nok, det er problematisk, at man så ikke, når man fremsætter sådan et lovforslag, har gjort sig nogle overvejelser og spurgt sig selv, hvordan man kan undgå at lave de her fejl, i stedet for at man så bare står på talerstolen og siger, at der vil være fejludbetalinger til nogle, der ikke skulle have haft det, og at der måske også ville være nogle, der burde have fået en udbetaling, som ikke fik den. Det synes jeg er en meget laissez faire-tilgang at have til udbetaling af skatteborgernes penge.

Ordføreren.

Først vil jeg advare rigtig meget imod, at man i en lovgivningsmæssig proces går ind og begynder at stille nogle krav om, hvad de penge, vi udbetaler, helt præcis skal bruges til. Altså, det er jo det, man siger, når man kan blive forarget over, at nogle af de folk, der modtager de her penge, bruger dem på bestemte ting. Det er vel ikke det, der er udgangspunktet. Det her er en håndsrækning i forhold til energiafgifterne og den inflation, der er. Hvordan folk så bruger deres penge, vil jeg som udgangspunkt ikke tage stilling til eller blande mig i i den her forbindelse.

Jeg prøver jo at sige, at der rent faktisk her – modsat den tidligere sag, som der hele tiden bliver refereret til – hvis man læser lovforslaget og de bemærkninger, der ligger i det, er en klar beskrivelse af, at de her målgrupper er rimelig præcise, og at derfor bør der ikke være de her fejludbetalinger. Men jeg kan jo ikke stå her på talerstolen og garantere, at det ikke vil komme til at ske. Altså, så vil jeg få smidt den lige i hovedet med det samme, lige så snart vi oplever, at der er en eller to i forhold til de problemer, der kan opstå her. Jeg vurderer ikke, at det umiddelbart bliver noget problem.

Det, jeg siger, er, at når man lægger et snit, vil der jo altid være nogle, der ligger tæt på den her snitflade, og det gælder, uanset hvornår eller hvor vi lægger snittet i det her. Det er ikke det samme som at sige, at alle dem, der ligger under snittet, uberettiget ikke får de her penge. Det gør de ikke, for vi står jo ved den snitflade, vi har valgt.

Fru Susanne Eilersen.

Nu ved jeg ikke, om ordføreren ville misforstå mit spørgsmål, men jeg taler om unge mennesker, som ikke var berettiget til en check, og som gik ud og brugte pengene, som vi har læst om. Og de er jo ikke forpligtet til at betale dem tilbage. Det er da at have en omgang med skattemidler, som ikke er korrekt.

Og jeg vil bare stadig væk holde fast på – og det mener vi i Dansk Folkeparti – at selvfølgelig burde man da, når man laver et nyt lovforslag, der kører lidt på samme præmisser, i hvert fald have gjort sig sine tanker og overvejelser om at udbetale de her penge på en lidt mere omhyggelig måde, sådan at checken lige nøjagtig rammer de mennesker, den er tiltænkt. For det er jo mange penge, vi taler om.

Ordføreren.

Det synes jeg jeg har givet udtryk for, og det mener jeg rent faktisk også de gør. Og jeg mener ikke, man kan sammenligne de to sager, i forhold til at der her ikke er nogen oplysningspligt for den enkelte borger med hensyn til at kunne modtage det her. Det bør køre rimelig straight i forhold til ATP's systemer og opgørelser, og i forhold til hvem de her grupper er. Vi kan jo se, hvem det er, der modtager ældrecheck.

Så kan der være de der grænsetilfælde, hvor spørgsmålet er, om man har modtaget det fra marts eller måske først i april-maj måned. Og det er her, der kan opstå nogle problemer i forhold til det. Jeg mener, det er rimelig klart, og jeg vil stadig væk som udgangspunkt sige, at vi har besluttet, at hvis der er nogen fejludbetalinger, vil vi ikke kræve en tilbagebetaling her. Og det vil sige, at jeg heller ikke vil gå ind i en debat om de personer, som uretmæssigt har modtaget penge – som jeg mener udgør et meget, meget begrænset antal – og hvordan de penge så i givet fald skal bruges. Jeg synes, det er en uskik, at vi skal ind og begynde at bestemme, hvad folk skal bruge deres penge til.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Hans Andersen. Velkommen.

