Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
L 205 Bilag 6
Offentligt
2617218_0001.png
Til lovforslag nr.
L 205
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 30. august 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af SU-loven
(Fremrykning af forhøjelse af SU-fribeløb)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen)]
1. Ændringsforslag
Danmarksdemokraterne har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-
handling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der
skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan
vedtages ved 3. behandling.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og FG) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertallet stemmer
imod de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DD, DF, NB, LA og Marie
Krarup (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag.
Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Danmarksdemokraternes medlem af udvalget foreslår
med ændringsforslag til lovforslaget, at indtægtsgrænserne
for modtagelse af SU ophæves. SU skal fremover gives
under forudsætning af, at stipendiemodtageren er reel fuld-
tidsstuderende. De specifikke krav for den praktiske gen-
nemførelse i forhold til dokumentation og kontrol af, at
stipendiemodtageren er fuldtidsstuderende, udarbejdes i en
dialog med uddannelsesinstitutioner og studenterorganisati-
oner.
Ved at ophæve indkomstgrænsen for SU får de studeren-
de mulighed for at arbejde mere ved siden af studiet uden
at blive modregnet i SU’en. Det giver et økonomisk incita-
ment til at yde mere på arbejdsmarkedet. Samtidig er det en
hjælp til de trængte brancher, da de studerende dermed har
mulighed for at tage arbejde, som branchen ikke kan skaffe
tilstrækkeligt med arbejdskraft til.
Det er ønskværdigt, at studerende sideløbende med stu-
dierne opnår kompetencer i erhvervslivet, som kan benyttes
i det videre arbejdsliv. Dermed letter det også de studeren-
des overgang fra studerende til at være nyuddannet i en
fast stilling, ligesom det øger dimittendernes mulighed for
beskæftigelse og faktisk også viser sig at give højere løn for
dem, som har relevant erhvervserfaring.
I høringssvaret fra Danske Studerendes Fællesråd udtryk-
kes bekymring for, at udvidelsen af fribeløbet vil flytte fo-
kus fra selve studiet og hen på større fokus på arbejdet.
I Danmarksdemokraterne har vi stor tillid til, at studeren-
de under studietiden selv kan varetage balancen mellem
studier og arbejdsliv. Og samtidig er det en balance, som de
studerende allerede i dag må forholde sig til. Og i dag skal
de så derudover have styr på, hvor meget de har tjent, så
de kan få sagt fra over for arbejdsgiveren, så de ikke tjener
for meget i forhold til de forskellige indtægtsgrænser. I Dan-
marksdemokraterne mener vi godt, vi kan have tillid til, at
de studerende kan tage ansvaret, og at de studerende selv
kan vurdere, hvor meget de kan arbejde ved siden af deres
fuldtidsstudie.
AX028120
L 205 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 30/8-2022
2617218_0002.png
2
5. Ændringsforslag
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DD), tiltrådt af et
mindretal
(DF, NB, LA
og Marie Krarup (UFG)):
Til titlen
1)
Titlen
affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af SU-loven
(Ophævelse af fribeløbsgrænser)«.
[Korrektion af lovforslagets titel]
Til § 1
2)
Paragraffen
affattes således:
Ȥ 1
I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august
2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 464 af 29. april 2019, lov
nr. 328 af 31. marts 2020, § 1 i lov nr. 293 af 27. februar
2021 og § 1 i lov nr. 834 af 14. juni 2022 og senest ved lov
nr. 893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
til kapitel 6 affattes således:
»Kapitel 6
Forældreindkomst«.
2.
§§ 22, 22 a, 23
og
24, § 30, stk. 2, 2. pkt.,
og
stk. 5
og
6,
og
§ 32
ophæves.
3.
§ 25, stk. 10,
affattes således:
»Stk. 10.
Uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundstipen-
diet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 5 og 6, kan
optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til ned-
sættelsen.«
4.
I
§ 30, stk. 1,
udgår »den uddannelsessøgendes egenind-
komst«, og før »studieforhold« indsættes: »den uddannel-
sessøgendes«.
5.
