Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. august 2022 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DD) stillet mig følgende spørgsmål:
L 205 spørgsmål 1
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvorefter indtægtsgræn-
sen for at modtage SU helt bortfalder, og vil ministeren, i lyset af den beskæftigel-
sesmæssige situation med stor mangel på arbejdskraft i mange brancher, støtte et
sådan forslag?
Svar
Det kan indledningsvis bemærkes, at L 205 følger op på den aftale, som regerin-
gen indgik sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-
hedslisten og Det Konservative Folkeparti den 24. juni 2022 om kompensation af
borgere for stigende energipriser.
Med aftalen lægges der alene op til at fremrykke den forhøjelse af SU-fribeløbene
med 4.000 kr. pr. måned, som Folketinget vedtog i juni 2022, og som skulle gælde
fra 2023. SU-forligskredsen har tilkendegivet sin opbakning til fremrykningen. Lov-
forslaget har således et ganske afgrænset sigte.
Baggrunden for aftalen og dermed for lovforslaget var ønsket om at give uddan-
nelsessøgende mulighed for at tjene mere ved siden af deres SU, uden at de skal
bekymre sig om at skulle betale SU tilbage på grund af for høj indkomst. Det sy-
nes regeringen fortsat er en god ide. Men det ændrer ikke ved, at uddannelsessø-
gendes vigtigste opgave er at fokusere på deres uddannelse, gennemføre uddan-
nelsen og komme ud på arbejdsmarkedet.
Dertil kommer, at en afskaffelse af SU-fribeløbet ikke skønnes at medføre øget ar-
bejdsudbud eller BNP, men derimod kun merudgifter efter skat, tilbageløb og ad-
færd på ca. 150 mio. kr. årligt. Jeg kan henvise til finansministerens svar på FiU
alm. del spm. 116 af 28. februar 2022, som vedlægges.
Jeg kan på den baggrund ikke støtte et sådan forslag, og jeg må altså gøre op-
mærksom på, at det ikke vurderes at få den tilstræbte effekt, hvis man følger spør-
gers forslag.
29. august 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
339837
Side 1/4