Tak for det. Venstre anerkender, at folkepensionister skal have en hjælpende hånd i en tid, hvor prisen stiger på mange forbrugsvarer, og at mennesker, der ikke har mulighed for at gøre brug af de mange jobmuligheder, der er i dag, skal have lettet en presset økonomi i forbindelse med stigende inflation. Venstre er med til at sikre en ansvarlig finansiering ved at nedjustere de offentlige investeringer. Regeringen havde i første omgang foreslået at finansiere det her lovforslag, ved at staten skulle tage et større lån. Det var uansvarligt, det var Venstre imod, for det kunne have fremmet inflationen yderligere, og derfor er Venstre glade for, at vi har været med til at sikre, at finansieringen nu er på plads.

Venstre er også særlig glade for og tilfredse med, at det er en samlet aftale, der også betyder, at vi forhøjer det maksimale beskæftigelsesfradrag i både 2022 og i 2023, og at vi lemper elafgiften. Der er afsat 1 mia. kr. til at hæve beskæftigelsesfradraget med, og der er afsat ½ mia. kr. til at lempe elafgiften med. Så det vil gøre, at det bedre kan betale sig at arbejde, så flere af de penge, danskerne tjener, kan blive i deres lommer på et tidspunkt, hvor priserne stiger. Derfor kan Venstre i dag støtte op om lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz. Velkommen.

Tak, formand. Med lovforslaget er der tale om en udmøntning af aftalen om kompensation af borgere for stigende energipriser fra juni 2022. Med lovforslaget ydes der helt konkret en målrettet økonomisk støtte til ældre i samfundet. Det drejer sig om folkepensionister, som har en begrænset likvid formue og beskedne supplerende indkomster, overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og dette inkluderer førtidspensionister og seniorer, samt modtagere af tidlig pension, efterløn og fleksydelse. Endelig drejer det sig også om uddannelsessøgende, der har en funktionsnedsættelse, eller som er enlige forsørgere. Det er nogle af de danskere, der rammes særlig hårdt af inflationen, og derfor støtter SF selvfølgelig også lovforslaget, der giver en nødvendig økonomisk håndsrækning til nogle af dem, der er særlig hårdt ramt af de stigende energipriser.

I SF er vi dybt optaget af inflationen, der har sat og fortsætter med at sætte et stort økonomisk præg på hele vores samfund. Vi har alle bemærket, at prisen på helt almindelige dagligvarer som eksempelvis 1 l mælk er steget voldsomt, og det er på ingen måde uden væsentlig betydning for store dele af den danske befolkning. Jeg står her i dag og er yderst opmærksom på, hvor privilegeret jeg selv er som medlem af Folketinget, men ikke desto mindre er jeg dybt optaget af og meget berørt over antallet af danskere, der lider under denne inflation i sådan en grad, at det har helt afgørende konsekvenser for både deres livskvalitet og levestandard. Jeg skænker en tanke til de danskere, der af den ene eller anden grund står uden for arbejdsmarkedet, samt unge uddannelsessøgende med su-handicaptillæg eller su-forsørgertillæg, og jeg glæder mig over, at det netop er nogle af disse befolkningsgrupper, der bliver særligt tilgodeset med dette lovforslag, ved at de får den økonomiske støtte, de har brug for. Derfor bakker SF varmt op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Jette Gottlieb.