I
§ 31, stk. 2,
udgår »inklusive tillæg efter § 30, stk. 5,«.«
[Ophævelse af bestemmelser vedrørende fribeløb og egen-
indkomst]
Til § 2
3)
Paragraffen
affattes således:
Ȥ 2
Uddannelses-
og
forskningsministeren
tidspunktet for lovens ikrafttræden.«
[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]
fastsætter
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at lovens titel tilpas-
ses som en konsekvens af det ændrede indhold og formål
med lovforslaget.
Til nr. 2
Med nr. 1 foreslås det, at overskriften til kapitel 6 i SU-
loven ændres. Forslaget er en konsekvens af, at det med det
foreslåede nr. 2 foreslås, at bestemmelser om egenindkomst
og fribeløb i kapitel 6 ophæves.
Med nr. 2 foreslås det, at §§ 22, 22 a, 23 og 24, § 30, stk.
2, 2. pkt., og stk. 5 og 6, og § 32 i SU-loven ophæves.
Den foreslåede ordning vil indebære, at alle bestemmel-
ser om uddannelsessøgendes egenindkomst og fribeløb i
SU-loven ophæves. Dette vil medføre, at der ikke vil være
nogen begrænsning i den indkomst, som de uddannelsessø-
gende kan have i et kalenderår, hvori de er indskrevet på og
gennemgår en uddannelse, der er SU-berettigende. Dette vil
med ændringsforslaget både omfatte måneder i kalenderåret,
hvor den uddannelsessøgende modtager SU, herunder SU-
handicaptillæg, og måneder, hvor den uddannelsessøgende
ikke modtager SU.
Med nr. 3 foreslås det at nyaffatte SU-lovens § 25, stk.
10, hvorefter uddannelsessøgende, hvis tillæg til grundsti-
pendiet nedsættes eller helt bortfalder efter stk. 5 og 6, kan
optage yderligere studielån med et beløb, der svarer til ned-
sættelsen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelser
om muligheden for at få forhøjet årsfribeløbet eller uddan-
nelsesfribeløbet som følge af nedsat eller bortfaldet tillæg til
grundstipendiet udgår.
Med nr. 4 foreslås det, at henvisningen til den uddannel-
sessøgendes egenindkomst udgår af SU-lovens § 30, stk. 1.
Med nr. 5 foreslås det som konsekvens af det foreslåede
nr. 2, at henvisningen til § 30, stk. 5, der foreslås ophævet,
udgår.
Den foreslåede ændring vil indebære, at uddannelsessø-
gendes indkomst ikke vil indgå i grundlaget for den endelige
tildeling af SU.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås det at ændre ikrafttrædel-
sestidspunktet. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af ud-
dannelses- og forskningsministeren på baggrund af en nær-
mere afklaring af, hvornår de foreslåede ændringer i lov-
forslagets § 1 om ophævelse af bestemmelser vedrørende
fribeløb og egenindkomst vil kunne implementeres ud fra
overvejelser af administrativ, it-mæssig og økonomisk ka-
rakter.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. august 2022 og var
til 1. behandling den 25. august 2022. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
L 205 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 30/8-2022
2617218_0003.png
3
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
sendte den 15. august 2022 dette udkast til udvalget, jf.
UFU alm. del – bilag 141. Den 23. august 2022 sendte
uddannelses- og forskningsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse,
hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål 1. Spørgsmål 2
forventes besvaret inden 2. behandlingen.
Ida Auken (S) Jens Joel (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S)
fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S)
Rasmus Stoklund (S) Maria Gudme (S) Troels Ravn (S) Jacob Mark (SF) Astrid Carøe (SF) Stinus Lindgreen (RV)
Katrine Robsøe (RV) Pernille Skipper (EL) Peder Hvelplund (EL) Susanne Zimmer (FG) Bertel Haarder (V)
Anne Honoré Østergaard (V)
nfmd.
Carsten Kissmeyer (V) Jane Heitmann (V) Heidi Bank (V) Ulla Tørnæs (V)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marie Krarup (UFG) Alex Ahrendtsen (DF) Britt Bager (KF) Gitte Willumsen (KF)
Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
49
39
15
14
13
13
8
6
4
Liberal Alliance (LA)
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Moderaterne (M)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
3
1
1
1
1
1
1
6