Enhedslisten har været med til at få den her aftale i stand. Vi har også bakket op om hastebehandling, hvilket jo har udløst et par spidse bemærkninger fra nogle af høringsparterne. Men det haster jo. Og det haster for dem, der faktisk skal have de her reguleringer. Jeg opfatter det lidt som en nødløsning. Jeg er overbevist om, at vi meget hurtigt skal igangsætte forhandlinger om mere varige løsninger, uanset om det handler om mere permanente dyrtidsreguleringer eller det handler om ydelsesforhøjelser. Jeg er overbevist om, at de kommende år vil byde på betydelig mere svingende priser, end vi har set de sidste 30 år. I den forbindelse håber jeg så også, at vi vil få nogle lidt grundigere analyser af, hvilke af prisstigningerne der faktisk er legitime og altså bygger på regulære stigende omkostninger, og hvilke der bare er for en sikkerheds skyld – som jeg i hvert fald har set mange steder. Så under alle omstændigheder er den her nødløsning helt nødvendig, og derfor stemmer Enhedslisten selvfølgelig for den.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Velkommen.

Mange tak for det. Jeg skal gøre det kort. Vi bakker op om forslaget, da det er en del af aftalen om den grønne skattereform, som vi er meget glade for at være med i. Lad det være ordene herfra.

Tak til ordføreren. Så vil jeg langsomt præsentere næste ordfører. Tak til alle ordførerne for sådan at nærme sig talerstolen. Den næste ordfører kommer fra Danmarksdemokraterne, og det er hr. Bent Bøgsted. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er jo første gang, jeg skal på talerstolen for Danmarksdemokraterne, så det er jo en ren og skær fornøjelse. Jeg skal starte med at sige, at da det her skulle forhandles på plads, var jeg godt nok inviteret over til beskæftigelsesministeren. Det var som løsgænger. Det var, før Danmarksdemokraterne blev dannet. Så blev jeg ikke inviteret mere, men ministeren kunne jo ikke vide, at Danmarksdemokraterne ville blive oprettet, og at jeg så er med. Men lad det nu ligge.

Den aftale, der er kommet her, har til formål at hjælpe og tilgodese pensionister, førtidspensionister, seniorpensionister, modtagere af tidlig pension, efterløn, fleksydelse, su-handicaptillæg for su-modtagere og modtagere af su-forsørgertillæg i forhold til de stigende priser. Folkepensionisterne får jo så et løft, hvad angår dem, der får ældrecheck – første gang 2.500 kr. her i efteråret og så 2.500 kr. efter nytår igen, altså 5.000 kr. i alt. Det er på grund af de stigende priser. Desuden giver man så også et løft til førtids- og seniorpensionister, modtagere af tidlig pension, efterløn og fleksydelse på 2.000 kr., og det samme gælder dem, der er på su-handicaptillæg og su-forsørgertillæg for enlige forsørgere, også 2.000 kr.

Det kan vi i Danmarksdemokraterne sagtens støtte. Det er rigtig godt, at de svage grupper bliver tilgodeset med et løft. Man kunne så altid diskutere, om der skulle være noget, der var mere permanent på det område, men det er ikke med i det her. Som det ser ud, kan vi i Danmarksdemokraterne fint støtte det her forslag. Vi ser frem til, at det bliver vedtaget, så det kan komme til at virke. Så kan det i hvert fald komme til at virke, inden regeringen udskriver valg.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi fremsat et udspil, der hedder en hjælpende hånd . Det er til de svageste, de mest trængende danskere, der har svært ved at klare sig her i krisen. Blandt de seks til otte punkter er der også det, at vi gerne så, at ældrechecken blev gjort momsfri. Nu er der så kommet det her engangsforslag om at give ældre og folk på overførselsindkomster og nogle su-grupper et engangsbeløb, som er skattefrit. Det hilser vi selvfølgelig også velkommen i Dansk Folkeparti i forhold til den krise, vi står i.

Men i Dansk Folkeparti havde vi gerne set, at alle danske unge på su havde fået den her håndsrækning på 500 kr. skattefrit. De kæmper også med højere fødevarepriser og større el- og varmeregninger. Så vi havde sådan set gerne set, at det ikke kun var specifikke grupper blandt dem, der får su, der fik den her engangsydelse, men alle grupper.

Derudover bliver jeg også lige nødt til at vifte med flaget for at sige, at jeg håber, at man i hvert fald kigger lidt på de systemer, så man, når man automatisk udbetaler penge, fejlfinder på dem og så gør fejlmargenen så lille som muligt. Jeg var lidt bekymret over Socialdemokraternes ordførers tale før på det område. Men vi støtter forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så kan jeg give ordet til Nye Borgerliges ordfører, hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak for det. Ja, der er jo et eller andet tragikomisk og ganske grotesk ved, at Folketinget og politikerne herinde pålægger danskerne så høje skatter og afgifter, at de har behov for checks, for at de kan betale de skatter og afgifter. Prøv lige at tænke lidt over det: Det her Folketing pålægger danskerne så massive skatter og afgifter, at man nu smider checks efter dem, for at de har råd til at betale de skatter og afgifter. Inden jeg kom i Folketinget, sad jeg og tænkte, at det simpelt hen ikke kan passe, at man har indrettet sådan et system, men nu er jeg herinde, og det har man. Det er sådan et system.

Grundlæggende mener vi i Nye Borgerlige, at man skal sænke skatter og afgifter, for de her checks, om man vil det eller ej, bliver sådan en detailstyring. Det bliver en del af sådan et lommepengesamfund, hvor borgerne skal aflevere alle deres penge til politikerne, og så kan de være heldige, hvis de får lidt ud en gang imellem; så får de lidt lommepenge; nu får du en check. Når jeg hører debatten derude, ville jeg ønske, at debatten handlede om en kritik af Folketinget og politikerne for, at de har så høje skatter og afgifter. Men meget af debatten derude nu foregår ved, at folk siger: Hvorfor har jeg ikke fået en check? Min nabo har fået en check – hvornår får jeg en check?

Man skal bare huske, at i det her lommepengesamfund afleverer man samtidig sin handlefrihed, sine handlemuligheder og sine valgmuligheder til politikerne. Man giver magten til det politiske system. Man bliver umyndiggjort, man bliver klientgjort, og man må så stå og bede om almisser, som politikerne hjertens gerne vil give ud i form af checks til dem, som de synes lige fortjener det i den her omgang. Så hvis du ikke har fået en check, og hvis du ikke får en check i den her omgang, er det jo, fordi politikerne ikke synes, at du er trængende nok. Det har politikerne besluttet: Du er ikke lige værdig nok. Og i min optik er det nok også, fordi du ikke tilhører en gruppe, som er nødvendig, for at stemmerne falder det rigtige sted til næste valg. Grundlæggende er vi meget, meget imod at have et lommepengesamfund, som er baseret på checks.

Nu står vi så i en situation, hvor det er det, et flertal i Folketinget gør, og det er jo, kan man sige, reelt set en form for skattelettelse, fordi der ryger penge væk fra staten og ud til borgerne, hvor de burde ligge i første omgang. Så på den måde ville vi da selvfølgelig være tilbøjelige til at stemme for, når der kommer flere penge til borgerne. Men grundlæggende er det altså et dybt forfejlet system, at man skal have et lommepengesamfund. Det burde være lige præcis omvendt. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Undskyld, det er der så ikke. Det er bare kommet ind på tavlen ved en fejl. Der er ikke andre på listen, så derfor siger vi tak til ordføreren. Vi kan gå videre til den næste, og det er Liberal Alliances ordfører. Hr. Alex Vanopslagh, værsgo.

Det kunne ellers have været kønt, hvis man så ordføreren stille spørgsmål til sig selv. Hvis man er til den slags med dubletter, så kan jeg jo sige, at der kommer en video på min facebookside senere med to versioner af mig. Så det er en værre ballade.

Men i forhold til lovforslaget her ser vi på det på samme måde, som hr. Lars Boje Mathiesen egentlig også gør, og som Nye Borgerlige gør, nemlig at der er noget mærkværdigt ved, at man opkræver så høje skatter og afgifter, at man bagefter skal til at afhjælpe borgerne, så de bl.a. kan betale de her høje skatter og afgifter. Vi synes, at det, man burde have gjort, særlig når man tænker på, at inflation er noget, der rammer alle – der er jo ikke nogen, der går fri af inflationen – jo så er at se på generelle skattelettelser og afgiftslettelser, selvfølgelig finansieret med et mindre offentligt forbrug. Der må man så også rose aftalen her, fordi finansieringen i høj grad findes ved at skrue ned for de offentlige investeringer, og det kan jo i sig selv have en inflationsdæmpende effekt. Men vi er imod den her måde at tænke politik på, altså at sige, at udvalgte grupper skal have en check, frem for at forbedre rammevilkårene, så alle får bedre mulighed for at klare sig selv. Derfor kommer vi ikke til at stemme grønt til det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Frie Grønne, KD eller Moderaterne. Så er vi færdige med ordførerrækken og kan give ordet til beskæftigelsesministeren.

Mange tak for ordet. Også tak for alle de faldne bemærkninger under behandlingen af lovforslaget. Som flere har gengivet, indgik et bredt flertal i Folketinget kort før sommerferien en aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser. Der er ikke nogen tvivl om – som flere også har bemærket – at rigtig mange danskere, alle danskere, lige nu har svært ved at få pengene til at række på grund af de stigende energipriser. I dag er vi så klar til at tage endnu et skridt for at få pengene ud på kontoen hos nogle af de danskere, der har allermest brug for dem.

Lovforslaget handler om de engangsbeløb, vi er blevet enige om at udbetale til borgerne som kompensation for de stigende energipriser. Jeg vil selvfølgelig også bare takke alle for at være mødt ekstraordinært op i dag, så vi hurtigst muligt kan behandle lovforslaget og forhåbentlig få pengene ud at virke hos de borgere, der venter på dem. Det fortjener de.

Krigen i Ukraine og de stigende energipriser udgør en ekstraordinær situation. Der er mange danskere, som bliver påvirket af prisstigningerne, og det har været og er fortsat en svær balancegang at beslutte sig for, hvem der skal have en ekstra økonomisk håndsrækning. Kompenserer vi for mange for meget, ja, så vil det jo altså blot puste yderligere til inflationen. Derfor har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet os for at fokusere på dem, som vi ved har sværest ved at få pengene til at række, og som samtidig har sværest ved selv også at gøre noget ved deres situation. At yde målrettet økonomisk støtte i en tid med inflation er også helt i tråd med, hvad økonomer i øvrigt har anbefalet. Det er derfor, vi har besluttet, at de skattefri engangsbeløb skal udbetales til folkepensionister, der modtager ældrechek, dvs. de fattigste folkepensionister, og personer, der modtager enten førtidspension, seniorpension, efterløn eller fleksydelse. Vi har også besluttet at give lidt penge i hænderne på den gruppe af su-modtagere, der får su-handicaptillæg eller su-forsørgertillæg som enlig forsørger.

Vi vil gerne give en økonomisk håndsrækning til de grupper, fordi de alt andet lige har begrænsede indkomster og kan have vanskeligt ved at gå ud og gøre brug af de mange jobmuligheder, der lige nu er, som andre grupper kan. I regeringen er vi fortsat opmærksomme på situationen. Vi vil blive ved med at følge udviklingen tæt og holde øje med, om der bliver behov for yderligere hjælp til de danskere, der har brug for det.

Afslutningsvis vil jeg igen takke partierne for den gode behandling af lovforslaget. Jeg ser frem til udvalgets behandling.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.